langt om længe tilbage // åbent emne//

s: banegåren i midbyen
t: kl 19.35
o: den store togstation hvor flere tusind folk går ind og ud hver dag
v: en halv kold forårs aften med en smule blæst

Riku sidder og kigget ud af vinduet på alle de mange mennesker som går rundt som en flok dyr i et bur* langt tid siden gamle ven* tænkte han og kigget ud mod byen. toget køre ind og holder ved spor 5. Riku tag sine ting og begynder at gå ud af toget. han træder ud af toget og kigger sig omkring, han kan næsten se det for sig igen hvordan han flygtet fra byen, hvordan han kæmpet for at få sin fars lig med sig efter den mislykkes kamp mod lord Zane. riku går hen og sætter sig på en af de mange bænke. han tag hånden ned i sin taske og tag en pakke tobak op og noget risle papir. han ruller en smøg og tænder den og tag en dyb ind åndning af sin smøg og siger "ahhh det er godt at være tilbage"

Thyrus kom gående. Efter hans samtale med Keela havde han fået et nyt syn på livet. han gik og smilede imens han fløjtede en glad sang. Han fik øje på Riku. Thyrus gik over og nikkede svagt til ham '' Også ny i Byen ser jeg.. Jeg ankom selv i går ''. Thyrus tilbød at give ham hånden. Da han gjorde det greb vinden hans frakke og blæste den lidt til siden så Riku muligvis kunne se den Deagle der hang i pistol hylsteret under hans jakke. Han havde en svag lugt af Vampyr for de væsner der kunne lygte eller mærke det. Dog var han ude i solen så helt Vampyr var han ikke.

Riku kigget op " ny i byen nej ikke helt er bare lige kommet tilbage " Riku rejser sig op og holder hånden frem og tag Thyrus hånd " mit navn er riku og du bør nok gemme dit våben lidt bedre gemt min ven mortels bliver så let bange " Riku smiller og ligger sin anden hånd på sin aflang tra kasse .

Thyrus nikkede og spændte sin jakke ’’ Det er mig en ære at møde dem Riku ’’. Thyrus nikkede igen ’’ Jamen så er jeg måske så heldig at du kan fortælle mig lidt om byen og om hvordan den engang var ’’. Thyrus kiggede sig hurtigt omkring. Gammel vane han havde. Man kan jo aldrig være for forsigtig. ’’ Så hvis du lige er vendt tilbage så ved du jo ikke så meget om hvad der foregår her omkring nu? ’’

riku kigger på Thyrus "fortælle dig om dengang det er lidt af en lang historie min ven og ikke det rigtige sted at snakke om det" riku tag sin kasse og sin task op "men hvad der sker nu ved jeg ikke kun at den onde lord Zane ikke er her mere " Riku kigger mod udgangen og siger " skal vi gå for mange mortels kan ikke lig det"

Thyrus nikkede og begyndte at gå ’’ Du har nok ret ’’. Thyrus fulgte med Riku ’’ Men Hvis en ondskab dør opstår der bare en ny og tager hans plads. Sådan er livets gang. Det eneste man kan gøre er at blive ved med at kæmpe og håbe på at der en dag ikke er flere tilbage ’’. Thyrus grinede lidt og kløede sig så i nakken ’’ hvor er vi så på vej hen Riku? ’’. Thyrus kiggede sig omkring.

Da de var kommet ud på gaden peger Riku op mod det gamle klokke tårn" der op det var det jeg boet dengang det var der jeg møde min mester og far Barishan " siger han og tag en dyb ind åndning " det er godt at være tilbage " han smiler mens de går vider." nå hvor holder du så til Thyrus " siger han spørgene og smiler.

Thyrus nikkede og kiggede op imod tårnet. Han stod lidt og betragtede tårnet. Thyrus pegede mod syd ’’ Jeg bor over på det lokale hotel.. Så er jeg fritids Drifter.. Jeg var en gang Vampyr jæger ’’. Thyrus tøvede lidt og nikkede så fast for sig selv ’’ Men det har jeg lagt bag mig.. Det var en vej fyldt med had. Jeg mødte den pige ved navn Keela.. Hun gav mig et håb om at nåde livet imens jeg har det.. Ser du Min Vampyr side overtager mig langsomt.. En dag i fremtiden vil den overvinde mig og så vil jeg være som de blodtørstige monstre ’’.

