Drifteren kommer til byen (Åbent Emne)

Sted; Quadre - Udenfor rum 210
Tid; 00:45
Omgivelser; Hotel værelser, det er på første sal så der er et stykke ned. Overskyet og køligt
Vejr; Overskyet og køligt.
Påklædning; Samme som på billedet

Thyrus ankommer til Pladsen hvor Drift turneringen skal starte. De skal køre gennem et parkerings hus. Thyrus kigger sig omkring på sætter sig på sin Lamborghini Diablo. Han smiler skævt da han kigger rundt på de andre Kører og deres biler. Han ryster svagt på hovedet og fjerner noget hår fra hans ansigt * De kan ikke det vilde. Jeg glæder mig til at vinde dette ræs så de gode Drifterer viser sig*. Thyrus sætter sig ind i sin bil og starter den.
Løbet starter kørt tid efter da alle er klar. Thyrus drifter hurtigt forbi de første 3. Han smiler da han kører forbi den fjerde. Thyrus og den sidste Drifter nærmer sig efter lidt tid vejen up det den sidste sal på højhuset. Thyrus og den anden Drifter ser der kun er plads til en bil af gangen på vejen op. De gasser begge to up og kører mod opkørslen. *så han vil lege kylling. Fint med mig* lige før de begge når opkørslen bremser den anden Drifter. Da Thyrus kommer i mål først venter der han et horde af råbende Drift fans. Han ruller vinduet ned, kigger ud og siger til ledelsen af Turneringen ’’navnet er Thyrus’’ (sagt på engelsk Thyrus). Nogle kvindelige fans løber over mod han for at snakke med Thyrus. Thyrus ruller vinduet op og kører mod hotelet.
Han stiller sig udenfor sit værelse og tager et tungt åndedrag * Sådan startet mit liv her altså. Jage Vampyrer og Drifte for at tjene penge. Hvad er forskellen fra det her sted og alle andre?*

Keela gik afslappet gennem et hotel. Hun arbejdede der men havde fået fri rimelig sent fordi der skulle ordnes rigtig meget i dag. Hun gabte lavt og samlede sine ting op da hun kom til at tabe dem. Hun var gået ned fra trapperne da elevatoren var slukket på den her tid. Hun stoppede op da hun så en mand, hun blev lidt forskrækket da hun havde regnet med alle sov på den her tid. Hun blev dog rolig igen og gik roligt videre. Hun smilede let til ham da hun kom tættere på, men stoppede op foran ham. Han så jo helt udkørt ud, havde han været på druk eller noget måske? Hun kiggede roligt på ham, "er du ok?" spurgte hun blidt og smilede let til ham. Han så træt ud, "Skal jeg følge dig hen til dit værelse?" spurgte hun roligt. Hun vidste ikk hvad hun lige kunne gøre, fordi hun vidste ikk om noget var galt. Men han skulle vel have lidt hjælp hvis han havde det dårligt eller var så træt han kunne falde i søvn på gangen.

Thyrus kiggede overrasket da han hørte Keela tale. Han var i sin egen verden da han stod og tænkte. Thyrus kiggede op og ned af Keela med et analyserende blik * venlighed overfor et fremmede midt om natten alene udenfor et hotel værelse. Enten er denne pige naiv og dum eller så er hum noget af det sødeste og en af de mest renhjertede personer jeg nogensinde har mødt *. Thyrus smilede svagt, nikkede og sagde så ’’ Jeg bor lidt længere nede af gangen her. Du må da gerne følge mig der ned og ja nu når du siger det er jeg faktisk træt. Jeg er lige ankommet til byen ’’. Thyrus tøvede lidt før han sagde det næste ’’ Jeg er lige kommet fra et møde ser du. Meget udmattende ’’. Thyrus gjorde tegn til han ville begynde at gå og sagde hurtigt ’’ Jeg er Thyrus ’’.

