Lyde? Nej, det må... bare være mig... eller..? ~ Suu-ito (Privat)

Tid; 20.00
Sted; Forêt skoven
Omgivelser; Ingen så vidt Moka ved.
Vejr; halv mørkt, men blæser lidt.

Moka kom gående gennem Forêt skoven, det gav nogle små sæt i hende når hun syntes at hun hørte en lyd, men når hun vendte sig var der ingen, det begyndte langsomt at irritere hende, men hvad kunne hun gøre? hun var jo nød til at komme hjem før eller siden, og skoven var den eneste vej, hun sukkede og satte sig lidt op af en af klipperne mens hun tænkte på sin (Afdøde) familie, hun hadede når hun endte med at tænke på dem, men nogle gange havde hun bare brug for det, hun sukkede da en tåre løb over hendes kind, hun tørrede den hurtigt og irriteret væk, kiggede hurtigt rundt for at være sikker på at ingen havde set det, så rejste hun sig og gik videre...

(du har glemt tid, sed, omgivelser og vejr)

Suu-ito kom flyvende og kandede i skoven. han slog sine store hvide vinger ind. han så rundt, for at se om nogen havde set ham. han havd nemlig i det sidste stykke tid oplevet, at blive overfaldet når han landede

(Sorry, glemte det... )

Moka hørte lyden af nogen der landede, hun stoppede og kiggede lidt rundt, hun fik øje på en dreng, hun sukkede lidt, gik få skridt mod ham men stoppede så, hun bed sig lidt i læben, hoppede let op på en klippe hvor hun satte sig og kiggede lidt undrende ned på ham, hun lagde hovedet lidt på skrå, mens hun kiggede lidt undrende på ham... hun sukkede igen og lænede sig lidt tilbage, men self. ikke så meget at hun faldt ned.

han fornemmede hende og så rundt. "jeg ved her er nogen" sagde han. han gik hen til et træ og satte sig. han slog vingerne ud og tog en af sine fjer og hev den af. han slog vingerne ind igen. han satte en taske og tog en bog frem og noget blæk i en lille bøtte. han dyppede fjeren i blækket og begyndte at skrive i sin bog

Hun fnøs det han sagde det, det havde ikke vært fordi hun ville skjule sig eller noget, hun sukkede lydløst og sprang med en let og elegant bevægelse ned i skovbunden, hun lænede sig tilbage mod klippen og kiggede stadig lidt undrende på ham mens han skrev i sin bog "Hvad skiver du`?" spurgte hun nysgerrigt... og lidt undrende, hun bed sig lidt i læben, men det var bare en vane hun havde, ikke fordi hun var nervøs eller noget, det gjorde hun bare.

en bog jeg arbejder på..men jeg er ved at gå tør for blæk" sagde han og så på hende. "Mit navn er suu-ito, hvad er dit frøken...?" sagde han venligt og lå sin bog og fjer. *man det gør nas og bruge sine egne fjer til at bruge når jeg skal skrive* tænkte han

Hun smilte lidt skævt "Du skriver en bog?" spurgte lidt imponeret, hun nikkede en enkelt gang da han sagde sit navn "Jeg hedder Moka" sagde hun... så venligt det nu kunne lade sig gøre for hende, hun virkede en smule sur, men det var hun ikke, det var bare sådan hun var, hun flyttede hurtigt vægten fra det ene ben til det andet uden rigtig at fjerne øjnene fra ham...

vil du ikke sidde?" sagde han venlidt og kørte en hånd igennem sit hår. han tog et lommetørklæde i sin taske og tørrede blæk af sine fingre. "en læge behøver vel ikke kun at tænke på at redde patienter i sin fritid vel, jeg elsker at arbejde på mine bøger, da det giver mig en afslapende følelse" sagde han

Hun gik stille over og satte sig ved siden af ham "Du er læge?" spurgte hun lidt undrende, man kunne godt høre at hun var lidt imponeret af det, hun havde selv hørt at det var svært at blive læge... men hvis man var engel kunne det vel egentlig heller ikke være så svært "Du siger noget" sagde stille med et stadig lille smil "Gør det egentlig ikke ondt når hun hiver dine fjer af?" spurgte hun da hun kom i tanke om at hun havde set ham hive en af sine fjer af sin ene vinge...

jo, men de fjer man kan købe knækker hurtigt, og jeg bruger fjer pen når jeg skriver. det gode er at fjerene vokser ud igen, det dårlige er at det gør nas, når jeg tager en af," sagde han og gned kort sin skulder

