den skjule borg Keela(privat)

T: 13:00
O: nogen små væsner
V: regen
S: skoven



Alan sad på sin borg som lå i skoven. Han hade sendt nogeb små dæmonvæsner ud for at se hvad det sket omkring hans borge, de små væsner var Dæno som han hade breget her til for at studeder dem. De var nogen af de meste spænden væsner han hade set længe og de adlød ham, go gjore som han bad dem om lige nu hade han sendet en lille hær på 6 ud. For at se om de kunne finde en som kunne være hans gæst i dag han elsker gæster, så fløde han sig ikke så alene efter hans bedste ven og makke var død. For lange tide siden så han ville ha nye venner

Keela løb rundt i skoven. Hun var på vej hjem, men der var for langt til at hun ville undgå at blive forkølet. Hun ville ikk blive forkølet, så hun ville prøve at finde så godt læ som muligt for at kunne tørre og måske få sig noget varme. Hun hadede regn, men de sagde også at der ville være godt vejr og varmt, så hun havde en kort nederdel på og en top. Hun skulle ikk have lyttet til dem der fortalte vejret, de løj jo næsten hvergang. Men hun havde sådan håbet det ville være varmt, så selvfølgelig lyttede hun til dem. Hun gik rundt og rystede kraftigt. Hun gned sine overarme, det var frygtelig koldt. Regnen havde gået godt igennem hendes tøj og hun var fuldkommen gennemblødt. Hver regndråbe var som et pisk på hendes kolde hud. Hun kiggede sig ikk ordentlig omkring, hun gik bare. Hun fandt et træ der havde nogenlunde godt med læ og satte sig ved det. Hun krøllede kroppen godt sammen og snøftede lidt. Hendes næse løb pga kulden. Hun rystede og åndede på sine ben mens hendes hænder stadig gned hendes overarme.

Alan var ude for at se efter. Sine Dænos de hade være for længe væk hans kaldt på dem men hun 3 kom, De ander 3 gade sikkert funde en eller anden som kunne være hans gæst. i det her fryklig vejet og han fik også ret lidt det fra kunne han se den 3 ander, med en pige som sikket hade tag fejet af vejet og hade tag for lidt tøj på. Alan gik ind for at gøre nogen ting klar når de kom

Hun rystede videre, hun kiggede rundt. Hun følte der var noget og rejste sig. Hun klarede det dog ikk så godt og bukkede sin overkrop lidt ned og gned sine ben. Hun følte sig som is, og hun hadede det. Hun kiggede rundt og gik forsigtigt videre. Hun ville ikk blive der hvis hun endte angrebet fordi hun bare blev siddende. Hun stoppede da hun så en kæmpe slags borg. Hun kiggede stille på den og ned på nogle væsner. Hun blev lidt forskrækket over dem og gik lidt tilbage. Hun kom til at falde da der var en sten. Hun peb lidt da det gjorde ondt på hendes kolde krop. Hun kiggede stille på dem og kravlede af rent instinkt væk fra dem.

Alan så hende " du skal ikke være bange. De gøre dig ikke noget de er fredlig Ise,Me og ma kom her i 3, små baryler som fræken kan se er den harmløse. Ind til de blive tier eller er de utrolig søde Mimi kom lige med et tæppe " sagde Alana, og en lille Dæno pige kom frem med et træppe Alan lag det over hende. og løfte hende op " de må helle komme med indefor ind det blive syg af regen" sagde Alan, og lod de små Dænos førean inde for hans lag hende i en varm og blød seng. Så hun kunne blive varm igen

Hun kiggede lidt forskrækket da der var en anden mand. Hun blev overrasket over det, hun kiggede stille på ham og derefter ned på dem. Hun mærkede hun fik et tæppe om sig og fik det lidt mere om sig. Hun nåede ikk at få det meget til rette om sig før hun mærkede hun blev løftet op. Hun rødmede en smule, men hendes ulvegen tog lidt over hendes krop og hun knugede sig tæt til ham mens hun lå i hans arme. Han var dejlig varm i forhold til hende, hun var som en istap. Hun kiggede stille rundt da hun blev lagt i sengen og krøllede sin krop sammen. Hun havde brug for varmen, så hun ville vente med at sige noget. Hun rystede stadig meget og gemte sig nærmest i tæppet for at holde varmen.

" Mimi kom med suppen inde. den blive kolde " sagde Alan og fik henet nogen flere tæpper til hende, han sad hos hende og smielde til hende han fik skålen med suppen. Han satte den på det lille bord ved sengen " her tag lidt suppe det vil varm dig , så kan du sove bag efter jeg blive her og søger for at du ikke fryser for. Meget der her vejer er ikke godt ay gå rundt i og det vil være mig en ære vis de ville , blive her ind til det klar op igen " sagde Alan og så på hende han lod nogen af. Dænos laver et varmt karbad til hende

Hun åbnede øjnene efter lidt tid, da han snakkede til hende. Hun kiggede stille på en skål med suppe der var ved siden af. Hun kiggede stille på ham før hun forsigtigt satte sig op og tog suppen på sit skød. Hun kunne vel varme sine lår lidt mens hun fik lidt varmt suppe. Hun spiste lidt af det og blev siddende. Hun rystede ikk så meget som hun gjorde før, varmen begyndte så småt at komme tilbage i hendes krop. Hun kiggede op på ham og nikkede forsigtig, "Er det ok at jeg bliver...?" spurgte hun. Hun ville ikk trænge sig på ham, men hun ville gerne blive fordi hun havde for lidt tøj og for langt hjem. Selv hvis hun forvandlede sig for at komme hurtigere hjem ville det ikk hjælpe. Hun viile blive for våd og kold uanset fart.

