Lucky or Unlucky? (Privat - Arthion)

Et skrig blev hørt, en mand, kom løbende imod de mørke gyder, man kunne se blodet han havde på sig, dog var det ikke hans eget. Gråden gennem hans skrig kunne tydes, frygten i hans øjne var stor, han så sig tilbage som var djævlen efter ham, men skikkelsen der dukkede op lignede alt andet end. Nanase kom gående med forsigtig skridt, hun sukkede og tog sig let til hovedet, hendes mørkeviolette øjne, med gråsorte tåger som pupiler var fast lagt den krympende skikkelse, "hvis bare du havde givet mig din datter som afbetaling", hun smilte åbenlyst moret af hans i starten mod til at redde sin datter. Nana's marmorhvide venstre hånd var blodig men det var ikke hendes blod, hun tog hånden op til sine læber, og slikkede let en smule af, "så ville jeg ikke være nødtil også at dræbe dig", hendes tonefald var næsten leende, med et hurtigt vift med den anden hånd var han op i luften, hans skrig morede hende ikke mere, men irriterede hende, det var ikke sjove længere. Hun sukkede trist og kastede ham til jorden, hvor nogle skygger opslugte ham, hun strakte sig kort med et kedsomeligt smil, er natten ikke stadig ung?, hun grinte let, hun ville sagtens kunne finde mere sjov.

Arthion hade hørt et skrig. Og var på vej hen for at se hve det skete han så en pige og en mand, med et var manden væk og kun pigen var tilbage Arthion stod ved siden. Af hende på ingen tid " de er vist en være en var " sadge han stille, han så på hende han more sig over hende han hade ikke trang til blod i dag. For han hade nemlig næste lige får blod nok til nogen dage

Nana rettede sig en anelse op i forundrelse over den uformelle tale der blev rettet imod hende. Hun havde uden videre kunne ane en artsfælle, men havde hurtigt opsnappet at det ikke var en fuldblods. Dog valgte hun ikke at skille sig af med sit nye selskab, som hun næsten lige havde gjort med det
andet. Nana satte hovedet på skrå og lod sine mørkeviolette øjne hvile på ham, med et svagt smil. "Dette er intet i forhold til min normale standard". hun strakte sig let og så på månen.

" sige mig en gang hvorfor. En frøken elsker at smage blod ja jeg kan mærket at de er en vampyr lige som mig, og de trot ikke på at jeg er en fuldblods vampyr vel. Men så er jeg nok nød til at vise dig det min fine frøken " sagde Arthion, og så rundt han lokke et mennske ind til dem i gydern her kunne hun så se. At han var en æget vampyr som hun var

Nana kiggede en anelse fascineret på artsfællen, hun nikkede med et blidt smil.
"Du har ret, jeg tror ikke du er en fuldblods. Da en fuldblods ikke bare er en vampyr, der har forældre der også er vampyre"
Hun sukkede og strakte sig let.
"DET er bare en almen vampyr, forstår du min gode Hr.? en fuldblods vampyr er noget langt udover det sædvanlige. Det ligger langt inde i slægten, helt tilbage til de første vampyre"
Hun smilte og så hen af ham, han kunne måske gå hen og overraske. Hvem viste? måske var han en.

" min slæget er efter en største vampyr i verden. Så jeg er en rigtig fuldlods vampyr lige som dem " sagde Arthion stille, han virke meget rolig og selv sikker men også ret kold og ond. til tider var han så ond at men ikke kunne tag fejl af ham