Unholy Union /Scars og Noirs bryllup

S :: Parken ved et stort egetræ
T :: Hen af aftenen lige inden solnedgang
O :: Masser af mennesker og væsner (venner af Noir og Alexander)
V :: Klart med varme briser

En varm brise fløj legende hen over den store menneske mængde der sad i fint tøj på de fremstillede stole, nogen nervøse fotografer vimsede rundt med store meget bistert udseende mænd lige i hælene, for at sørge for de ikke tog billeder af de forkerte, nogen af de mest modbydelige mænd i verden var samlet på et sted for at overvære brylluppet mellem Alexander og Noir. De fleste af dem havde handlet våben med Alexander før i tiden og der var sågar nogen af dem som skyldte ham en enorm gæld for de lejetropper han havde lånt dem til deres forskellige millitære operationer, men denne dag var det ikke hvor mange penge folk skyldte ham der gjorde forskellen, heller ikke hvor mange sikkerheds folk der stod gemte sig rundt omkring for at sørge for at der ikke skulle ske noget med de tilstedeværende, nej idag stod han som alle mænd og fumlede med sit slips inden han skulle gå op på den lille sorte scene, rundt om ham stod Nicolaj, Romano og en gammel kammerat fra hans militærtid og beroligede om at det hele nok skulle gå, han vrissede surt af dem om at han på ingen måde var nervøs, men hans stemme var skrøbelig som en porcelænsvase der var på vej ned fra anden sal, han kastede et hastigt blik op mod scenen, Noir ville være der inden længe og så skulle de stå deroppe sammen og inden længe som mand og kone. Scenen var sort, Alexander mente ikke det var passende at de blev gift i en kirke da de var væsner der ikke ligefrem var rene og smukke indeni mere, der var røde roser i den ene side (Noirs) og sorte i den anden (Alexander) som det havde været skik og brug for hans familie gennem mange generationer, der var en rød løber der ledte op til podiet hvor en lille bleg mand stod og så utryg ud mens han holdt to stykker pergament mellem de fede hænder. Alexander stønnede nervøst og fik endelig slipset til at makke ret, *håber ikke jeg får brug for det igen*, resten af hans sorte jakkesæt sad tæt til den markerede krop og i dagens andledning havde han ingen form for våben på sig da han fandt det upassende, han kiggede ned på de blanke læder sko og spejlede sig kort i dem mens han begyndte at smile en smule, han greb fat i Nicolaj "Jeg skal sgu giftes", Nicolaj klappede ham kærligt på kinden "Jeg har styr på ringen... smut nu afsted med dig", hans stemme bølgede også på randen af gråd og den ellers så hårde Sergent Romano havde allerede tåre til at trille ned af kinderne og lod dem samle sig i store våde dråber i hans ny trimmede skæg, han snøftede højt og daskede irriteret til Nicolaj da han ikke kunne holde masken og grinede af den næsten 2 meter høje mand. Han rystede på hænderne... han havde aldrig rystet på hænderne før, han nikkede til de tre mænd med et skævt smil og begyndte at gå i lange og langsomme skridt mod scenen med det lille podie, folk rejste sig da han begyndte at gå op af gangen, men satte sig ned igen da han stillede sig op på scenen, han kunne mærke suget i maven, det var nu, det var virkelig nu.

http://www.tidebuy.com/product/Empire-Sweetheart-Strapless-Chapel-Taffeta-Bridal-Gown-207019.html Kjolen((Eller kjolen er såda her ^^")) dog med rødt bånd stadig :D

