Wrong... woman?

"jeg er meget ked af det, men jeg er sikker på at de har fået fat på den forkerte pige.." sagde Annabel i et roligt toneleje, måske for roligt, da hun lige var blevet anholdt. Men hvad skulle man gøre? Hun havde begået en forbrydelse, og havde været så uheldig, at politiet havde været i nærheden af, da det var sket. Nemlig dræbet af en 45 årig mand, ved navn, hvad havde de sagt han hed igen? "jeg er meget ked af det mine herre, men jeg kendte ikke en gang, denne hr, hvad kaldt i ham igen?" irritationen var tydelig at sporer i politimesterens øjne, som havde sat hende i et af forhørs rummene, og blev ved med at fable op omkring, at de vidste det var hende, og at hun havde gjort det. Virkelig, blev de ikke klogere? De burde da vide, at vampyrer eksisterede ind til nu, eller måske vendte de bare de blinde øje til? Det var ikke rigtig til at vide mere, i denne by. Men så igen, hun var lige flyttet der i dette guds forladte sted. Hun kunne nu egentlig ret godt lide det her, så meget kaos, så dejlig meget kaos. "Oh undskyld, jeg fik ikke helt fat i det du sagde.. hr.. Må jeg være så ubehøvlet og spørger hvad de i grunden hedder?" kom der sukkersødt fra den seksten årig udseende pige. Dette skulle da blive så let, så let. Bare det at han allerede begyndte at stamme, vidste hvor lidt selvbeherskelse han havde over sine egne homoner. Som hun altid sagde, og altid ville sige, mennesker, mere ynkelig kunne det jo ikke blive. "Jamen dav Jerry, kunne det være en mulighed at få disse, tingester af mine håndled" hun bevægede hendes hænder lidt op og ned, eftersom at de stadig var lænket sammen, og ville det derfor gøre det svære at flygte med hendes evne, end hvis det havde været frie hænder. Hun sukkede dog irriteret, da manden så ud til at finde tilbage til sine sanser, og størmede ud af døren. "Suk, ynkeligt."

Dean sad på en stol, han sad ret så dårligt og han kiggede irriteret overpå politimanden der sad og skrev på nogle papire:"Hør nu her..." sagde Dean men politi manden gjorde bare tegn til at han skulle være stille. Deans jakke var ved at være våd og han vidste ikke helt hvad han skulle sige til situationen, han havde jo ikke engang gjort noget, den eneste grund til han sad på den latterlige sorte stol var at der var vrøvl med hans inrejse papire. Han var netop flyttet til landet og man skulle åbenbart lave alt muligt papir arbejde for sådan at flytte og det havde Dean ikke lige været frisk nok til at få lavet:"Er du komplet dum? jeg er ordblind... Jeg er døv.. jeg er blind.. Jeg kan ikke skrive! Kan jeg gå nu?" sagde Dean flabet, det lå til ham, han kunne ikke helt gøre for det, men det var bare noget der af og til fløj ud af ham, han va rikke så god til at være høffelig. Politimanden tog ikke hans flabede kommentar særligt pænt og begyndte at fable om at han skulle passe på og at han havde været i politiet i mange år, som om Dean ikke var ligeglad. Politimanden førte Dean ud i noget der lignede et venteværelse hvor han skulle sidde og vente på at papir arbejdet ville blive ordnet. Derudover sparkede han til en stol der væltede og han slog en enkelt gang ind imod væggen, hvor var det dog latterligt.

Da en ung politi betjent blev lukket ind, vente hun langsomt de katte grønne øjne, og lagde hoved en smugle på skrå, med et charmerende smil på læberne, "gode herre, ville du være sød at lade mig ud af disse lænker.." dog måtte hun skuffet opgive, da politibetjenten bare greb fat omkring hendes arm, og skubbede hende ind i et rum, hvor at en anden dreng var, som bankede foden ind en stol, og smadrede hånden ind i væggen. Oh gud, skulle hun virkelig være i selskab med sådan en? Desuden var hun stadig sulten, og duften af engel spredte sig ind i hendes næsebor. Et stille smil dannede sig hen over de rosen røde læber, inden at hun vente sig imod døren som blev knaldet lige i hoved på hende "Idioter" brummede hun, hvor efter hendes skridt langsomt gik hen, og hæv stolen op og satte sig elegant i den, med det ene ben over kors. øjnene gled langsomt hen og betragtede den anden som var i rummet med hende, han virkede ikke særlig tilfreds, men så igen, hvem ville være glad for at være indespæret i sådan et irriterende venterum? Hun selv havde små rum, og havde det med at blive mere eller mindre klaustrofobisk, hvis hun skulle sidde alt for længe. Hendes fader havde altid prøvet at vende hende af med denne følelse, men ligeledes havde intet hjulpet, kun med tiden havde hun langsomt vendt sig til idéen. Som normalle mennesker, burde hun vel have sagt hej til ham, men nu var hun jo ikke normal, og det med at præsentere sig selv, for en som ikke en gang var vampyr, og tydeligvis en forbryder, ja okay, han havde ingen håndjern på, og det havde hun, men stadig, hun var en stor misforståelse, hun havde bare været et sted på det forkerte tidspunkt. Hun brummede lige så stille, og rystede stille på hoved, af skuffelse over menneskeheden, aldrig blev de klogere.

