Springtime! - Åbent Emne

S: Søen
T: 14:00
O: Søen, skoven, fuglesang
V: Solrigt, varmt og ikke en sky på himlen.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Sol, varme og fuglesang var noget Velarian ikke havde set i mange måneder, og da det gode vejr var kommet til Di Morga, var han automatisk kommet ud af den underjordiske grotte som han havde søgt tilflugt i vinteren over.
Han havde brugt det meste af dagen på at vandre rundt i skoven og kigge på træernes fine, små, lysegrønne skud og på at se fuglene samle pinde ind til deres reder.
Alt i alt havde det været en stille, idyllisk dag uden nogen som helst afbrydelser. Ingen besøg fra nogen af indbyggerne i Terre, ingen kampe, ingen vold og ingen intriger.
Nu lå han så på ryggen på en massiv kampesten ved La Maricagé's bred.
Han havde lukkede øjne og nød bare solens varme mod hans ansigt. Det var trods alt en hel vinter siden at han havde følt den!

Riku kom gåene igennem skoven, han var på vej ned til søen for at kigge efter denne vampyr pige ved navn Noir. På vejen gik han og snakket med sig selv i vrede " Den idiot Bare at sende mig afsted som en eller anden stikkerant dreng. Tag ned og straff denne pige og bevis dit vær, typisk Lazarus at sige sådan noget hvorfor jeg jeg gøre det kunne han ikke Bare sende en af sine lakejer og ikke hans lærling" sagde han høj lydt og mens han gik og sur mullet.

Kajika strøg let håret til siden hun havde nemlig lige været nede ved frisør og fået det farvet helt hvidt igen efter som pigens krop hun havde fået ikke var helt platinsk blonde desværre dog havde hun øjne som kajika og sjælen ville os skinde igennem en gang som man sagde.
Kajika smilede lidt for sig selv fordi hun var endelig menneske og dette var en fantastisk følse vis det ikke var fordi at Lazarus var så ond mod hende til tidere det kunne virke pisse hende af og sådan som han havde behandlet hende i weekenden hun kunne næsten kvase ham og så bagefter være ked over han ikke levede.
Hun sukkede stille i det hun gik der i en hvid skjorte, nederdel i hvid og blå tern der gik til midt på lårene, strømper i hvid lidt op af bene dog under knæet meget under knæet stadig og så almindelig converse.. og så bar hun en blaizer i blå fra skolen.

"Man det varmt det her...." hun pustede let ud i det hun stillede sig op af et træ og lukkede øjnene et øjeblik og sagde"hvorfor skal der os være så langt, hvorfor vis han er så rig kan han ikke bestille en eller anden til at hente mig hver gang... det jo sindsyge 15 kilometer næsten...."
Hun betragtede stille stedet om sig i det hun syntes at kunne høre nogen og gik så lidt efter lyden. *hva er det... er det blot dyr.. eller?*

Det varede ikke længe før Velarians dovne attitude tog overhånd.
Liggende på en varm kampesten og med lukkede øjne, mens han nød solen mod sit ansigt, og med fuglesang i ørene...
*Njaeej ikke sove...* tænkte han... men det var ikke nok, for kort efter sov han tungt!

Riku var næsten nede ved søen, han gå stadig væk og sur mullet og snakker med sig selv.
Da han nået søen stoppet han op og begyndte at spejte rundt " Okay hvor er du din dumme vampyr tøs " mumlet han lidt for sig selv indtil han kunne høre en mærkelig lyd* hvad er det for en lyd, det lyder som snorken*.
Riku begyndte langsomt at bevæge sig hen mod lyden med næsten lydløst fodtrin. * hmm hvis jeg er heldig er den lille vampyr * tæmkte han og forsatte hen mod lyden.