Noir stod for sig selv og anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre, hun var helt udmattet inden i mens hendes brude piger stod og gik rundt om hende og sørgede for det mest vigtigste ved hende i mens Noir tænkte på alt muligt angående hende og Scars for ikke at sige hvor ung hun var og hvordan det var muligt at finde på at gifte sig med hende når hun var så ung og hun anede ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, hun mærkede et sug i maven og satte sig ned før hun ville besvime og sagde til sig selv mens hun tog sig nervøst til panden" jeg kan ikke jeg ender med at besvime op af den løber og så vil alle se på mig og mine forældre vil os!? jeg kan ikke det her jeg ... eller jo jeg kan eller nej det kan jeg ikke eller..."
hun anede virkelig ikke hvad hun skulle gøre, det ildrøde hår lå ned af hendes skuldre mens det blev sat op og den smukke kridt hvide kjole havde fået nye dirmandter på sig i blodrød der skindte let og smukt de var små og sad her og der i smukke mønstre som sommerfugle og hendes sløjfe og bånd rundt under barmen af hende var os skiftet ud i blodrød samt hendes hår da det var sat op så hun sig an og gjorde sin kulør lidt mere gylden brun i det end bleg og gjorde så noget drastisk som da hun havde mødt Alexander, der havde hun hvidt platinsk hår og det gjorde hun nu langsomt sin hårfarve til, den blev utrolig smuk og håret var sat op i en smuk knold med 2 totter ned i hver side der så var taget om til nakken i en smuk bue på hver side"hvad vis han ikke syntes om mig eller min mundering" kjolens ryg var helt bar og kjolen var ingen stropper..
hun stod og så sig an i mens hun sukkede og anede ikke hvad hun skulle gøre, hun huskede på rosen mærket og Alexanders mærke at det var roser, ville hun ende med at mærke den smerte og så være mærket for livet? måske... ville hun blive gift i dag...
*Jeg gør det.*

Få minutter efter kunne man høre musikken og der kom Noir gående op af den røde løber med sin papfar gående med hende ved hendes side og kyssede hende blidt på håndryggen i det hun slap hans hånd og så op mod Alexander*hvor er han dog smuk!....* hun rødmede let over de gylden brune kinder og håbede ikke han var sur over hun var blevet hvid håret igen som den første vinter snes farve.
Hun smilede sødt til ham og så på præsten i det de skulle begynde*Så sker det.. så ender jeg med at være hans... det er det her jeg har ventet på og er skabt til ....*

Alexander stod og småtrippede deroppe, han brød sig ikke om at folk kiggede sådan på til trods for at han vidste de ikke gjorde det i en ond mening... bortset fra nogen fnidrende brudepiger som blev ved med at stå og blinke til ham og sende ham kysmunde, men han var fattet rolig som en klippe, der var intet at frygte, Noir og han skulle være sammen for evigt i en uhellig union. Alexander bed sig lidt i fingeren da han kunne se fotograferne begyndte at vimse ekstra meget rundt og en af vagterne fik nok og smed ham på porten. Med et blev den summende og forventningsfulde småsnakken forstummet og på ny rejste alle sig, der kom hun i den smukkeste kjole han i sit liv havde set, ikke at han havde set mange, men han gættede på at den var lavet specielt til hende, med sin papfar kom hun op mod ham mens den klassiske bryllups musik, langsomt men sikkert kom hun op mod ham, han kunne mærke en tåre presse på, men han gjorde alt for ikke at lade det komme til mere end det, så meget som han elskede Noir var hans stolthed for stor til at han ville bryde sig om at stå og flæbe ligenu, hvis han absolut skulle ville han gøre det når det kun var dem sammen. Alexander tog imod Noir og førte hende det sidste stykke, han hviskede skævt til hende "Er du nervøs? for det er jeg?... du ser fantastisk ud", han nåede ikke at hviske mere før de stod foran den lille fede præst som i mellemtiden var begyndt at svede ustyrligt, han kaldte til ro blandt de fremmødte som i mellemtiden var begyndt at hviske til hinanden mens de smilede og vinkede til Alexander og Noir, inden Noir havde sluppet sin papfar helt havde Alexander sendt ham et anerkendende blik, noget som kun de færreste mennesker nogensinde havde modtaget fra ham, men ikke destro mindre havde han gjort det. Da den fede præst endelig havde fået ørenlyd begyndte han med en knortet stemme at prædike, det skar en smule i Alexanders øre at høre på en stå og læse op af biblen, men det var det der skulle til hvis det skulle ske ordenligt og så måtte man jo bare klemme tænderne sammen og smile som det nu engang var god skik at gøre ved et bryllup, han lænede sig en smule over mod Noir og hviskede næsten uhørligt "Jeg elsker dig", en enkelt tåre gled ned over kinden på ham på den side det var mod Noir så hun kunne se det, hun måtte da af alle personer vide at han ikke var en der gjorde den slags uden at han virkelig mente det meget dybt.