Dean vendte sig langsomt rundt da han hørte en dør gå op og han så en pige komme ind i rummet til ham, han hævede let det ene øjnbryn, han kunne ikke genkende hende og ikek at det kom som nogen overraskelse, eller ... JO det gjorde det måske først, men kun indtil han kom i tanke om hvor han var, hjemme i London kendt ehan jo nærmest alle kriminelle, han smilede let over sig selv, alle kriminelle hjemme i London, der var jo ikke noget hjemme i London mere, London var ikke hans hjem Frankrig var hans nye hjem og her var han nødt til at være og bo, han var egentligt også positivt overrasket over hvorfor han var fængslet, det var første gang det hverken var for vold eller stoffer, men bare en misforståelse, det var jo nærmest helt latterligt, ifølge ham var det latterligt.
Han satte sig på en af stolene derinde og kørte en hånd imellem det sorte hår der sat ret så uglet:"Fedt, selvskab" sagde han ironisk, han var bare sådan af person, det var ikke alle der kunne lide ham, langt fra, fordi han var skarp, egoistisk og bare mærkelig, sådan havde de fleste det ihvertfald.
Dean kiggede op på hende, hun var da egentligt en ganske køn pige, hvad mon hun lavede her:"Nå hvad har du så lavet?" sagde han en smule provokeret, hun så ret så anderledes ud end mange af de typer han havde sat sammen med i de forskellige fængsels rum.

Hun drejede langsomt hoved, og betragede ham køligt med de grønne øjne, som enden kunne virke munter og glade, men lige nu, så det mere ud som om, at de kunne bore sig ind i sjælen på en. Mest fordi hun var så irriteret, og mildest talt virkelig pissed. Aldrig havde hun været ude for så en ringe behandling, og at være spærret inde med sådan en, uinteressant person, gjorde bestemt ikke hendes dag bedre. På ingen måder. Det lange sorte hår, lagde sig bølgende ned af skuldrene, og stolens ryglæn, da hun vente hoved tilbage mod døren, for at vente på at den blev åbnet; Hvilket desværre ikke så ud som om, at det ville ske lige med det samme.
Det blev hellere ikke meget bedre af, da skabningen begyndte at tale til hende, måske meget ondt, at kalde det, en skabning. Men som sagt, man måtte bære over med hende, meget dårlig dag.. for ikke at nævne den værste dag i hele hendes liv? Hun formåede dog at tie stille, da hans flabede kommentar kom på banen:Fedt, selvskab. Det kunne ikke slå hende ud, men da han begyndte at spørger ind til, hvad hun lavede her, vente hun irriteret hoved, og stirrede direkte mod ham.
"Undskyld mig, mister.. whats your name. Men det så du mig snakke til dig? og jeg er slet ikke sikker på, at du vil vide hvad jeg laver her, og hvorfor jeg er blevet arresteret, så hvorfor ikke beholde snude for dig selv, inden at du mister den, det ville måske være et meget klogt valg, hvis du spørger mig." øjnene blev atter stift rettet imod døren, og ventede på hvert minut, at døren ville blive åbnet og sagt at nu kunne hun gå, for de her håndjern var begyndt at gnave, og hun ville gerne komme ud af dette hul, uden at dræbe nogen, eller bruge hendes kræfter, så at der faktisk blev fattet mistanke omkring, hvem hun var, og hvad hun kunne gøre. Hun var jo stadig ikke særlig kendt ved dette sted, og hendes bror havde aldrig advaret hende omkring, at hun kunne ende med at blive arresteret. Dette var jo bare great, virkelig.. great.

