En kold nat ( privat - Moki )

Sted: kirkegården
Tid: 01:00
vejr: fuldmåne med få skyer, meget køligt
omgivelser:gravsten og lys fra månen og de få lygter


Lazarus stod og kiggede ved et gravsted. Han så ned og smilede. Han havde et ondskabsfuld smil. Hans smukke ansigt viste ingen følelse i smilet, men hans mørkerøde øjne strålede af en sindssyg glæde. Lazarus kiggede derefter mod månen og rakte sin hånd op mod den og lukkede den imens han sagde med en mørk og dyster stemme ’’ Endelig…. Efter så lang tid er jeg tilbage.. Endelig.. Endelig bliver det hele mit ’’. Lazarus hvide hår bevægede sig i en kort kold brise og hans smil forsvandt. Han kiggede ned mod gravstedet igen *så det er den sten de her sat her for Zanes minde.. Ynkeligt *. Lazarus kiggede på sin ring og vendte sig så omkring da han kunne lugte nogen var i nærheden. Han havde ikke snakket med nogen i så lang tid. Han havde været fanget på det plan i så lang tid. Det var på tide at have det lidt sjovt. Han havde næsten glemt hvor sjovt han kunne have det her.

Moki gik stille ind på kirkegården, hun viste ikke rigtigt hvor hun var henne, hun kunne ikke huske så meget og viste ikke så meget om nogle ting, men hun klarede sig fint med det, hun havde ikke stoffet over sin mund og næse så hendes smukke ansigt var synligt

Lazarus gik øje på hende og gik med Galante og næsten lydløse skridt over imod hende. Hans smukke ansigt oplyst svagt af månens skær. Hans hvide hår sad perfekt og hans mørkerøde øjne viste ingen følelser men en mystik og dybde. Lazarus bukkede charmerende overfor Moki og sagde med en silkeblød stemme ’’ Hvad bringer dig til dødens sted på denne tid unge dame? ’’. Lazarus kiggede og og ned af hende med sine øjne før et venligt smil viste sig på hans læber. Hans røde jakke bevægede sig svagt i takt med den stille brise i det han betragtede hende.

hun kiggede på ham"hvad kommer det dig ved"sagd ehun bare, hun tog stoffet over sin mund og næse og gik forbi ham, dragen på hendes ben havde besvæget sig lidt, hun gik bare videre, hun kiggede lidt på de mange gravsten, hendes hår var sat op i en hel hestehale

Lazarus grinede svagt * Hendes tatoveringer bevæger sig.. Ligesom Barishans gør.. Fantastisk.. Måske bliver hende her sjov at lege med.. Måske skulle jeg ikke lege med hende her.. Jeg her jo brug for håndlangere hvis jeg skal erobre det her sted.. Sidst blev min mulighed taget fra mig *. Lazarus gik langsomt hen til hende og stillede sig ved siden af hende ’’ stof for munden.. En ninja formoder jeg.. Lige sådan en jeg går og mangler ’’.

hun kiggede lidt på ham"næh endelig ikke"sagde hun, hun gik lidt videre, hun sys han var en del underlig, hun fik sin drage frem, hvis han skulle prøve noget, det var en fuld voksen drage og hendes tattoo var væk, for det var dragen der havde været den

Lazarus smilede og rystede på hovedet. ’’ Lille pige.. Du har slet ikke lyst til at lege med mig ’’. Lazarus blik blev dystert og hans øjne lyste stærkt rødt som kun en Fuldblods Vampyrs øjne kunne. ’’ Jeg lader dig ikke overleve ’’. Hans øjne blev normale. Lazarus smilede venligt ’’ Jeg er ikke her for at slås.. Jeg kæmper kun mod folk som Zane, Barishan og Malakel.. Du er slet ikke i den prisklasse lille pige… Men jeg har brug for hjælp hvis tronen skal blive min ’’.

hun kiggede hen på ham"og hvad skulle jeg få ud af det, med stor sikkerhed ingenting"sagde hun og tog sit hår bånd ud og lod sit hår hænge løst, hendes hår var næsten helt sne hvidt og det var sjælden for en engle, deres hår normalt var gylden, hun gik stille videre, vinden legede med hendes meget lange hår, men hun tog sig ikke rigtigt af det, hun lignede slet ikke nogle engle på nogle måder, men det var det hun var eller det troede hun, men hun var ikke helt sikker, men hun var sikker på hun havde to store ar på ryggen som var vinger eller det havde hun set på et billede, men alligevel var hun ikke helt sikker på om hun var en engle eller ej. Hun kiggede lidt på den fremmede mand igen"hvem er du endelig?"spurgte hun så, hun ville gerne vide lidt mere om ham eller hun ville bare gerne vide noget om han, for hun viste intet om han, han havde ikke sagt så meget om sig selv endnu.

