Just in time, my fellow - Privat/Yukii -

Sted: Banegårdens parkeringplads
Tid: Aftenens begyndelse
Vejr: Stjernehimmel og en let frost
Omgivelser: Tomme parkeringspladser, et par bænke med og uden glastag, et par stadigt blinkende lamper

Det metal der var bøjet over, knækket sammen under et brag, beskrev lidt af den ulykke, der havde været. Blodpletterne på jorden, der endnu ikke var gået af, afslørede menneskelig indblanding. Mørket omfavnede en bleg skikkelse, der overværede dette nyere, idylliske billed. De sving skikkelsen bestod, lod enhver bekræfte, at denne var af hunkøn. At hun også var isdæmon, var meget mindre tydeligt. Håret der omgav hendes hud, var lyst som platin. Hendes øjne omkredset af en let mørkegrøn, tåget farve, der pyntede de gletchere, der bosatte sig i dem. Næsen var normal i både længde og måden den gik ned, imens at læberne var blevet pyntet med en ganske fittig, postkasse rød læbestift.
Hendes læber skiltes, inhalerede den friske luft, der stadig bar pletter af mugnet blod. Hendes blik fandt en interessant detalje i det bøjede metal, hvor der under var splintret glas, fra lampen. Hendes blege hænder vred sig i lommernes trygge, beroligende varme, foråsaget af ulden i jakken. Igen tog hun et nødvendigt åndedræt, ville falde om, hvis hun lod være. Hun var ikke død, ej heller den mst friske person, i disse gaders usikre skygger og triste mørke.
"Hvad mon temperaturen er disse dage?..." Hendes blik søgte nedaf, faldt over en lille stump fra en tigerplettet kam, der skulle kunne rede selv det værste hår ud. Lo langsomt, nød stilheden omkring hende og det, der snart skulle forvandles til et helvedes slagmark. En slagmark imellem ære og image...

//Jeg kender ikke din linjestandart, så laver den længere næste gang hvis dette ikke er nok ;)//

Bilerne gav lyd da de kørte hen over vejen , og forbi lyskrydset. Oppe på en lyspæl stod en person en pige med langt lyserødt hår der hang løst ned over hendes blege skulder. Hendes lyserøde øjne var rundt omkring både fra tagene hun kunne se og til bygningerne, blikket gik videre hen imod to trapper der gik nedenunder. Yukii var nysgerrig som hun næsten altid var
så hun hoppede ned fra lyspælen og stod nu foran de to trapper. Hun havde en lyserød knælang kjole på, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd. #Tss natten er som altid ensom jeg forstår ikke hvad du vil sådan et sted her#lød det inden i hendes hoved Yukii vendte rundt på foden og tog et blik på bilerne der kørte frem og tilbage men så vendte hun igen rundt, og gik nu ned ad de to trapper."Du forstår det ikke der er noget specielt
over natten, så djelig fredelig og ro over nattelivet"sagde hun stille og håbede ikke nogen hørte hende. Yukii kunne enlig godt give hendes dæmonjeg svaret inde i hovedet sådan som en tanke men det gjorde hun ikke. Yukii frøs ikke trodsalt var der altid så koldt på denne tid. Hun var ikke alene hun havde Zexion med sig, hun ville nødig lade ham gå nu hvor hun havde mødt ham her ved banegårdens parkerings plads. YUkii nåede ned forenden af trapperne hun kiggede rundt der var nogle få biler, nogle bænke, og så var der meget plads hernede. Hun lugtede lidt for at tjekke om der var nogen hernede, og det var der men hvem det var vidste hun ikke endnu."Fru Aido er de helt sikker på det er en god idé at bevæge dem herned jeg stoler ikke på stedet her"sagde Zexion der som altid holdte en arm rundt om den sorte notesbog. Yukii smillede og vendte rundt så hun kiggede på Zezion"Det er helt okay Zexion virkelig jeg stoler på min lugt og fornemmelse og den siger at der er nogen hernede"sagde hun og tog et blik rundt hun kunne se noget lidt længere fremme hun gik langsomt hen imod hende men der gik ikke lang tid før Zexion havde stilt sig foran hende med en arm foran hende"Pas på Fru Aido hun kan være en fjende"sagde Zexion til hende. Yukii kiggede lidt forbi hans arm for at se personen.

//Hihi det er forskelligt hvor meget jeg kommer op med^^//