Dean sagde ikke noget med kørte igen en hånd igennem sit uglende hår, han var så træt af det hele, han var flyttet til Frankrig for at starte på en frisk men nu sad han her igen, han hadede fængsler, de 3 mdr han havde haft i fængslet hjemme i London havde været de værste måneder i hans liv, men hvad han ikke havde forventet var at det var værre at komme ud igen, derfor va rhan flyttet og nu sad han alligevel her på en politi station. Mel ville være skuffet over ham hvis hun vidste det også selvom det absolut ikke havde noget med det at gøre, altså det var jo ikke pga. stoffer eller tyverier, han var her kun pga. papirende og han anede ikke hvad han skulle stille.
Han kiggede op på hende da hun talte, gad vide hvorfor hun var her, hun var da en ganske pæn pige, men efter at have boet i det miljø i england blev man af og til overrasket over hvilke typer der faktisk var kriminelle. Han kiggede igen kort ned i jorden, måske han bare skulle tie stille, hvis hun var i det miljø skulle han nok holde sig væk, også alligevel så savnede han de, stoffer og byture - han kunne ikke lade være med at savne det inderst inde, det liv var egentligt okay, det var sjovt og spændene, ihvertfald bedre end nu hvor han ingen kendte.
"Og hvorfor snakker du så vildt meget?" sagde Dean en smule irriteret og tog sig til hovedet, han kunne slet ikke huske de mange ting hun sagde, sætninger blev for mange og gav nærmest genlyd i hans hoved."men jeg heddr Dean" sagde han:"Og tro mig, du kan ikke overraske mig" sagde han og lænede hovedet tilbage imod muren imens han kort lukkede øjnene.

hun kiggede lettere forbløffet over på ham, hvor efter et smil langsomt bredte sig hen over de blege rosen røde læber, der var en anelse fyldige. Dette var da noget af en knægt, som virkelig ture sig fra sig, for det meste fandt hun det flæbet og direkte irriterende, men han var nu meget okay, hvis man tænkte over hvilken situation de var i.
Eller, han var i, hun kunne komme ud af dette hul, så hurtigt hun ville, men den eneste grund der holde hende tilbage, var at hun ikke ville skabe unødig opmærksomhed, og hvis hun flygtede fra denne politistation ville hun bare blive eftersøgt, og hun havde ikke lige frem brug for en pris over hoved, det ville hendes broder bestemt ikke være særlig glad for, det var hun da helt sikker på.
"Mit navn er Annabel, Annabel Chimera.." kom der stille og hun løftede det ene øjenbryn da han sagde, at intet kunne overraske ham mere "jeg er taget ind, fordi at jeg åbenbart har dræbt en mand.. Og måske har jeg også" grinede hun, så man kunne se de drabelige hugtænder som hun besad. Efter noget tid blev hun dog træt af at sidde ned, og rejste sig langsomt op, med hænderne hængende foran, da hun ikke havde nogen anden mulighed for at rykke på dem, "Irriterende håndjern" mumlede hun stille, og gik hen til døren, som hun bankede på "Hvad, sker der snart noget!? Eller har i tænkt jer at holde mig fanget her resten af natten?" hvor på der blev svaret at hun hellere måtte få fat i en advokat "jeg har ikke brug for en, fjolser, jeg har ikke gjort noget"
Hun plantede sig ned på stolen atter med et suk, dette var dybt latterligt, og hvornår fik hun lov til at ringe til en? Det var jo tydeligt at hun i grunden ikke kunne ringe til hendes bror, men hvem skulle hun så ringe til? Arg, krise. "hvad er du selv lukket inde for?" spurgte hun efter noget tid, og lod de grønne øjne, hvile over på hendes 'værelses kammerat', kunne man vel kalde det. Et stille smil dannede sig hen over læberne. Selvom hun kunne virke irriterende, var hun meget venligt indstillet for en vampyr at være.

