Journey //Noir//

S :: Havnen på Kajen foran den kæmpemæssige U-Båd "Dark Void"
T :: Meget tidligt om morgenen
O :: folk der fylder ubåden, Alexanders krigs mariner (Kun lige nok til at drive U-Båden)
V :: Det stormer forfærdeligt og det regner lige så slemt

Alexander stod udenfor og dirigerede sine mænd, han var nøs til at råbe højt for at overdøve stormen der rasede omkring dem med fuld styrke, det var det perfekte tidspunkt at tage væk fra Di Morga på. der var ingen der ville vide at han og Noir var taget på en lille opdragelsesejse ud i verden for at lærer Noir de ting som hun ville have brug for at vide når hun engang skulle klare sig for sig selv eller måske overtage Alexanders plads i tilfælde af at han ikke selv kunne mere eller at han overhoved ikke var der mere, han kiggede på U-Båden der rokkede faretruende meget frem og tilbage, en mand i marine uniform kom løbende op til Alexander oh gjorde en kort honnør, "Jeg melder at alt er klar til afgang hr Kammerat Kommisær", Alexander nikkede og skulle til at sende ham væk igen, knægten var kun omkring de 16, men var søn af en af Alexanders soldater og havde hurtigt bevist sig som en formidabel sejler, Alexander stoppede og kaldte ham tilbage, "Find Miss Noir og hjælp hende med at få sine ting om bord, du er hendes aid dé camp fra nu af", drengen kiggede på Alexander med store øjne bukkede og forsvandt i samme øjeblik som en enorm bølge skyllede over kanten og væltede ham, han var drivende våd, men spurtede videre ud af Alexanders synsfelt. Alexander smilede en smule, men vendte sig mod u-båden og faldt igen i dybe tanker mens vand og skumsprøjt stod ham om ørene, han var iført en sort sømands jakke og et par camouflage bukser og lignede egentlig alle de andre på kajen utroligt meget, men skillede sig ud ved at være den eneste med blondt hår og at han var noget højere end de fleste andre. Alexander gik langsomt om bord, men greb fat i en af de mænd der var ved at forlade ubåden da han ikke skulle med, "Romano og Nikolaj har Kommandoen, væk dem når vi har forladt havnen... sig til dem vi er taget på ferie", Alexander skubbede den overraskede mand fra sig og fortsatte op, "Vent, sig til Miss Noir at hun skal komme op på broen når hun er kommet om bord", manden nikkede nu ivrigt gjorde honnør og forsvandt ud igennem lugen, Alexander gik nu hurtigere, han følte sig ikke det mindste syg selvom båden vippede som en sindsyg og flere af hans folk lå og brækkede sig på gulvet, men han tog sig ikke af deres svaghed, de havde alle bevist at de var gode mænd under andre lejeligheder og det var derfor de var med. Da Alexander endelig kom op på broen satte han sig i den højryggede kaptajnstol, resten af de folk der stod på broen gav hver i sær lyd fra sig, "Sonar er Online... Radar er Online... Motorrummet melder at alt er varmt og klar til at tage afsted", Alexander nikkede og vente sig mod det enorme vindue hvor regnen bankede på med stor kraft, "Vi mangler kun en VIP og så tager vi afsted, alle radiomeddelelser skal kodes så vi ikke kan findes, dether er en hemmelig mission og vi ønsker på ingen måde at blive fundet, men start motorene, jeg sejler hende selv ud af havnen og så kan førstestyrmand tage hende ud på åbent hav", Alexander kommanderede med en frisk og meget vågen stemme til trods for at det var så tidligt, en rigtig militær mand kunne ikke stoppes af noget så banalt som søvn.

Noir hørte nogen råbe i det hun vågnede med et ovnlig brat opvågning og betragtede hendes omgivelser i det hun så det meste var pakket af hendes tøj samt Scars med?. Hun bemærkede ikke manden der stod ved døren og fortalte hende alt muligt, fordi alt var lukket af oppe i hendes hoved og intet var klart i hendes urene tanker mere, det eneste der gik igennem hendes hoved og tanker var disse tænksommelige billeder*hvorfor, hvad er der sket, har han pakket det og er ved at flytte mig? har jeg sovet imens alt dette her er sket, er det overhovedet muligt, har han gjordt noget ved mig, bedøvende eller noget??*
Hun kastet et hurtigt blik mod uret i siden af sengen på det blank poleret natbord i det hun så klokken kun var 4-5 stykker om morgen!?.
Hun rejste sig op med et ovenlig sæt og sagde med denne her rigtig stramme stemme der lød yderst utilfreds mens hun tog de sorte stramme bukser og top på der lå klar til hende"Hvad fanden sker der egenlig her vis man må vide det" hun kastet dette ondeglubske blik hen mod den tilsyneladende forpustede fyr og sagde"svar mig så" han pegede op af og sagde"Dark voiden den er klar til dem miss deres forlovede.. jeg mener Hr Alexander venter dem" han så helt bleg ud i ansigtet og Noir tog sine ting og jakke på og gik så oven på og tog armen foran panden og kiggede rundt med sammen knebne øjne rundt i det hun gik lidt forover bøjet hen til dark voiden og gik så indenfor i den og satte tingene samt manden gjorde det os og så trådte han af og løb tilbage til de andre, i mens hun fandt vej til sine gemakker hun skam delte med sin forlovede Alexander Lazarow? der tilsyneladende ikke var til at skue nogen steder i omkredsen af hendes omgivelser? desværre.
Hun sukkede let og lod læberne blive fugtet af hendes nysgerrig tunge der gled hen af dem og lod dem blive bløde og ej så tørre igen, mens de gule øjne så rundt og hun smed jakken med et og traskede op til broen hvor hun stod der bagved Alexander nu og med krydset arme og sagde"sig mig lige en gaaa...." hun mistede ordet da hun så hvor de egenlig var endt, under vand!? vis der var noget Noir var død bange for var det vand uanset om det var pool eller noget andet, det var os derfor hun ikke havde under forvandling kæmpet fordi hun var i chok over at ha svømmet...
hun kunne ikke svømme eller noget... hun ville synke til bunds som en sten og dø af blod mangle/føde vis skibet sank"FÅ MIG OP PÅ LAND!" hun mærket vreden stige i sig og sagde"jeg ber dig Alexander nej... det en ordre! få mig så op til land nu" hun stod der stift og standhaftig men man kunne se hun skælvede ved bene og var bange skønt det meste frygt var blevet vrede... hendes røde hår lå langt og smukt bølgende vådt ned af hende mens hun os var drivvåd af regn vandet hun var blevet ramt af tidligere...

