En rutsjebane uden skrig (Lilly)

S/ Forlystelsesparken
V/ overskyet, skumring
T/ solnedgang
D/ den 5 oktober

'gå ikke ud i skoven på denne tid' siger de. 'Gå ikke væk fra stigerne' siger de. De siger det til deres børn. Advarer dem om en fare som kun eksistere i deres eget lille hoved, som er fyldt med alskens paranoya og fordomme om det ukendte. Disse formaninger om det ukendte virker altid så harmløst indtil man er den der bliver frygtet. Den der får et navn uden at ville det.. men så igen. Ingen er hel uden et navn, og havde byboerene ikke begyndt at skabe de historier, så ville navnet Slender aldrig været kommet til magt. The Slender man.. den slanke mand.. det var hvad de kaldte ham. Han æder børn og fanger dem med sine lange trælignende arme.
Havde de nogensinde set ham gøre det? Nej... de troede det blot da drengen forsvandt.. Lille Henry McGoerge.. De ledte aldrig i kløften gjorde de vel? Nej.
............
Den lange sortklædte skabning sad blandt træerne og lod sig falde i et. Slender. Trods hans mærkelige trælignende facon, havde han et menneskes propertioner.. det vil sige.. nogen af dem. Han havde arme. Han havde ben, men han havde også en mangel. Han var ansigtsløs. Hvor der før var en smilende mund og blinkende øjne, var der en glat hvid flade. Det var en af grundene til de frygtede ham. Han var usynlig for dem.

Lilly tog lange dunkle skridt. Hun stod uden for den gamle forlystelses park... Hun lod blikket glide rundt over den store port der ind til. Hun lod sig langsomt puffe den op. Der var ødet, ingen mennesker, ingen skrig. Hun smilede kort og lukkede så øjnene og så et syn. Et nyt syn, men hvad så hun mon? Hun gik lange skridt ind i forlystelsesparken. Hun kiggede pludselig op på himlen.. Den var smuk men stadig grå og overskyet, og dystrest. Hun lod langsomt hendes øjne kigge rundt. Hun så på et gammelt musik anlæg. Hun listede hen til det, og lod sin finger køre over det. Hun fik det til at spille. En god gammel sang kom på. Hun lagde hendes taske ned og begyndte at danse. Hendes bevægelser, var smukke og yndefulde.

Slender løftede sin nakke idet en lyd rungede igennem luften ved ham. Han hørte det ikke direkte.. han havde jo ingen fysisk hørelse vel? Det var luften der var hans hørelse.. hans sind lå i hans omgivelser. Han rejste sig op, så lang og mager han var... og ranglet som bare pokker. Han begyndte at tage lange langsomme skridt imod lyden af musik.
Musik havde han hørt før.. en lille spilledåse. en af børnenes..
Han stoppede op blandt nogle træer og kiggede på den dansende pige.. eller.. han så ikke på hende. Han kunne ikke se. Himlen så for ham og træerne. Naturen var hans kikkertglas.

Hun dansede rundt og smilede. Hun plejede at danse inde på teateret. Hun smilede, og dansede rundt. Hun elskede at danse, men ikke foran andre. Hun sukkede kort før hun stoppede blidt. Hun kunne ikke bare leve sig ind i danse verdenen. Hun smilede kort, og sukkede blidt, mens hun smilede. Hun gik hen til musikanlægget hun slukkede musikken og satte sig ved et springvand. Hun sukkede kort og smilede. Hun så sig omkring. Hun kiggede hen på en skikkelse som stod i nærheden. Hun løftede let hendes hånd og vinkede kort til skikkelsen. Hun smilede varmt.

Slender vippede hovedet på siden og tippede det i en uforstående holdning. Hun vinkede til ham? Han stod der i en tid. Havde hun overhovedet set ordenligt på ham? Det kunne hun ikke have? Forhåbenligt.. Slender blev dog stående, som var han ikke andet end et mørkt dødt træ, som hans krop godt kunne komme til at ligne. Hvis det ikke var for den snehvide hud der dækkede hans glatte hoved og lange krogede fingre.
Han holdt sig ligeså i mørket.. han ville ikke gøre hende bange..

Hun vidste hvad han var, og at han ikke havde et ansigt. Men hun var ikke bange.. Hvorfor skulle hun være bange. Hun smilede kort og rejste sig. Hun gik små skridt hen mod ham.. Hun smilede og kiggede på hans bare ansigt. Det var smukt, selvom det bare var helt hvidt. "Lilly" prestetrede hun sig. Hun kiggede på ham der hvor hans øjne skulle være. Hun smilede forsigtigt.,

Slender hævede sig en smule af uforståelse da hun pludselig var gået hen til ham. Han betragtede hende i en tid.. En animagus. en af naturens ører.. Hun ville nok være i stand til at høre ham tale eller hvad? Trods hans holdning, virkede han mere eller mindre benløs. Han kunne strække sig som han ville og hans fingre lod også til at skifte længde i ny og næ. Han lavede en bevægelse der mindede om et nik til hende.
Vinden begyndte at høres i trætoppene hvor de derefter dannede hvislende ord, som kom det slet ikke fra ham. "Slender.. kaldes jeg..." sagde han og betragtede hende uden øjne.

//du kender til The Slender man? o.O//

Hun betragtede ham kort.. "Dit rigtige b´navn? Hvad er det?" spurte hun stille og strøg lidt hår væk. hun kiggede ham ind i hans `usyndelige øjne´. Hun smilede kort og betragtede ham kort. mens hun smilede betragtede hun hans hvide ansigt. Hun åbnede hendes øjne helt. Hun fik et syn.. ET øje var der, et ganske almindeligt øje. Men hvofor? Hun åbnede dem kort, men lukkede dem lige for at få billedet ud af hovedet. Bagefter åbnede hun dem igen.

//Lidt xD

//Kewl :D Troede jeg var den eneste (host dansker) men må logge. Kæresten vil ha commeren -.-'

// Helt okay :P Ses! xD