Lazarus satte sig på Zanes mindesten og kiggede på Moki med sine dybe mørkerøde øjne. Et svagt smil gled over hans mund som om han nød at side hvor han nu gjorde. Lazarus kørte en hånd gennem sit hår grinede lavt og foruroligende ’’ Navnet er Lazarus.. Lazarus Chimera.. Jeg blev fanget i et andet plan i min kamp imod Zane for at overtage Di Morga.. Nu hvor jeg er tilbage.. Ja nu hvor Zane er død ’’ Lazarus hoppede ned og kiggede mod nattehimlen. ’’ Ja så vil jeg blive dette steds hersker.. Jeg vil genskabe det her sted i mit billede ’’. Lazarus fik et sygt blik i sine øjne da han talte om det her. Men det var nemt at se han var overbevist om at han selv mente han var klog og stærk nok det at tage tronen.

hun grinede en lille smule, hun begynde at nynne en stille sang, i stedet for at grine, hun havde ikke noget at være glad over, hun stoppede med at nynne og fortalte sig selv stille så Lazarus næsten ikke kunne høre det, hvad hun kunne huske, hun ville være sikker på hun hele tiden kunne huske det og det kunne hun godt, hun gik bare rundt, hun viste ikke rigtigt hvorfor hun var på dette her sted, hun kiggede hen på ham"forresten hedder jeg Moki"sagde hun.

Lazarus nikkede venligt. Lazarus begyndte at lege med den Clan ring han havde på sin finger. Faktisk var dette ikke hans stil. At være venlig og så høflig som han nu engang var. Men selvfølgelig havde han en bagtanke med det. Lazarus lagde med en optimistisk og venlig stemme ’’ Fortæl mig lidt mere om dig selv… Moki.. Du har vækket min interesse, fortæl mig også endelig om den drage. Og om hvad du ved om magiske tatoveringer.. Det er sikkert en god historie som jeg med glæde vil lytte til''.

"det eneste jeg kan fortælle er at jeg har været med i en krig og jeg en gang var en engle med vinger, men nu er jeg en uden vinger og min drage beskytter mig og siger når der er fare"sagde hun bare, hun stoppede under et træ som så meget dødt ud, men det var det ikke helt, hun kiggede på det og bagefter på Laz"hvad med at du så osse fortæller mig lidt"sagde hun"om dig selv altså"tilføjede hun

Lazarus smilede og grinede * hvorfor skulle jeg.. nej jeg leger bare med.. Det her er sjovt ’’. Lazarus rømmede sig og bukkede svagt ’’ Jeg er Lazarus Chimera, Arving til Chimera Clanen af fuldblods Vampyrer i Italien… Jeg har tilbragt det sidste lange stykke tid fanget i et Dæmon Plan da en kamp imod den nu afdøde Zane gik en smule galt.. Er der andet du ønsker at vide.. Engel? ’’. Lazarus morede sig også selv om han faktisk sagde sandhenden.

hun fjernede stoffet over sin mund og næse, hun kiggede på ham, vinden blæste lidt af hendes hår ind over hendes ansigt, hun fjernede det osse igen og satte det på plads, hun vende sig rundt og begynde at gå videre, hun begynde at nynne igen, hun viste ikke rigtigt hvad hun ellers skulle lave*ham Lazarus er da lidt af en sjov og underlig snegl*tænkte hun for sig selv

...//

.......................//

Lazarus Kiggede på hende. Hans blik viste at han ikke ville følge efter hende. Han puttede sine hænder bagved hovedet og kiggede afslappet på hende i det hun tænkte om ham at han var en underlig snegl. Lazarus vidste godt at folk syntes han var underlig.. Faktisk havde han ikke mødt nogen der syntes han var normal. Lazarus vidste ikke hvad han skulle sige til denne engel. Han havde ikke lyst til at dræbe hende det ville være for kedeligt. Hvis han begyndte at lege med hende ville hun angribe og så skulle han jo til at dræbe hende. Så Lazarus sad bare afslappet og analyserede situationen.