Alexander kiggede ned på styrmanden der meldte at alle var ombord på u-båden nu, han nikkede og råbte med klar og kommanderende stemme "Motor fremad 3/4, sæt roret til 90 grader", hver især blev ordrene gentaget af den person der var ansvarlig for det Alexander havde råbt på, langsomt stødte den store ubåd fra kajen og rullede meget i vandet på grund af vejret, *vi må under vand, jeg kan ikke holde ud at det hele gynger undt på den her måde*, Alexander kom til at tænke højt så der var flere af hans folk der hørte det, men det kunne efterhånden være ligemeget, de her folk var Alexanders elite, de bedste af de bedste, hans Krigs-mariner. Alexander fik hurtigt og let ført "Dark Void" ud af af havnen ud mod dybere vand, en bølge brusede med enorm kraft mod den store rude der viste hvad der skete foran båden, det lød som et kanonskud da den ramte u-båden frontalt, "Så nu er det godt nok... styrmand bring os ned til 100 meter", der lød en gentagelse af det Alexander havde sagt og en alarm lød mens u-båden sank ned i vandet med fuld kraft, så snart u-båden kom under havoverfladen blev søgangen straks mere roligt og alle åndede lettet, alle undtagen Noir der kom ind og så hun befandt sig under vand, "Styrmand tag roret, destinationen er i computeren". Alexander trådte ned fra stolen og gjorde plads til en meget lille mand med et stort og vildt skæg, Alexander smilede til Noir "Slap af min kære, der sker ikke noget, Dark Void er det mest sikre sted i verden udover pakhuset og desuden, hvis du faldt i vandet ville der ikke ske noget, du er død og trækker ikke vejret mere min egen", han smilede til hende og tog fat i hendes arm, "Kom med mig i stedet, vi har mange ting der skal diskuteres og trænes på vores lille ferie, du skal blive en del af foretagnet" Alexander blinkede til hende, han ville tage hende med ned til trænings hangaren og begynde at teste hendes krafter og om ikke andet ville han lære hende nogen simple kampteknikker indtil videre, det var slet ikke hans plads at lærer hende at slås, det var sergent Romano som også havde lært Alexander at slås for utrolig mange år siden, men hendes krafter var noget Alexander personligt ville træne med hende da ingen anden ombord havde en anelse om hvordan det skulle gøres, han blinkede til hende, "Men lad mig give dig en rundtru på vores dejlige hjem de næste 3 uger".

Noir skulle til at kommandere rundt med Alexander og give ham en rigtig god grund til at bringe hende hjem igen i det hun sagde med en skinger stemme så alle hans mænd så på hende"jamen! jeg kan ikke svømme så jeg dømt til at dø på bunden fordi jeg ikke flyyyyyyyyyyder!!! din" hun pustet let ud og vis dette her var en tegnefilm så havde hun været flad nu fordi så ville hun ha pustet alt luften ud af sig selv så simpelt var det egenlig?.
Hun gik stille med ham mens hun så helt forvirret rundt og prøvede at følge hans hurtige gang dog havde hun stadig hjemme sutter på hun havde fundet i sin dejlige gemakke nede hvor hende og alexander dele værelse og rum for at sige det bedre.
Hun så lidt på Alexander og sagde"hey rolig okay, jeg kan blot ikke li vandet og jeg vil ikke arve det her tro mig så god er jeg ikke til ansvar" hun rødmede lidt og så ned flovt i det hun gik sammen med Alexander og lod blidt sin hånd finde vej om hans arm mens hun så rundt sammen med ham og fik denne her store rundvisning i det hun sagde"Alexander... angående noget jeg har hørt kender du så ... så Logan?" hun så flovt på Alexander, fordi hun syntes at ha set noget med Logan på videoover vågningerne hvilket ville betyde at hun faktisk havde været inde og rode i tingene ved Alexander og fundet dette her drev og så taget det i en af deres reserve computer og opdaget logan på det.
Hun så lidt på Alexander i det hun smilede lidt uskyldigt til ham i det der sikkert ville komme en lidt kommanderende stemme angående hvor hun kendte ham fra og sådan"ser du jeg har mødt Logan før og altså vi lidt som bror og søster.. og jeg har fortalt ham om dig og sådan og min forvandling og alt det"

Alexander kunne mærke han blev en smule vred over hendes udbrud, han brød sig bestemt ikke om folk der troede de kunne fortælle ham hvad han skulle gøre og det var kun på grund af at det var Noir at han ikke skød hende på stedet og kaldte det en uheldig episode hvor nogen havde trykket på en forkert knap,´det var meget forkert, men han kom til at smile en smule over det, tænk at han følte så meget for hende at han kunne holde sin eller ustoppelige vrede i skak for at gøre hende glade, eller ikke gøre hende ondt. Alexander stoppede og kiggede Noir i øjnene, hans pupiller blev smalle og slange agtige og en død blodåre kom til syne på hans ene arm, han kunne mærke vrede skylle ind over ham igen, men gjorde virkelig meget for ikke at blive sur, han vred hoved på en sjov måde inden han smilede og sagde "Jo jeg har da mødt Logan... man kan vel sige vi fandt ud af at vi delte den samme glødende passion for våben, vi havde en kort snak om nogen forretninger vi skal have sammen og det var vel det, han ønskede os forresten også tillykke", Alexander skumlede mens han åbnede døren ind til træningshangaren, et område på størrelse med 3 fodboldbaner strakte sig foran dem, rundt omkring lå en masse våben, både skydevåben og gammeldags sværd, knive, osv. Alexander trak Noir med sig med et blødt dog fast tag og satte sig ned på gulvet med foldede ben under sig, han klappede på jorden foran sig og blinkede til Noir "Sæt dig, vi skal træne dine krafter og måske enda finde ud af om du har flere end din metamorphing (Forvandling), Alexander havde glædet sig til dette øjeblik siden han for et par dage siden havde set hende forvandle sig til både Kajika og hamselv, han kunne sagtens forestille sig store krafter der lå gemt i hendes lille krop, det var oftest de mindste der rummede de største og vildeste krafter, han smilede stort til hende. Alexander slog hænderne sammen og begyndte at presse dem mod hinanden så hårdt som han kunne og snart lød der et lille knæk efterfulgt af et lille knald, da Alexander åbnede hånden lå en lille grå masse der lignede støv i den, han kastede det op i luften og det gled ud i ingenting igen, "Jeg klemte kvælstoffet i luften nok sammen til det blev fortættet, ville bare lige vise dig det", han følte selv det var en fin måde at starte på, men han glædede sig mere til Noir ville gøre et eller andet, mon hun fik folks krafter når hun forvandlede sig til dem?

