gå tur.... //privat - Yukii//

Sted: i en small mørk baggyde
Tid: 23.59
Vejr: blæsende, koldt og
Omgivelser: et par gamle papkasser, og så ikke mere...

Inde i en small mørk baggyde stod der en ung mand i tyverne og lænede sig op imod den klamme kolde væg, han havde en lang løs sort frakke på han havde lilla hår og i sin højre hånd holdt han fat i et kort...
"alle mine minder fra mit liv, fra mit levende liv, er væk... alt jeg har tilbage er mit fornavn og mindet om de smukke grønne øjne..." sukkede drengen og så op imod månen med et trist ansigtsudtryk...

Yukii gik lidt rundt og kiggede på de omgivelser hun gik forbi der var
rigtig mange omgivelser selvom de sommetider ikke kunne ses, så kunne man det alligevel
hun gik lidt videre og endte i en tom gyde hvor hun ikke havde set var en person"Hmm hvor er jeg nu henne..Hmm faret vild"spurgte hun sig selv om mens hun sukkede det lange lyserøde hår hang løst ned ad ryggen og blikket var rettet ned mod hendes fødder.

Reldus hørte nogen tale og sprang frem, han stod nu i midten af gyden, han greb sine tog pistoler der var gemt under hans frakke.
"giv dig til kende, eller jeg skyder" råbte han og med sin finger rolig liggende på aftrækkeren

Yukii vendte sig lidt rundt mod denne person med det lilla hår"Mig Yukii du har da ikke tænkt dig at skyde mig vel!"sagde hun ret overasket mens hun gik lidt væk hun gemte sig ombagved den nærmeste lille kasse der stod på jorden. Hun ville ikke skydes det ville gøre uendeligt ondt på hende.Men denne person genkendte hun godt meget enda selvom det var lang tid siden at hun havde set ham det var Reldus underligt nok kunne hun kende ham.

//jeg gad godt kende historien om hvordan du kan kende ham da det her er hans og Yukiis første emne?//

"ikke mere..." sukkede han og placerede sine pistoler ned under frakken igen.
"og desuden, så kan den kasse ikke beskytte dig" sagde Reldus og smilte dumt "men hvad laver sådan en lille pige her ude så sent?" spurgte han nysgerrigt, selv vidste han ikke hvor meget han tog fejl på hensyn til hendes alder...

Yukii kom frem bagved kassen og kiggede på ham hun smillede lidt"Jeg kunne spørge dig om det samme men jeg gik mig enlig en tur om natten jeg elsker at gøre det hvad med dig"spurgte hun med hovedet på skrå der var da mange ting man kunne få øje på omkring hende og krogene.

//sorry for det korte svar -.- og jada det kan jeg da sikkert godt få frem^^//

"det var det mest fredelige sted der var tæt på" han stille "og desuden så siger jeg undskyld for at have skræmt Dem" sagde han, hans stemme var pludselig blevet meget høflig.
"og desuden så er mit navn Reldus" tilføjede han hurtigt...

//det går nok... og så glæder jeg mig til at høre historien//

Yukii kiggede på ham han så meget venlig ud og hans lugt kunne kendes på en lidt lang afstand"Hyggeligt at møde dig mit navn er Yukii det lyder da meget interessant"sagde hun og smillede lidt mens hun kiggede rundt"det gør ikke noget alt er helt okay se jeg lever jo stadig hihi"sagde hun og drejede lidt rundt med en lille nynnen

//det skal du også^^//

"i lige måde" sagde han og smilte venligt, men hans smil forsvandt da hun nævnte at hun overlevede...
"bare jeg kunne sige det samme"mumlede han trist, hans stemme var meget lav så at hun ikke kunne høre ham, eftersom at han ikke viste at hun var halvdæmon.
"men altså... selvom at De går en tur i natten er det ikke nogen god ide at gå ind i en smal mørk gyde, iser når man, som De, ikke har noget med sig til at forsvare sig selv" forklarede Reldus og smilte endnu engang venligt.
"Så næstegang, prøv at holde dig fra de små gyder" tilføjede han gik hen til hende...

Yukii kiggede på ham og lidt rundt fra hjørne til hjørne"Men jeg kan nu godt finde rundt tror je men endte bare lige her det ret underligt, og jubiii så har jeg da nogen at holde selskab sammen med det da godt"sagde hun og smillede lidt mens hun så ham gå hen mod hende han vidste vel godt havd hun var eller også havde han kun ideen om det.
Hendes hår hang løst ørerne var spidse hun lignede en alf men det var hun ikke
det var bare sådan hun så ud.

