ved søen-Arthion-privat

Tid: 12:00 midnat
Vejr: skyfri og månens lys rammer søen stille og blidt
Omkring: ikke nogle endnu
Sted: søen

Moki var ved søen som hun altid var, hun var på den anden side af den, da månens lys ramte søen, blev hun omgivet af et lys så blev hun til sig selv igen, hun havde flot ballet tøj på, det var det som hun var blevet kidnappet i og hun havde ikke nogle mulighed for at få det skiftet, da der ikke var så mange ved søen om natten eller når hun var i nærheden af den om natten ellers gik hun bare rundt i skoven omkring den og ventede på at måne lyset ville forlade søens overflade igen og hun atter igen ville blive til en svane og sådan havde det stået på i næsten 2 år hvis ikke mere, men det kunne hun ikke huske, hun begynde stille at danse sit ballet, hun øvede sig altid på noget nyt hverdag, men det var ikke altid hverdag hun havde lært det, selvom hun var lærenem og ville lære nogle ting meget hurtigt, hun stillede sig op på tær på højre fod og drejede rundt. hun stoppede efter lidt tid, så gik hun rundt om søen og kiggede, der var jo ikke nogle ved søen, hun sukkede lidt, hun ville så gerne finde nogle at snakke med. hun kiggede bare rundt efter nogle at snakke med, men det var ikke så tit der var nogle ved søen om natten da de fleste nok sov om natten, men ikke hende så meget

//https://www.youtube.com/watch?v=bQ0L24YbGGI&feature=fvw: se de enkle danse trin ikke løft//

Arthion var ned ved søen. Han var meget stille og kunne ikke rigtig ses han var i ført sort tøj og sko, men det eneste som var nem at se var hans nødebruneøjne. Som hade et meget rødt særk over sig i mørket han var sulten efter blod han hade, ikke får noget i flere dag i det han så hende liste han sig ind på hende. Og lage en hånd for hendes mund " stille eller gøre det bare endnu mere ondt " sagde Arthion, og lod sin tænder komme frem tæt ved hendes hals. I det han ville bide hende faldt han sammen bag hende

hun blev meget forskrækket og ville skrige hvis det ikke havde været for hånden, hun flyttede sig hurtigt da han falde sammen, hun gik et godt stykke væk fra ham, hun var bange, hun ture ikke gå i nærheden af ham, hun gik bare længere væk fra ham selvom han ikke kom tættere på hende, men hun var blevet forskrækket det havde hun aldrig prøvet, hun havde prøvet at blive kidnappet, men det var ikke sket helt på samme måde overhovedet, hun kunne ikke rigtigt huske hvordan det var sket, hun var bare vågnet op ved søen som en svane og ikke andet, hun blev ved med at kigge på ham

Arthion var falden. Da hans krop ikke kunne tag blod fra en som hende uden at han ville blive svække af det, han kom atte på bene selm om hans øjne hade et meget rødt skær. Gik han tilbage ind i mørket for ikke at gøre hende endnu mere bange for ham, endlig ville han slet ikke gøre hende noget men han hade brug for blod. For at overleve og nu hade han det ikke godt med sig selv, han satte sig i et træ og ryste fordi han var ret ud af sig selv efter det her. Hvorfor overfaldet han altid piger og kvindet det for stod han endlig ikke, men han viste at det ikke var godt så fil han ikke nogen venner som han ønske sig.

hun begynde at danse ballet igen for at få noget andet at tænke på og det gik osse meget godt indtil hun ramte en gren og fik et sår på den ene arm"av"sagde hun og kiggede på grenen, hun gik lidt væk fra den og begynde at danse igen, det så meget smukt ud i måne lyset og man kunne se hendes sår på armen blødte en lille smule, en meget lille smule, hun tog sig ikke rigtigt af det, hun dansede bare som hun var god til

