A Kiss with a fist is better than non / Mr. Connelly

Tidspunkt l 21:32.

Vejr l Let overskyet, roligt med et strejf af blod hængende i luften.

Omgivelser l Folk der blot går forbi det store skindende hotel.

Sted l Terra´s gader nær det store hotel.

Vejret havde styrken i dag, det var altid vejret der dominerede mest, over alle slags væsner vis de da lod sig påvirke af dens forandring og dens hårde styrke, som når det blev sommer ville man kunne se glade folk og smilende mennesker, unge der legede og gamle der spillede udenfor ved deres små sommerhuse, eller hunde der hoppede i det brusende hav for at hente den pind deres ejer havde kastet mod det brusende vand... men vejret kunne os ændre til det negative for nogen. Når vinteren kom og bladene ville falde ned og dø, samt træerne ville ligne at de var blevet vredet for den klare dejlige saft der gjorde dem så frodige at se på, som om de var karklude der var blevet gamle og manglede vand til at gøre dem flotte at se på igen.
De gule øjne spejdede rundt mens den stramme pink figur syet Sinclair jakke var lukket foran dog var lynlåsen gemt, og den blev lynet sidelænds.
Scarlett lod sit blik spejde på de mennesker hun så smutte forbi hende og hendes ravne gule øjne spejdede på de mindste detaljer der gjorde det klart for hende at de fleste i denne by ikke var venlig sindet af den grund.
Scarlett havde ikke en øre i lommen og hun var ikke af rig afstamning, hun var et gadebarn eller gadekryds, hun kendte ikke til sin far eller mor, men hun var født med sort smukt hår og hendes øjne var gule som en speciel ravn havde haft en gang, hun huskede tydeligt de mærkelige flamme ligende ar hun havde haft som barn... da de havde fundet hende i foran deres dør, hendes ar var forsvundet i en alder af 14 år, men hendes inderlige ønske om at finde sine forældre var der stadig og det sidste spor havde fulgt til Di Morga og endt her..
Denne her by var anderledes end alle mulige andre byer hun havde været igennem, den her havde en mærkelig atmosfære og udseende af utallige forskellige ? mennesker, de lignede ikke hinanden og nogen var vampyr ligende smukke og andre så virkelig klamme ud?.
Hun gik lidt ned af en slum kvarters gade i det hun spejdede et smukt hotel og det første hun gjorde var at sætte i løb mod selveste hotellet noget sagde hende at hun ville kunne se ud over hele byen fra det og få overblik over alt. At komme indenfor på hotellet var en helt anden sag hun ikke tænkte på.
Hendes usnørrede Allstar i grå flugte hende i mens hun satte op i fart imellem folk og løb så hurtigt hun kunne mod hotellet med blikket rettet mod det indtil...

Før hun vidste af det lå hun nede på den kolde jord med en fyr hængende over hende og så blod dryppe fra den skindende slagter kniv der viste at der var sket en crime her.
Men det hun ikke vidste i nu var at det der var sket var at han havde ramt hende. Hans sorte øjne var lette at skimte mens Scarletts blik flakkede og hendes pinke jakke fik blodrøde spor af hendes eget udgydede blod skønt kamp eller forsvar ikke var tegnet over hendes ansigt eller hans. Hans smil blev let trukket til siden som en klovns smil var, langt og bredt, i det han tog fat i hende og gennem søgte Scarletts lommer, men før hun opdagede det havde hun mærket det store blødende sår i siden af sig selv... Det var oppe ved ribene lige ved brystet var det stukket ind i. Hun så på fyren og mærkede blodet ned af sine læber i det han stak hende en lige på siden men hun besvimede ikke med det samme så før han nået noget yderligere bed hun sig fast i hans hånd hårdt . De gule øjne så vredt og dyrisk på den ældre mand der slap hende og løb sin vej i det folk var begyndt at nærme sig os. Scarlett fik sig rejst langsomt op og så rundt i det folk blot lod hende gå der blødende som var det normalt.
Hendes tilstedeværelse var ikke ønsket blandt de højere nær hotellet i det hun blev skubbet væk, om til skralde spandene der stod i gyden bagved og der lagde hun sig, som hørte hun hjemme blandt det laveste liv, blandt kakerlakker og skidt.
Langsomt trak hun vejret og mærkede hvordan det klemte ved hendes ribben.
Hendes brystben var ikke blevet ramt, men kniven var blevet stoppet ved selveste et af hendes ribben så det var knækket, men heldigvis var fractura costae (brud på ribbene) ikke så alvorligt nu til dags.
Scarlett åbnede hendes jakke mens hun bed sin egen læbe til blods med fortænderne.
Jakken var smurt ind i blod og hendes ribbens mønster under brystet så helt unnormalt ud i venstre side.*Hjælp..* hun mærkede hvordan hendes blik let segnede, hun måtte finde et sted med hjælp, et eller andet?, dog var hun ikke døende men smerterne var for store til at holde sig fra bevidstløs tilstand.. i særlig lang tid mere.

Lucas slap sedlen, og manden foldede den grådig sammen. "Og husk det nu!" Bed han, skarpt, hårdt, kommanderende som et isbjerg var Lucas stemme. "Ja ja" Gryntede manden, der få minutter senere ville brage ind i Scarlett. "Hun skal ikke dø af det, modtaget" Lucas læber skiltes i et bredt smil. Dette var den primære grund til at han elskede det 21'ende århundrede, alt kunne købes, lige fra sjæle, ondskab, kærlighed, tavshed, løgne og blod. Havde du penge, så kunne du få menneskeheden til de mærkeligste ting, og som han så ud på det kaos han havde skabt, betalte han for sit ophold, og rejste sig fra resturanten. Det var ikke typisk Lucas den slags, men lige i aften.

