Forsaken - Noir

S:Quatre – Hotellet.
O: Fine væsner/mennesker, som lige er ankommet, og derfor er der larm og ikke til at se en hånd for sig. Vi er midt i den store gang, hvor folk får deres nøgler til de forskellige værelse på hotellet. En lang kø ved indgangen og hele vejen op af de marmor hvide trapper.
V: Udenfor er det stjerne klart, og lunt. En herlig forårs temperatur.
T: Aften tiderne.
D: Slutning af Marts.

De mange stemmer kvalte luften ud det store hotel. Børnegråd, voksne der skreg, og den lille klokke som gentog sig, gang på gang. Lidt á la – 'Jeg vil gerne havde min bestilling, NU!'.
En høj kvindelig figur, med slanke former, og blod rødt hår kom ind af døren. Hun havde en vinrød/sort kjole på. Som var i to dele med mørke blonder, halvlange flæseærmer og lille krave i halsudskæringen. Kjolen var med skørt og tournure. I hånden holdte hun en lille skulderkappe. Kvinden her hed Asma. Hun var heldigvis kommet i går, så hun slap for den lange kø. Og dog. Hvordan var det lige, at finde over til sin værelse. Hun mindede lidt om en kvinde fra gamle dage. I sær den måde hun klædte sig ud på. Som om det var fastelavn, og hun var en gammel dags blod-prinsesse. Hendes lyse hud matchede bare hele hendes sæt tøj, og højden lå lige i øjet. Og bonus. Hun var en engel. Derfor var der nogle unge mænd der piftede af og til, og kvindelig syre øjne ramte hendes nakke med et smæld. Men al det var egentlig ovre nu. Skønt at englen her så så velfungerende ud, så havde hendes grålige øjne et mat skær. Som om hun ikke helt var til stede. Hun begyndte stille at bevæge sig op imod den lange trappe. Hotellet var egentlig overdrevet smukt. Der lå guld statuer rundt omring, med vagter naturligvis, og udstillinger af forskellige udstoppede dyr. Hvis man kiggede op ville man kunne se himlen, som den var. Glas vinduer. De små stjerner skinnede ind, så man faktisk kunne se dem på gulvet. Små glitrende sølv støv. Men al det, vil man sikkert ikke lægge mærke til. Alt for mange folk. Sære lugte. Røg blandet med sved og lidt parfume.
Hun var nu noget til foden af trappen. Hun lod en af sine nøgne fødder træde på den kolde trappe. Asma var ikke lige typen der gik med nogle former for sko. Hun elskede at mærke jorden.
Hun lod stille sin hvide lange arm, med det virkelig korte negle, lægge sig på trappens gelænder. Hendes røde hår, som efterhånden var blevet langt, daskede til med dovne bevægelser imod hendes ryg. Hun sukkede stille, mens hendes fødder bevægede sig opad. Forsigtigt. Da folk sad ved trapperne. Børn der sikkert ventede på deres forældre.

Noir var så skuffet mens hun gik? hvorfor skulle hun havde et fritids job det sagde hende synderligt ikke noget overhovedet?.
Hun sukkede let mens hun lod sine fødder slæbe hen til selveste hotellet i det hun gik indenfor, hun var picoline det ville sige det var hende der skulle gå med de store tasker nogen ikke gad og sådan? dog var hun lettere go til at bære på tunge ting eller blot finde en måde på det.
Hun havde jo os skubbe stativet som hun nu elskede at kalde den gyldne ting?.
dog måtte hun ikke rigtig vise sin øjenfarve så hun gik med hovedet let sunket til tidere dog virkede det meget ydmygt så det var vel ? okay.
Noir snuste let luften ind i det hun smilede i alt sin glæde og opdagede de smukke ting, det var en go ting ved at være her, det var virkelig smukt og meget idyllisk.
Hun gik hen og begyndte at stable tingene op på selveste rulle stativet og viste folk hen til elevatoren og tog så med dem op.
Dog da en kvinde kom ind der så yderst guddommelig ud? stod Noir i få sekunder og lod hende rav gule øjne stift beskue hende med et smil og en glæde over at ha overværet en kvinde så smuk, hun måtte være skuespiller ! eller måske model!?.
Hun så let på hende i det hun hjalp folk med bagagen og tog så elevatoren op.
Hun gik hen af gangen og da hun havde afleveret kufferterne slappede hun af henne i enden af gangen ved det store vindu og så ud over Terra.
"åårh hvor er det dog hårdt" hun pustet let ud til en af sine løse hårlokker men satte den dog hurtigt op igen
Håret var sat op i en heste hale, og hendes hår var ildrødt(farvet.
mens hun havde en hvid trøje på og en sort vest lukket,
og så sorte stramme jeans.