Riku kigger lidt på Thyrus og siger så " ja sikker nok det samme skete for min far det var bare en dæmon der lå i ham og det blev hans død for min klinge. ser du jeg er tidliger dæmon jager men har ikke jaget siden min far døde" Rikku et kort øje blik op i himlen og så ned på Thyrus " der er altid en ud vej min ven du skal bare finde den og bekæmpe dit inder bæst men det kunne min far ikke han hvade sin pligt han døde en helt og ikke forgæves. du kan kæmpe mod dit inder bæst min ven du skal bare ikke give op min ven så går det først galt" Riku kigger på Thyrus og ned på sin kasse og siger " se her min ven i denne kasse er der min fars sværd, det sværd er min far mester som ofret sig selv for at min far kunne leve, men det sjove er at min fars mester var en vampyre" Riku smiler mens de nærmer sig klokke tårnet.

Thyrus nikkede og kom med et suk ’’ Vampyrer… Bare ordet får mit blod til koge. Jeg håber virkelig’’. Thyrus nikkede igen ’’ Din Far lyder som en nobel mand. En der faldt til sin mørke side. Det minder mig om mig selv. Om hvordan jeg også vil falde en dag... Når den dag kommer Riku. Så vil jeg hellere Dø end at blive som min Far’’. Thyrus kiggede mod himlen og stod og tænkte lidt. Kort tid efter sukkede han og åndede ud.

Riku kigget på ham og siger "min far falde ikke Zane plantet en dæmon i ham han valgt mig og min mor han hvade et valg sit live eller mig og min mor." Riku begynder at gå ind i kirken og op af trappen. Riku kigger på Thyrus "det her er et sted der vækker minder både dårlige og gode men det er den beste udsiger over byen"

Lazarus kom frem i tårnet da solen ikke længere var fremme og for en sikkerheds skyld stod han i skyggen. Lazarus kørte en hånd igennem sit hår og kiggede på Riku ’’ Din Far er langt fra død lille Aspara.. Og det der er ikke hans svært.. Du har højst sandsynligvis dræbt en formskifter og det der er et helt normalt sværd.. Ser du ’’. Lazarus smilede ondt og nedstirrede Riku med et iskoldt blik, hans mørkerøde øjne viste intet. Som var han uden følelser. ’’ Din Far, Barishan. Har været i et andet plan.. Zane holdt ham fanget der.. Hvor ved jeg det fra tænker du sikkert ’’. Lazarus gik langsomt rundt om Riku og Thyrus som en ulv der cirkler om sit bytte. ’’ Jeg blev også fanget der.. Et plan fyldt med Dæmoner. Jeg bekæmpede mere din Far, men det jeg så var at han holdt fast i sin Aspara side selv i en Verden af Dæmoner. Det må jeg give ham… Men han efterlod sig.. Alene til at bekæmpe Zane.. Hvis du ønsker ’’. Lazarus slikkede sig om munden. ’’ Så kan jeg træne dig til at dræbe ham.. Og… Jeg gør det helt gratis ’’. Lazarus smilede ondt. Hans smil ville give de fleste kuldegysninger. ’’ Det eneste du skal gøre er at gøre alt hvad jeg siger.. Uden at sætte spørgsmåltegn ’’.

Thyrus stod klar til at trække sine pistoler. Hans ansigt viste han var anspændt * Pis… Denne Vampyr ligner en fuldblods.. Og en af de stærkere.. Han kender Riku’s Far… Hvad, sker der her. Er det en af Riku’s bekendte.. Nej det virker som om.. Jeg har brug for mere information *. Thyrus kiggede på Riku ’’ Riku.. Kender du den blodsuger?...’’. Thyrus gav Riku et blik der viste at de skulle være forsigtige. * En Vampyr der viser sig.. Opfører sig sådan her.. Han er farlig.. Jeg er ikke sikker på jeg er stærk nok til at klare ham.. Selv ikke med Riku’s hjælp.. Pis *. En sved perle kled ned af Thyrus pande imens han stod helt klar på hvad end der nu kom til at ske.