Dean kiggede en smule chokeret på hende, han havde aldrig været så glad for vampyre, ikke fordi der var noget galt med dem, det var ikke deres race han havde noget imod, det var mere det faktum at alle dem han havde kendt havde været røvhuller, han havde endda haft en flirt med en vampyr engang, det var ret specielt men Dean elskede jo personen, så var alt andet vel ligemeget, også selvom Vampyr lå ret langt fra engel som han jo var, men han havde jo altid lært af sig selv ikke at dømme folk på hvad eller hvem de var.
Han smilede da hun sagde sit navn og blev en smule chokeret over hendes anholdelse:"ja for en gangs skyld så er det ikke noget alvorligt, bare noget papir arbejde" agde han med et smil:"Jeg har et par domme bag mig så de er gode til bare at beholde mig herinde for at tjekke op" sagde han irriteret og spyttede på gulvet, som om det ragede ham hvordan deres gulv havde det, der var sikkert også mange der gjorde det samme::"Så nu skal jeg sidde her indtil de har taget sig sammen til fucking at.. gøre noget" sagde han med et lille smil. BDean kiggede op på hende, hun var da egentligt ganske køn af en vampyr at være, normalt var de ikke lige noget for ham, men hun var da køn. Han måtte jo indrømme at han kiggede på de ydre når han snakkede med folk, det va rnok bare en dårlig vane han havde, han var egocenteret, det havde han altid fået at vide og måske det var derfor han også altid kiggede på hvordan folk han snakkede med så ud:"Har du så gjort det?" sagde han med et flabet smil og lænede sig let frem, han var egentligt ligeglad, godt nok havde han ikke slået nogen ihjel men han havde gjort så meget andet mærkeligt, han kunne jo ikke slå folk ihjel, eller jo han kunne godt, men som en af Gud's sendebud var det måske ikke lige det man skulle gøre hvis man ville have en plads i Paradis, på den anden side kunne det jo snart være ligemeget, Dean havde lavet så meget lort i sit liv at Gud sikkert havde glemt ham og snart lod ham blive en falden engel.

"aha" mumlede hun stille, mens at hun var mere koncenteret omkring, hvordan hun skulle komme ud af dette, dette hell hole. Fordi hun havde ikke tænkt sig at blive siddende et minut mere, hvis de virkelig skulle være så idiotiske at holde en vampyr indespæret. Så skulle hun nok vise dem hvilke konsekvenser der ville komme ud af det. Hun betragtede lidt det hele, og vuderede hvor stor rummet var, og hvor meget energi hun skulle regne med at bruge på at udøve dette nummer, ikke fordi at det gjorde hende så meget, hun havde haft så længe til at øve på disse gaver som var blevet hende givet.
Hun lukkede øjnene, og tog en dyb indånding "Nu har jeg ikke tænkt mig at blive her længere" brummede hun irriteret, og hviskede svagt nogle old gamle ord, nogle, som ikke længere var et sprog man kendte til, eller talte. Langsomt trak skyggerne sig væk fra stole, væk fra væggende, ja selv Dean's skygge forsvandt, og smeltede sammen med alle de skygger som langsomt trængte rundt omkring Annabel, og til sidst forsvandt hun selv. Efter nogle sekunder dukkede hun op uden fra skyggerne, med hendes hånd jern i den ene hånd. "meget bedre. Mumlede hun stille, og kiggede over på Dean med et stille smil, inden at skyggerne spredte sig i hele rummet, og fordoblede sig selv så man til sidst ikke kunne se en hånd for sig.
Med et hurtigt træk greb hun fat omkring Deans kæbe, og lænede sig så tæt på, at hendes mund var få millimeter fra hans, hun havde ingen intentioner omkring at slå denne engel ihjel "skrig min ven, skrig og jeg hjælper dig med at komme ud af dette kammer" mumlede hun, og sendte en tung ånde imod hans hoved, den havde ikke så stor en forførende effekt mod magiske væsner som engle, men på mennesker kunne hun få selv den mest hårdføre mand til at falde hende i armene, bare for at være sammen med hende. De katte grønne øjne som hun besad, funklede i mørket, mens hun ventede på hvad han havde tænkt sig at gøre. Selve hendes plan, var at han skulle skrige, i håb om at politi folkende, ville skynde sig ind i rummet i den tro at hun var ved at slå ham ihjel. Og der ville fælden klappe.

