Let me play around-Luten

Tid:Aften 21.00
Sted:Parken
Vejr:Lidt blæst dog ikke så meget, koldt
Påklædning:En knælang lyserød kjole på, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd over hovedet.
Omgivelser:Et springvand som står i midten af parken, nogl få kaniner, mennesker, væsner, borde+ stole

_______________________________________________________

Yukii havde gået rundt uden at vide hvor hun var på vje hen, men hun endte så med at gå på en lang sti der førte hen til parken, hun åbnede lågen og gik derind der var få mennesker at se, og væsner de var alle glade selvom det var ved natte tidspunktet så var der enlig ret mange her i parken. Yukii gik videre ind og statte sig ned på kanten af springvandet hun smillede lidtaf at se alle de glade væsner, dyr, folk der var herinde. Hun mærkede noget rørte hendes fod og vendte hovedet ned og der sad der en kanin med søde sorte øjne, hun smillede og samlede den op i sin favn"hejsa lille ven"sagde hun blidt og kærligt og aede den over hovedet. Yukii kunne ikke se nogen hun kendte herinde men håbede at der ville komme nogen så hun kunne have noget selskab. Hendes hår hang løst ned over skulderne de lyserøde bånd der var på hårbåndet flagrede lidt men det generede hende ikke. Hun kiggede ned på kaninen der så ud til at være glad. Og det gjorde hende meget glad kaniner var vildt søde og nuttede og så havde de en blød pels. Hun vendte sit lyserøde blik lidt rundt og så nogle børn smile og grine og lege med hinanden, nu smillede hun større og endte så med at kigge ned på kaninen igen.

en lille dreng var helt alene. Henne i praken det var gadedrengen Luten på 7 år han var hele alene, han hade midste sine forælder som 4 årie og leve på gaden hvor hans sammel. Småpegen op som andet taber eller kaste til ham så han kunne får mad, han hade ikke får nogen småpenge i dag og han var sulten og ret svaget. Når han ikke fik noget at spise gikm det ikke længe før han ville midste, bevistheden han hade ikke spist i 2 dage da han ikke hade funden nogen penge. Nogen steder han sad under et træ og græde svaget det var så svaget, at Yukii heller ikke ville kunne høre det hans stemme var svække. Af manglen på med og drikke han hade en lille kop så han kunne får noget, vand fra sprigevandet som var dejlig forfrisken

Yukii kiggede rundt hun kunne ikke hører noget, ikke nogen der græd men hun følte noget, et menneske. Yukii kiggede rundt hendes blik faldt på en lille dreng det var ham der græd. Hun rejste sig op fra kanten af springvandet og gik hen imod ham, da hun så nåede hen til ham satte hun sig ned på knæ og kiggede på ham"Er du okay"spurgte hun venligt og bekymret han så ud til at være 6,7 år et barn et der så ud til at være trist. Hun undrede sig meget over det og håbede hun kunne hjælpe ham. Yukii satte sig ned foran ham og ventede på han ville kigge op på hende"Jeg hedder Yukii jeg er en halvdæmon men gør dig ikke noget"smillede hun trøstende og håbede han ville se på hende og tale med hende. Hun havde glemt hun havde kaninen i hendes favn og den snuste lidt til ham, og Yukii tog den til sig måske kunne han ikke lig at kaninen gjorde det.

Luten så på hende. Han var ikke bange for hende " jeg er okey en smule sluten ellers okey Kannin " sagde Luten, og så den han elsker dyr og ville godt holde den lidt. Han så ret svække ud i der hans rejste sig op og gik hen til springvandet og tog noget, Af dens vand og drak det han hade dt ikke godt hans krop ryste. Og var meget tynd og han hade være syg i nogen dage nu, og ingen tog sig af det over hovedt at han var syg og svække reget alle ander en fjer

Yukii kiggede på ham hun rækte en hånd frem mod ham"Hvad hedder du"spurgte hun venligt, og kiggede på ham hun kunne godt se han rystede og blev bekymret men hørte så det han sagde med sulten"Jeg ved hvor der er mad henne"sagde hun smillende til ham. Hun rækte kaninen hen til ham"Du må gerne holde den der er mange kaniner ved parken"sagde hun og gav ham et venligt stort smil. "Jeg vil genre hjælpe dig hvis du vil have det"sagde hun og lod sit blik være på ham han så ud til at have det dårligt. Hun kom så i tanke om noget"Var det dig der græd før"spurget hun undren. Yukii studerede ham lidt mere og så hans krop ryste lidt hun var blevet bekymret og ønskede at hjælpe ham, hun følte at hun blev nød til det.

