Arena of Judgement: Red Blood. ((Kalden & Korah.))

Korah rettede sig op og stirrede bare på ham med de samme grønne øjne som før. Denne gang var det ikke kun iris der var grønt. Det var hele øjet, med en sort plet i midten. ”Nej... Mit bedste er der stadig” svarede han med en lav hvislen og gjorde sig klar.
Der hvor vibrationerne havde ramt på væggen, kom der fine revner i et spindelvævsmønster. Man kunne tydeligt høre den del af publikums overraskede lyde over alle de andres råb efter blod.
Korah så hvordan han kom løbende imod ham, kunne mærke ham i ekkoloddet og stod bare parat.
Han havde dog ikke forventet det pludselige stop. Og ikke vinden, men Korah smilte bare hurtigt og lukkede munden til inden hans tænder blev for kolde.
Vinden blæste ham faktisk omkuld, men ikke før han nåede at få lagt en hånd på Kalden og sendte en enkel vibration igennem brystet på ham. Og så faldt han ned på jorden, lavede en baglæns kolbøtte og kom op at stå igen, 2-3 meter fra ham.
Hvis bare vibrationen havde ramt ordentligt, ville han føle en form for motorik, bevægelses, fejl og havde svært ved at stå ordentligt... Det var selvfølgelig ikke til at sige, da han måske reagerede anderledes end andre... Men man kunne ikke undgå at få det dårligt når ens indvolde gav sig til at ryste.
Han løftede begge hænder, nærmest for at stå parat til endnu et angreb.
Kalden var jo trods alt stadig inde for ekkoloddet... Han pustede på sine hænder der var blevet iskolde og føltes som om de kunne knække, selvom det jo nok var noget af en overdrivelse.
”Kom så an” Sagde han og spyttede en klat blod ud foran sig. Det var ikke fordi han havde slået sig for vildt... Men der var løbet lidt for meget blod ned i munden og han spyttede det op, både for at chikanere Kalden og for at få den frygtelige jernsmag ud af munden.

Kalden hvæsse endnu et angreb gik ikke som planlagt dog endte fyren da kort på jorden men så var det at han mærke noget, en stor smerte strømmede gennem hans krop og han stivende imens hans øjne flakke svagt dog bed han sig i læben for ikke at sige en lyd, hans krop rystede og hans balance blev lidt dårlig dog holdt han sig oprejst for han ville ikke gi op ikke nu, han udstødte et koldt fnys før han trådte et skridt frem dog lidt vaklende men han holdt sig dog oppe og hans sorte øjne begyndte igen at blive tomme som altid, han løftede let et øjenbryn for nu vidste han hvad der sku til for at få stoppe fyren dog sku han ikke rører fyren det var det der havde givet ham denne smerte som han dog holdt nede.
Kalden lavede et kort hop og landede igen på jorden dog en lille smule skævt men ikke nok til at han ville falde*font*tænkte han kort før han så godt han ku løb mod fyren igen dog stoppe han ikke op men da han var utrolig tæt på drejede han skarpt til siden og løb ned i den anden ende"fang mig vis du kan"råbt han højt"kom her gadekryds "tilføj han nu galt det barer om at gøre fyren træt eller at overraske ham igen for hans lille trick før havde virket fint men hvordan sku han overraske ham igen?, han så kort rundt og ud af øjenkrogen ku han se sin barberkniv det gav han en trolig plan, han begyndte at vakle fare tudene af sted hen mod kniven da han nåede den faldt han ned på jorden kort og hev den hurtigt op fra jorden før han igen kom på bene og smilede skævt nu med kniven i et fast greb"kom her"råbt han efter fyren nu var planen i gang men den var ikke færdig udviklet.

Korah kastede et blik op på skyerne og smilte bare. Han takkede for Fysik timerne, da han endelig kunne bruge dem til noget.
Han tørrede blodet væk, mens Kalden bare løb sin vej. Korah havde ikke tænkt sig at følge efter, da det ville gøre ham sårbar... Kalden ville bare kunne dreje hurtigt omkring og så smadre direkte ind i ham... Og så ville det være Bye Bye Korah...
En utrolig idé begnydte at forme sig i Korahs hoved... Spørgsmålet var jo faktisk bare om han havde energi nok til det... Både til at kunne holde sig stående bagefter og i det hele taget ville kunne overleve...
Det værst tænkelige scenarie ville være hvis han overlevede og ikke havde ramt... Det var ikke til at sige om han så ville have energi nok til overhovedet at kunne skubbe et blad fra sig uden at ånde tungt.
”Kom så!” Råbte han og gjorde sig klar... Nu hvor Kalden vidste hvad han kunne, var det ikke til sige hvordan han ville undgå Korahs angreb... Medmindre Korah brugte den utrolige idé.
Han knækkede fingre og kørte skuldrene lidt rundt og smilte så bare. En pludselig ro lagde sig over ham. Ikke kun med musklerne eller noget andet... Stemmerne inde i ham var også helt stille. Han kunne høre hvordan publikum jublede og var helt oppe og køre, selvom de ikke fattede hvorfor.
Intet tegn på at hørelsen var tilbage, kunne spores i Korahs ansigt, udover den lette løftning af sit ene øjenbryn og så smilte han bare, ligesom før.