Noir så undrende på Scars i det hun berørte ham let med hånden da han tog hendes hånd og før hun vidste af det sad hun der overfor ham og hendes rødmen var tydelig.. Hun kiggede lidt på ham og sagde"Hmm hvad skal det så betyde??...." hun så lidt ned og prøvede at finde ud af hvad han egenlig rigtig ville, ville han se hendes evner igen eller hvad?.
Hun så lidt på Scars og sagde"jeg aner ikke hvordan mine evner er... eller hvordan jeg styre dem eller den" hun så lidt undrende på ham i det hun mærkede et lille form for stik i siden og hendes øjne blev helt hvide før de forvandlede sig til en dyb grøndyrisk farve og foran Scars var... ja? Scars.
Noir rødmede og sagde"AH!" det lignede at ALexander var virkelig bøsset i det altså der var den hårde udgave og nu en virkelig blød udgave foran ham..
Noir så lidt undrende på ham og sagde"sååå... hvad håber du at få ud af mig.." hun ventede lidt i det hun blev mere og mere usynlig, det var ikke blot forandring selveste Noir besad hun kunne forvandle sig men fik skam os kræfterne af dem hun besad, dog ikke så effektivt som de originale men stadig temmelig godt....
Hun forvandlede sig hurtigt til sig selv og slog sig let over armene og gav lidt skrig fra sig i det hun var bange for forsvinde i det hun jo var halv usynlig men blev dog synlig da hun fik sin egen form"Omg... hvad skete der lige der"

//Sorry det korte indlæg//

//overlever nok ^^//

Alexander smilede stort til hende, det var præcis det som han havde håbet på hun ville gøre, han så på hende med stor interesse da hun forvandlede sig til en noget svanset og ikke så præcis version af ham, men god nok til at hun ville have kunne snydt hans folk, hvis hun da bare lod være med at snakke til dem, men han blev for alvor overrasket da hun blev mere eller mindre usynlig, hendes krafter kunne virkelig absorbere evnerne fra de folk hun så på samtidig med at hun forvandlede sig til dem, Alexander kunne lugte snedige drab i fremtiden, men lod det ikke vise sig i hans ansigt, han smilede i stedet og fandt en lommekniv frem fra hans lomme, han gav den til Noir "Knus den med dine bare hænder, du kan forvandle dig til det du vil for at gøre det, men du må kun bruge dine hænder", det var lidt svagt, men han var nød til at starte på en eller anden måde og det virkede til at være en meget god måde at gøre det på, han havde meget andet i tankerne, men ligenu kunne de lige så godt blive ved med at se på Noirs krafter til hun ikke gad eller kunne rumme mere, derefter ville han starte med noget let kamptræning, formentlig noget kung-fu eller Wushu, de kampformer som Alexander selv besad bedst og derfor bedst kunne lærere fra sig. Alexander tænkte tilbage på den forfærdelige tid han selv havde haft de første par måneder siden han var blevet forvandlet, han havde selv været nød til at finde ud af hvordan han skulle have gøre de forskellige ting og hvordan han skulle træne de forskellige evner han havde fundet ud af han havde og han mestrede til dato hverken hans usynlighed eller hans enorme styrke, men han gjorde sit bedste for at virke Noir en smule overlegen så hun ikke skulle komme til at tro hun var beder end den mægtige Alexander Lazarow, andre ville kalde ham en manchuvinist, men Alexander gjorde det fordi han mente det var mandens opgave at beskytte kvinden mod fare, lidt alla gamle dage hvor manden havde været ude og jage og kvinden havde plejet ham når han kom hjem med sår og skrammer, aldrig at Noir ville få det at vide, men det var sådan han havde det dybt inde i sig selv.

Noir så på ham og kiggede på kniven i det han havde sagt hun skulle gøre noget ved kniven og hun anede jo egenlig ikke selv helt hvad hun skulle gøre i det hun rejste sig op som om hun nærmest vidste hvad der skulle gøres i det hun forvandlede sig langsomt men smidigt til den storbarmede kajika ligende kvinde, i det lommekniven svævede over hendes hånd og den anden lagde sig let oven på den og man kunne høre små knas og knæk i det hun åbnede hånden langsomt mens hendes øjne var fortsat hvide og hun så direkte ud i luften som var hun besat af noget overmægtigt.
Noir stod der med hånden let hævet over den anden hånd hvor en lille rund kugle af krøllet metal var inden i og pludselig i et, så man små spåner af dette her metal der let svævede rundt mellem hendes hænder som var de inde i en lille kugle, det var kajikas mægtige kræft, telekinese og hendes metaliske manipulations evne der kunne gøre sådan små tryllekunstner, men Noirs øjne blev normale gule og hun faldt til jorden med et, i det hun havde fået et blackout af denne pludselige evne opfangning hun havde fået..
Hun vågnede lidt tid efter og så rundt undrende i det hun var i Kajikas form stadig... men hendes øjne var gule. Noir ville ikke kunne blive sig selv vis hun var under seksuel aktivitet, eller vis hun var alvorligt såret eller vis hun besvimede ville hendes normale form ikke komme tilbage med det samme..
dog da hun kiggede på Alexander igen smilede hun og hun blev langsomt sig selv igen,den Noir han havde angrebet en gang, og nu var det hendes tur til at drikke Alexander.
"Nårh.... jeg er ked af at sige det du gamle haha!... men jeg tror skam jeg stærkere end dig" hun blinkede drilsk til Alexander i det hun satte sig op og kiggede på sit rødlige hår og sine hænder og sagde med et smil over hele ansigtet og en ovnlig hovedpine"WAUW!!!... og auv... men wauw? jeg vidste helt selv hvad jeg skulle gøre... det... det vidunderligt!?... og den følse af energi trukket fra alt om mig havet og ja alt..."

