politistasonen (Åben emne for 1 eller 2 personer)

T: 15:00
O: en kvindeligbetjent
V: regn
S: Stasonen

Nano sad på staonen. Han var blive ført der til at en mand som hade funde ham sidden alene på gaden, han var forælderløs og et gadebarn uden nogen rigtig familie kun dem som gav ham mad. Være dag de var kun nogen som søre for at han fik noget at spise være dag, idag hade han tag et æbel fra en bod han var sulten og hade ingen penge til selv. At købe mad for han var kun 6 år gammel hans forælder var døde da han var, 1½ år gammel og siden hade han levet som et gadebarn i ellers retpænt tøj

Robby kom hurtigt gående ind på politistationen. En mand havde skubbet ham og taget hans rygsæk. Han vilde melde ham. Han fik af vide at han skulle sætte sig ind i venteværelset, og det gjorde han. En lille dreng sad der. Han var kun omkring de 6 år, og havde store blå øjne, og blåt hår. Robby satte sig ved siden af ham, og smilte til ham.

lille Nano sad ved siden af Robby. Han hade ikke gjoret noget ud over at tag et enkel æbel, da han hade være sulten som bare pokker nu sad han her for det. De betjente var ikke rigtig kloge når de tog et lille barn som Nano fordi han hade snuppe, et æbel da han ikke hade penge på sig han sad ned håndjern på. og det var alt for stremme omkring hans såm og skrøbelig håndled

Robby fulgte drengens blik, ned på hans tynde håndled, og de stramme håndjern. "Jammen dog!" udbrød han. "Hvad er der sket?" spurgte han hastigt og tog fat i drengens arme. "Kom her!" sagde han vredt, og trak den lille dreng med sig. "Hvorfor sidder denne dreng i håndjern?" spurgte han vredt. Politimanden bag skranken, så hånligt på ham, og svarede: "Han stjal et æble". Robby så forarget ud. "Og derfor sidder denne lille dreng i håndjern? Fordi han stjal et æble?". Betjenten nikkede. "Hvor meget koster det at få ham ud af kniben?!" spurgte han. "1000 kroner" sagde betjenten og grinte en hæs latter. Robby fandt sin pung frem, og langede 1000 kroner over skranken. "Nøglerne tak!" sagde han bestemt.

" jeg var bare sulten. Hvad skulle jeg ellers har gjoret for at får noget at spise " græde Nano stille, hans håndled var øme og røde da de håndjern hade stremme for meget. og kunne han brække hans små håndled så let som ingen ting. Nanos mave rummel endnu han var stadig væk sulten " jeg er sulten " græde Nano stille. Det æble han hade tage hade slet ikke mætte ham noget vider og hanslivve mave, skreg efter mad han var noget så sulten vis han ikke snate fik noget. Ville han blive syg af det

Robby satte sig på hug, og tog Håndjernene af den lille drengs røde, og ophævede håndled. Han tog den lille dreng i hånden, og gik ud af politistationen med ham. De gik lidt indtil de kom til en bænk. Han løftede drengen op på den, og satte sig på hug foran ham. Han smilede til ham. "Er du sulten min ven?" spurgte han, og fremdrog en mars-bar fra inderlommen af sin jakke. "Her bare spis den" smilte han. "Så får du det sikkert bedre!"

" mange tak " sadge Nano. Og spiste den det gjore godt at få mere ned i maven han hade det ikke, nemt da han hade sværet var a¨t lære ny ting og ord. Han gik ikke i skole eller noget hans pllehemor Aya lære ham at læse hjemme hos hende selv, Nano kunne godt læste men det var svære for ham at kunne læste de alders svaren bøg. Som han hade lånt af sine plejesøster

Robby så smilende til. "Hvad hedder du?" spurgte han glad drengen. Det var godt at se at han var blevet gladere af marsbaren. Han selv ville ikke have fået den hjælp da han var mindre. Drengen havde bare at være taknemlig

" Nano hedder jeg og er 6 år gammel " svaget Nano. og spiste marsbaren færdig han elske cholade, og karamel det var det bedste han viste og det fik han ret tit. Da hans plejemor og 2 plejesøster gade sagdet at slik og choklade var skadeliget, for Nanos tæner og de godt nok ret men kun en gane være anden ud. Fik han slik når han hjemme hos sine plejesøster