Lucas var ikke en høj mand, hvis man var positiv så var han 1.70 høj, om det var sandt var så en helt anden side af sagen. Hr Connelly var af irsk afstamning, og det kunne tydeligt ses, de fine træk i hans hud der var så typisk for de britiske øer, runde, bløde former pregede hans ansigt, derudover signalerede hver centimeter af den snehvide hud, at der var kælet for den. Rigdom. Magt. Politisk indflydelse. Hvis man forstod Lucas, så forstod man disse ting, og det var måske derfor, at han tit følte at ingen forstod ham.

Der var dog ar på manden. Det højre øje, var dækket af en luksuriøs klap, sort silke med små ædelsten syet ind, og kun det venstre, klare isblå øje lyste imod verden. Håret var redt til side, vidnede klart om hans dage i nazist partiet under anden verdenskrig. Blond. Blå øjet. Fysisk velbygget. Jo, denne mand var indbegrebet af hvad man ville kalde "fører racen" og hvis man da spurgte ham selv, så ville han betegne sig, som guds gave til menneskeheden. En leder.

Som hans sko gav små lyde, kun afbrudt af det høje smæld fra hans stok, hvor ibenholts overfladen hamrede imod gaden, gik han roligt ned af gyden. Stille, imod hans værk. Pigen. Et smil spillede om de tynde læber, og de to små buler under overlæben kunne svagt anes. Vampyr.

"But.. me child!" At virke forvirret, overrasket, og ikke huske at slå over i det andet sprog, ikke at skjule dialekten, ville få det hele til at virke mere oprigtigt, og det var det essentielle i hele denne operation. "Hvad er der dog sket?" Et svagt glimt af bekymring i hans stemme, hvilket var så falskt som den overraskelse der kunne anes over hans ansigt. Naturligvis vidste han hvad der var sket, han havde selv købt og betalt for det. Han betragtede hende bekymret. "Kom, kom. Lad os få dig hjem, så vi kan kigge på det der" og med lidt besvær, bukkede han sig ned, og fik med lidt møge og besvær bakset hende op og stå. "Kan du selv?" Spurgte han, igen, den bekymrede tone.

Scarlett mærkede kulden ned af sine skuldre blade samt nakkens små hår rejste sig for at lade hende mærke at det var koldt og at der var noget der ikke stemte helt overens med hele situationen og at hendes helbred ikke var for godt mere. En svag røsten over hendes læber kunne anes mens hun sad der krøllet halvt sammen i foster stilling, mens hun prøvede at få styr på sin krop og holde smerten inde, et af hendes ribben måtte være brækket og det var vist nær brystbenet hvilket ville kræve et indgreb af høj kaliber fordi det var sådan et kritisk område at lave indgreb på.
Scarlett havde altid haft en svaghed for lægekunstskab skønt hun aldrig var klog nok selv til at blive læge men hun studerede hårde end nogen andre i den hvide verden forløbig dog ikke helt i kunst skaben af læge kunstskab.
Scarlett mærkede kulden mod sin hud endnu en gang men den kom fra denne høje meget respektable mand, der var indbegrebet af storhed i udseende og holdning.
"Du kold" hendes blålige øjne kastet et svagt blik på hans hånd i det hun var kommet op at stå med yderst stort besvær og vaklede let på de rystende ben under hende mens hun prøvede at bevare sit overblik men dog ikke med det helt store held.
Hendes stemme var blid og glat, flydende og tillokkende, dog ikke seksuel eller fristende på andre måder af den kaliber.

*hvorfor er han så kold...
det virker mærkeligt at en af hans ikke dødelige udseende
og med den form for holdning og udstråling vil hjælpe en som mig*

Hendes læber blev let fugtede med hendes tunge spids der var jordbær rød, mens de blålige øjne havde et gult skær i sig der holdte et vågent øje med selveste Lucas og hans bevægelser i det hun fik sig ovnlig rejst op og strøg let blodet ved mundvigen af sig selv til siden med et ovnlig ryk så det splattet let ned på jorden med en lille klat lyd, i det hun hævet sig og så temmelig fjendtlig ud i blikket, men ikke på en ond måde men på en måde der sagde hun dog stadig havde sin stolthed så han skulle skam ikke komme og tro hun var for svag til selv at gå"Jeg vil meget gerne selv gå sir vis det er iorden" hun haltede let hen til muren i det hun tog sig til brystet og sagde"Jeg har intet hjem" hun rettet et øjeblik sit syn mod ham, og havde endnu ikke opdaget det var falsk de ord han så omhyggeligt lod sin slange tunge komme ud med.
Hendes finger strøg hen af det beskadiget område mens vinden tog lidt til og kulden blev mere nær nu. Hendes finger var ikke følelses løse men.. de var lettere stive i det, fordi hun stadig var i chok stadiet selv om hun helst ikke ville være det, så kunne man ikke rigtig kontrollere sin krop i sådan en traumatisk situation"Hvem er de sir" øjnene var falmet og kroppen let overbøjet i det hendes holdning ikke var så stærk mere og hun havde mistet en del blod, hun havde brug for forbinding og en smule pleje og nogen smertestillede piller eller morfin.. dog var hun ikke den der var glad for sprøjter..

Vis man så godt efter kunne man se hun heller ikke var rigtig alvorligt beskadiget men hun ventede, ventede spændt på at høre flere ord fra den mystiske hjælpsommelige herre der stod der højt og stolt foran hende som en magtfuld mand ville ha gjordt, med hans smukke udseende der ingen fejl havde ud over det måske manglende øje?(grundet klappen), samt hans nazi udseendet udstråling og hårskilling.