At forhindre en genopståelse af en glemt hersker :: Etricus,

Tid : 23:17

vejr : Varmt og fugtigt vejr, månen er fremme og gør alt mere skummelt

sted : nær en af indgangene ind til bjergets indre...

Omgivelser : ingen at se eller høre.


Vis man havde fulgt efter Kajika tidligere havde man kunnet høre hun snakkede med en, hun havde store bekymringer om hvorvidt nogen prøvede at finde en vis gap mellem himmel og helved, hvor flere verdener støder sammen årligt og skaber en slags ny rum hvor vis man har det rette kan man få folk der døde tilbage iføre dem en ny krop via et blods ritual eller ofre en anden krop liv og sjæl til denne verden som at personen i kroppen skal være levende og ende i verden i stedet for den man trækker ud.
Kajika så på kortet og sagde"Hm gad vide om dette er det rette sted jeg tvivler nu" hun så på grottens indgang men gik så videre og videre, så vidt hun huskede var der varme kilder her inde og virkelig smukke planter der skød forskelligt op her og der, som en frodig skov dog uden de klamme kryp dyr og skadedyr?.
Hun gøs let mens hun gik der iført sine stramme sorte jeans og en hvid trøje der gik med ærmerne ned halvt over hendes håndryg og så gik selveste trøjens øverste direkte over hendes bryst, så overarmene og skuldrene var blottet.
Hun kiggede stille rundt og havde en sort skuldre taske over ryggen med få sten i af beskyttende energi der skulle lukke alt aktivitet vis der var noget i dette bjerg?. *barishan og Lazarus måtte være kommet ud fra dette bjerg måske ikke lige her men dette bjerg med sikkerhed* hun havde en hvid speciel sten i en halskæde af almindelig sort snor i det den ville pege hen af mod det sted porten skulle være"årh fedt.. blade.." hun gik let igennem dem og så rundt mens hun endte med at gå et frodigt sted"Wauw.. det som en regnskov her inde undtagen der sten under den??, nårh men jeg skulle snart være der.."

Han knælede og rørte kort ved jorden, mens han snusede stille, og lyttede koncentreret.
Han var sikker på at det var hende... meget belejligt.
Etricus rejste sig op og begyndte næsten fuldstændig lydløst at løbe. Han holdt øjnene på jorden og fulgte hendes spor så godt som havde han været en ulv på jagt.
Hun havde påstået at hun ikke ville tillade hans mission at blive fuldført... men alligevel.
Etricus vidste at hun havde elsket Valshar Zane engang, og følelser forgik vel ikke så let... eller var han bare uvidende? Han havde trods alt aldrig været forelsket.

Mens han strøg lydløst over jorden, tænkte han tilbage på alle de ting han havde gjort i Zane's navn, alle de onde... og de gode.
For at gøre jagten lettere, var han kun iført et par grå bukser, lette læderstøvler, og bar overkrop.

Han løb i et stykke tid, og da han fornemmede at han var ved at nærme sig, satte han farten ned og sneg sig lige så stille fremad, mens han lyttede efter hende, efter enhver lyd hun ville kunne lave... Han håbede bare at hans evner som Ranger ikke var blevet sløve af hans tid som fange i Abbadon...

Kajika pustede let ud i det hun mærkede halskæden stille hive i sig og hun smilede indtil hun hørte en nærme sig... hun kunne høre små fodtrin dog ikke for høje, men da hun stod stille kunne hun fornemme at alt ikke var som det skulle være overhovedet!?.
Hun stoppede brat op og tog halskæden om hendes håndled og rev kortet i stykker i det hun puttede det i lommen og trak ærmet over halskæden der var viklet om håndledet og så stille mod stedet hun syntes at kunne høre en?.
Hun fiskede stille efter et eller andet i sin taske og fandt en af disse hvide sten hun skulle lukke porten med ifølge Hika og gjorde så klar til at springe frem og angribe så vis Etricus kom forbi ville hun helt klart springe på ham og vis han væltede så ende over ham med stenen rettet mod ham vis den da ikke på da værende tidspunkt var slået ud af hendes hænder og så ville hun være magtesløs over for hvilket væsen eller ting det var der var fulgt efter hende*bare kom an din... din ting så skal jeg vise dig hvem det er du lige har fulgt efter og hvor dumt et valg det var* luften var fugtig, og hendes lårlokker lå let ned af hendes nakke dem der ikke var sat op i en hestehale men hang på hver side af ansigtet. Mens hun stod og spændte i hver muskle.