Dean kiggede en smule irriteret på hende:"Nå så du vil gerne ud? jeg havde ellers tænkt mig at blive hængende hele dagen, der er jo gratis mad ved du nok" sagde han sarkastisk og kiggede overpå hende, han hadede at sidde inde, han havde lige for få måneder siden afsonet 3mdr og nu mente han bestemt ikke at han også skulle sidde i et latterligt venteværelse med en halvsur trunte. Han kiggede en smule undrende da hun pludseligt forsvandt, han kendte godt til magi, mørk magi, alt det der. Men han blev alligevel en smule nervøs hver gang han så det. Han kunne mærke ryggen begyndte at klø og hans vinger fik lyst til atkigge frem, det gjorde de helt af sig selv når han pludseligt fik fornemmelsen af at der var fare på fære. Da hun kom tilbage igen sukkede dybt imens han tog en smøg frem fra sine gemmer, han ville skide på om man måtte ryge, det måtte man sikker ikke, men som om det rørte ham. Han tændte den hurtigt og kunne mærke hvordan han blev en smule rolig og han kiggede nu igen over på hende."Vil du have en?" sagde han og glemte let om pakken med smøger, det kunne vlære hun så også ville faldt lidt til ro, der var nu intet som en god smøg til lige at få nerverne lidt på plads, ihvertfald ikke ifølge Dean, det var en af livets små lyspunkter. Lige udover sex og byture, så var smøger noget han nød yderst meget.
Dean fik ikke tænkt ret meget før han mærkede en pressende fornemmelse mod sin hals:"Desværre skatter, jeg er ikke en skriger" sagde han en smule irriteret og mærkede igen sine vinger der fik lyst til at kigge frem. Han var ikke bange for hende, han havde intet at tabe, også alligevel vidste han godt at man ikke skulle bide skeer med dens slags væsner. Han kunne mærke flere flabede ord og sætninger dukke op i sit hoved men for nu valgte han ikke at sige mere.

"det var synd, nu troede jeg lige jeg havde en jeg kunne lege med" sagde hun stille, som en svag hvisken mens at hendes øjne langsomt gled ned af hans ansigt "Så må jeg jo bare klare det selv, også kan du få lov til at blive her inde.." hun slap hurtigt hans strube og gled tilbage i skyggerne, hvor at hun lukkede øjnene, og begyndte at skrige, næsten så man skulle tro at ens trommehinder ville springs.
Men det hjalp, hendes plan virkede faktisk, da døren ind til venteværelset, eller skulle man kalde det en celle i stedet? Blev åbnet i al hast "Hvad sker der her inde." i det at politimesteren sagde det, skød hun med sin skygge imod ham, og greb hans strube "Well, det der sker, når man bure vampyrer inde" hvæsede hun, og brækkede i alt lethed hans nakke. Skyggerne forsvandt lige så hurtigt som de var kommet.
Hun bukkede sig let hen over manden hun lige havde dræbt, og vidste inde i sig selv, at hun burde have ondt af den stakkelses mand, da han sikkert havde børn, og en kone der nu havde mistet en mand, og en fader. Men et eller andet sted, kunne hun bare ikke finde nogen sympati overhoved.
I stedet dannede sig et smil hen over hendes læber, inden hun rejste sig op, og undrede sig over, hvor resten af politimændende blev af.
Derefter vente hun sig imod den celle hun havde siddet indespæret i, og betragtede Dean "Nå, ville du ud, eller blive her inde og ryge den fede?" spurte hun, i et mere moderne toneleje, end hvad hun var vant til.
Det ene øjenbryn løftede sig stille i højre side, mens at hun ventede på hvad han ville..

Dean dækkede sine øre da hun skreg, en lyd der gik helt ind i hans hoved og en lyd der næsten gjorde han fik lyst til at kaste hovedet ned i gulvet. Da hun stoppede og betjenten kom ind nåede Dean næsten ikke at reagere før han lå død på jorden:"Er du helt syg i potten!" sagde han med en råben og rejste sig op, han mærkede sine vinger lave hul i hans jakke da de spredte sig. De va rhøjere end han selv var, var store, flotte og hvide. Han så ikek ret engle agtig ud og han havde også altid selv ment at han var en af de dårligste engle der fandtes, men alligevel kunne han ikke andet end stå imod når noget som dette skete. Mange ting var han på, stoffer, uafhængig og tilfældig sex, slåskampe og drukture der gik galt, men mord... Det var ikke noget han var glad for og det var ikke noget han ville stå til regnskab for. Alligevel kunne han ikke lade være med at føle sig fristet af at tage med hende ud af fængslet. Han bøjede sig ned foran den døde mand og lod sin hånd hvile på hans hoved, en lille lystråle gik igennem mandens hoved, den kom fra Deans hånd. Der gik ikke mange sekunder før lysstrålen forsvandt, Dean skulle bare sikre sig han var taget i Guds hænder. Da Dean rejste sig gik han foran pigen ud:"Så er jeg klar" sagde han med et flabet smil og foldede sine vinger ind igen imens han gik:"Typisk vampyre" mumlde han for sig selv, de var da også kun en smule bedre en varulve, men ikke meget. Han havde faktisk en del vampyr venner, de var både kønne og sexede mange gange, havde en sej udstråling og en personlighed Dean gik i spænd med, men der var dog ting han valgte at lukke øjnene for.