Silence night. //Davy//

Næsten alle folk var taget hjem fra deres rejse, eller kommet hen til de sted hvor de nu end skulle rejse hen for at besøge nogen de måske holdte kært. Men en kvindelig skikkelse stod stadigvæk på perronen, hun ventede dog ikke på et tog, men nød blot udsigten og stilheden, uden at vide hvorfor hun egentlig stod der, mens at hun mærkede blæsten mod sin blege hud, så nogle folk troede at hun var en vampyr, netop fordi hun havde nogle træk til at hun kunne ligne en af de rådne dødelig bæster.. Der var bare lige en forskel, som var at hun kunne lege med ilden som hun havde lyst til og samtidig med at hun havde gemt sine horn og ene hale væk, sit rigtige jeg som folk normalt ikke havde lyst til at se. Hun var ikke en vampyr, men var opstået af Lucifers flammer, en djævel, som folk mente skabte kaos.
Vinden tog af og til fat i nogle af hendes hårtotter, mens at hendes lange hvide, lyse hår hang lyst ned af ryggen, som gik ned omkring til hendes røv. Hun havde et korset på som passede til hendes figur og en sort nederdel som ikke var så specielt deltaljeret, men som passede fint nok til korsettet, og en halskæde hængende omkring halsen, som rent faktisk var et halsbånd. Hun havde bare sat flere vedhæng på så det lignede mere eller mindre et unikt smykke.. Der lå et mysterium bag det, som hun ikke just ville fortælle til alle og en hver, også fordi hun knapt nok stolede på nogen.
Hun begyndte at gå lidt rundt for at udforske stedet på banegården i håb om at der ville komme et menneske gående forbi.. fordi hun var efterhånden blevet ret sulten på det sidste. Hun havde endnu ikke fået noget menneskekød.. Hvis man rørte ved hendes hud føltes den varm fordi hun kunne varme sig op som en ild flamme, så hun ikke behøvede at have så meget tøj på igen.. Hun vidste ikke rigtigt hvor hun skulle gå hen, andet end at give sig til at se hvad der egentlig var på sådan et sted.