Kalden så tomt mod ham nå så dette hjalp ikke nu måtte han igen udtænke en plan men det havde han ikke tid til, han hvæsse så højt han ku hvorefter publikum jublede men tav så da de næsten ku se at Kalden nu var klar til at gøre en ende på denne kamp nu måtte han bare se om han ku* overraskelse det er det der gælder nu*tænkte han kort før han smilede grumt.
Kalden gjord sig klar han drejede kort rundt før han så satte i løb igen han var stadig hurtig og ikke det mindste træt for vampyrer ku ikke blive trætte for de sov slet ikke så nu galt det barer om at få fyren til at blive træt han vart jo halvt menneske, Kalden kom løbne mod ham kort før han var tæt på stoppe han brat op igen så endnu en sand sky blev skabt og han fik sendt endnu en kold og kraftfuld vind mod fyren hvorefter han med en hurtig bevægelse hugge barberkniven ud mod fyrens øje/næse imens sandet stadig var om dem og ret så tyk så man næsten ikke ku se, han trådte så hurtigt flere skridt bagud lyn hurtigt det galt om at få fyren til at tape så meget blod som muligt da det ville svække ham, han var dog klar til at løbe mod fyren igen imens han knytte hænderne og stillede sig klar til at løbe igen, publikum begyndte igen at larme og de samme ord kom igen næsten som en sand"blod, blod, blod"lød det overalt fra men ordne fange ikke Kalden han var fuldt opmærksom på fyren.

Korah stirrede på Kalden med de fuldstændig grønne øjne nu. Der var noget over øjne, men det var ikke til at sige hvad for en del af det der var... Der var bare noget upersonligt og utroligt skræmmende over dem.
*Han vil storme frem, stoppe og angribe når sandet er oppe... Jeg springer bagud og venter bare på ham... Nej... Det bedste forsvar er et angreb!* tænkte han og gjorde sig klar.
Han nåede knap nok at føre armene ordentligt frem, før Kalden løb frem. At forudsige hvad han ville gøre var ikke svært. Kalden var ikke en lige på og hårdt kæmper... Han lavede angreb som kun skulle ramme en gang, og så skulle modstanderen ikke have noget at sige til det... Men Kalden havde tydeligvis ikke kæmpede mod yngre mennesker der ikke gad bare at give op.
Korah havde... I skolegården... Der var det selvfølgelig ikke kamp på liv og død... Mere på populær og upopulær... Og så kunne man vel lige så godt være død eller i live... Han havde set hvordan nogen bare ikke gav op og blev ved med at kæmpe... Hele fucking tiden.
Han klemte øjne hårdt i da sandskyen begyndte at lette og sprang vildt ud til siden, den hvor barberkniven kom fra, alt imens benene snurrede rundt for at sparke ham i knæhaserne, knæet, skinnebenet eller låret... Hvor som helst... Han skulle ha endnu en ryste tur.
Korah landede forkert på jorden og endda på den smadrede skulder. Han kom med et grynt af smerte, da det var som om armen røg ned endnu længere end før. Han rullede om så han lå på ryggen og kom hurtigt op og stå på benene, for at være klar.
*Okay... Måske var et Angreb ikke det bedste forsvar* tænkte han, mens han ømmede sig indvendigt over smerten i armen.

Kalden hvæse koldt da han hurtigt trådte til side for at undgå fyrens spark som kom mod ham, hans øjne begyndte at få et dræbende skær imens de så mod fyren*kom nu du kan klar ham*tænkte han tørt før han fnøs da fyren endte på jorden"pas på knægt, og kom så an, hvis mig hvad du dur til"sag han hånligt imens han gjord klar til angreb, hans hjerne arbejde på højtryk for at få en ny plan igang, dog skubbe han tankerne væk for nu måtte han bruge sine sanser fuldt ud.
Kalden så kort rundt på publikum "såå i vil se blod?"råbt han højt hvorefter publikum begyndte at juble før der igen blev stille dog hviske folk sammen, Kalden så igen mod fyren, imens han nu blotte tænderne og hvæse af fyren"kom an"mumlede han lavt imens hans øjne blev mindre imens han langsomt stillede sig klar til at ku løb eller hvad der nu sku ske, kort tid efter lukke han øjne og lod hans ører samt lugtesans og smagssans herske, nu måtte hans indre komme frem.

Korah rullede rundt og kom så op på benene. Han var overrasket over at fyren ikke bare var hoppet direkte på ham og suget ham komplet tør for blod... Han måtte altså være lidt bange for Hans angreb med bølgerne... Det var vel også bare godt det samme. Korah havde snart ingen energi tilbage i nogle af sine reserver... Denne her kamp måtte ende før han simpelthen bare ville segne om og simpelthen dø af udmattelsen. Det ville simpelthen bare være for ærke åndssvagt, hvis han, Korah, efter en vild kamp med en vampyr og ha levet så længe som han havde gjort frem til nu, for så bare at dø af sin egen svaghed. Han besad meget mere energi end noget andet menneske i hele verden, men ikke mere energi end noget andet væsen i hele verden... Det var hans svaghed... Han ville aldrig kunne stoppe Ma'lakel, hvis han ikke engang kunne stoppe den her sølle vampyr. Og hvis han ikke kunne stoppe Ma'lakel, ville det her rædselsfulde liv aldrig få en anden ende en døden selv, indtil Ma'lakel også bare vandt over den.
Han stormede direkte imod ham. Korah anede det faktisk ikke engang før han allerede var sat i bevægelse. Hans krop bevægede sig nærmest af sig selv... Tåbeligt...
Han svingede vildt sin venstre arm ud imod Kalden så det så ud som om det virkelig angreb kom derfra. Selvfølgelig samlede der sig en let varmedis af bølger sig over hånden. Men det rigtige var imod hans mellemgulv. Højre hånd skød frem som en vred slange og ville plante sig direkte i solar plexus hvis ikke han gjorde noget imod den. Også den havde en let varmedis flimrende over sig.

//Vil det så sige at jeg vinder?//