" du kan altid være her. på borgen sammen med mig jeg bor her alene men sammen med min Dænos, de et utrolig glad for at møde dig i sær Mimi det er hende som har lave din suppe. Hun er en ret god kok det for laver hun alt mad her i borgen, de ander er også meget venlig lige med undetagels af en Ves han er i mod fremme. Her i borgen men han skal nok komme til at komme lige dig " sagde Alan, og så på døren da visi kom ind " når nu er dit karbad vis klar til dig " sagde Alan

Hun kiggede roligt på ham. Han var nok ensom. Han viste tydeligt tegn på ensomhed. Hun aede ham blidt på hovedet, "Du skal passe på med ikk at være for venlig mod andre. Jeg er også meget venlig mod andre, men det er farligt ikk at kunne kende en grænse på hvor venlig man burde være..." sagde hun forsigtigt. Hun vidste hvordan det var at lukke fremmede ind og være gæstfri, men han så overhovedet ikk ud til at kunne mistænke hende for at ville gøre noget. Måske slå ham ned og stjæle noget. Hun gjorde det selvfølgelig ikk, men hvis nu nogen gjorde. Hun kiggede stille på en lille en der var kommet til rummet. Hun blev overrasket over at han snakkede om karbad. "Karbad!? Men... Du behøver ikk..." sagde hun forsigtigt

" det er så du kan får varm igen. Du er næsten helt blå på begge dine ben se du jeg ved hvordan men er for, venlige og det koste min bedste ven og makke Luten livet. hvorfor lukke jeg også den fyr ind den dag han virke så søde, men han ende med at sloge Luten ihjel og slog mig helt ude og jeg vånge først. 4 dage sener og der ved siden af mig lå Luten død hans var helt kold og bleg" sagde Alan, han saven Luten rigtig meget da Luten og han hade være. Venner siden de var små djælve børn i helvedt

Hun kiggede stille på ham, hun ville gerne lytte. Hellere end gerne. Hun sad stille og kiggede på ham. Hun rejste sig forsigtigt og bukkede sig lidt ned foran ham. Hun krammede ham blidt til sig og aede hans hoved. "Det gør mig meget ondt..." sagde hun stille. Hun kunne lugte han var djævel, men alle havde brug for trøst en gang i mellem. Djævler og dæmoner kunne bruge det såvel som engle og mennesker. Hun kiggede på ham og fik ham til at kigge hende i øjnene. Hun smilede opmuntrende til ham, "Du er ikk alene selvom du har mistet nogen der står dig nær..." smilede hun. Hun vidste ikk om det var en trøst, men hun kendte heller ikk til ham så godt, så hun måtte bare prøve.

" du har nok ret. Men jeg er stadig skyld i det han var den eneste jeg har tilbage" sagde Alan, og kramme hende igen han rette sig op " vil du i bad eller heller sover lidt nu " spurte Alan. Han streget sig end smule han var ret høj og ret muskuløs at se på, han hade det godt med at han hade får hende ind i det rigtig begyndte. At regen det var lige starte med at styrte med det var helt vildt som det, renget lige nu Alan tog sin tæppe på selv hans frøs en smule

Hun kiggede stille på ham og aede hans kind blidt. Hun smilede let, "Jeg kan godt være der for dig hvis det er?" smilede hun. Han så ud til at kunne bruge en der var der for ham. Hun var en god ven, ifølge mange. Fordi hun gav og ikk ville kræve for meget af andre. Hun kiggede på ham, hun tænkte sig lidt om. "Jeg vil gerne have et bad og få det varmere på den måde..." smilede hun let. Hun blev lidt overrasket over at se ham fryse og hun smilede let. "Vil du med?" spurgte hun roligt. Hun var ikk den der var genert over at andre drenge så hendes krop, medmindre hun vidste de måske ville gøre hende noget seksuelt. Men han virkede som en man kunne stole på.

" nej jeg fik bare en kullegysning. Så kom jeg skal nok bære dig der ud og blive hos dig " sagde Alan, han smielde som han ikke hade gjoret meget længe da hans humør. var som et sorthul men ikke mere efter han hade mødt hende var han, mere glad og livelig en nogen sinder før i hans live anløfte hende op. Og bare hende ud på badeværlset så hun kunne får et varmt bad

Hun kiggede på ham, "Sikker?" spurgte hun roligt. Hun smilede let og kom til at grine en smule da han tilbød at løfte hende. Hun blev overrasket over at hun rent faktisk blev løftet op af ham. Hun blev siddende i hans arme, hun kiggede op på ham. "Men... Du behøver da ikk løfte mig..." sagde hun og hvilede hovedet mod hans brystkasse. Hun var faktisk lidt glad for ikk at skulle gå selv, hendes ben var ødelagte over kulden. Men hun kunne godt gå.