Han bandede indædt over sig selv, i sine tanker.
Hun havde opdaget ham... med et eller andet magisk objekt... hun vidste nøjagtigt hvor han var! Han havde ikke noget valg.
Etricus rettede sig op, og gik roligt frem mod hende, ud af skyggerne og sit skjulested.
Hans blå øjne lyste i mørket og hans lange, hvide hår hang løst ned ad hans ryg og skuldre.
Hans overkrop var stærk og muskuløs, dog uden at virke for pumpet.
Det var krævet af en Ranger at han var både stærk, hurtig og smidig.
Etricus stillede sig to meter fra hende med armene løst nede langs siderne.
Han kiggede på hende og nikkede.
"Mine evner er vist ikke hvad de har været..." var det eneste han sagde med sin hæse stemme.

Kajika så temmelig bestemt ud i det hun så helt chokeret ud da han endelig kom frem og sagde"hvad i... dig!? hvad la..." hun stoppede dog sig selv i det hun huskede på det Etricus havde sagt og før man vidste af det kunne man se Kajika se temmelig nervøs ud i det hun tænkte*Zane... han er efter mig fordi.. AHA! så den kan måske få ham tilbage så må jeg forhindre ham i at åbne den og få ham fri* hun vendte sig hurtigt om i det hun satte i løb og trak ærmet op af sin arm så halssmykket kunne guide hende vej og det var godt bundet om hendes arm så det ikke gik af så let. Hun så rundt i det hun smuttede ind i en sprække for at gemme sig og skjulede stenen med hånden og prøvede at lade vær med at trække vejret så klart*hvad ville han ellers lave her inde... vis Zane kommer fri så ... hende tingen.. Zane vil skade Lazarus så og det kan jeg ikke tillade...* hun så temmelig snu ud og vis Etricus gik forbi hende ville hun løbe hurtigt forbi hans ryg og videre hen af mod de varme kilder, og ud af denne urskovs ting? med store planter..

Han kneb øjnene sammen i det hun løb, og et smil bredte sig på hans læber.
Så hun troede hun kunne stikke af fra en Ranger...? Måske kendte hun ikke hans profession...
En Ranger var en specialist i at bevæge sig i skove og hårdt terræn.
Han lod hende få tre sekunders forspring, før han lydløst satte efter hende. Han sprang over grene, hvirvlede rundt om træstammer, sprang op i et træ og løb/sprang fra gren til gren... og til sidst nåede han det sted hvor hun havde gemt sig.
Etricus sprang ned fra træet, kiggede en enkelt gang på jorden, og smilede.
"Du har ikke slettet dine spor." sagde han så, og kiggede direkte over mod hendes gemmested.
"Kom nu frem... vi er nødt til at tale." sagde han hæst.

Kajika stivnede let i det hun pustede ud fordi nu kunne hun trække vejret i fred og ro i det hun stille nærmede sig ham og sagde"Okay fint.. hvad er det så du vil snakke med mig om?" hun lagde hovedet let på skrå i det hun bed sig i underlæben og ventede på at han ville besvare hende.
Hun stod der lidt og knyttede halskæden i hånden og ventede.
Hendes isblå dådyr øjne var rettet mod den nye elver i det hun sagde lidt hård i tonen"så hvorfor er du egenlig kommet til Di Morga? for at befrie Zane og lade ham hersker igen, fordi jeg tror næppe at det sker" hun vendte sig modvilligt til siden af Etricus og ventede på han ville komme med modvillige indvendinger til hendes stridsomlighed.
Men det virkede ikke til han sagde mere.
Hun gik lidt tæt på ham og så ham dybt alvorligt i øjnene i det hun sagde spydigt"Jeg kan ikke lide din slags bare så du ved det, og jeg har tænkt mig at forhindre Zane i nogen sinde at komme tilbage i denne her verden igen... ihvertfald vis han bære den af?"