Hun kiggede undrende på ham, han så vist ud til at analysere hende? Hun kom dog til at grine en smule over det, han tænkte nok om han skulle stole på hende eller noget i den stil. Hun smilede let, hun nikkede lidt til ham. "Hvis du er helt vildt træt skal jeg nok hjælpe dig lidt, jeg har fri men jeg kan da hjælpe en hvis de trænger til det." smilede hun let. Hun lyttede roligt til ham, "Et møde? Hvilket slags møde?" spurgte hun roligt. Hun så han ville gå og rakte ham en hånd, hun ville tilbyde ham lidt støtte hvis han trængte det. Han så nemlig rimelig meget træt ud. Hun smilede let, "Jeg hedder Keela, hyggeligt at møde dig Thyrus" smilede hun. Hun var lidt overrasket over at være i godt humør på den her tid, men hun var heller ikk ved at dø af træthed.

Thyrus kiggede undrende på hende et kort øjeblik. Hans mørkebrune øjne blev mindre * Hvorfor er hun så venlig hvad er hendes motiv. Nej nu stopper du Thyrus, hun virker flink, hvorfor skal jeg altid tro alle andre har onde bagtanker. Men jeg må nok hellere lade være med at sige jeg lige er kommet fra en Street Race turnering i Drifting. Det er ulovligt jeg ved jo ikke om hun arbejder for politiet*. Thyrus kløede sig i nakken kort med sin frie hånd ’’ Det var et bil møde. Jeg er chauffør. ’’. Thyrus gav et kort og venligt smil til hende og stoppede da de nåede hans værelse. Han nikkede ind må hotelværelset ’’ Det er så her jeg bor. Du er velkommen til at komme med ind. Jeg har dog ikke så meget at byde på, jeg er som sagt lige kommet til byen ’’. Thyrus smilede igen kort og kiggede på Keela med et nysgerrigt og undre blik over hendes venlighed og åbenhed. Thyrus kørte sin frie hånd gennem sit hvide næsten sølv farvede hår og rakte så hånden ned i hans lange jakke efter nøglen til sit værelse.

Hun nikkede let, "Det er nice, taxa chauffør?" smilede hun let og satte hovedet på skrå. Der var mange slags chauffører. Hun gik med ham og havde et roligt udtryk, hun kiggede undrende. "Øhm... Det vil jeg da gerne, bare lige kort." sagde hun roligt. Hun kunne da altid lige se om der trængte til at blive gjort rent, hun arbejdede som stuepige, så hun kunne kigge om det måske trængte til lidt rengøring. Man ved jo aldrig. Hun stod stille, "Er der noget galt?" spurgte hun undrende og kiggede på ham, han så ud til at have noget i tankerne som gik ham lidt på. Han virkede ihvertfald til at tænke meget over ting, "Jeg er god lytter hvis du trænger til at snakke?" spurgte hun let og satte hovedet på skrå.

Thyrus grinede lavt. Han virkede selv overrasket over hans grin da han gik indenfor. Værelset så ikke ud til at have været brugt før. Thyrus Smed sin frakke og tog sine pistolhylstre med sine pistoler ud og lade dem på nat bordet så satte han sig i en stol ’’ Jeg beskytter ofte de folk jeg kører rundt med. Men nej jeg arbejder ikke for politiet…. Jeg er mere en bodyguard ’’. Thyrus gjorde tegn til at hun kunne sætte sig i en stol * Hvis du bare vidste alle de ting der er galt. Selv hvis jeg valgte at fortælle så ville jeg aldrig bringe så mange minder frem foran sådan en sød person *. Thyrus smilede svagt ’’ Det er lang tid siden jeg har mødt en så venlig og hjælpsom person som dig ’’ Thyrus tøvede lidt, det var som om han ville sige noget med ikke vidste om hun ville finde det sjovt. Han nikkede kort for sig selv og sagde så med en drillende stemme ’’ Hvad ville du have gjort hvis jeg var en farlig vampyr det ville spise dig ’’ Imens Thyrus sagde det satte han side pege fingre foran sin mund så det lignede Vampyr tænder, men det lignede nu mere hvalrostænder. Thyrus lænede sig tilbage i stolen og slappede af for første gang i meget lang tid.

