How does it feel //Sintra//

Tid: Klokken 22:00, tæt på midnat.
Dato: En dag sent hen på aftenen af en søndag.
Sted: Abandonné Banlieue.
Omgivelser: Gamle, rådne møbler rundt omkring som enten ligger eller stadig står på gulvet, den stygge lugt af sprut på hylderne bag disken og hvad der ellers befinder sig sådan et sted.
Vejr: Rimelig koldt med en hård blæst, mørk himmel med få stjerner fremme.

En gammel forstad skulle siges at have været større end selve byen Terre, men som nu var et forladt og ødelagt sted, efter den store krig var fundet sted. En forholdsvis voksen mand nærmede sig Abandonné Banlieue, mens at han fortrak sin ene mundvige i et mindre lusket smil, godt nok havde han forandret sig gennem tiden, men det var ikke sådan at blodstørsten stoppede ham i at dræbe et offer eller to på sin vej.. Førhen tænkte han kun på sig selv, men en dag havde han gået skæbnen i møde og gået ud i solen, som viste sig at være hans største svaghed da han døde på stedet af forrådnelse, dog mens at hans sjæl levede videre og endte i en krop som mindede meget om hans gamle som bare var noget ældre.. og derfor så han også mere voksen ud den dag i dag.
Hans sorte kappe blafrede let med vinden, mens at han lod sine røde øjne glide rundt en omgang; den røde farve var allerede dukket frem i stedet for den naturlige grålige farve som han havde fra tidernes morgen. Blæsten irriterede ham ikke, som den tog fat i nogle af hans blonde hårtotter. Inden under kappen havde han en almindelig t-shirt på og en halskæde om halsen, der havde et razor blad som vedhæng. Et lille våben som han altid havde på sig.. hvorhen han gik. En raslende lyd kunne høres fra hvert skridt han tog efter det andet, en metal kæde som hang på hans ene side uden på hans beklædning af stramme cowboy bukser, der var en smule slidte. Han havde flade simple sko på.
Han nød vejret imens at han fortsatte sin vandren mod forstaden, et sted hvor han aldrig havde betrådt sine fødder.. og det var vel også på tide, da han havde hørt nogle rygter om stedet, det skulle siges at der stadig boede folk der, som var flygtet fra Maison De Feus. Af ren nysgerrighed havde han fået lysten til at udforske stedet.. på vejen nærmede han sig efterhånden det gamle værtshus, som han først havde tænkt sig at besøge og tage et lille smugkig.. et lille hvæs undslap fra hans strube. Vampyren håbede på snart at finde noget han kunne dræbe og derefter spise resterne af blodet som der ville være tilbage. Han åbnede døren ind til værtshuset da han nåede derhen og en knirkende lyd lød igen, men det generede ikke Heath, som var navnet på vampyren. Han trådte lidt ind i døråbningen inden at han trådte helt ind og lod døren lukke bag sig. ”Nå..” brummede han lavt og kiggede sig lidt omkring før at han begyndte at gå længere ind i bygningen. Heath betragtede de ødelagte og forfaldne møbler som lå næsten alle vegne.. mens at han også fik øje på bardisken som lugtede alt for meget af sprut.