" ja . OG jo jeg gøre de kan næsten ikke gå på deres kolde ben og det siden er det ikke gulvvarm her i, borgen så er vi her " sagde Alan og åben døren og satte hende ned. På er varmt håndkælde så hun ikke stod på det kolde gulv han gik hen for at finde, sæber og rene badehåndkælder og en svamp sp hun kunne blive vaske. Han satte sig med ryggen til hnde " kæld dem bare af og kom op i vandet ,jeg se ikke på dem" sagde Alan det var hans aalt gofr gener til

Hun smilede let til ham. hun blev roligt i hans arme og kiggede ned i gulvet. Hun kiggede da han havde fået hende ind i badeværelset og satte hende på gulvet. Hun kiggede stille på håndklædet hun var blevet sat på og hun tog roligt sit tøj af. Hun kravlede op i karet og blev nede i det. Hun kiggede roligt hen på ham og kom til at grine en smule, "Hvor sødt, en djævel der er genert..." smilede hun og kiggede på ham. Hun fandt det lidt sjovt, og hun blev mere og mere sig selv af at få varmen. Hun blev altid anderledes af kulde og varme, stille når hun frøs og glad når hun var varm. Hun satte sig lidt til rette og dykkede hovedet ned under. Hun fik det op igen og fik sit hår til rette. Han havde et behaget udtryk. Det var fantastisk at få varme og et varmt bad også.

Alan så ned i gulvet. Han var ret genert over for ander og i sær over for piget det gjore ham blød, i knæen og det var ikke så nem at styre for ham endnu. Så han var ret stille og meget rømden når hans så en pigen også en smukle pige som Keela. Så var han blød som killinge hans hade kom sine Dænos som altid, hjalp ham med de ting hans ikke selv kunne klar alene da han var ret svager . Af en djælve at være men han var søde og venlig over for ander

Hun kiggede roligt på ham, han var virkelig genert over det. Hun sukkede let over ham, "Du skal ikk være bange..." sagde hun roligt. Han var nok vildt genert, men det betød ikk at han ikk måtte kigge. Hun havde også nemmere ved at snakke med nogen hvis de havde øjnekontakt. Hun smilede glad til ham, "Kig nu bare, jeg har bedst med øjenkontakt når jeg snakker med nogen." sagde hun roligt og strakte sig lidt før hun hvilede sine arme på kanten og havde hovedet på sine arme. Hun smilede glad til ham og ventede blot.

Alan så på hende. Og rømmde svaget han var meget genert over at side her med en baden pige, det har han aldrig prøvet før så han var ret genert over for det. Men han holdte øjenkontakten så hu n ikke skulle følge sig utilpas med ham, hans smielde svaget til hende med en endnu stærke rømden i kinderen. Han hade aldrig rømde sådan før i sit live

Hun kiggede roligt på ham, hun kom til at grine over ham. Det var ikk ondt ment, det var bare sjovt at se på ham. Hun kiggede roligt på ham, "Du er vist ikk helt vant til piger?" smilede hun let og blev siddende. Hun aede ham blidt på hovedet så godt hun kunne, "Hør det er ok med mig, så du behøver ikk være flov eller noget." smilede hun let. Hun forstod ikk hvorfor hun altid var så rolig med det, men hun stolede trods alt på ham fordi han stolede på hende.

//Skal lige spise ^^

"tak tror jeg nok " sagde Alan. Han så ned i gulvet igen han skulle snart hen og har en lur, kunne han mærke hans var ved at være meget træt nu han hade sovet. meget dårliget de sidste par dage han hade drømt og sin makkers død om og om igen, det smamen være ned i 5 dage nu og khan kunne ikke mere. Han gik og gabet svaget hele tiden selv når hun ikke så det Mimi kom med en kop the til ham, han hade brug for noget at styrke sig på

Hun grinede lidt og smilede til ham. "Det er en form for kompliment." sagde hun roligt. Hun kiggede undrende, hun lagde ikk rigtigt mærke til at han så træt ud. Hun kiggede roligt på ham. "Søvnproblemer?" spurgte hun forsigtigt og smilede let til ham. Hun kendte det godt et tidspunkt havde hun altid mareridt. Men det gik over fordi hun fik en ven til at sove hos sig. Hun kiggede roligt på ham, "Du har egentlig ikk fortalt hvad du hedder." sagde hun let. "jeg hedder Keela Uzumaki." smilede hun og rakte sin hånd.

" jeg hedder Alan. og jeg lidet at søvenforti en ret sjælden sove sygdom som jeg hat levet med, siden min makke blive dræbet pg siden har jeg aldrig rigtig kunne sovet mere. Det skyldes det at jeg så ham død det var ikke nem fot mig at får ham begravet, men det lykkes men jeg gå altid ud til hans grav være aften. Bare for at snakke til ham og vide at ahn altid er der for mig og passe på mig, han var som en bror for mig den gang vi var små " sagde Alan