Hun gik hen og satte sig på sengen, hun havde mere lyst til at sidde på noget blødt. Hun kiggede roligt på ham og nikkede let, "Sejt..." smilede hun let. "At have en bodyguard er da skønt nu og da i Di Morga." sagde hun opgivende og sukkede let. Hun blev roligt siddende og kiggede på ham, hun kom til at rødme lidt og sænkede hovedet. Hun kløede sig blidt på kinden med sin pegefinger og smilede. Hun løftede hovedet igen og kiggede på ham. "Tak." smilede hun let. Hun kiggede undrende på ham da han sagde det næste. Hun kom til at grine over hans hvalros lignende udtryk for en vampyr. Hun smilede, "Det er ok, jeg kan lugte at du er halv vampyr. Så jeg er rolig. Desuden har jeg prøvet at blive bidt af en Nosferatu... Eller kan ikk huske om det var præcis det racen hed..." hun kløede sig i nakken og smilede uskyldigt. "Så jeg synes ikk det er så slemt at blive bidt af en almindelig vampyr end sådan en." sagde hun let og strakte sig.

Thyrus blev så overrasket han sad med åben mund * Hun kan lugte jeg er en… Hun kan lugte jeg er et monster og alligevel snakker hun med mig som om jeg er sikker at være i rum med *. Thurys rystede let på hovedet for at genvinde fatningen og rejste sig hurtigt op han gik over og prøvede at tage hendes ene hånd. Han kiggede hende ind i øjnene med et bekymret blik og sagde med en urolig men venlig stemme ’’ Er du sikker på du er okay. Sådan nogle… Udyr har det med at drybe eller lege med deres ofre… Nosferatu siger du. Det er vist nok den deforme klan der alle ligner mere monstre en de andre. Hvis du nogensinde kommer i problemer med en Vampyr igen så ved du hvor jeg bor. Du er altid velkommen her ’’. Thyrus virkede selv lidt overrasket over hans måde at reagere på. Normalt ville han være mere ligeglad. Men denne kvinde havde gjort et indtryk på ham med hendes væremåde. Thyrus trådte et skridt væk og rømmede sig imens han kløede sig i nakken ’ Erm.. Det må du undskylde ’’. Han gik over og satte sig i stolen igen og virkede eftertænksom over hvad han sagde igen. Hans ansigt viste nu igen ingen bekymring ’’ Jeg ville ønske jeg kunne rede alle der har været udsat for Vampyr angreb. Men jeg må tage en dag af gangen ’’.

Hun kiggede undrende op på ham da hun gik hen til ham. Hun kom til at grine lidt og smilede til ham da han tog hendes hånd. Hun sad roligt, han så jo ikk ud til at ville gøre hende noget ondt. Så det var også derfor hun var så rolig med at sidde foran ham. Hun nikkede let til ham og fjernede sit hår fra den ene side af halsen. Hun pegede med sin frie hånd på et ar. "Det her er bidet." smilede hun. "Jeg endte på hospitalet med blodmangel, men jeg er helt okay." smilede hun. Hun kiggede roligt på ham. Hun sukkede lavt, "Jeg ved godt de ser meget farlige ud, men ham jeg mødte er venlig selvom han opfatter sig selv som monster..." smilede hun. Hun kiggede på ham og kom til at grine lidt, "Det vil jeg gerne huske, tak Thyrus...." smilede hun og blev siddende da han gik hen og satte sig igen. Hun blev roligt siddende, "Man kan ikk altid redde alle, nogle gange må man ofre nogen for at redde flere." sagde hun roligt. Hun hadede død, men hun vidste også at det var uundgåeligt uanset hvordan det skete.