Kajika listede sig mere og mere hen af hvor hun kunne høre en gik før men de forsvandt skam hurtigt de lidt højlydte og vrede fodtrin fra Riku som hun aldrig havde mødt?. Kajika stoppede dog op lidt efter i det hun så Riku og lagde hovedet let på skrå med en stor undrende over hvad en som ham lavede uden i skoven på dette her tidspunnkt?.
Hun listede sig lidt hen af mod ham i det hun så velarian og skyndte sig at gemme sig bagved et træ med et "Om... g! mmh" hun holdte sig for munden i det hun stod bagved træet for at undgå at ha sagt dette for højt, hun ville ikke ha at nogen egenlig rigtig opdagede hun var menneske igen og da slet ikke Velarian det ville virke mærkeligt?.
Hun lod blidt hovedet komme frem fra bag træet for at holde øje med Rikus bevægelser, fordi skete der noget med Velarian når han lå og slumret havde hun været vidne til han døde og det måtte ikke ske, skønt Velarian kunne passe sig selv. Kajika trådte let frem i det hun kunne se omridset af en og hun så på Riku der så snigende ud*kan han se det en fyr eller..?* hun gik lidt hen af mod den side hvor Riku var i det man ikke kunne se Velarian men blot høre snorken og før man ville vide af det, løb kajika ud fra sit skjul, smed sin skole taske med et i det hun sprang på Riku"HEY!".
Hun troede lidt han ville skade Velarian i det Riku viste tegn på at ville snige sig ind på Velarian og ikke at han var nysgerrig i hans gang..
"Du skal ikke rør ham Grrr.."

Kajikas råb vækkede ham brat og han rullede rundt.
Med et forskrækket "Waii!!" tumlede Velarian ud over kanten af kampestenen og faldt i vandet.
Nok var solen varm og kampestenen lun, men vandet var pissekoldt.
Velarian hylede og sprang op på stenen igen, dryppende fra top til tå.
Han så olmt på de to.

Riku fik et shok da Kajika hoppet på ham og han råbte " hvad laver du hvad sker der jeg kan ikke se noget".
Riku stod og kæmpet for at få Kajika af han, da han hørte plasket om et hyl og kunne høre en person der lande på stenen.
Riku fik fjernet Kajika`s hånd så han kunne se noget, Da han fik øje på sort elvern var hans første tanke Zane.
Riku forsvandt i et lille glimt og dukker op lige bag Kajika hvor han begynder at løbe i en helveds fart og i paniken glemmer at kigge sig for forsetter med hovedt først ind i et træ. Bang og Riku lå på jorden.

Kajika sagde"Hvad er det du vil ham svar mig lige nu og her" hun var menneske ja men hendes indre vilde dyriske side lå dog stadig i hende lidt hun havde du sjæle dele i en jo hendes sjæle var delt og den ene prøve at bestemme over den anden dog var hun jo bekymret for vis hun ikke havde handlet og der var sket Velarian noget. Hun landet dog på jorden og sagde let"UFHhh.." da hun landet på det og kiggede sig så hurtigt om og så undrende efter den løbende Riku? og rejste sig så langsomt i det hun sukkede let og sagde"typisk" hun hørte dog braget og trak på skuldrene i det hun så lidt hen af mod Velarian og løb så hen til ham de havde jo mødt hinanden dog så hendes... ja krop lidt anderledes ud.. den var yngere og mere... ja... kurvede kvindelige ... former.
hun var jo os i skole uniform så det hjalp slet ikke dog skjulte blaizeren meget."Hey!? velarian er du okay!" hun så bekymret på ham og sagde"du skal altså ikke falde i søvn sådanne stedet og snorke det altså slet slet ikke iorden, du kunne måske være blevet drabt lige før" kajikas krop var slankere i det og formerne af kvindelige fordele bedre. Men hun så os yngre ud en før og hendes øjne var samme farve men der var et andet glimt i dem som første gang hun havde mødt Velarian som da den gode side dominerede"jeg så en gå mod dig, han lignede han ville dræbe dig men han er stukket af nu" hun vendte sig let mod det sted Riku løb hen af og så spejdede mod det..*mund han kommer tilbage*

Han så på Riku der løb lige lukt ind i et træ og slog slog selv til jorden. Velarian hævede et øjenbryn.
Kajikas ord nåede ham og han skiftede blikket fra Riku til Kajika.
*Hey.. ikke hver dag man ser så lækker en pige her...* tænkte han med et halvt smil... men så gik det op for ham at hun kendte hans navn.
"Hvor kender du mit navn fra...?" spurgte han.
Hans blik skiftede hurtigt til Riku igen og han råbte: "Hey! Kom herned i stedet for at slå dig selv ihjel! Jeg er ikke en bøhmand eller hvad du nu tror!"
Han så på Kajika igen. Undrende.