hun stoppede med at nynne igen, hun kiggede så hen på ham"hvorfor vil du endelig havde fat i tronen?"spurgte hun,men det var jo ikke sikkert det kom hende ved overhovedet, men hun skulle jo på en eller anden måde hold samtalen lidt i gang, selvom hun ikke var meget for at snakke med ham, men der var ikke rigtigt andet af lave end at snakke med ham

Lazarus grinede en smule og kørte sin hånd langsomt igennem sit hvide hår. Månelyset ramte halvdelen af hans ansigt. Denne nattens engel var smuk dog var der noget dystert og ondt over den måde hans mørke øjne betragtede hende på. Lazarus smilede langsomt og slikkede sig om munden ’’ Først var det en opgave givet til mig af min Klan.. En prøve for at se om jeg var værdig til at lede den mægtige Chimera Klan.. Men jeg ville nyde den trone.. Nyde at bringe dette sted ind i et møre som aldrig før.. Nyde at vise folk hvordan sandt mørke ville se ud.. Og ikke denne vattede forestilling som Zane lavede.. Malakels er lidt bedre.. Men min vil bringe dette sted ind i en ny ære.. En ikke set før’’

"hmm ja der kan man se, men du endelig heldig"sagde hun bare og hun kiggede op på himmelen, hun hvade ikke sine vinger, sin familie eller sin hukommelse entakt, hun kunne kun huske en ting fra sin fortid og det var en krig, nok ikke lige det bedste at huske som det første

Lazarus grinede en smule ’’ En som dig.. En uden noget formål.. En uden nogen fortid som jeg kan læse i dine tanker.. En som dig.. Kunne jeg godt bruge ’’. Lazarus rejste sig langsomt op og begyndte at gå rundt omkring hende ’’ Jeg kunne godt bruge en god soldat.. En til at styre min.. Hær af Vampyrer.. Malakel bliver ikke let at besejre.. Dog virker det ikke til han har så mange allierede.. Det er hans store svaghed.. Slut dig til mig og jeg vil give dig magten over Hæren når Di Morga er mit.. Slut dig til mig.. Giv dit liv mening.. Lev gennem mig.. Lad min drøm blive dit formål.. At se mig komme på tronen.. Lad det give dig håb og mening i dit liv… Engel ’’.

"hvordan skal det lige give mit liv en mening?"spurgte hun, en stor drage kom frem bag ved hende, den knurrede af ham"undskyld mig et øjeblik"sagde hun, hun vende sig om mod dragen og fik den til at falde til ro igen, drage tattooen på hendes ben var væk

Lazarus grinede en smule drilsk ’’ Det giver skam mening.. I Engle lever for andre.. Liv for at gøre mig glad og tilfreds.. Det burde give dig den glæde i livet du har brug for.. Og jeg har mig en god soldat.. Alle bliver glade.. Jeg er skam villig til at lade nogle af din race overleve som tak for din evige loyalitet og lydighed ’’. Lazarus mente hvad han sagde. Dog var han som altid en lumsk og snu mand. En som man altid skulle passe på at lave aftaler med. Dog kunne man stole på han overholdt de aftaler han lavede sært nok. Han havde ære. Dog var det en fordrejet ære som kun få personer kunne blive kloge på

"hvad vil jeg helt præcis få ud af det?"spurgte hun, hun kiggede hen på ham og havde dragen bag ved sig, hun var nok det eneste engle der kunne de ting hun kunne, men det viste hun ikke, for hun havde ikke møst nogle andre engle endnu.

Lazarus grinede og gik en smule tættere på hende. Det virkede ikke som om han var bange for dragen overhovedet. Hans mørkerøde øjne fokuserede på Moki som var hun det eneste der vakte hans opmærksomhed. Lazarus slikkede sig om munden ’’ For det første.. Lader jeg nogle fra din Race overleve.. For det andet.. Så giver jeg dig et formål med dit liv.. for det tredje.. Så giver jeg dig magt.. Hvad mere kan du ønske.. Og det eneste du skal er at adlyde mig blindt og give mig alt din loyalitet.. Hvordan kan det være en dårlig handel? ’’. Lazarus smilede venligt.