Time to study : Rafael

Tid : 21:23

Sted : terra, centret

Omgivelser : lidt mennesker her og der, flest unge.

Vejr : udenfor roligt og lunt, vejret skifter stille


Stramme sorte hul revne jeans, en stram hvid tshirt der hang let end af den ene skuldre og blottet den helt, og en sort jakke lagt over den ene arm, samt et smukt guld halssmykke med en lille isblå sten(lidt som den i atlantis) hængende om den lette kulørt farvede hals, samt huden var kulørt i sig selv solbrun i det egenlig lidt, men naturlig brun og ikke solarium og for meget brun.
Smukke blålige gul agtige øjne der skindte let i lyset fra loftet fra oven, og langsomme skridt med små strøg med tungen over de fugtede læber.
Scarlett så let rundt mens hun betragtede det ene sted efter det andet?, det så virkelig flot ud egenlig?, der var spændende ting åbent, og det første hendes øjne faldt på var en plade forretning mums!.
Hun gik hurtigt der hen så hurtigt de hvide stiletter nu kunne bære hende i det hun gik indenfor i den og så stille rundt mens det lange brune tykke bølgende hår lå ned af hendes skuldre og ryg og flugte den mindste bevægelse frem eller til siden, som hun nu valgte at gå rundt og snuse til de kunstner der nu var spændende at tjekke ud blandt Cd´erne eller måske høretelefoner det kunne hun godt ha brug for.
Hun gik stille der og fandt endelig en box hvor hun kunne tage høretelefoner i og høre lidt musik, mens hun legede med sin hårlokker og snoede en af dem rundt om pegefingeren af sig selv.

Jakkesættet var varmt på denne lune aften, men han kunne ikke finde på at smide den. Han vidste egentlig ikke, hvorfor han gik rundt i sit fine jakkesæt hele tiden, for det var ikke sådan, at han havde et fint job, hvor han var nødvendiget til at have jakkesæt på. Sådan var han bare.
Han gik rundt ved centret for sig selv og kiggede ind i butikkerne, som om han ledte efter noget specielt, men rent faktisk så han intet. Det var som om, han ikke så tingene, men at han bare gik på må og få i sin egen specielle verden. Hans tanker lå andre steder, men snart skulle han bringes tilbage til verdenen, for da han passerede en musikforretning, var der noget, der fangede hans opmærksomhed.
Hans syn var bedre end en ørns, og det skar igennem butikken helt ind bagerst i butikken, hvor der stod en CD, som tvang ham til at gå indenfor og igennem butikken, direkte imod hylden. Han nåede derhen, og hans hånd greb om CD'en, hvor titlen stod med en stor, sej skrift: Queen.

Scarlett stod helt for sig selv og nynnede stille med i det hun vendte sig om og så en fyr komme ind i butikken iført??? jakkesæt, dog så han utrolig flot ud i det egenlig så hun tog høre bøfferne af og gik hen til ham i det hun smilede og sagde"hey ? er det armani?" hun syntes hans jakkesæt så yderst velkendt ud og der var jo skam os noget specielt over ham så hun kunne ikke gøre for hun bare måtte i snak med ham egenlig skønt det var pinligt alligevel fra hendes side?.
Hun så lidt på cden og sagde"Queen godt valg" hun sendte ham et sødt smil og sagde"øhm jeg burde måske præsentere mig, Scarlett er mit navn"
Hun stod let og betragtede Rafael i noget tid ind mens holdte hun stadig en god afstand mellem ham og hende..
hun ville ikke virke påtrængende på nogen måde eller ødelægge nogen som helst privat grænse han måske havde? hun var jo fremmede men dog var han os fremmede for hende, men hun var nysgerrig som altid? måske for nysgerrig men stadig.

Den CD havde han ledt efter i lang tid - eller ledt og ledt, han havde vel ikke besøgt nogen musikbutik før nu, men han havde i al fald savnet en. Han så lidt på coveret et stykke tid, men han blev forstyrret af en stemme, der kom fra en pige, kunne han høre. Han drejede hovedet og lagde rensagende blikket over hende. Hun så ikke ud til at være en fjende. Nej, faktisk så hun ret uskyldig ud.
Hans mening om hende blev kun forstærket ved hendes spørgsmål, som egentlig kom lidt bag på hende. Han så på hende med et overrasket blik, men smilte derefter muntert.
"Ja, det er det," svarede han glad. "Jeg er overrasket over, at du kunne gætte det, når det jo ikke er sådan noget tøj, du bærer. Har du måske en ven eller kæreste, som ejer samme jakkesæt som mig?" Hun stilte et personligt spørgsmål, han stilte et personligt spørgsmål. Det var kun fair.
Han fjernede blikket fra hende, og rettede det imod hylden, hvor han derefter begyndte at rodde videre for at se, om der var andre, måske bedre, Queen-CD'er, han kunne tage med sig hjem. Selvom han ikke så på hende, var hans fulde opmærksomhed rettet imod hende.. Eller i al fald 77%.
"Kan du godt lide Queen? Det er der ellers ikke så mange unge mennesker, der kan," fortalte han muntert. Han fik straks mistanke for, at hun var vampyr eller et andet "udødeligt" væsen. Han så på hende ud af øjenkrogen ved præsentationen. "Mit navn er Rafael. Mig en glæde at møde dig."