Etricus så på hende, denne smukke unge pige, som havde så stærk en sjæl at hun turde stille sig op mod ham, en Sortelver med magi i blodet.
Han rystede på hovedet.
"Jeg har hele tiden været i Di Morga, Kajika. Jeg var fange på Abbadon indtil for få dage siden hvor det lykkedes mig at undslippe. Jeg blev fanget kort efter Valshar Zane's død." sagde han hæst.
Han vendte sig om så hun kunne se hans ryg;
Fra nakke til lænd, var Etricus dækket af en mørk tatovering som lignede et øje.
"Ved du hvad det tegn betyder?" spurgte han, men han talte videre før hun kunne nå at svare:
"Det er The Eye... Ma'lakel Lemoris tattoverer alle sine slaver og fanger med det modbydelige tegn. Det er et tegn på hans magt, hans ejerskab over os, over jer, over Di Morga. Han ser landet som hans egen lille legeplads... og han må og skal stoppes." sagde han med indre smerte i stemmen.
Etricus vendte sig om igen, og så Kajika i øjnene.
"Den eneste der er stærk nok til at besejre ham, er Valshar Zane... og du ved det." hviskede han.

Kajika så på det og lagde blidt stenen ned i det hun stille gik mod Etricus og berørte hans ryg og sagde"har han givet dig sådan en ting" hun gik let væk og lod fingernes strøg forsvinde fra hans ryg i det hun sagde lidt undrende"Hmm? så det du siger er at Zane skal tilbage, Barishan er stærk nok og Lazarus os, de skal nok vældte Malakel og jeg kan skam os komme med ind i kampen jeg menneskelig ja nu men jeg frygter sku ikke døden!" det var nok os derfor kajika fremstod som lettere overmodig og var virkelig dum til tider fordi hun var menneskelig og kunne ikke forsvare sig overhovedet på nogen som helst måder...
Kajika roede sig lidt i håret og sagde"hvad kan Zane som alle de andre ikke kan, det var Zane der faldt for Malakels ben og endte et eller andet sted eller døde eller forsvandt, hvad ved jeg, jeg ved blot at Malakel klarede ham mere eller mindre, derfor skal han ikke tilbage okay!" hun så på Etricus lidt og sagde"hvad hedder du egenlig? "

Han så på hende, og lyttede til hendes ord.
Så satte han sig ned på jorden med et suk.
"Ma'lakel var Zane's ven. Han forrådte Zane, og fangede ham off-guard lige som the Lord vendte tilbage til Di Morga fra en udenlands mission han havde givet sig selv. Valshar Zane var ikke forberedt, og slet ikke på at skulle kæmpe alene mod en hel gruppe anført af Ma'lakel Lemoris..." sagde han hæst.
Han så Kajika i øjnene.
"Barishan og Lazarus er stærke ja.. men de har begge to kæmpet mod Valshar Zane, og de er begge to faldet i kampen mod ham. Han har skånet dem begge. De kan ikke klare Lemoris. Ikke uden Zane." sagde han så.

Kajika så på ham og sagde"vis vi nu siger at Lazarus har... øhm gjordt en meget ondt som Zane vist rigtig... øhm rigtig godt kan li ifølge nogen rygter hvad ville han så gøre ved lazarus" hun så bestemt ud, vis svaret var negativt så ville hun lukke porten så hurtigst som muligt og slet ikke hjælpe via noget som helst overhovedet. Hun var faktisk blevet en vildt god science geek ? for at være helt ærlig. Hun kunne alle mulige almindelige ritualer men os virkelig overnaturlige med hjælp fra hendes overnaturlige engle og vampyr venner dog til tidere, dog var det blot et spørgsmål om hvad for et ritual det var om det var positivt eller negativt stemt? og ondt eller godt dog gjorde hun mest gode og åndelige?.
Hun så stille på ham i det hun sagde"men jeg hjælper ikke, vis Lazarus bliver skadet så vil jeg gør alt for at Zane aldrig i hele sit liv sætter sine fødder her igen, jeg har intet med Zane at gøre mere end blot bekendt skab husk det.." hun vendte kinden den anden vej og virkede utrolig kold, men hun var vand til at være sådan, eftersom hun var sårbar nu og meget udsat, så havde hun skam lært af sine fejl endelig..

