En travl dag i byen, Tabiné (Privat tror jeg?xD)

S ~ Terre, en gågade.
T ~ Eftermiddag, ca 14.27
O ~ Mennesker der handler.
V ~ Der er solskin, lunt. Mange skyer.

Manda gik igennem en gågade i Terre, han havde travl og skulle nå hjem inden det blev for sent. Han kunne ikk helt huske hvad det var han skulle nå, men han vidste han havde lagt en seddel op derhjemme om det. Han skyndte sig lidt mere og undgik de mange mennesker der var der. Han havde et par sneakers på, en sort jakke og en hvid T-shirt indenunder. Han havde et par sorte bukser på med et par huller, de var slidte men han havde været ude i skoven og mødt lidt forhindringer. Han undveg en lille flok mennesker men opdagede ikk en ung kvinde. Han kom til at støde ind i hende og blev vildt overrasket. Han kom til at falde ned mens hun lå under ham. Han landede dog ikk på hende, han holdt hænderne i jorden og kiggede på hende.

Den gule hat fløj igennem luften da to støtte sammen. En blå håret kvinde der havde en gul hat på, blå vest, gul T-shirt, blå cowboy bukser, gule uld strømpeber og nogle blå converse. Manden oven over hende kunne hun ikke se noget på endnu da chokket havde været så voldsomt at den gule hat og den gule mobil fløj gennem luften.
”Pas dog på,” skreg pigen, hvis navn i øvrigt var Tabibé. Tabiné havde selv meget meget travlt. Hun skulle nemlig møde sin veninde som lige havde købt en papegøje, som hun bare ikke vidste hvordan man skulle passe, og nu hylede papegøjen op ovre hos veninden.
Tabiné havde været heldig at bukke nakken en smule så hun ikke slog hovedet. Hun havde et vrissent blik mod manden. Hun var ikke lige i humør til at ligge på jorden, med en over sig. Nej over hovet ikke!

Han kiggede på hende, "Pas dog selv på!" snerrede han lidt. Han rejste sig og kiggede på hende. Han rakte hende en hånd for at ville hjælpe hende op. Selvom han havde travlt betød det ikk at han ikk kunne hjælpe en op han lige havde væltet. "Du er altså heller ikk den eneste der har travlt" sagde han lidt vredt da han opdagede at hun nok havde travlt. Han bukkede sig ned og samlede hendes hat og mobil op, han rejste sig igen og gik over til hende. Han rakte hende sine ting, "Du tabte dem her." sagde han roligt. Han var stadig lidt sur over at hun råbte, men igen ville det være rimelig ondt bare at gå.

Tabiné tog imod hans hånd og kom på benene.
"Det ved jeg da godt! Jeg er ikke den eneste levende organisme!" Tabiné havde klart mærket, at hun ikke havde noget siddende på hovedet, og tog sine ting til sig, på en lidt ikke-respektfuld måde, "Tak," stønnede hun kort men gav op at være negativ og rakte så hånden frem med hat og mobil i den anden, "Mit navn er Tabine Seires Enorelbot" sagde hun venligt og smilede så roligt. Hun kunne mærke at hun følte sig skallet uden hat på, nok fordi vinden hev så meget i hende unaturlige, nyfarvede og blå hår, som var blevet farvet dagen for inden i går, og havde kun bragt hende i kontakt med mennesker eller bragt hende ulykker.

//Har ikke rigtigt haft krea i denne uge da jeg har været syg.//