Alexander fik kort et skræmt udtryk i øjnene da han så hvordan Noirs øjne havde forandret sig, hun lignede en person der var ved at få et syn eller som var blevet besat af en ond ånd, Alexander var begyndt at tage den slags ting meget seriøst siden han var flyttet til Di Morga, ikke nok med at han var en levende død nu, men der var så mange andre skabninger med utrolige krafter som gjorde man konstant var nød til at være på vagt. Alexander så på hvordan Noir blev til Kajika og hvordan hun mesterede legen med metallet, hun var på trods af sin unge alder og kun nyelige forvandling i stand til at gøre meget komplexe ting, han var dybt imponeret, men det skulle hun ikke helt få lov at vide endnu, da hun kom med den spydige bemærkning kunne han ikke lade være med at grine højt mens han satte en finger for sin pande og prikkede til den som skulle han teste om hoved stadig var der, "Nok er du ung og har... specielle krafter, men jeg er efterhånden en gammel rotte i faget, jeg har set kamp fra før du var en kløen i din fars bukser", han blinkede til hende mens han rejste sig op og smed sin overtrøje så han kun stod i camouflage bukser og en sort tanktop, han sparkede sine sko af så han havde bare tæer, "Hvad med lidt nærkamp, man kanmeget med sine krafter, men det er næsten lige så vigtigt man kan kæmpe uden af afsløre dem for sin modstander, skulle man risikere at han/hun slap væk ville de kunne finde et forsvar mod det man gør", Alexander følte sig gammel og mentor agtig og ikke særlig kæreste eller forlovet med Noir ligenu, ligenu var det ren forretning og det håbede han hun kunne forstå, for det var jo lige så meget for hendes sikkerhed som det var for hans og alle andre der arbejdede for ham. Alexander gik lidt væk mens han rullede med skuldrene et par gange inden han rejste hænderne i en parrade og lignede en bokser mens han skyggeboksede lidt foran Noir, han var nervøs for om han skulle komme til at skade hende, men på den anden side havde han selv ligget 3 måneder på hospitalet efter en uge med sergent Romano for mange år siden, *senile gamle idiot, men hold kæft han kan få styr i rækkerne og forvandle den reneste engel til en brutal dræbermaskine*, tænkte Alexander og begyndte at smile lumsk for sig selv igen mens han helt glemte at holde øje med om Noir var på vej til at slå ud efter ham.

Vis man havde set godt efter så kunne man se Noir blev mere og mere sulten for hver gang hun brugte sine kræfter og at hun var virkelig sulten nu samt så ville følser der allerede var der blive stærkere og større fordi hun ville ikke kunne holde helt skak på sig selv, dog grinte hun flovt da han sagde det med en kløen i hendes fars bukser hvilket var utrolig flovt for hende fordi det var som at sige at hendes far ja... og hendes mor virkelig pinligt billede i hendes hoved"Okaaaayyy..... pinligt!" hun rejste sig langsomt op i det hun rettet de gule øjne mod Alexander og smilede lettere vovende da han sådan begyndte at gøre sig macho og sagde med en drilsk undertone eller nærmest sang"ohhh macho macho man... you wanna be a macho macho maaaaaaan" hun blinkede drilsk til Alexander i det hun strakte sig og prøvede at få lidt styr på op og ned fordi efter det der var sket før var hun helt okay men? det havde været så mærkeligt så hun var ikke sådan helt til stede fysisk og psykisk i nu egenlig???..
Noir smilede og sagde"aha... så du skal rigtig gør dig lækker nu jamen sååå" hun smilede i det hun smed sin sorte tank top og havde en sort sports bh på inden under, den gik under brysterne var stram og sad tæt til og viste den runde form af hendes bryster og os lidt mere end den sku, men den var god og den var sikker os for hende, og så kunne hun bevæge sig mere frit, dog ville slagene gøre mere ondt men stadig.
Noir så da han sådan stod i sine egne tanker og kiggede lidt undersøgende på ham i det hun så en chance for at slå til og i det hun brugte vampyr fart var hun hurtig henne ved ham og med et slog hun med alt styrke i kroppen sammen lagt med farten direkte ind mod ribbene af Alexander, fordi hun ville vise hun sagtens kunne kæmpe og kæmpe for alvor og ikke blot for sjov.

Alexander stod og brød en af de vigtigste regler når man var i kamp, han var ikke koncentreret om det der foregik omkring ham, han var lige ved at blive tage på sengen, havde det ikke været fordi han havde det særlige bånd til Noir havde hun knust hans ribben på stedet, men på grund af deres særlige kontakt kunne han mærke hende komme løbende mod ham og i sidste øjeblik slog han ud i´mod hendes knyttede næve, han glæde sig til at se hvad der ville ske, om det var ham eller hende der ville falde under presset fra dens andens styrke, Alexander vidste allerede han havde unaturlig stor styrke og kunne bruge betonklodser som håndvægte, men han kendte intet til Noirs andre krafter og hvis hun fortsatte i samme fantastiske stil som før ville hun uden tvivl kunne gøre noget der ville sætte ham skak mat, men det var også meningen, han var nød til at se hvad han havde at arbejde med før han kunne begynde at forme materialet til en mere brugbar form. Som de to knyttede næver nærmede sig hinanden i slowmotionfart for Alexander kunne han mærke hvordan han for første gang i meget lang tid var nervøs for om han var stærk nok til at kunne sende Noir flyvende gennem lokalet, eller om det ville være ham der endte som en bule i væggen.

