Ny, eller har jeg bare ikke set dig her før? //Roy~Privat//

Sted: Di morga High School's kantine.
Tid: Omkring frokost.
Dato: D. første mandag i maj.
Vejr: solen skinner og fuglene synger.
Omgivelser: Elever, stole, borde, kantine damer og lignede.

Weekenden havde været hård, men også afslappende. Nu ventede en hel uges skole og arbejde. Larmen i kantinen kunne høres som en summen ude på gangen hvor elever kom strømmende til for at komme ind og få noget at spise. Klokken havde næsten ikke nået at ringe før kantinen allerede var godt fyldt.
Imellem alle disse snakkende elever kom Melanie gående. Hun var speciel blandt alle disse elever der var på skolen. Mange af eleverne var ganske normale mennesker, andre var væsner såsom vampyrer, dæmoner eller varulve. Men Melanie, hun var ingen af disse racer. Hun var en engel, til en vis grænse. For engel kunne hun ikke kalde sig selv. Hun var en blanding, resultatet af når et menneske og en engel bliver forelskede. Hun kunne snart ikke holde det ud mere, hun vidste ikke rigtigt hvem hun var.
Melanie sukkede og skubbede døren til kantinen op og gik igennem den. Hun gik ned bagerst i lokalet, hvor der var et tomt bord der blev oplyst af solen der kom igennem vinduet ved siden af.
Hun satte sig ned på stolen ved bordet og kiggede ud af vinduet. Melanie var ikke bare en blanding, hun var også relativ ny på skolen og havde ikke særlig mange venner. Hun sukkede igen højlydt og lukkede øjne, og drømte sig langt, langt væk.


//Håber det er okay det jeg har skrevet... ^^//

Al den larm det var utroligt men sådan var det jo bare eller det skulle man tro, kantinen serverede det selvvanlige dårlig mad som aldrig ville smage godt selv vis man var udsultet ville maden være ækel men sådan var manden på denne skole, alle elever var nu ankommet for at få mad og de fleste sad nu ned men ikke alle døren blev skubbet op og en ung høj dreng trådte ind, han var iført en blå ternet skjorte samt et par mørke jeans og et par all stars i blå udover det havde han et sort læderbælte hvor spændet forstille en løve, hans hår var kort samt lyst og lidt uglet derudover var hans hud lys samt at den ingen skrammer havde overhovedet, han var spinkel men os veltrænet så han så enlig t godt ud det fik da også nogle af pigerne til at se efter ham da han gik op til kantinen og tog en bakke samt en tallerken og bestik, hans lysegrå øjnene bar et unaturligt skær over sig det var både rolige men også varme på en tryk måde, denne fyr var ny hans navn var Roy og ja han var faktisk engel en ret ny engel, han smilede let til en af de to kantinedamer som gav ham en klat kartoffelmos samt en eller anden gryderet som bare lignede lort, han sukke let hvorefter han begyndte at gå lidt rundt for at finde en plads.

Melanie troede at hun var den sidste der var kommet ind i kantinen, men nej. Hun drejede hovedet da dørene endnu en gang gik op og fik øje på en fyr, som hun aldrig havde set før. Hans udstråling fortalte nærmest Melanie at han var noget overnaturligt, men det var nu også mere reglen end undtagelsen at man mødte nye væsner hver dag.
Hun sukkede og hendes grå blå øjne fulgte drengens bevægelser. Hun var lidt overrasket over at han overhovedet gad at gå op til kantine damerne og bede om den rædselsfulde mad som de serverede. Vidste den fyr ikke at den mad måske kunne forgifte ham? Melanie ville aldrig spise den mad, og hun kom frem til at den dreng nok ikke var en af de ældre elever. Pigerne ville nok heller ikke se sådan efter ham hvis hun havde gået på skolen siden skole året startede.
Melanie tog en bleg hånd op og lagde noget af sit lange lyse hår, om bag sit ene øre. Hun så ned på sit tøj, en hvis t-shirt, et par korte cowboy shorts, en åben baisse farvet skjorte og nogle hvide reebok sko. Hun kiggede op på drengen igen og kiggede på hans tøj. Hun lagde hovedet på skrå og undrede sig over hans glade udseende. Hun rystede på hovedet og så ud af vinduet igen. Dog ville hun ønske at han satte sig i nærheden af hende, så hun kunne snakke med ham og finde ud af hvad han var for en.

Roy sukke let det så ikke ud til at der var plads til ham nogle steder men så var det at han mødte en piges blik en pige som sad ved et bord henne ved vinduet*måske*tælnkte han hvorefter han begyndte at gå hen mod hendes bord og da han enlig var kommet der hen sendte han hende et smil"må jeg sidde her?"spurgt han roligt og nikke mod stolen som stod overfor hende hvorefter han igen så på hende, han fangede hurtigt hendes duft men ku dog ikke helt finde ud af hvad hun var men det var ikke vampyr for så ville hun ikke ha siddet her ved solen, han vidste enligt ikke hvorfor han var startet her han havde aldrig gået i skole dengang han var levende næ for han var født og opvokset i et cirkus og havde derfor set ret mange lande men havde aldrig haft tid til at gå i skolen, men nu var han startet her men han gad enligt ikke ha en uddannelse.

Melanie fik et lille chok da han gik hen imod hende, hun blinkede en masse gange for at se om hun så syner. Nej, den var skam god nok. Da han spurgte hende om noget kiggede hun undrende på ham, hans stemme var så blød og fredfyldt. Hun tøvede, åbnede munden og intet kom ud af den. Hun rødmede og slog blikket ned i bordet, hvorfor skulle hun miste sin evne til at tale lige nu?
"Øhm... ja... ja ja" sagde hun endelig og kigede stadig ikke på ham, men ned i bordet. Hun bed tænderne sammen og snussede ind, hvad var det han lugtede af? En bekendt lugt og alligevel ikke. Han duftede som...som... ja hende selv, bare mere kraftigt og lidt anderledes. Men han var helt hundred ikke et menneske. Så var der en mulighed tilbage: Han måtte være en engel. Hun smilte skævt og kiggede på ham.
"Mit navn er Melanie Hewitt, og hvad hedder du så?" spurgte hun og kiggede studerende på ham. Trækkende i hans ansigt var fremhævet, så Melanie var nu næsten helt over bevist om at han var en engel.
Hun slog blikket ned i bordet igen og sukkede igen lavt. En dårlig vane hun havde fået efter at hun var startet på denne skole.

Roy smilede let"tak"sag han roligt hvorefter han satte sig ned overfor hende og satte bakken på bordet før han tog gaflen og tog lidt kartoffelmos men lavede dog hurtigt en grimasse men sank dog den kolde klumpe mos men lag så gaflen fra sig og så hen på hende"Roy Rathbone"svarede han smilende hvorefter han sendte hende et varmt smil"sikke noget mad"sag han så let, han kørte en hånd gennem sit hår imens han betragte hende hun var enligt ret køn efter hans mening"har du gået her længe?"spurgt han så nysgerrigt og age hovedet let på skrå.