//Skal lige spise ^^

Thyrus kiggede da hun fjernede sit hår og viste ham de bidemærker Vampyren havde efterladt. Han rejste sig igen og gik over og satte sig ved siden af hende og rakte sin hånd ud for at mærke efter. Hvis det lykkedes for han forte han let sin hånd over de ar hun havde. Tyrus sukkede ’’ Nogle af dem kæmper imod det de er. Min far var selv sådan. Han sagde at nogle Vampyrer kunne styre sig selv. Men de fleste var onde og så andre som dyr. Dem der drak frisk blod. De skulle bare skydes hurtigt. Det er dem der ser andre væsner som bytte ’’. *underligt jeg taler med hende om det her. Jeg taler normalt aldrig med folk om min fortid. Hun virker bare som en man kan stole på*. Thyrus kløede sig i nakken igen ’’ Erm.. Du må undskylde hvis jeg farede op og sådan da du begyndte at snakke om bid ’’. Thyrus smilede svagt ’’ Men fortæl mig mere om dig selv. Hvis du kan lugte jeg ikke helt er menneske så er du jo heller ikke selv et. Fortæl.. Hvis du altså vil ’’. Thyrus kastede sit tilbage i sengen og lå og kiggede op i loftet og ventede på hendes respons.

Hun kiggede stille på ham, hun trak sig en smule tilbage da han ville røre det. Men hun lagde hovedet tilbage igen da han ikk så ud til at ville gøre noget overhovedet men bare mærke. Hun smilede let til ham og kiggede roligt, "Sådan er han ikk... Han vil genopbygge sin race, men han valgte at ville lade mig gå frit fordi jeg hjælp ham da han var i nød..." smilede hun let. Hun trak på skuldrene, "Han var døende, så ville ikk bare lade ham dø når jeg kunne gøre noget." smilede hun. Hun var den der hjælp hvis det var muligt, men det var også nogle gange en dårlig ting at være sådan. Hun kiggede roligt ud i luften og derefter på ham igen. Hun rystede blidt på hovedet, "Det er ok, du var nok bare bekymret..." smilede hun og satte sig så hun sad med retning mod ham da han lagde sig. Hun satte sig til rette. "Jeg er Animagus..." smilede hun. "Kan forvandle mig til en ørn og ulv. Min ulv minder lidt om en ræv med pelsen. Har sølv i stedet for hvidt og sort i stedet for orange der hvor en ræv har det. Og min ørn er hvid med sorte fjer ude på spidsen af vingerne. Og har en lille sølv streg der går fra næbets start i ansigtet til den længste halefjer." smilede hun. Hun kiggede roligt på ham, "Og jeg arbejder her på hotellet, er stuepige..." sagde hun og kløede sig bag hovedet.

Thyrus løftede hovedet lidt så han kunne se hende. Hans blik viste han var en smule overrasket over hendes svar ’’ Du er nok det mest hjælpsomme væsen jeg har mødt. Du er ligeglad med din egen sikkerhed. Du er sågar ligeglad med om det er en ond person du hjælper. Du hjælper bare helt uselvisk ’’. Thyrus smilede og grinede svagt ’’ Jeg frygter hele tiden jeg bliver mere og mere kold. At hver gang jeg bruger mine evner eller dræber en Vampyr at jeg bliver mere ligesom dem ’’. Thyrus kiggede væk, hen imod natbordet ’’ At jeg mister min menneske side… Min menneskelighed ’’. Thyrus drejede hovedet over imod Keela og smilede ’’ Men når jeg ser en person som dig. Et så godt og venligt væsen. Så minder det mig om hvad det er jeg kæmper for at bevare. Væsner som dig.. At have mødt dig her i dag har været en stor velsignelse. Du skelner ikke mellem godt og ondt du hjælper bare for at se folk glade ’’. Thyrus lagde sit hoved ned igen og lagde sine hænder bag hovedet og sagde med en stille stemme ’’ Jeg ville ønske jeg var mere som dig.. Desværre er der brug for folk som mig.. Til at beskytte folk som dig ’’. *jeg ville ønske der ikke var brug for folk som mig.. At verden var et godt og fredfyldt sted. Thyrus. Du åbner dig for meget. Hun har været sammen med en Vampyr. Hvordan ved du hun ikke arbejder for ham *. Thyrus nikkede for sig selv og hans smil forsvandt.

