Alene ved søen (veluf)=private! ^^

Omgivelser: Ingen anden end lille mig! ^^
Sted: Søen!
Tid: Aften
Vejr: sol og varme.!
Dato: ?
Lilly sad stille og kiggede på den smukke sø. Skulle hun forvandle sig? Hun havde jo ingen steder at tage hen? Hun kiggede stille rundt, der var igen desværre, men det kunne være at der kom nogle ikke? Hun sukkede kort og kiggede op på solen. Den var støre end normalt og så var den brændende varm. Men selv om solen skinnede, var hun lige bleg.

Veulf havde taget en af hans rare og flydende skikkelser i dag igen da solen var på vej ned. Han var en vandmasse. Det var en skikkelse han godt kunne li for den var behagelig og han kunne ikke mærke hvor hans "krop" startede og sluttede. Han havde været her det meste at dagen og havde brugt noget tid på bare a nyde solens varme stråler der brød gennem skyerne for at nå ned til jorden. Han svømmede lidt ned langs søen og så at der var nogen ved breden. Han fik strask et sjovt og venligt væsen og ville gerne møde dette væsen. Han trådte op at vandet og gik på dets overflade mens han forvandlede sig til en ulv. Han var godt bygget med helt sort pels. Han havde helt blå øjne og snuden var lang og hans tunge hang slapt ud at munden. Da han nåede breden gik han hen langs breden og gav en lille pivende lyd fra sig da han var kommet tæt nok på til at hun kunne høre ham. Han lagde sig ned og ventede for at se hendes reaktion. Solen varmede hans sorte pels op og han fik det varmt og tænkte lidt på om han skulle skifte form til noget knap så varmt. Han ventede og følte sig godt.

Hun hørte ham pive. Hun vendte hovedet en ulv lå stille tæt ved hende. Hun skyndte sig at rejse sig op og løb hen til ham. Hun lagde en hånd på hovedet for at se om den var okay.. ”Er du okay?” spurte hun, selvom hun vidste hun ikke ville få et direkte svar. Hun nussede stille, dens hoved. Var han mon okay? Hun strøg den ned af ryggen, for at se om han var okay. Hun nussede den stille og kiggede ham i øjnene hendes øjne lyste af uskyldighed.

Veulf så hvor hurtig pigen fik rejst sig og kom hen til ham. Han så hvor uskyldig hun så ud og hun nussede hans hoved. Han følte sig sikekr i hendes nærvær. Han ville ikke kigge for at se hvordan hun rigtig var for han mente at ens følelser var ens rigtige sande skjulested. Han rejste sig op på sine fire ben og bed lidt i hende for at få hende til at følge efter sig. Han ville gerne lære hende at kende og mente at det ville være godt med en løbetur. Først smuttede han da lige ned i det kolde vand for at få det lidt køligere. Og så løb han. Han stoppede efter nogle meter vendte sig om og drejede hovedet som en gestus til at hun skulle løbe med ham. Han var glad for at hun havde reageret så flot da han pivede. Nu ville han løbe og håbede hun ville følge efter. "kom så" tænkte han og viftede som en gal med sin hale.

Hun kiggede hen på ham. Da han bed hende, men ikke hårdt. Hun smilede og betragtede ham kort med et smil. ”Skal jeg følge efter dig..? ” spurte hun med et kært smil. Hun satte i løb efter ham, med et smil. Hun kiggede kort på ham og lagde hovedet let på skrå selvom hun løb. Hun smilede igen og kom så op ved siden af ham. Hun smilede igen og kiggede på ham med et kært smil.

Veulf satte farten op da han så at pigen kom løbende. Nu var han glad og han hoppede og sprang gennem skoven. Han løb langt og dybt ind men hele tiden med pigen ved sin side. Han duftede til hende og hun duftede at skoven. Der var ikke et andet ord end det. De var på vej op ad en bakke da han satte af og løb væk fra pigen. Han drejede hurtigt om nogle træer og forvandlede sig til et højt, ungt menneske. Han havde brunt hår og brune øjne med en anelse af guld i dem. Han havde nogle korte shorts på og en t-shirt formet som en tiger. Han gik tilbage og fik igen øje på pigen. "hej jeg er ulven" fik han sagt og spurgte til pigens navn. Han smilede nu rigtigt og fik så øje på en høj bakke hvor han gik hen. Mens han fik snakket med hende. På bakken så de....

Hun smilede kært da de løb. Hun elskede skoven, den var så rar. Hun så hans smukke menneske skikkelse. ”Jamen hej ulve menneske” smilede hun kært. ”Navn?” spurte hun med et smil. Hun fulgte med ham, ”Jeg er Lilly kort ud sagt” smilede hun kært og betragtede ham med et smil. Hun strøg sig let over håret og smilede kært til ham. Hun kiggede igen hen på ham og rødmede svagt

"Kald mig Veulf" grinede han til hende. Hun så nu sød ud. "Jeg er en Aspara og derudover en sød en at slagsen. Jeg så dig på breden før og du så alene ud. Kan jeg hjælpe dig med noget?" spurgte han og prøvede at lade hende vide at han kun ville hende det godt. Oppe på bakken var der en udsigt og man kunne se den sø de havde været ved lå mange km væk. Han stilede sig oppe ad en træstamme, lagde armene over kors og kiggede på Lilly.

Hun smilede kært til ham ”Meget smukt navn du har” smilede hun kært til ham. Hun kiggede igen på ham, ”Ja, det er jeg tit” sagde hun stille, med et lille suk. ”Men så kom en rar ulv jo hen i nærheden” smilede hun kært og kiggede kort på ham, men hun rødmede kort igen. Hun smilede og fjernede noget af det lange mørke hår væk fra ansigtet. ”Jeg er en Animagus, jeg kan blive til en sneleopard” smilede hun kært så han vidste hvad hun var.

"Jeg er også meget alene" fortalte han hende. "Jeg er en vandrer. Jeg går hvor jeg vil og hvornår jeg vil." Han skiftede stilling og satte sig ned med krydslagte ben. Der sad han og lod igen solen skinne på ham. Han smilede til Lilly. Han fik øje på solen og vidste så han måtte videre. "Jeg er ked at det Lilly men jeg skal finde hjemad..." Blinkede trist til hende og forvandlede sig til en lille falk og satte af. "Ses igen" råbte han sødt til hende før han forvandlede sig.

//Out//

//SES ^^ vi må lave et emne engang! ^^//

Ja :P Er jeg med på :)
Ses =D

Ses! ^^