" jeg er heder Luten. og jeg er meget sulten " sagde han igen og satte kanine ned igen og så på hende, da hun spurte om det var ham som græde lige før så nikke han svaget. Han gik rundt og valke ret meget da han ikke hade det godt, det var 3 måde at se det på 1 hans gang hvordan han bevæge sig og 2. Hans måde at snakke på også og 3 var at hans øjen var sløgeret og blanke

Yukii kiggede på ham og rettede sig op og gik hen til Luten og samlede ham op på hendes ryg"Nu skal vi finde noget mad du kan få"sagde hun smillende, og gik hen imod parkens ene ude kiosk der lå på hjørnet"Der er en kiosk derover skal vi ikke gå derhen"spurgte hun venligt og med et smil, hun håbede ikke det gjorde noget at hun havde Luten på hendes rygn hun ville ikke lade ham gå når han havde det sådan, og heldigvis vejede han ikke noget han var meget let. Hun ville hjælpe ham uanset hvad"Hvorfor græd du Luten"spurgte hun nysgerrigt og undren. Han så også lidt trist ud, så der måtre være noget han havde grædt over. Hun lod et blik falde tilbage på kaninen mens hun gik og kiggede frem mod kiosken der gik ikke lang tid før de stod foran den.

" jeg her ingen familie. Som kan tag sig af mig når jeg ar syg eller han søger for at jeg får mad, være dag jeg midste mine færlder for 3 år siden i en ulykke og jeg har. vandet hele vejen fra min gammel hjem og her til byen jeg ledet efter, min kusien og tante som skulle bor her i byen et sted men hvem de er og hvordan. De se ud ved jeg ikke jeg huske dem ikke rigtig de forlode familien kort, efter mi n 2 års fødelsdag me jeg ved de skal være her i Terre et sted. Men ved bare ikke hvor " sadge Luten og lag hoved på hendes skulder, ind længe hade han midste bevistheden af mangle på mad og drikke.

Yukii aede ham kort over hovedet mens hun kiggede trist på ham"Det er jo frygtelig stakkels dig"sagde hun og forstod ham godt, hun forstod godt hvorfor han var trist det var frygtelig at sådan noget kunne ske, selvom kendte hun godt til det med at miste familie. Men det ville hun ikke sige noget om nu, for nu handlede det om Luten"Jeg håber du finder dem, jeg hjælper gerne"sagde hun smillende, og stod nu foran kiosken hun gik derind med Luten på ryggen"Hvad har du lyst til"spurgte hun og så rundt hun var villig til at give ham det han ville have at spise, det kostede ikke ngoet for det var billigt det der var i kiosken. Hun pustede kort lidt luft mod hans hoved"Du må ikke besvime hold ud Luten jeg skal nok hjælpe dig"smillede hun og gik ldit rundt ind ei kioske.

Luten vånge en smule op. Men det var ikke ret meget hans var for udmatte og træt til at holde sig vånge, han tog nogen ting ned af hylern som han geren ville har. Da han kune spiste sunde ting og ike ret meget slik det kunne han slet ikke tåle for meget af, da han kunne end med at gå amok på noget eller nogen. Og det ville han ikke han lag det i kurven de hade med sig rundt, han kunne mærke nu kneb det med kræfteren og han lag atte hovedt på hendes skulder. og lukke øjnen i han sukke svaget og blive helt stille

Yukii gik hen til skrænken for at betale og kiggede kort på Luten hun pustede noget kold luft på ham"Luten vågn op hold ud lidt endnu!"sagde hun lidt højt og skyndte sig at købe det han ville hae, derefte rgik hun ud ad døren og kiggede over skulderen til ham"Luten"spurgte hun og gik hen til parken hvor hun satte posen med tingene ned under et træ. Yukii havde også købt noget koldt vand hvis han ville have noget, eller hvis han ville have noget koldt på hans pande. Nu var hun meget bekymret for ham, han måtte ikke besvime hun vidste ikkre hvad hun skulle gøre"Lyten vågn op"sagde hun og pustede lidt mere kold luft på ham.