Han nikkede.
"Jeg forstår din bekymring... selvom jeg vil sige at Lazarus er et uhyre i lige så høj grad som Ma'lakel, bare på en anden måde..." sagde han.
Han smilede lidt over hendes måde at reagere på, og sagde så:
"Hvis Lazarus hjalp Zane, så ville han uden tvivl skåne Lazarus, hvad end han har gjort. Valshar Zane var en mand af ære."
Han var ikke hundrede procent sikker på at Zane ville skåne Lazarus... ikke hvis det var Lady Angelie Kajika talte om... men han var nødt til at vinde denne pige over på sin side.
Lige meget hvad.

Kajika så lidt sammen knebene med øjnene på denne sort elvere i det hun sagde bestemt"jeg vil have dit ord vis jeg skal hjælpe på nogen måde og du skal blande blod med mig, et blod løfte er langt højere end et mundtlig som man altid kan bestikke" man kunne se vis man så ovnlig efter at hun havde et stort mærke på sit håndled ligende en sort blæk klat det var mærket fra selveste dødsrigets mester hades!. Det var os fordi kajika kunne få adgang til så stærke magier selv om hun intet selv besad kun de ting og bøgers viden som hun læste, nogen gange havde hun brug for væsner til de ting som der skulle laves... som hun havde fået engle blod til dette for at kunne lukke en port og så skulle hun os selv ofre noget blod som tegn på hun selv ville lide for at få lukket den port der end måtte være her...
Hun så bestemt på ham og sagde"Hm Ranger fortæl mig lige hvorfor jeg er så vigtig i dette spil.. jeg blot en ydmyg og svaglig menneskelig pige" hun gik hen mod Etricus i det hun stod tæt på ham rent professionelt og sagde så med en hård stemme"giv mig en grund til at hjælpe Zane tilbage... giv mig dit evige løfte..."

Han så overrasket på hende mens hun talte, og da hun rakte ham sin hånd tøvede han et øjeblik.
Så rejste han sig op, og hendes hånd og sagde:
"Jeg, Etricus Da'talvere D'tarion, sværger at jeg ikke vil lade Valshar Zane skade Lazarus, hvis Zane vender tilbage. Du har mit ord." sagde han med fast stemme, mens han så hende dybt i øjnene.
Han gav hendes hånd et klem og en lille flamme dukkede op mellem deres hænder.
"Lad os blande blod..." sagde han, og lod flammen brænde et lille hul i deres hænder, som stadig var lukkede om flammen.
Efter et splitsekun, forsvandt flammen, og han mumlede nogle ord på Sortelvisk.
Da han slap hendes hånd, havde de begge to et lille, hvidt ar der hvor flammen havde brændt dem.

kajika så lettere forskrækket på sin hånd og sagde"hvad i???" hun rømmede sig let og så den anden vej i det hun tog hånden til sig og sagde"så hvad er det du vil have mig til" hun lagde hovedet let på skrå og sagde"forklar mig yderligere denne situation som Zane er landet i??" Hun ville vide om Zane havde en sjæl der var tilgængelig og hvad hun skulle bruges til i denne tid, hun anede egenlig ikke om hun kunne skaffe et væsens sjæl tilbage hun ville sikkert blive straffet af Hades vis Zane var der nede fordi så ville det være hende der rodet sig i hans og så skulle hun give ham en sjæl i bytte vis det var der os var mægtig... noget for noget som man plejede at sige men nu havde denne ranger lovet hende at han ville sørge for at Zane uanset hvad ikke skadet Lazarus...