Hun kom til at grine en smule over ham, hun rystede blidt på hovedet. "nej jeg er ikk ligeglad med min egen sikkerhed, jeg hjælper normalt kun dem jeg ved ikk vil prøve og dræbe mig bagefter." smilede hun. Hun lagde forsigtigt en hånd ved sit ar på halsen og sukkede let. "Men nogle gange har det at hjælpe andre sin pris..." smilede hun stille. Hun kravlede hen så hun sad lige ved siden af ham. Hun kiggede stille på ham, "At dræbe er også forkert uanset hvem det er du dræber." sagde hun lidt strengt og kiggede stille på ham. Hun kiggede roligt på ham og sukkede let. Hun lagde blidt hånden på hans pande og strøg blidt lidt af hans hår. Hun lod sin hånd glide igennem det og kiggede stille på ham, "Jeg synes du overdriver lidt..." smilede hun let opgivende. Hun kiggede stille, hun rystede let på hovedet. "Nej der er ej. Du har kun valgt det, du kan vælge hvad du gør. Hvis du nu valgte at beskytte dem du holder af? I stedet for at dræbe nogen bare for at beskytte andre du nok aldrig vil møde? Tænk over det, nogen vampyrer dræber da også kun onde personer fordi de ikk fortjener at leve." sagde hun roligt. Hun lagde sig ned og hvilede hovedet på hans brystkasse, hun følte sig pludselig så træt. Hun slappede en smule af, hun ville bare hvile sig lidt. Men ikk sove.

Thyrus smilede da hun lagde sit hoved på ham. Hans tanker om hvordan det kunne være farligt at stole på hende forsvandt. Han førte langsomt en hånd hen til hendes hoved og prøvede at køre en hånd igennem hendes hår, blidt og nænsomt. Thyrus sukkede lavt ’’ tænk på det sådan her.. I USA Texaer der folk der holder slange bestanden nede så der ikke er så mange mennesker der bidt. Hvis jeg holder bestanden af onde Vampyrer nede så er der heller ikke så mange uskyldige der behøver at dø. Men du giver mening… Jeg ville ønske jeg kunne opgive det og bare beskytte.. Men som min Far sagde. Du er som du så du kan beskytte dem der ikke kan beskytte sig selv ’’. Thyrus sukkede ’’ men jeg ville ønske jeg havde det valg du siger jeg har.. Men det er blot et spørgsmål om tid før min menneske side ikke længere kan bekæmpe min Vampyr side og så.. Ja ’’. Thyrus nussede blidt hendes hoved med sin hånd. Han opdagede hvad det var han havde gang i * Hvad går der af mig. Jeg plejer ikke at ligge og snakke sådan med nogen som helst *. Thyrus smilede * Det går nu nok *.

Hun smilede let da han lagde hånden på hendes hoved og kørte den gennem hendes hår. Det var dejligt behageligt at mærke sådan noget nogle gange. "Men du er ikk fra Texas..." sagde hun roligt. Hun kom dog til at grine lidt over eksemplet. Hun åbnede roligt øjnene. Hun drejede sig så hun kunne se på ham. Hun smilede let, "Nu skal du tænke over noget, du HAR et valg. Din far har ikk taget det, det har DU! Og hvis du er træt af det valg, kan han ikk bestemme om det, fordi han er IKKE dig! DU er dig!" sagde hun bestemt. Hun satte sig op og kiggede på ham, "Din far kan ikk bare sige, "Du er som du er" og så er det det, det bestemmer han overhovedet ikk hvis du ikk vil skal du ikk. Og da slet ikk hvis du mister din menneskelighed." sagde hun roligt. Hun tog fat i hans hånd og lagde blidt sin mod den. "Din menneske side er jo en god person. Og hvis den forsvinder, synes jeg ikk du skal fortsætte hvis du mister den." smilede hun let.

