den skjule borg Keela(privat)

" ja meget bedet. Du må undskykde det før jeg var ikke vred på dig men på mig selv, fordi jeg indet kan huske fra min barndom så det var meget svære at sige noget. Men jeg har det godt nu men jeg er så træt " agde Alan og gabet svaget

Hun kiggede roligt på ham og smilede let. "Det er ok ikk at kende til sin barndom..." smilede hun let. "Jeg kender en der intet kan huske fra sin fortid... Men i stedet for at lede efter fortiden... Nyder han nuet og glæder sig til fremtiden..." smilede hun let til ham. "Måske du også skulle prøve det? Fortiden er ét gammelt kapitel, selvfølgelig kan man gerne ville vide den, men det betyder ikk at man skal hænge fast i intet at vide om den." sagde hun roligt. Hun vidste ikk om han ville blive vred eller noget igen, men hun måtte komme ud med sin mening. Hun sad roligt stille og nikkede. "Ja, det er også ved at være sent..." smilede hun og gabte selv lidt. "Hvad med at sove?" smilede hun.

//Skal i skole nu... Skrives i aften... :b

Alan nikke og rejste sig op. og gik sammen med hende tilbage til værlset han hade lånt hende, så hun kunne sove godt og tryget i mens hans sad ned i stuen og læste. han var en rigtig læsehest
(okey)

Hun kiggede stille og gik med ham. Hun satte hovedet lidt på skrå da hun så ham gå. Hun blev siddende i sengen og sukkede lavt før hun rejste sig og gik ned til ham. hun satte sig på gulvet foran ham, "Jeg lovede at sove med dig så du måske var mere rolig i dine drømme." smilede hun let og blev siddende. "Så jeg venter bare til du også skal sove." smilede hun.

Alan kunne ikke rigtig sove lige nu.Men det skulle nok komme inde ret længe han sad med halvlukke øjne og gabet svaget, han var godt nok ved at være meget træt lige nu. Men han måtte ikke sov nu eller var det nok ikke godt , han så på hende og smilede svaget til hende og gabet endnu en gang han. Rejste sig og gik over på ig i seng han sov med det smamen han hade laget sig

Hun smilede let til ham. Hun rejste sig da han gjorde og gik med ham. Hun kiggede roligt på ham og lagde sig ved siden af ham. Hun fik armene om ham og lod hans hoved hvile mod hendes hjerte. Hun aede ham blidt og kiggede på ham. Hun var ikk så træt selv, hun vare mere bekymret for ham. Hun kiggede roligt på ham.

Alan sov med det sammen. Han hade ikke sovet i flere dage da hans ikke ture for hans mararidt, det gjore det sværet for ham at sove være nat de hjemsøget ham altid. Så han sove næsten aldrig mere da han ikke ville risiker at falde ned af sengen , så han sov ikke rigtig noget mere

Hun smilede let over at han sov. Hun aede hans nakke blidt og kyssede ham på panden. "Bare slap helt fuldkommen af..." hviskede hun let og hvilede sine læber på hans hoved. Hun lukkede blidt øjnene og smilede en smule. Hun aede hans nakke fortsat og nynnede lavt.

Alan sov meget svaget. Han hade brug for at sove lidt nu han sove aldrig ret meget mere, efter hans bror og bedste ven var død hade livet være i mod ham og hade nær. også koste ham livet for nogen dage siden

Hun nynnede blidt en rolig sang og aede ham på nakken. Hun smilede let og faldt så småt i søvn selv. Hun gabte lavt før hendes nynnen så småt begyndte at forsvinde og hun åndede tungt mod hans pande.

Alen sov meget tunget. Da han ikke hade får søven nok i meget lange tide og hans korp ikke ikke, healde sig smamen med alle de skadet når hen ikke fik sovet noget. Vider for smerte og onde drømme lige nu sov han bare stille og roliget