Hun hostede stille, mens hendes hånd gled opad den underlig farvede gelænder. Passede ufatteligt på, ikke at jokke på de små børnehænder. En lille pige kiggede nysgerrigt op. Undrede sig sikkert over, hvad en som Asma lavede her. Men hun så ikke ned på pigen, velvidne at hun godt kunne mærke hendes nysgerrige havblå øjne på sig. Hun bevægede sig nu hurtigere op ad trappen, mens hun selvfølge stadig var omhyggelig, med de ventende børn. Endelig da hun var kommet op, var hun lige ved at ramme en gamle dame. ”Undskyld” sagde hun, som om hun var tvunget til at sige det. Den gamle dame kiggede op, og blev dog ved med at kigge, selvom Asma havde forladt hende. Forventede hverken svar, eller brøl fra hende. Orkede ikke til det der .. nu. Hun skulle bare op, og finde sit værelse. En piccoline gik forbi hende, og et kort sekund kiggede hun på hende. Ikke fordi hun var interesseret i personen, men vinden hun efterlod sig. Asmas grå øjne så imod pigen, mens hun kort lag sit hoved på skrå. Fugtede sine læber, og smilede skævt. Derefter rystede kort på hovedet, og kiggede ned på sine hænder. Hendes skulderkappe. Hvor i alverden var den blevet af? Hun stod roligt, mens hun kiggede ned af trapperen, for at se om hun havde tabt den der. Eller måske der hvor hun var ved at ramle ind i den gamle kvinde? Ikke fordi den ligeså vindrøde skulderkappe var så værdifuld, men hendes nøgle lå i den lille lomme, som hun specielt havde lavet. Hun sukkede stille, mens hun stille følte på hendes tænding, for at tænke sig om. Hun bed sig på sine røde læber, og vendte sig imod piccolinen. Så kom hun alligevel til at tale med pigen? Hun gik stille imod pigen, mens hun forsigtigt lag sin varme hånd, på hendes skulder. ”Undskyld mig. Men De kunne vel ikke hjælpe?” spurgte hun, og lød en anelse hæs i stemmen. Hendes naturlige røde hår, ramte pigens skulder, da hun lænede sig frem imod hendes øre. ”Jeg skal nok betale for det” hviskede hun, da hun tydeligvis havde hørt pigen brokke sig, for ikke længe siden. Hun smilede stille, mens hun træk sig væk fra pigen. Lod sin varme ånde ramme hendes nakke.

Noir gav et let hop fra sig i det pigen berørte hende og hun gik let på afstand i mens hendes øjne studerede hende undrende mens hun stille så på hende? det var hende kvinden fra tidligere ja kvinde hun så ihvertfald ikke særlig teenage agtig ud? sådan som hun gik klædt og alt det.
Noir rømmede sig let i det hun rejste sig op med løftet hoved og sagde"Jeg vil ikke have dine penge skønt min løn ikke er høj, penge og andet ligende er ikke noget jeg gider at have meget af" hun så undrende på pigen i det hun sagde med et lille smil på læben "men jeg vil dog stadig hjælpe efter som det mit job som med menneske" hun så undrende på hende og sagde"Hm tabt noget måske?" hun grinte let og sagde"deres skulderkappe?" hun så lidt rundt i det hun sagde"Jeg skal nok lede efter den" hun gik stille den vej hun havde set hende komme fra og lod fødderne føre an mens hun trak vejret stille og roligt, hun var ligeglad med penge egentlig?, dog hun ville altid hjælpe folk men ikke for penges skyld, det gjorde hende lettere sur egenlig når folk troede at hun ville have glæde i penge skønt det ville hun jo slet ikke?.
"så hvornår mistede du den eller opdagede du den var væk"

Den ene øjenbryn løftede sig automatisk op, mens et skævt smil bredte sig på hendes læber. Egentlig lavede hun sjovt med pigen, men hvem forstod sig også på hendes 'sjov'? Hun trådte stille til siden, så pigen kunne få fri plads, da hun følte at hun nærmest stod op ad hende. Hendes læber åbnede sig stille, og tøvede kort efter, da pigen endnu engang fik ordet. Okay. Ikke fordi hun var i tvivl op piccolinen her var et menneske, men så var hun sørme god til at gætte. Hvordan kunne hun vide at hun havde tabt sin skulderkappe. Lignede hun så meget en der gik med skulderkappe?
Hun betragtede pigen, som allerede var startet med at lede. Hun lag armene over kors, mens hun lænede sig imod væggen, ved det store vindue. Betragtede stille pigen, og lod hendes spørgsmål hænge i luften. Hendes røde pandehår lag sig stille imod hendes grå øjne, og hun pustede det stille væk. Hun søgte stille øjenkontakt med piccolinen. ”Jeg menes tydeligt, at jeg ikke har fortalt dig, hvad jeg havde mistet. Eller havde mistet noget” Asma lag kort hovedet på skrå, mens hendes skæve smil kom frem igen. ”Men det er egentlig ligegyldigt med skulderkappen. Det bare det, at min nøgle til værelset ligger der i” hun løsrev sig fra væggen, mens hun bevægede sine nøgne fødder imod piccolinen. ”Men ser De. Jeg var ved at ramle ind i en ældre kvinde for lidt tid siden. Så ..” hun træk ligegyldigt på skuldrene. Ja, hun kunne vel regne resten ud. Kunne hun ikke?
Asma knækkede med fingrene, mens hun bed sig kort på pegefingeren. ”Men jeg kan sagtens lede selv, De behøver ikke at hjælpe mig. Jeg spurgte egentlig, fordi jeg var for doven selv. Jeg orker seriøst ikke at hoppe rundt, op og ned af de her trapper” hun skød sin hånd imod piccolinen, mens hun nu smilte sin varme smil. ”For resten, mit navn er Asma. Hyggeligt at møde Dem..” hun tøvede endnu engang. Det var så der hvor hun skulle trygge hendes hånd, og sige sit navn. Så hun stod bare, og så afventende på hende, med det varmeste smil, man nu kunne forvente af en fremmede.