Thyrus smilede svagt igen og holdt om hendes hånd ’’ Min far var vampyr. Han sagde han ville træne mig til at hævne mig over den Vampyr der dræbte min mor under fødslen af mig. Han ville kun træne mig hvis jeg svor at dræbe den Vampyr. Da min træning var færdig.. Satte han sig på knæ foran mig og fortalte det var ham der havde dræbt min mor.. Hun blødte så meget under fødslen at han gik i blodrus og dræbte hende. Jeg blev så gal at jeg skød ham og dræbte ham. Så det had det ligger i mig kommer fra ham. Han trænede mig til at hade Vampyrer mere en noget andet i verden. Det er mit had der driver mig. Jeg har bare ikke fundet en grund der er stor nok til at stoppe med at jage dem.. Men jeg håber der er en god nok grund der ude til at stoppe det had’’.


//svarer senere bliver nød til at gå //.

Hun kiggede stille på ham, hun kiggede forskrækket over at høre hele den historie. Hun tog blidt hans hånd ind mod sit hjerte og aede hans håndryg. Hun kiggede stille ned, "Det var... Det var da forfærdeligt..." sagde hun stille. Hun kiggede på ham og aede hans kind. "Er du ok?" spurgte hun forsigtigt. Hun vidste ikk hvad hun skulle sige eller at gøre. Det var ikk noget hun kunne hjælpe ham med, hun vidste ikk hvad der kunne hjælpe ham med at stoppe sit had. Hun kiggede stille på ham, "En grund til ikk at dræbe... Det gør dig ikk bedre en din far..." sagde hun roligt og kiggede på ham. Hun havde et lidt strengt blik. "Han kunne ikk gøre for det, men at du beskylder alle andre vampyrer for det din far gjorde... Det gør dig jo ikk meget bedre end en Nosferatu! Du dræber jo kun fordi du hænger fast i din fortid, de dræber for at overleve..." sagde hun stille og slap hans hånd. Hun rystede lidt på hovedet, hun var måske lidt for hård mod ham. Men det gjorde hende rimelig febrilsk at høre det.

Thyrus nikkede svagt ’’ Du har nok ret i det du siger… Men stadigvæk.. Hver gang jeg ser i avisen at en ny person er blevet dræbt og jeg ved det er en Vampyr der har gjort det. Så vokser det had. Mit blod koger ’’. Thyrus kørte langsomt en hånd gennem sit hår’’ Når jeg jager Vampyrer så behøver jeg ikke tænke. Jeg kan ligge alle følelser bag mig og lade hadet styrer mig ’’. Thyrus rynkede sine øjenbryn ’’ Det er ikke en person jeg ønsker at være… Men det er den eneste grund der får mig til forsætte videre.. Det er som om jeg ikke har noget mål andet end at forsvare mod Vampyrer ’’. Thyrus fnøs og grinede svagt efterfulgt af et smil ’’ Men du har ret.. Der er ingen grund til at dræbe ’’. Thyrus lænede sig tilbage og sukkede ’’ Desværre er det det eneste der driver mig for tiden ... Thyrus kiggede over i mod nat bordet mod sine pistoler og sukkede som om han var skuffet over det han nu ville sige ’’ Desværre er det det eneste der driver mig.. Det eneste der dulmer mit had ’’.

Hun kiggede stille på ham. Hun slog ham en enkelt gang på brystkassen og kiggede surt på ham, "Du burde virkelig tage dig sammen...2 sagde hun opgivende og sukkede lavt. Hun kiggede rundt og kunne ikk helt forstå ham. Altså hun kendte til had, hævn... Men han var virkelig på et helt andet niveau end hun nogensinde har været. Hun kiggede stille på ham, "Den eneste grund til at det dulmer, er jo fordi du ikk har prøvet noget andet? Du har ikk prøvet at se om andet kan drive dig, fordi du hænger fast i det du er igang med nu..." sagde hun stille. Hun lagde sig ned og kiggede stille op på loftet, hun sukkede let. "Du burde få en hobby, ihvertfald en der er mere... naturlig..." sagde hun roligt. Hun drejede hovedet og kiggede på ham, "noget du finder sjovt og kan tænke på andet med." smilede hun let.