Riku kigget op " Lazarus spar mig dit ævel jeg har hørt om dig. Zane og Barishan er væk og det kan der ikke laves om på" sagde han med en dyster stemme. Riku kigget over på Thyrus og siger " ja jeg kender ham men det er første gang jeg møder ham jeg hvade lidt håbet på at jeg ikke ville møde ham". Riku begynder og åben sin kasse " Lazarus du sagde at jeg ikke har min fars sværd det er nok ikke det sværd du tænker på" Riku åbner kassen helt og trækker et langt blåt stof indsvøbt katana op med en lille sølv drage der køre op langs håntaget på sværdet. Riku kigger hen på Lazarus og siger " det her Lazarus er min fars sværd. det her var mester Barishans første sværd lavet af hans egne hænder, det her sværd er over 750 år gammelt og jeg har haft det siden jeg blev født. dette sværd var det eneste jeg hvade fra min far og det var håbet om at jeg en dag ville finde ham. Da jeg fandt ham fik jeg aldrig givet ham sværdet og fik aldrig fortalt ham at jeg var hans søn" riku kigger op på Lazarus med et blik af had " og hvis skyld er det at han er væk det er din Zane og alle de andre der kæmpet på eller imod ham " Riku lå sværdet ned i kassen igen og lukker den . Han begyndet langsomt at gå hen mod Lazarus indtil han står op af han "er der ellers andnet du vil sige for jeg har vist sagt alt hvad jeg hvade at sige dig Lazarus medskyldig i Barishans død" Riku tog et par skridt tilbage og kigget op Lazarus med et ondt blik i øjne.

Lazarus hvæsede og hans øjne lyste en stærk rød farve. Hans hugtænder viste sig i det hans næsten skreg ’’ Tåbe.. lytter du ikke efter ’’. Lazarus øjne blev normale og han rystede på hovedet ’’ I kampen mod Zane fangede Zane Barishan i et andet Plan. Via den Dæmon Barishan har i sig.. Jeg blev hevet med.. Jeg har brugt det sidste lange stykke tid på det Plan sammen med Barishan.. Så sent som i går blev vi befriet fra det Plan.. Begge to… Barishan er skam i live.. Stærkere en nogensinde før… Han er vendt tilbage.. Sikkert for at befri Di Morga for mig og Malakel hvis jeg kender ham ret ’’. Lazarus smilede ondt og kørte en hånd gennem hans hår ’’ Det er der du kommer ind i billedet Riku.. Han er farlig med den Dæmon i sig.. Du må dræbe ham.. Og jeg tilbyder dig at hjælpe dig med det.. Kast ikke denne mulighed væk ’’. Lazarus kiggede på Thyrus ’’ Vampyrjæger.. Jeg kan mærke hvordan dit blod koger.. din lugt.. Din far… Var Fuldblods ikke sandt? ’’.

//tror du der sker noget ved at hoppe han tur over ??? //

// nej tror jeg ikke//

// så kan vi jo forsætte //

Riku kigger op på Lazarus og kigger ham lige in i øjne "Lazarus hvorfor skulle jeg dræbe en som ville redde Di morgen fra dig og Malakel som kun ønsker død og ødelægges over Di morgen hvorfor skulle jeg dræbe ham når den dæmon ikke har overtaget ham efter alt den tid han er stærker end du tror Lazarus hvor tror jeg har det fra " Riku kigger hen på Thyrus " Thyrus hold dig ude af det her jeg kender dig ikke og uskyldige skal ikke dø på grund af mig " Riku kigger tilbage på Lazarus " hvor er han Lazarus hvor er Barishan" Riku ligger hånden på sit sværd .