/undskyld det blev kort//

Noir bed tænderne sammen i det hendes hår flagrede vildt efter hende som var hun en amazon kriger nu, ligende Alice... Hun huskede Alices styrke hun havde udvist og bed tænderne hårde sammen i det hun lukket øjnene et kort sekundt og prøvede at skubbe tanken væk om at hun måske skulle skade Alexander alvorligt nu, men hun gjorde alt og i det hun åbnede øjnene stod hun direkte foran Alexander men ud af det blå på grund af frygt og ja ? nervøsitet over hvad der ville ske mellem dem, svipsede hun til siden som havde noget ramt hende og skubbede hende til den anden side i det hun nærmest havde skubbet med højre ben hårdt mod jorden og hoppet til venstre side så hun drejede let i luften til den ene side som en træstamme ville ha drejet i det hun landet på bene som en leopard ville ha gjordt og de gule øjne var rettet barsk mod Alexander nu og hun fik de lange hugtænder frem og hvæste let af ham i det hun havde landet skubbet hun med begge ben og satte af med sådan en hård kræft at hun nærmest fløj mod Alexander, hun ville prøve at bide fast i ham og vis han ikke noget at ændre kurs som hende på de få sekunder hun havde gjordt det. Jorden under hende gav et let kvas fra hende i det hun satte af med vampyr farten og de stærke kræfter fordi han var stærk men hun var hurtig, fordi hun var så lille spinkle dog med de kvindelige former men hun var skam os adræt. Hun ville bide sig fast direkte i skuldren på ham med sine hjørne tænder vis han ikke nået at vende sig om.. OG... få hende væk eller gøre noget inden hun ville sætte neglene i hans skuldre og bide nær hans hals hårdt fast, men derefter ville han os kunne skubbe hende af eller slå hende af, men hun ville os ha skadet ham hårdt..
dog hendes sult var allerede så stor at hendes gule øjne lyste mere end svagt, dog ikke lyste som lygter men de var lyse og mere fremtonenede nu.

Alexander forventede et brag når deres hænder ville modes i et enormt slag hvor den der var stærkest ville vinde, men da Noir hoppede rundt om ham fik han overbalance og kunne ikke holde sig på benene, han faldt langsomt forover mens han drejede sig rundt så han ville lande på ryggen, mange tanker gik gennem hoved på ham, han troede først at Noir ikke havde lyst til at slå ham eller havde fået kolde fødder og havde undviget på mesterlig vis i sidste øjeblik, han var bekymret over hendes reaktion og troede virkelig hun var svag og ikke turde gøre ham noget, men han blev overrasket, som han faldt ned mod jorden så han Noir komme flyvende mod ham, hun havde vidst ikke nået at se hans lille fejltrin og han havde nu en gylden mulighed for at lave et modangreb hun ikke ville vente. Alexander landede på jorden med et tungt bump og stak sendte en knyttet næve med enorm kraft op i luften så den ville passe med Noirs mellemgulv hvis hun ikke ændrede sin retning øjeblikkeligt eller ville det være for sent, han vidste slaget ikke ville såre hende mere end at hun stadig ville kunne bevæge sig bagefter hvis han ramte, men hun ville under alle omstændigheder kunne mærke det og ville nok tabe pusten. Alexander fik et hurtigt flash i hoved, han mindedes sin kamp med Kajika hvor han efter sin egen mening vandt på grund af sine nye krafter og siden havde han faktisk kun træned dem selv, det var fantastisk at have en partner der kunne give ham modstand på et niveau som ingen mængde menneske soldater ville kunne diske op med, han begyndte at smile bredt som de Noir nærmede sig ham.

Noir havde vendt 180 grader i det hun rigtig ville skade Scars i det ene øjeblik men da hun opdagede hans knytnæve var det forsent og hun blev ramt af den frontalt i det hun prøvede at ændre retning i et forgæves hop. Hun blev ramt hårdt og i det hun blev ramt brugte hun ham som et slags støtte pude i det hun hoppede på en mærkelig måde over ham og landet flere meter fra ham rullende hen af gulvet..."Ufhh!" hun lå let på siden og mærkede sulten stige i sin krop og tog sig let til munden med fingerne i det hun skar let hul med sin negl over de smukke fyldige læber af sine og rejste sig så op og ville fylde lokalet med vampyr blod, nogen vampyr var så onde at de godt kunne drikke dødt blod uden selv at dø, men hendes blod.. var jo anderledes hun kunne jo forvandle sig, dog var hun stadig død men noget i hendes blod ville altid forandre sig.
Hun smilede ondt i det hun foran Scars øjne ville forandre sig til sig selv men iført den stramme mini skirt nederdel i hvid og rød tern, samt en hvid skjorte der var let knappet op foran ved de runde fyldige bryster.
Et ondt smil prydet nu Noirs læber i det hendes sult os var ved at gå hende meget på og man så hendes smukke hugtænder komme ovnlig frem når hun smilede"Nårh my love... hva med du angriber først for en gangs skyld" hun blinkede til ham og skød let hoften til den ene side og lagde hånden på den mens hun stod der og så sensuel ud og ventede, mens blodet let flød ned af hendes smukke læber...

Alexander kunne mærke Noirs vægt flyve frontalt ind i hans knyttede næve så hun fløj afsted over ham og hen af gulvet, meget hurtigt kom han på benene og kiggede over på hans forlovede med et smil, "Hvad sagde du om at jeg var gammel?", men han stoppede smilet med det samme da hun så skar sig selv og hun fyldte rummet med lugten af blod blev hans øjne snævre og reptilagtige, hendes blod lugtede helt anderledes end normalt vampyrblod, Alexander var nød til at holde sig selv i skak for ikke at gå løs som et sultent bæst på Noir, "Argh... Hvad gør du dog, hvorfor lugter du helt forkert, hvad er det med dig", Alexander tog hænderne op til hoved og rev sig i håret, fristelsen var enorm, men han vidste bedere, hun var vampyr og han ville dø af at drikke fra hende igen, eller ville han?. Alexander blev mere dyr end menneske til sidst og kiggede så på Noir med et forfærdeligt blik, "Jamen min kære, det skal være mig en ære", han gjorde sig usynlig og løb i hendes retning uden at lave en lyd eller kaste en skygge overhoved, med enorm fart løb han mod hende, han hoppede op i luften og lavede et cirkelspark mod hende og gjorde sig synlig i sidste øjeblik, hans øjne havde ingen menneskelighed tilbage i dem, han var et fuldkommen dyr, hvad havde hun dog gjort ved ham, det var hendes bånd til ham der gjorde den ekstra del og skubbede ham helt ud over afgrunden til det nært sindsyge.