Noir smilede let i det hun vendte sig mod pigen og sagde"Jeg så dig ved indgangen og jeg glemmer aldrig et ansigt eller ens påklædning" hun smilede og sagde"første hånds indtryk betyder alt men vis du ser et menneske vil du næsten altid huske hva personen har gået i og sådan vis du har set længe nok på personen og det stadig er samme dag eller... hehe ? for ikke at sige få minutter siden man så personen nede i lobbyen right, jeg så din skulderkappe da du kom gående ind og så nu da du ikke har den må den jo helt klart være faldet af eller noget ikke os?" hun smilede sødt og kiggede stille på pigen? fordi hun måtte da finde lidt fornuft i hendes ord? siden Noir havde set på Asmamix i temmelig lang tid egenlig.
Noir samlede let sin mobil op fra jorden i det hun havde lagt den der fordi hun ikke orkede at sidde ned og så kunne mærke den dog..
Da Asmamix rakte sin hånd ud så hun lidt undrende på den og roede sig så let i håret i det hun sagde"jamen?, hyggeligt os at møde dig" hun smilede lidt flovt i det hun rejste sig strakt ud og gav Asmamix et sødt smil i det hun vendte sig dog venligt om og sagde"Nårh men jeg skal nok lede lidt vis det hjælper" hun gik stille hen til trappen og åbnede døren i det hun så ned af selveste trappen og sagde"Hm kunne hun måske havde nogen tyvelige ? træk hende den gamle dame?"

”Så ved man det” langsomt trak hun sin hånd til sig, og kløede sig bag øret. Hun løftede det ene øjenbryn, mens hun lavede et lille lyd med tungen. Nikkede kort, mens hendes grålige øjne rettede sig imod trapperne. Lod dem skimme stedet, som om det var verdens sværeste ting at finde. Skulderkappen altså. Men det var jo trods alt ikke særlig stort, men derimod i øjefalden. Hun lod kort sin hånd bag øret sænke sig, mens hun rettede sig bedre op, da hun havde det med at lade sin ryg bøje sig. ”Ja. Hvad havde man også forventet af en piccoline?” smilede hun, mens hun lod en finger køre langs pigens kind. Asma lag hoved let på skrå, mens hun betragtede pigens læber der bevægede sig. Ord der fremtrådte, men som hun bare ikke nåede at gribe. Hun træk sin finger til sig, mens hun stadig kunne se trapperen over pigens hoved. Den gamle dame, som hun før havde stødt på, vandrede rundt nedenunder dem. Hendes tynde og korte grå hår, virkede som sølv, på grund af skæren fra hotellets pære. Hun havde en blålige rejse taske med sig, og var det ikke hendes skulderkappe? Hun lag kort hovedet på skrå, og mærkede at piccolinen havde stillet et spørgsmål. Langsomt rystede hun på hovedet, og kiggede direkte imod en dør. Havde hun lige forstillet sig det, eller? ”Undskyld?” sagde hun, mens hun så imod piccolinen. Hun bukkede sig ned, mens hun træk sin kjole lidt op. ”Jeg tror jeg ved godt hvor den er nu” hviskede hun underligt forpustet, imod piccolinens øre. Mens hun havde hvisket imod piccolinens øre, kunne hun igen skimme den gråhåret kvinde gå frem og tilbage med sin blå rejsetaske. ”Kom” kom det fra hende, mens hun elegant hoppede over det første trin, og gled som en slange forbi de personer der sad ved trappen. Hendes røde hår blev pisket tilbage, mens hun bare sussede ned. Lod ind gang imellem sin finger strejfe gelænderet. Folk kiggede på hende, og det kunne hun egentlig forstå, da en høj kvinde med flammende stående ud af sig kom susende ned. Asma kastede et blik bag sig, for at se om piccolinen var med hende.