Reldus lagde pludselig mærke til Yukiis spidse øre "Deres øre de..."han tøvede lidt for ikke at vælge de forkerte ord "de er lidt... spidse?" sagde han og så undrene på hende.
"hvorfor er de så spidse?" spurgte han og så på pigen.
"og hvor gammel er du egentlig?" han stillede endnu et spørgsmål, han begyndte at blive lidt mistænktsom.
*er du overhoved et menneske?* tænkte han og så igen på hendes to spidse øre

Yukii blev næsten helt overasket over alle de spørgsmål der kom til hende hun tænkte lidt over hendes ører mens hun trak på skulderne"jeg ved det ikke jeg blev født med spidse ører men det her er kun noget fra min dæmon side resten er menneske dele. Jeg er halvdæmon halvt menneske halv dæmon .."sagde hun og stoppede lidt for at kigge på ham han vidste og havde nok allerede kunne gætte det fra starten af hendes øjne var lilla og det ændrede sig sommetider til blå og gul.Hendes øjne var virkelig mærkelige men de fleste syntes altid et eller andet godt om dem"Min alder er 16 måske e rjeg lille men jeg stolt over det hihi"sagd ehun med et lille grín

//står der ikke 18 i profilen?//

Reldus så overrasket på hende "halvdæmon? altså din far var dæmon og din mor var menneske?" spurgte han forvirret "eller omvendt" tilføjede han og lavede en lille cirkel med sin ene finger.
"det er egentlig lidt underligt..." mumlede han stille

//sorry fejl hun er 18 ja//

Yukii nikkede lidt men også et lille ryst på hovedet"Min far var dæmon min mor var menneske ja men jeg hadder enlig livet som halvdæmon men det bedre end at være hel som min farfar vil have"sagd ehun og smillede lidt til ham mens hun hun syntes selv det var ret underligt

"jeg kan egentlig godt forestille mig at det er ret sejt at være halv... hvis man er heldig for man jo det bedste fra begge sider" sagde han og smilte glad "men det kan jo også gå omvendt" sukkede han stille og tænkte på hvordan det ville være at være en engel der ikke kunne tåle at gå ud i solen...

Yukii kiggede hen på ham mens hun tænkte lidt med en finger foran hendes mund"Hmm
ja det kan der være noget om men jeg syntes lidt at det stadig er ret underligt men det er jo også specielt begge dele fra hver"sagde hun med et lille smil og kiggede på ham"Du en engel er du ikke en engel det må være hårdt lidt er det ikke"spurgte hun venligt

"det eneste der gør det hårdt for mig er at jeg kun kan huske mit navn, og så et par grønne øjne" forklarede han kort.
"de fleste lever ikke op til engle-jobbet, og det gør jeg heller ikke ligefrem..." sukkede han stille

"Grønne øjne ? og er det ikke hårdt for dig Reldus"spurgte hun med hovedet på skrp og et lille smil over hendes læber de hvide bløde læber. Yukii kiggede rundt i omgivelserne lidt bare få at se sig om der var få ting at se og dufte kunne kun let lugte på afstande det gav en dejlig duft for hende og inden i hende."Reldus hvad syntes du enlig om dæmoner"spugrte hun lige pludselig bare hun var lidt nysgerig

han så på hende mens hun talte til, men han hørte ikke helt efter...
"øh dæmoner? det er jo ligesom alt andet... den eneste forskel jeg ser fra dæmoner og alle andre væsner er deres udseende, og så deres krafter" sagde han og smilte kort.

Yukii grinte lidt til ham hun vidste ikke hvorfor hun fik bare et grin frem"Jeg var bare blevet lidt nysgerig hihi men hvad farve er dine vinger"spurgte hun undren nogle var hvide andre kunne være sorte og røde eller måske en helt anden farve ingen kendte noget til.Hun kiggede rundt med hænderne samlet bagved hendes ryg

"stadig nysgerrig? Mine er sorte" sagde han og smilte venligt, han så på Yukii med et venligt blik
"bare et tilfældigt spørgsmål, når ældre mænd kigger på dig, atså på din krop, føler du det så som om at nogle pædofiler kigger på dig?" spurgte han og smilte nu drilsk...

Yukii kiggede på ham og sukkede lidt men hun tænkte på samme tid hendes krop var ikke så voksent som andres hun havde lagt mærke til det"Hmm sommetider men jeg kan ikke gøre for det sådan er jeg bare vel"sagde hun og trak på skulderne med et lille smil over læberne mens hun kiggede på Reldus"Du er højere end mig hmm hvormeget tror du"tilføjede hun med et lille forsigtigt gæt

"jeg må indrømme at jeg ikke har nogen anelse... måske..." Reldus kiggede lige ned på Yukii og så så lige ud... "cirka... en halv meter?" gættede han tilfældigt. "måske" tilføjede han usikkert.
"har du ellers et arbejde?" spurgte han pludselig ud af det blå...

Yukii grinte lidt mens hun tænkte sig om"Mig et arbejde nej har du, og ej er det nu ikke en overdrivelse"spurgte hun med hovedet på skrå og et lille smil på læben hun kiggede rundt lidt igen og lidt op på himlen"Har du nogensinde set et stjerneskud"spurgte hun så også sådan mest lige pludseligt

"nej selv har jeg ikke noget arbejde" sukkede han og så op imod himmelen.
"nej, ikke så vidt jeg ved" svarede han, hans stemme blev lidt trist...