The study of humans // Nathan

Tid: 17:52
Sted: Bibliothéque.
Omgivelser: Der er overraskende få mennesker på biblioteket, hvilket nok skyldes det gode vejr.
Vejr: Solen skinner og det er stort set skyfrit. Det blæser en anelse, nogle ville sige for meget, men det er heldigvis let at finde en solrig plet med læ imellem byens mange bygninger.

En bredskuldret, tatoveret mand, der ikke just lignede den typiske biblioteksbesøgende, begav sig med stålsatte skridt hen imod skranken, og Eliyah måtte trække på smilebåndet ved synet. Han havde siddet og holdt øje med manden over kanten af sin bog – en kunstbog om middelalderens malerier – og med lethed bemærket, hvordan fyren havde kastet lange blikke imod den smukke bibliotekar, der stod bag skranken og bippede bøger ind. Hendes lange, lyse hår var samlet i en knold i nakken, men enkelte vildfarne krøller hang løst omkring hendes ansigt og fulgte hendes bevægelser, hver gang hun bøjede sig ned eller strakte armene ud. Hun havde de venligste blå øjne og det rareste smil, og Eliyah kunne lige forestille sig, hvordan sommerfuglene i den tatoverede fyrs mave var begyndt at baske livligt med vingerne, hver gang han fangede et glimt af det smil.  
Nu stod manden ved skranken med et ansigt, der var nogenlunde lige så rødt som et overmodent jordbær, og talte med bibliotekaren om en bog, han ledte efter. Kvinden så temmelig forvirret ud, og selvom Eliyah knap nok kunne høre dem, gættede han sig til, at det måtte være en bog, der ikke fandtes. De to forsvandt dog sammen ned langs reolerne med bøger for at finde den efterlyste bog, og den mørkhårede aspara rynkede forvirret på brynene. Det var tydeligt at se, at manden var dybt betaget af kvinden, men det dér med kærlighed, det blev Eliyah nok aldrig klog på. Han havde så svært ved at sætte sig ind i andres sted, når det kom til følelser, og han havde endnu sværere ved at håndtere sine egne.

Han rystede på hovedet og vendte tilbage til sin egen bog, som han dog efterhånden havde mistet interessen for. Kunst var uden tvivl et af hans yndlingsemner, men pludselig virkede tanken om at tilbringe sin eftermiddag på et bibliotek, helt alene i verden, ikke nær så tiltrækkende som den havde gjort, da han forlod sit hus for nogle timer siden.

HURRA!

Nathan var på vej i mod bibliteoket, det var ikke et sted han særligt ofte kom og var det ikke fordi at han havde en ganske særlig opgave, så var han heller aldrig taget derhen. Men Nathan havde nu engang en race, en opgave... Et liv han var nødt til at ofre også selvom han havde det forfærdeligt dårligt med det. Nathan skulle have fat i denne unge Aspara, få et par oplysniger ud af ham omkring noget familie, goså skulle han ellers dø. Han passede ikke ind i djævlens mening om systemet fordi at han kom fra en dårlig stamme af blod, og dette var de ike interesserede i at holde i live her i Terre. Nathan udførte altid de opgaver han blev bedt om, også selvom han af og til måtte bede om hjælp! Sidst han havde nægtet at slå et menneske ihjel var han endt i fængsel i helved, og dette ønskede han ikke igen.

Nathan ankom til biblioteket og kiggede sig roligt omkring, han stod i et par sorte cowboy bukser, sorte sko, en grå t-shirt og udenover den hang den sorte læderjakke som han næsten altid gik med. Nathan lod en hånd glide igennem sit sorte hår, åh Gud hvor var der dog mange bøger, ikke ligefrem et sted som dette Nathan brugte mest af sin fritid, han var ikke god til det med bøger, til det med at studere og alle de ting.

Han fik hurtigt øje på den unge fyr, målet om man ville. Nathan anede ikke hvad han hed, ja faktisk havde Nathan absolut ingen informationer om ham, han vidste kun hvad han var interesseret i at få ud af ham, hans hoved var 10.000 euro værd lige nu, og det var penge som kunne holde ham ude af helved, hvilket var hans eneste mål, han ville bare gerne have et normalt liv: "Undskyld mig?" sagde Nathan roligt til den unge fyr: "Du skulle vel ikke tilfældigvis vide hvor jeg finder noget om moderne generations romaner i Terre?" spurgte Nathan med et afslappet smil, han var en ret sød og charmerende fyr, meget stille og rolig. Bestemt ikke en badass selvom hans udseende af og til godt kunne udstråle noget andet.

Nathan smilede til den unge fyr, som udover at være ung også var ganske flok. Nathan var ikke officielt sprunget ud som værrende til fyre, men det var nok fordi at han gerne ville fremstå som den kvindeglade model han nu engang havde gjort i nogen år: "Yesh, tak!" sagde han som den unge fyr tydeligt gerne ville hjælpe ham og Nathan gik roligt efter ham, Nathan kunne slet ikke fatte at han snart skulle slå denne unge fyr ihjel, det var en meget underlig fornemmelse og Nathan var slet ikke sikker på om han kunne få sig selv til at gør det.

"Oh... Fedt.. Tak!" sagde han og kiggede på den store reol som de stod og kiggede på de mange bøger foran dem: "HVad er du igang med at studere?" spurgte Nathan af ren nysgerrighed, han var meget nysgerrig på andre mennesker og selvom han jo trods alt ikke var ude på scoretogt, så ville han alligevel gerne vide hvad det var for nogen ting der skete i den unge mands liv.

Han virkede uden tvivl flink og ganske uskyldig, Nathan havde nærmest ondt af ham på forhånd, nok også fordi at Nathan jo normalt ikke var typen der ønskede at gøre folk ondt.