Lazarus grinede og slikkede sig om munden og blev ved med at kræse omkring dem. Han kiggede tilbage på Riku ved et kold og ligeglad blik, som om han ikke så Riku som en værdig modstander. ’’ Hvor skulle jeg vide det fra.. Vi har ikke set hinanden siden vi kom ud af portalen ’’. Lazarus kørte hånden gennem sit hår og grinede igen ’’ Lille Riku.. Jeg er her ikke for at slås.. Jeg er her for at overtale dig.. Barishan vil falde til sin Dæmon på et tidspunkt og du er langt fra stærk nok til at dræbe ham.. Tro mig, jeg har set hvordan han dræbte de Dæmoner så let som ingenting… Han er stærkere end nogensinde før… Jeg kan lære dig at stoppe ham ’’. Lazarus stoppede op og knuede sin næve ’’ Slut dig til mig.. Knæl for mig og jeg vil give dig magt når Di Morga er mit ’’.

Riku kigget hen på Lazarus med et koldt blik og tænker længe over det * hvad skal jeg gøre han har måske ret men der var jo noget så trak mig tilbage til Di morgen var det mon det her * Riku stod længe og gruplet over det " Lazarus jeg vil ikke ha magt jeg vil ha det jeg aldrig har haft noget at forholder mig til hele mit liv har vært en kamp jeg har vært fanget og vært på flugt siden min mor døde og Barishan ... " Riku Åbnet sine øjne op " var der aldrig... "Riku blev puslelig stille og stod og stiret ud i luften...

Lazarus smilede ondt. Havde han ramt der nerve. Hvis først han fik Riku med sig skulle han nok vende ham til mørket. Han ville langsomt trække ham ned i mørket og skabe det perfekte våben mod Barishan. Lazarus trådte frem foran Riku ’’ Riku… Han var der aldrig.. han var ligeglad.. Nu er han en Dæmon.. Tag med mig.. De følelser.. Den.. kulde og ensomhed du følger.. Den smerte.. Jeg kan få den til at forsvinde og gøre den til et våben.. Lære dig at fjerne din smerte og bruge den til at bringe det til dig du ønsker ’’. Lazarus rakte sin hånd frem ’’ Tag med mig.. Lær hvad jeg har at lære dig… Følg mig Riku ’’.

Riku stod længe og kigget på Lazarus *han har ret Barishan viste ikke engang jeg var hans søn *Riku ragte langsomt sin hånd frem og lige før han tog hånde sagde han " jeg håber du taler sandt for din egen skyld " Riku tog hans hånd og kigget op på Lazarus "lær mig alt "

Koishite tådte frem på en altan ikke så langt fra lazarus og riko. Hans øjne var røde som det fineste blod og hans aura var noget af det koldeste der findes. Hans hans lange kappe med en kort hætte sad forand hans øjne så vi nu lidt lys kom ind over ville han ikke tage skade af den. Han så lazarus og riko snakke og hoppede ned og landte på benene lige på og havde armene over kors.

Han var meget tørstig da han ikke havde været på jagt i lang tid. Han havde lyst til at andgribe riko da han opdagede hvad race han var det kunne man se da han lid snuste op mod himlen og hans øjne blev mere rød og det ville så sige at han kunne andgribe når som helst

Lazarus Smilede ondt og kiggede på den nye Vampyr. ’’ Jamen, jamen, jamen… Det kunne jo ikke være mere perfekt Riku… Dræbt ham Riku.. Brug den vrede.. Tænk på alt den sorg din far har udsat dig for. Fokuser din vrede.. Dræb ham… Forestil dig det er din far ’’. Lazarus trådte tilbage for at kigge på. Dette skulle nok blive sjovt. Hvis Riku kom for meget til skade ville han blande sig ikke før. Han skulle jo bruge Riku. Hvilken dejlig ting at en laverestående Vampyr i Lazarus øjne havde vist sig. Dette ville helt sikkert blive sjovt.

Riku kigget hen på Vampyren " det her bliver din død en vampyr som dig har jeg dræbt mange af før og da bliver intet problem ha " Riku begyndte at grinde ondt. Riku begyndte at tag sin frakke af og en blå drage tatoo kom til syne. Den løber fra hans ryg og over hans skulder over på han brystkasse hvor dragens hoved ligger og vilder. Riku tog fadt om hans sværd og træk det, sværdet klinge begynder at lyse op og lynet begyndte at omgive det. Riku kigger hen på Vampiren og siger " Damerne først lille ven " og grinde onde og provokerne :