Nat, på en legeplads... Ikke hyggeligt (Sintra)

Sted: Legepladsen
Tid: 00.37
Dato: 27 marts
Vejr: halv koldt, 4-5 grader, solen er gået ned, månen står højte på himlen og det halv regner
Omgivelse: tomme gynger, legehuse, en sandkasse, bænke, træer, buske og ingen mennesker da det er nat.
Påklædning: Skudsikker vest, løse sorte bukser, hvid tank top og sorte bokse handsker uden fingre ( http://www.knockoutsports.dk/images/gloves/fightgloves/ko3_4finger1.gif ).

Logan kom løbende ind på Legepladsen.
Det var en frisk aften, solen var gået ned, og månen stod på det højeste. Logan kunne godt lide regnen, det var rart så dejligt at mærke regnen mod hans bare arme. Taget i betragtning at det var nat og det regnede var faktisk ikke så koldt, det var vel 4-5 grader.
Det var et nyt sted at være, da han aldrig havde været på legepladsen før, det var ikke lige et sted som Logan ville være.
Logan tog en øresnegl i øret for at høre om der var nogle meldinger om vampyrers færden i byen og for at høre om der var nogle efter ham. Logan havde hørt/læst om en person der dræbte mennesker for sjov, en slags morder, så hvis den person var i Di Morga ville Logan vide det.
"Tal til mig Matt, er der bogle bag mig? Eller er der fredeligt? Bare sørg for at holde mig opdateret forstået?" Sagde Logan ind i sin mikrofon, personen han snakkede med var en af hans venner/kollegaer, Matt O'Meyers, en teknik nørd som hjalp Logan med sit teknik og hjalp ham når han var uden for og kunne blive angrebet fra alle sider, en slags skytsengel som var menneske.
Han havde sit sædvanlige udstyr på, sine 4 M9'er fordelt 1 på hvert lår, 1 i sit bælte og en under sin venstre arm, på ryggen havde han et sværd sammen med to knive og til sidst hans nyeste våben til samlingen, i sine handsker kunne der komme 17 cm stål klinger ud, som han kunne bruge som en slags klør, de var knivskarpe og kunne stort set skære igennem alt.
Logan gik hen mod et af træerne og klatrede op i det, det burde give ham højde fordelen, så han ville opdage en potentiel fjende før den ville opdage ham.
"Sig mig Matt, er der nogle medlinger om myrdet mennesker? Eller er denne person, som jeg har læst om bare en myte? Eller er denne person ikke kommet til Di Morga endnu?" sagde Logan ind i mikrofonen.
"Men hvis denne person findes bliver det et sjovt sidespring fra de ellers kedelige vampyr jagte som ikke har givet pote endnu, eller rettede der har ikke været så mange 'nye' vampyrer, som bare venter på at blive nakket.. Men Matt jeg smutter, jeg bliver nåd til at holde kommunikation på det laveste hvis jeg skulle blive opdaget.... Logan slut" sagde Logan og tog øresneglen ud.
"Matt vent, husk at sige hvis der er noget bevægelse om mig.. Logan slut" sagde han og lænede sig op af træets stamme.

Støvlerne trykkede gruset til side, en magt, der fik smilet frem på hendes læber. Dækket af en hættetrøje og et halstørklæde omkring mund og næse, bedrog hun sig igennem legepladsens dystre arealer. De grå, kolde og fæle øjne krypterede hele horisonton for mulige dimser, for eks små mennesker, hun kunne lege lidt med.
Begge de slanke hænder lå trygt i lommernes behagelig uld, ventede på at løfte sig og bare hakke, hakke og hakke. Det kildrede i dem. Fik neglene til at kradse imod de stoffede vægge, der for hvert tryk blev slankere. Hun snøftede og kastede hovedet til siden, standsede brat, for at indsnuse vindens indtrykke fra nær og fjern.

Våd hund, friskt græs, gammelt strå, rustent jern, afrevet maling, forældet lak. Nu fangede noget hendes ubetingede interesse. En duft, der altid fik adrenelinen til at suse i blodet, prikke i øjnenes låg og trak i mundvigene. Fingrene trak ned i halstørklædet om mund og næse, der blottede en stram, ligbleg og gold hudtype. Hun lignede nærmest et vandrende lig, der endnu kun skulle til at gå i forådnelses-cyklusen.
De grå øjne sneg sig omkring, munden åbnedes let for at udtrykke en let knurren, der fremkom af mavens indre sjæl. Det kildede så behageligt i struben og fremsatte en let klukken, imens at hunt ydeligt så sine sidste mord, på 5 uskyldige tøsebørn på egen alder. Kunne føle deres forskellige mængde blod imod sit ansigt, som en svag husker på den berusende igangsætter af hendes konstanterede sindsyge. Hun så for sig hvordan deres ansigter vred sig i smerte, med lukkede øjne. Deres hænder som trykkede sig imod de blodspyldte skrammer i øjne og pande, sammentidigt med det bare ikke hjalp, da hænderne også var ligeldes skamferet. Hun kunne næsten føle det rå stykke metal i sin hånd, der var fyldt til randen af dna. Hudstykker i takkerne. Blod i overfladen. Minderne i den lettede lugt af blod og andet væske fra sine ofre.
Endnu en lille knurren blev fremstammet, undertrykte ikke nydelsen i det, selvom øjnene stadig havde glimt af kulde og vanvid. Hun trak hætten væk fra håret og rystede let hovedet med et listigt smil. Hun kluklo snadeligt i mørkeskæret fra månen, der oplyste galskaben og morskaben i både øjne og den langt strækkede mund, der snoede sig op af de grå kinder. Hun traskede videre og bemærkede hverken Logan eller hans lille ven, der skyggede hendes bevægelser. Hun var uforberedt på dette møde, men mon ikke at denne person kunne give hende sjov? Hvis det var for hende, ville hun straks tænke:
Gud ved da også lige hvad jeg mangler! Et stykke legetøj, hvis styrke er stor og dog usmagelig! Jeg takker da.