Vis man kunne se hun var såret så var det nu"hvad... hvad er det du siger!? jeg ikke... jeg ikke.. jeg lugter ikke forkert!?.." hun så på ham letttere fornærmet i det hun så han begyndte at blive mere dyrisk, dette var en ting hun havde set før og det var da han voldtog hende og der gik noget igennem hendes krop, et slags jav... hun lukkede hurtigt skjorten men i det hun lukkede den var Scars pludselig væk... i det han havde gjordt sig usynlig og hun kendte ingen hun kunne forvandle sig til der havde et syn der kunne se folk der var usynlige!?.


Noirs øjne blev lysende gule i det og hun smilede stort i det hun så han blev usynlig så man panikken i hendes øjne og hun væste let i det hun gik bagud men hun vidste at vis hun blev stående ville der ske hende noget hun ikke ville have!?, som..."AH!" hun så hans fod komme direkte mod hende og hun satte armene op med hurtighed for at beskytte sit hoved i det man hørte et ovnlig brag da hun ramte muren direkte, og faldt ned på knæ i det hun satte armene ned rystede de. Hun var helt klart blevet beskadiget på armene og hendes ryg havde det skam heller ikke for godt.

Noir rejste sig hurtigt op i det hun så rundt og tænkte*Du må væk her fra Noir... det vist ikke blot træning mere.. det alvor* hun var bytte dyret nu og hendes blod gjorde Scars sindsyg, men hendes blod var heller ikke normalt, fordi hvordan kunne det være det vis hun kunne beside andres form og krop samt evner og næsten sjæle? for en stund.
Hun så hurtigt rundt i det hun så en dør ned til maskinrummet stod åbent og det første hun gjorde var at løbe direkte mod Scars men så ændre sin retning og hurtigt fare igennem døren så den åbnede sig med et ovnlig brag og der løb hun så hurtigt hun nu kunne sno sig mellem ledningerne og de store brusende maskiner af varme og røg... der var arbejder længere fremme og varmen var virkelig stor..

Alexander brølede af hende da han så hende blive sendt gennem luften mod muren og han kunne mærke hvordan han ikke kunne styre sig, han faldt på knæ og brølede mens han hev sig i håret og blev menneskelig for et øjeblik igen, han så Noir løbe væk og prøvede at holde dyret i ham hen, til sidst råbte han med bange og skræmt stemme, "LØB! GEM DIG... JEG KAN IKKE HOLDE DET TILBAGE!...ARGH", han vidste ikke om hun kunne høre det, hans eneste håb var at nogen af vagterne havde set det eller at hans mandskab havde set det på broen så de kunne bedøve ham og få ham under kontrol, men ligenu var der ingen at se. Alexander rejste sig igen, intet var menneskeligt ved ham, selv hans hænder havde fået en anderledes form, de lignede mere klør end hænder, han sprang ind i en af ventilationsrørende og kravlede hurtigt igennem dem næsten lydløst til han kunne se Noir igen, et normalt menneske ville blive kogt levende derinde, men siden Alexander var død behøvede han ikke at tænke over den slags ting mere, selv hvis han havde været lidt mere normal ville han ikke have taget sig af det. Alexander sparkede et hul i ventilationen og sprang ud mod Noir i et mægtigt brøl, han ville have hende om det skulle tage livet af ham ligenu, men indeni kæmpede han en kamp om kontrollen af sin krop og for hvert sekund så det bedere ud, hvis bare Noir kunne holde ham i skak lidt længere ville han måske kunne styre sig og blive "normal" igen

Noir løb så hurtigt hun kunne og følte sig som simba i løvernes konge da han fulgte rafiki igennem et kræt for at ville se sin far men så ville opdage han var inde i ham selv ved søen. Noir så sig over ryggen og hun mærkede ubehagen i sig og vis hun havde haft et hjerte ville det sidde helt oppe i halsen på hende nu og nærmest kvæle hende af frygt og ubehag. Hun skyndte sig imellem nogen ledninger i det hun hørte noget bagved sig og følte sig helt unaturlig tilpas som var hun med i et af de der spil hvor man slåset med en boss og så endte med at skulle løbe fra den og sætte døre for og sådan forhindre den i at komme nær en!?... inden man ville dø.
Noir skrig let i det hun bukket sig ned og nået at undvige da han så lå foran hende ændret hun hurtig retning tilbage til selveste rummet hvor de havde slåset i det hun ville skynde sig så hurtigt hun nu kunne*hvorfor!? gjorde jeg os det, hvad er der os med mit blod... hvorfor... hvorfor reagerede han sådan....* men hun huskede tydeligt at hun aldrig havde skadet sig før i hans nærvær og nu kunne hun se hvordan det påvirkede ham, det var som var han i trance eller han var nærmest blevet sindsyg...
Hun skyndte sig ind i rummet i det hun stoppede op og kiggede rundt da hun hørte skydevåben og nogen råbte hun skulle gå ned i knæ i det de ventede på at Scars ville komme... det eneste hun kunne se et glimt af var Nicolaj og Mark....
*hvem hvad... har de hørt os?...* hun lukkede øjnene i det hun var panisk og krympede helt sammen i foster stilling og ventede, ventede på at høre Scars brase frem bagved sig eller noget... hvad ville der dog ske!?.