Noir så let mod Alexander og nikkede til det med nervøs og sagde hviskende os"ja meget" hun så flovt ned og kiggede så på præsten da han begyndte at læse op fra biblen og hun var så flov i mens fordi alle tankerne var i hendes hoved og om bryllups rejse og det hele, det var på en måde rigtig flovt at tænke på men på samme tid var hun virkelig glad og lykkelig i mens hun stod her. hun skuede let rundt med øjnene dog uden at dreje hovedet og opdagede så selveste fotograferne og holdte et vågens øje om der var nogen gossip sladder tøser eller fyre der ville have lidt saftigt stof med at den våben gale Russer havde endelig fundet en lokal Di Morga tøs. forvandlet hende til en vampyr tvunget hende til forlovelse og så havde hun forelsket sig i Alexander og nu skulle de giftes efter få måneder.
Ringene blev bragt op til dem og hele hovedet på Noir blev rødt og hun anede ikke hvad hun skulle sige men præsten sagde de gyldne ord og Noir gento efter at Alexander havde sagt det og hun mærkede ringen på sin finger og så hans tåre og smilede sødt til ham og virkede meget roligere nu.
Ringene var utrolig smukke og hun mærkede den dejlige følse ned af ring fingeren da hendes anden ring kom væk og et smil spredte sig over hendes læber....
"I med gang og modgang" sagde hun blidt efter præsten og smilede til Alexander og hendes ansigt lyste op og os sammen med kjolen der så smukt var stram på hende og figur syet efter hende.
Folk smilede og hendes mor græd af glæde og hendes papfar havde tåre i øjenkrågene og hendes familie var stolt og sad og tog billeder fordi de ikke kunne lade vær...
Noir så op på sin kommende mand og hviskede"Jeg elsker dig"
Hendes perle hvide smil kom frem i det hun tog ringen blidt og førte ringen på ringefingeren af Alexander Lazarow og smilede sødt i det hun berørte hans ringefinger med ringen og en tåre strøg let ned af hendes kind, dog... havde hun allerede forklaret sin familie hvad hun var og de havde accepteret hende skønt de ikke var glad for det og så havde hun ikke helt fortalt hvordan forvandling skete og sådan...

Alexander kunne ikke lade være, en tåre mere trillede ned af det vejrbidte ansigt, det var nu det hele kom til at passe sammen, det var nu at planeterne kom til at stå på linie så at sige, han tog en hånd op til hendes kind og tørrede tåren væk med en finger, da hans ring var blevet sat på hans finger blev det hans tur, han lod langsomt Noirs ring glide fast på hendes finger, den store hvide diamant på sølvbåndet strålede som en lille sol i det svindende lys, tænk at han for anden gang stod på denne måde, men han ønskede ikke at huske på Elisia ligenu, han ønskede ikke at tænke på den måde hun havde mødt sit endeligt. Sergent Romano kom op på podiet med en lille rød pude hvorpå der lå en sort torn fra en rose, Noir skulle igennem det samme ritual som Davy nu da hun var blevet en del af familien på samme måde som ham, Alexander ventede lidt med at samle den op og smilede til Noir mens han hviskede "Det kommer til at gøre ondt, men så er det også fuldbragt, jeg vil være din og du vil ligeså være min", han samlede den op og kyssede hende på munden mens han let svang hende bagover så Noirs familie ikke kunne se den blive sat i ryggen på hende, altså med mindre hun gjorde en indvending eller ikke ville have det.

/sorry var lidt krea fattig//

Noir så lettere lammet på rosens torn i det hun så lidt temmelig panisk på Scars og anede ikke hvad hun skulle gøre om hun skulle skrige eller græde.
Hun bed tænderne hårdt sammen i det hun mærkede ham tage om hende og hun hviskede i hans øre
"jeg meeeget bange elskede"
hun mærket pludselig et stik i ryggen og holdte sig så for munden i det hun tog hånden væk og kyssede så Scars på munden i mens roserne langsomt viste sig på hendes side i stedet for ryggen,
langsomme sorte ink tegn var der dog var de ikke til at se fordi kjolen gik op og viste intet andet end en lille rosen knob.
Hun mærket stille hvordan smerten forsvandt og slap så kysset med Alexander og så helt lamslået ud og rødmede så og sagde"jeg elsker dig"
hun bed tænderne lidt sammen og kiggede så ud til siderne i mens hun stod der og anede ikke hvad de skulle gøre nu men tog blot Alexander i hånden, de var gift nu og der var vel ingen vej ud, hun var mærket med hans rose nu?, dog hun havde jo ikke valgt dette her første gang men sådan var det nu.

//^^""" mit er meget lille sorry//