Da Thyrus mærkede slaget kiggede han lidt overrasket på Keela. Da han havde hørt hende fortælle smilede han svagt ’’ Det eneste der får mig til at glemme.. Det eneste er når jeg Drifter.. Altså kører bil i turneringer mod andre. Det er livs farligt og ulovligt.. Når min adrenalin pumper gennem mig.. Så har jeg ikke tid til at tænke på andet.. Jeg tror det er derfor jeg elsker det.. Det får mig til at føle mig fri.. Men det er ikke den frihed jeg søger ’’ Thyrus kløede sig i nakken og grinede ’’ Det er svært at forklare ’’. Hans smil forsvandt ’’ Men når løbet er færdig.. Så vender alle tanker tilbage.. Så føler jeg mig mere tynget en noget andet.. Når jeg ved at min skæbne er at blive helt som dem en dag.. At min latter og mit smil bliver udskiftet med en umættelig tørst til blod. Hvordan mit håb og mine drømme falder ned i mørket og udskiftet med blod ’’. Thyrus kiggede op i loftet. Det var første gang han nogensinde havde forklaret noget andet væsen hvordan han virkelig havde det.

Hun kiggede undrende på ham, "Men... Sagde du ikk du var chauffør?" spurgte hun undrende. "En form for bodyguard?" Hun sukkede lavt, selvfølgelig løj ha. hun var jo også en fuldkomme tilfældig en han havde mødt. Men alligevel følte hun sig lidt skuffet over at finde ud af det sådan. Hun kiggede roligt på ham, "Du trænger til at få dig en kæreste..." sagde hun opgivende. "De er også gode til at få dig til at glemme. Alt andet end at de er der." smilede hun let. Hun kiggede ned og bed sig lidt i læben. Hun gned sin nakke og kiggede rundt. Hun kiggede på et ur, "Måske jeg burde tage hjem..." sagde hun stille. Hun rejste sig og gik hen til døren. "De var hyggeligt... Lad os ses igen en dag..." smilede hun let og gik videre.

Thyrus rejste sig og nikkede da hun gik, han sagde ikke noget. Han kiggede bare. Det var som noget i han ville sige noget eller gøre et eller andet. Men det var som da hun gik ud af døren ud i lyset fra lamperne og han stadigvæk stod i det mørkehotelværelse at han indså hun var et godt væsen. Et af lyset, en person man kunne være stolt af at være. Imens han selv var indhyllet i mørke, dømt til at blive en af nattens engle. Thyrus smilede svagt * lige meget hvad der sker. Hvis jeg nogensinde ser dig igen. Så vil jeg nyde sådan en tid *. Da hun var væk fra dør åbningen nikkede han svagt og sagde med en stille men håbefuld stemme ’’tak’’.

Hun kiggede stille mod døren, hun synes at høre ham. Hun sukkede let, hun trak lidt på skuldrene. Hun kom i tanke om noget, "Ups!" sagde hun. Hun gik tilbage igen og hen til en taske på gulvet. "Glemte mine ting..." sagde hun let. Hun gik hen og kyssede ham blidt på panden. "Du er ikk alene i mørket..." sagde hun og tog hans hånd. Hun fik ham med hen til døren, "Du skal bare tage det første skridt ud i lyset i stedet for at stå i skyggen..." smilede hun. Hun stod ude på den lyse gang og rakte ham hånden. "Der er ingen der står i vejen udover dig selv... men der er altid en hånd at række ud efter mod lyset..." smilede hun let og stod stille. Hun kunne se på ham at han bare havde brug for at høre noget. Men om han så ville forstå det hun sagde, vidste hun ikk.

Thyrus kiggede undrende på hende som om han forstod hvad hun mente * måske er det på tide at komme ud fra mørket. Se hvor det leder mig hen.. Men kan jeg lægge det hele bag mig?.. Kan jeg opgive det had jeg får min styrke og mit mod fra? *. Thyrus smilede og nikkede fast. Han trådte langsomt hen mod døren og rakte sin hånd til Keela. Han trådte ud fra lejligheden og kiggede så på hende med et undrende blik. Han sagde med en usikker stemme ’’ Hvad gør jeg så nu?.. Hvordan gør jeg? ’’. Thyrus ville give det en chance. Han ville gøre alt hvad han kunne for at følge den vej hun gjorde. Lysets vej.