Alexander greb ud efter hende i luften, men hun undveg og han balrede ind i nogen af rørende bag hende, han brølede som en sindsyg og satte straks efter hende, han fløj afsted lige i hælene på hende, men hans indre bremsede ham så han ikke kunne løbe så hurtigt og ikke ville have muligheden for at fange hende inden hun nåede træningshangaren igen, idet hun løb ud af maskinrummet sprang han efter hende ud i det noget mere oplyste lokale og blev mødt med 6-7 bedøvelsespile, han faldt til jorden som en sæk kartofler og kurede hen over gulvet til han endte for fødderne af Noir, han fik normale øjne, men kunne ikke bevæge sig og hans hænder blev normale igen, med støn og et meget træt udtryk hviskede han næsten uhørligt, "Jeg... jeg elsker dig, du må ikke forlade mig...du...du er mit et og alt", han fik lige hvisket det sidste inden han faldt i søvn. Sergent Romano fløj som en ørn i luften og landede med hele sin vægt på Alexander for at holde ham nede i tilfælde af at 7 pile ikke havde været nok, Nikolaj og Mark kom løbende og råbte i kor "Miss Noir har de det godt?", Nikolaj sendte ´Mark et dræberblik og han blev stille mens Nikolaj snakkede, "Du må ikke bebrejde ham, han elsker dig og han kæmpede virkelig for at styre sig, han fik næsten kontrol, men kunne så ikke holde den alligevel... du er nok grunden til han kunne holde holde sig så længe", ovre fra Alexanders snorkende krop kom Romano på benene, han svedte som en hest og lignede en der havde løbet en maraton, "Miss Noir, han... han er ikke så slem, han... han har ikke snakket om andre end dem de sidste mange dage, du betyder alt for ham".

Noir så på dem i det hun rejste sig op og strøg blodet væk fra læben af sig selv og helede langsomt mens hun så på den bedøvede Alexander der langsomt mistede bevistheden og faldt hen i sin egen lille verden nu af bedøvelses medicin desværre var det for sent og der ... der kom Romano pludselig, det var den eneste hun ikke havde kunnet se i de store våbens lys der havde rettet sig mod skibet. Noir strøg sig let på panden med hånden og så helt lammet ud i det hun ikke anede hvad hun skulle sige eller hvad der egenlig skulle ske?.
Hun så lidt på de andre da de begyndte at snakke til hende os og der gjorde hun en bevægelse med armen så de andre sank deres våben fordi hun havde set Alexander gøre det en gang før på et af video overvågningerne"Find et rum til ham og sørg for han er rolig, så bind ham find lænker i massivt sølv" hun så alvorligt på dem og sagde"Indtil han er sig selv igen og vågen tager jeg over vis der er yderligere problemer forstået" hun så på dem død alvorligt og sagde"og jeg ved han elsker mig så rolig... godt er jeg dum at forelske mig i et uhyre som ham men... det er alle hans sider jeg forelskede mig i, ikke blot den søde og gentlemands agtige side, men os den blodige og dominerende side fordi det viser blot han er en mand med stolthed og magt og det kan jeg godt li" hun smilede og gav blidt Alexander et kys på kinden i det hun rejste sig op og gik hen af mod værelset hun havde med Alexander og skiftede til en stram uniform i stedet der havde et mini skirt i sig, og intet inden under efter som det ikke behøves... hun fjernede alt lugten fra sig selv af sit blod med et bad inden dog og gik så ned af hvor de havde Alexander..
Hun så bekymret ud da hun var alene men lagde hårdt ansigt på da hun kom ud blandt de andre igen.
Hun tog sig let til hovedet i det hun var på vej ned til Alexander... fordi stakkels Alexander ville nok ikke bryde sig om at hun... havde lagt ham i sølv lænker så det gjorde ondt at bevæge sig vis det var, og så os at hun havde taget kommandoen indtil videre...

Alexander var i en mærkelig form for søvn, han kunne høre hvad de andre sagde og snakkede om ,men han var ikke sikker på om han drømte eller om han var vågen, men med et forsvandt alle lydene og han faldt helt hen i en dyb søvn. Det tog et par af hans soldater den gode del af en time at få bakset ham på plads i en af de sikrede kahytter med sølvkæderne bundet om arme og ben så han ikke kunne bevæge sig særlig meget. Nikolaj og de andre stod og kiggede lidt på Noir og var ikke sikre på hvad de skulle sige og gøre, men på stort set samme tid begyndte de at gøre som der var blevet sagt, kun Mark stod tilbage og så meget ked ud af det, han bukkede dybt for Noir inden hun nåede at gå og så så grådkvalt op på hende, "Det.. det er min skyld, det er meningen at jeg skal passe på jer begge... han bad mig passe på dig på grund af det han havde oplevet med dig før... det er altsammen min skyld", Mark rejste sig og forsvandt hurtigt, vægten fra det han så som sin fejl var ikke noget han kunne bære på sine skuldre ligenu. Alexander vågnede og følte det som om han havde meget slemme tømmermænd, da han prøvede at tage sig til hoved som man plejer at gøre når man har tømmermænd, brændte han sig så der kom en lille sky op fra hans højre arm, han hvæsede i smerte og kiggede rundt med blodskudte øjne, "HVAD ER DETHER? HVEM HAR FORRÅDT MIG!", han hev og sled i sølvlænkerne, men kom ikke fri i stedet brændte han store lunser kød af sig selv som faldt til jorden og blev til små bunker af aske, Alexanders krop kunne næsten ikke nå at heale sårene i takt med at han prøvede at komme fri, han brølede som et vildt dyr inden han begyndte at kunne huske hvad det var der var sket. Det hele vendte tilbage til ham i små bidder og han stoppede med at prøve at vride sig løs af sine lænker, "hvad har jeg gjort?" Han brølede igen, men denher gang havde det en meget sørgmodig og klagende klang, som når en ulv hyler mod fuldmånen.

Noir så rundt på dem alle og havde skam nikket til det Mark havde sagt så inden hun gik ned til stakkels Alexander, ville hun smutte forbi Mark først"har du set Mark" en pegede hen af mod et værelse og lidt efter stod hun i døren og så på Mark og hendes udtryk i ansigtet var meget blidere nu i det hun havde lagt det dominerende gen af sig selv ned og endelig os fået noget at spise, efter som hun selv var sulten da hun blev jagtet af den samme sultende Alexander"hey mark... angående tidligere så ja vis det var din opgave at holde øje med mig og sørger for jeg var i sikkerhed så var det dårligt gjordt men... du skal ikke lægge det så tungt på dine skuldre jeg er ikke så let at slå ud som jeg ellers ser ud til at kunne... så bare rolig og hvad angår Alexander så skal han nok os klare sig skønt... han nok ikke vil være så tilgivende" hun så lidt ned og roede sig i håret i det hun bed sig let i underlæben og sukkede mens hun prøvede at finde ord men sagde blot"Nårh men prøv at gøre det lidt bedre næste gang okay" hun smilede og gik så ned af gangen til elskede Alexander i det hun så ham åbnede hun døren og sagde"slip ham fri!" hun stoppede op og ventede i det hun sagde med en bekymret stemme"er du okay elskede"