Hun tænkte lidt "kunne du så ikke... bare tage fjer fra andre steder end dig selv?" spurgte hun og kiggede lidt undrende på ham, da han gned sin skulder fniste hun lidt men stoppede hurtigt igen, hun kiggede lidt rundt mens så også tilbage på ham igen. Hun kiggede ned på sine hænder lidt mens hun ventede hans svar.

fordi engle fjer er stærke og jeg holder mig mest med andre racer end min egen race" sagde han. "For år siden fældede jeg fjer, og dem brugte jeg.. men efter jeg fik styr på mine vinger, så har jeg ikke fældet siden" sagde han

Hun kiggede lidt på ham "Hvilke racer... fx?" spurgte hun lidt undrende, hun snakkede selv meget med andre racer end hendes egen, men hun undrede sig altid lidt når andre sagde at de snakkede med andre racer end sin egen "så begynd og fæld igen?" foreslog hun, det var lidt for sjov da hun sagde det...

det sker kun når jeg er nervøs... eller forelsket" sagde han og smilede kort og rystede så på hoved. han slog vingerne ud. en fjer faldt fra hans ene vinge. han så mod himlen. han smilede og så så på hende. 2Tja.. selv læger kan vel.." grinede han

Hun så på fjeren der faldt af hans vinge "Er du så nervøs eller forelsket lige nu?" spurgte hun og hendes smil voksede lidt, dog undrede det hende også lidt, han virkede ikke umidelbart som om han var nervøs... eller forelsket.. men hun kendte ham jo heller ikke så godt, så måske var han en af de ting.

jeg kom bare til at tænke på en sød pige jeg kender" sagde han med et smil. "Hvad da" sagde han og så på hnede. han havde ikke selv set fjeren falde fra hans vinge. han strakte sig kort. "Man jeg er smadret" sagde han

Hun samlede fjeren op og viste ham den med et lille skævt smil "En du... godt kan lide?" spurgte hun smilende, "Hvad har du da lavet siden du er så smadret?" spurgte hun stadig smilende mens hun viftede lidt med fjeren foran ham

ja...jeg er forelsket i Aliadina...hun er en dejlig vampyr pige jeg kender" sagde han. han snuppede hurtigt fleren og lå den i en kasse han havde i sin taske. han havde en rød glød over kinderne. *kom jeg til at fælde ved at tænke på Aliadina* tænkte han

Hun kunne ikke lade være med at grine lidt da han hurtigt tog fjeren fra hende "Uha uha" sagde hun og grinte lidt igen "Er du forelsket i hende?" spurgte hun så, ikke drillende mere, bare nysgerrig og hun kiggede lige så nysgerrig på ham som hun lød.

ja meget, og hun i mig. vi har bare et problem med hendes far der vil have hende gift med en dæmon, og hendes far hader engle2 sagde han og sukkede. "den første gang jeg mødte hendes far var det efter at en havde overfaldet Aliadina...jeg holdt mine vinger skjult" sagde han

Hun smilte lidt til det første han sagde "Det er godt" sagde hun smilende, da han sagde det næste bed hun sig lidt i læben "Og det er jeg så ked af at høre..." sagde hun stille "Hvordan gik det da hendes far ikke vidste at du er en engel?" spurgte hun lidt undrende.

stadig kold, jeg smed ham ud af hospitals stuen, da han bragte dæmonen med ind og gav aliadina et chok, jeg har sørget for han ikke kan komme nær hende, jeg har nemlig fundet ud af at han slår hende, og det vil jeg ikke finde mig i" sagde han

Hun sukkede lidt "Det er jeg altså ked af at høre" sagde hun stille, da han sagde at han havde smidt pigens far hun fniste hun lidt igen "Det forstår jeg godt" hun kiggede chokeret på ham da han sagde at hendes far slog hende "Sådan en.... arrg...!" sagde hun, man kunne se at hun var den der var aller mest glad for den slags personer...

jeg har sagt til aliadina, at hvis jeg så meget som ser ham ligge en hånd på hende, så dræber ham, og så er jeg ligeglad med at jeg er engel, ingen skal skade hende så længe jeg lever" sagde han og knyttede hånden i ren vrede bare ved at tænke på at aliadinas far slog hende

Bella kiggede undrende på ham "Ehm... du er en engel... ikke?" spurgte hun lidt undrende over hans 'vredesudbrud' hun lagde en kold hånd mod hans "Slap af, han er her jo ikke nu" sagde hun stille og prøve at få ham til at slappe bare en smule mere af.