Riku begyndte langsomt at komme til sig selv da han hørte en kalde efter ham. han husket nu hvad han havde set og satte sig op af træet som så dumt hvad løbt ind i.
Han kigget lidt rundt og så pigen og denne sort elver. Riku tog sig til hoved og Rejse sig langsomt op * av mit hoved næste gang skal jeg nok kigge mig for før jeg begynder at løbe* Riku begyndte at gå hen mod de to andre.

Kajika så undrende på Velarian i det hun rødmede i hele ansigtet. hun duftede jo anderledes nu?, og hendes hud var mere kulørt og det var jo første gang i hele historien en var blevet menneske især et væsen delt af to sjæle ond og god.
Hun betragtede Velarian lettere chokeret og sagde"årh!? øhm jeg troede du var en anden.. og velarian det hedder min ven os eller det kalder vi ham men? hedder du virkelig Velarian" hun så nervøst på ham men dækkede dog godt over det i det hun tænkte*man... er jeg så forandret at se på, skønt... mit hår et sne hvidt og mine øjne isblå???.. men han genkendte mig ikke... måske burde jeg trække linen..* hun smilede sødt og sagde"Men er de okay sir Velarian?" hun smilede, man kunne se på hendes blaizer at hun var fra High schoolen i Terre og at hun sad i elevrådet vis man da havde set andre elever eller vidste lidt mere om skolen...??.
Hun så lidt mod Riku i det hun smilede sødt og sagde"undskyld før det var ikke med vilje"

"En ven der hedder Velarian...?" spurgte han mistroisk mens han satte sig ned på kampestenen.
Han trak på skuldrene og smilede.
"Du er smuk, og et menneske... du bør passe mere på." sagde han så.
"Og du..." sagde han og kiggede undersøgende på Riku.
"Du bør måske få briller?" sagde han foreslående og med et kækt smil.

riku kigger op på Velarian " jeg er ikke Dårlig til se jeg trode Bare du var en anden " Riku så lidt vred ud og munlet lidt for sig selv "Zane ". Riuk begyndte at gå hen mod de to andre, Riku vente Bliket Hen mod Kajika " det er okay men du havde ikke behøvet at skramme mig på den måde, men det var ikke han jeg lede efter og havde ikke tænkt at gøre ham noget jeg er ikke en ære løs person den angriper folk når de ikke kan forsvare sig selv" Riku grinte lidt og smiler

kajika så virkelig flov ud i det han sagde sådan noget og sagde"Oh... øhm undskyld at jeg angreb dig det var ikke med vilje" hun så lidt væk fra Riku og smilede så i det hun lukkede sin blaizer så hun ikke var så afdækket så hun var mere dækket og så, så på de to fyre i det hun smilede og sagde"Nårh men jeg må os hellere se at komme hjem af"... der gik lidt tid i det hun begyndte at sætte det ene ben foran det andet og tænkte*Desværre...* hun bed sig let i underlæben i det hun vendte sig om og tænkte*han kunne ingen gang genkende.. mig?* ¨¨Suk¨¨ ...
Kajika stoppede dog let op i det hun så undrende rundt og sagde"Oh.. jeg tror jeg har tabt min mobil?" hun gik stille tilbage til dem og kiggede der i nærheden af hvor hun havde overfaldet Riku... "hmm hvor er den" hun så lidt på dem da hun endelig fandt den og sagde"ohh forresten hvad hedder du egenlig fremmede"