Mark sad i sin kahyt og så ned på sine hænder, han vidste ikke hvorfor han lagde så meget i det med at beskytte Noir, han ville egentlig ikke have haft det dårlig med det hvis hun var gået amok på Alexander for han var ond og en direkte modbydelig mand som han mere end en gang havde overvejet at myrde for at slippe ud af sin kontrakt, men på den anden side kunne han heller ikke ønske sig mere end det han havde ligenu, han havde flere penge end han nogensinde kunne bruge, han havde en hvis status blandt mændene fordi han var Alexanders chauffør, men alligevel havde han noget der nagede inde i ham. Mark lagde sig ned og kiggede op i loftet mens han tænkte, da Noir trådte ind vendte han hurtigt ryggen til og kunne ikke tage sig sammen til at svare, men nikkede bare lidt, da hun forsvandt igen åndede han lettet op, det kunne være han skulle snakke med de mænd der havde opsøgt ham for en uges tid siden om Alexander. Alexander kiggede op da han hørte nogen komme gående ned ad gangen, da døren åbnede tegnede der sig et enormt smil på hans læber, "Min elskede jeg har det fint, men har du det godt? Jeg var ikke ligefrem i mit mest charmerede humør før..", en soldat løsnede de kæder der spændte ham fast til væggen og Alexander dumpede langsomt ned på knæ mens han holdt sig om de steder hvor kæderne havde rørt hans hud direkte, stederne var sorte og svedne som var han blevet brandt, men han rejste sig op og smilede lidt anstrengt til Noir, "Min elskede, jeg undskylder for min opførsel, jeg gjorde virkelig hvad jeg kunne for at holde det i skak", hans stemme skælvede en smule, men det kunne lige så godt være på grund af de smerter som kæderne havde påført ham, han gik over til Noir og rørte hendes kind, "Har du passet godt på mine ting mens jeg ikke selv kunne?", han kiggede ned af hendes uniform og kom ubevidst til at slikke sig om munden på en måde der ikke kunne tolkes som andet end lysten.

Noir så på soldaten i det hun gav tegn til at han skulle gå ud og krammede så let om Alexander og sagde"ja skat" hun rødmede let over kinderne og kunne ikke lade vær med at holde sig tæt op af ham og sagde så"jeg var bange.. men ikke for om der ville ske mig noget.. jeg var bange for om der ville ske dig noget" hun så op mod ham helt uskyldigt og vidste ikke hvad hun skulle sige til ham. Hendes finger strøg let ned af hans hals i det hun sagde"men det godt du er normal nu elskede, kom vil du med tilbage?" hun smilede sødt og hentydet til om han ville have noget af det blod de jo havde læggende i et køleskab dog med varme tempratur så det ikke blev gammelt på nogen som helst måde.
Hun tog ham blidt i hånden og sagde"Jeg har passet på alt egenlig altså... jeg har passet på det meste" hun huskede lidt tilbage mod Mark i det hun fik et let gys op af skuldrene fordi?... hvorfor reagerede han sådan... han virkede så kold mod hende men han undskyldte så inderligt.. da.. da hun var i fare.. kunne han måske..?? NEJ!? ej det var ikke muligt han var forelsket i hende haha! hvad var det dog for en tanke hun havde??, en sindsyg tanke åbenbart, fordi det var slet ikke muligt han var vild med hende overhovedet.
Hun smilede til Scars og var nærmest sikker på det bæst der havde vist sig før ikke ville dukke op så længe hendes blod ikke var fremme eller kunne duftes... dog håbede hun ikke at han kunne huske duften og blot ventede på at være i ene rum med hende til at smage det...
Hun tog sig let til halsen og lod fingerne stryge hen af sin strube og ned af selveste brystet i det hun rødmede over kinderne..
Hun vendte sig let mod Scars i det hun gav ham et smil og sagde.

"Så ? hvad vil du have" de var endelig kommet ind til dem selv og hun havde fundet blod frem til ham"jeg klarede det nu egenlig godt syntes jeg, altså fra det du spurgte om tidligere, om jeg havde passet på alt ovnligt eller sådan noget i den stil? så ja.. ifølge mig så vil jeg sige temmelig godt, og de hørte egenlig efter mig.. dog først da jeg fik strammet blikket an og blev lidt mere kold i det..." hun så flovt ned og satte sig så på senge kanten og smilede.
Hun havde smidt trøjen med blodet af sit eget ud og nærmest brændt den bagefter i et helt andet rum for at få lugten af sig selv væk"så.. hvad tror du der skete egenlig.. der oppe?"

Alexander mødte hendes kram og holdt hende tæt ind til ham, han lagde langsomt sin mund mod toppen af hendes hoved og kyssede hende blidt i håret, med en hviskende stemme sagde han, "Der kan ikke ske mig noget, jeg skal altid nok klare mig... og jeg er i forvejen død, så det er begrænset hvad der kan slå mig ihjel", han tog Noirs hånd og fulgte efter hende ned mod deres fælles værelse, på vejen kom de forbi Marks værelse, det lød som om han havde en stor diskussion derinde, men det tænkte Alexander ikke over, det eneste der var i hans tanker var Noir, men ikke på den samme sindsyge måde som før, nu var det på den måde som han havde det hele tiden når han var i nærheden af hende. "Det er godt, at jeg har dig til at passe skidtet når jeg ikke selv kan... også selvom jeg tror at Nikolaj og Romano kunne have gjort det hvis de tog sig sammen, det var flor du greb styringen med det samme og holdt hoved koldt" Sagde Alexander med en lidt rystende stemme, han holdt lidt tættere om hendes hånd indtil de nåede ind på deres værelse hvor han træt lagde sig i sengen, "Menneskebl.... animagus ville være fint", han havde nær bidt tungen af sig selv da han sagde menneskeblod, han havde en stærk mistanke om at det var det der gjorde ham mildt sagt tosset, han rejste sig igen og stillede sig hen bag Noir, han holdt om hende mens han kyssede hende på halsen, "Du må undskylde det hele", han holdt hende helt tæt ind til sig.

//sorry havde ikke så meget krea//