Luten åben svaget øjnen igen. Han var så svaget at hans næsten ikke kunne hold esig vågen mere, hans så på tingen og ville godt spise noget af det nu da hans mave rummel. Meget højt han hade ikke spiste i 3 dage nu og hade være syg i en uge, med feber og opkast han sad stille og kunne næsten ikke rør sig ud af stedet


(skal i seng svar i morgen)

Yukii satte sig ham ned på jorden og tog posen hen forna ham"Kan du spise noget"spurgte hun undren g venligt. Yukii smillede lidt bekymret til ham hun ville så genre hjælpeham med at få det bedre. Uanset hvad der skulle ske. Hn kiggede på de få kaniner der snuste lidt rundt ved dem, og så kiggede hun på Luten igen""Bare sig til hvis der er noget jeg kan gøre Luten"sagde hun og satte sig overfor ham på græsset. Hun var glad for hun så han sad og græd da hun mødte ham ellers havd ehun aldrig kunne hjælpe ham som hun nu, hun havde mad til ham, og drikke så han ikke ville sultne eller mangle tørst.

//Helt iorden^^//

Luten spiste og drak rigtig godt. Han så meget træt og syg ud sådan som han sad efter han hade spist, længen hans sig ind i mod et træ og lukke øjnen han faldt langesomt i søven. D a han vaer så træt af han ikke holde sig vågen mere han gabet svaget, og fladt nu helst i søven han trak vejet svaget og stille

Yukii kiggede på ham mens hun smillede lidt af at han faldt i søvn, og sov tungt og roligt. Hun kiggede på kaninen ved hende der snuste lidt til Luten og lidt til hende hun samlede den så op i hendes favn og aede den over hovedet lidt. HUn var glad for han sov roligt men han så stadig syg ug, måske lidt bleg men hun havde lovet sig selv at hun ville passe på ham til han fik det bedre, hun kiggede lidt hen på posen med alle tingene i, og tog en vand flaske frem mens hun tog en tår af det, og lagde den ned i posen bagefter. Hun nynnede en smule og kiggede på Luten. Mon han drømte noget godt, eller noget dårligt.

Luten lå helt roliget. Men drømte ikke roliget det var voldesomt det han drømte lige nu med et så begyndte han at vride og vende sog i søven i mens tåren trille ned af hans. Kinder han hade febe og den steg helt vildt i mens han sov, han rulle rundt det var som om nogen hade fat i ham i hans drøm ellers rette mararidt. Han rulde rundt og slog hovedt ind i træet så et sår kom frem meget hurtig, det sveg og blødte svaget fra såret i hans pande

Yukii kunne lugte blod men ville ikke lade sig påvirke af det, hun tog ham op i hendes favn mlidt mens hun aede ham over håret og fandt ldit vand frem så hun kunne rense hans pande. Det måtre gøre ond på ham, men han sov ikke godt så måske havde han mærket det. "Luten jeg er her hos dig rolig"sagde hun for at gøre ham tryg, hun gik ingen steder hun ville være her ved ham for at passe på ham."Du skal ikke sove uroligt hvad gør dig urolig"sagde hun stille og undrede sig lidt over det. Marridt kunne det godt være. Det så ud til at være marridt han havde, hun fik vasket blodet væk og fik sat et plaster på hans pande.

Luten faldt atte til ro. Han sov mere rolige nu end før han lag hovedt ind til hende og faldt så helt til ro igen, selv om han stadig hade mararidt men det var ved at forsvinde. Sammen med de sidset minde fra hans barndom ind længe ville han ikke kunne huskle, sin barndom mere og ville aldrig huske den igen