" nej jeg kan ikke. og jeg må slet ikke rør hende stop så med at kommeder med mig jeg er fri til at gøre, som jeg selv vil lad mig så være i FRED!" skreg Arthion rasen. hans indet vampyr som var den onde og kolde var sluten da den kunne lugte hendes blod, som stamme fra hendes sår det gjore ham sulten meget sulten. Det var ikke til at holde ud mere han vielle har hendes blod og det kunne ikke, slet hurtig nok hendes den ondes mening

hun dansede bare videre helt alene, hun havde jo ikke nogle partner så hun kunne øve løft, men det så da osse ud til at gå meget godt uden en partner, hun havde hørt ham da han skreg, men hun tog sig ikke helt af det og ej heller sit sår, hun var van til at få nogle små sår en gang imellem når hun dansede tæt ved træerne, hun stoppede med at danse og holde øje med månen, men den havde ikke forladt søens overflade endnu, så der var stadigvæk noget tid til inden hun blev en svane igen

Arthion kom ned. Han var meget ked af det " høre du må undskyld det før jeg var ikke mig selv, men vis de vil kan jeg lære dem nogen helt ny ballertrin vis de har lyst. Til jeg kan også godt ballet " sagde Arthion og reket en hånd frem, hans onde siden var rasen på ham og vile frem og bide hende. men det til lod han den ikke at gøre

hun kiggede på ham"jeg ved jo ikke om jeg kan stole på dig"sagde hun og gik lidt tilbage, hun var altid forsigtig med hvem hun snakkede med og hvad hun gjorde når hun mødte en fremmede, hun kiggede på så søen igen og månen i den, hun ventede bare på den ville forsvinde igen og dagen ville komme igen hun ville være en svane og om natten en pige sådan havde det været i nogle år indtil nu, men hun viste ikke hvordan man brød det

" høre jeg er ked af det. Jeg kunne ikke styre det du må høre på mig jeg kan hjælpe dig med, end det skulle være jeg kende mange som kan gøre alt for mig vis jeg bede dem om det . Vid du vil være noget så kan den hjælpe dig med det, jeg ved det så du må stole på mig " sgde Arthion og ryste over hele kroppe

"jeg klare mig fint alene, det har jeg gjort i de sidste to år"sagde hun og begynde på sin alene ballet igen, hun dansede væk fra ham, det så meget smukt ud i måneskin og det var det eneste tidspunkt på dagen hun kunne danse ellers var hun en svane og der var ikke nogle som ville tro på hende når hun sagde det, men det var hun efterhånden ved at være van til at ingen ville tro på hende,

" okey vis det er sådan gå. Jeg bare og du skal ikke regen med at jeg vide nåde næsten gang jge se dig, jeg er ikke som ander jeg tilgiver ikke så lat som man skulle tro. Så jeg vil råde sdig til at være på vagt næsten gang " sagde Arthion vred til hende, og begyndte at gå væk fra hendehans humøær var meget skiften. I sær når han var sulten som hans endlig var endnu

hun kiggede efter ham"jeg mener det, jeg har været alene i to år"sagde hun og begynde at danse igen, men denne gang var det hendes ben som ramte en gren"av"sagde hun, hun satte sig ned, hun havde fået et større sår på benet end på armen"dumme grene"sagde hun til sig selv, hendes sår blødte lidt, hun gik ned til søen for at vaske det væk og prøve at stoppe det lidt

Arthion vendt rundt og kast sig over hende. Ikke for at bide hende men for at skubbe hende væk så den ander vampyr , ikke fik fat i hende han slog ofr holdt Taki på afstand af hende. Men han ramt være gang Arthion for Arthion var mere op taget ag hende en Taki

hun blev meget forskrækket, hun kiggede på ham, hun havde ikke opdaget den vampyr før Arthion skubbede hende væk, hun lå på ryggen"av"sagde hun, hun kiggede op på ham og så den anden vampyr, hvorfor var der dog så mange efter hende lige for tiden, det var da underligt, så kom hun i tanke om sine sår, blod!

//vi skal lige lave et nyt emne da hun er lavet om//

-Afsluttet-