Gågaden *indsæt kreativt navn her :3* //Privat - Shamus//

Sted: Gågaden
Tid: 14:02
Omgivelser: Der er selvfølgelig fyldt med mennesker i gaden på dette tidspunkt.
Vejr: Solen skinner og der er vindstille.


Som altid var gågaden fyldt med mennesker, når vejret var godt. De gik allesammen ind og ud af alle butikkerne, kiggede på vinduer, brugte penge, viste deres nye køb til hinanden osv. Butikkerne tjente meget, på de mange folks ivrige shopping-lyst. Udover det, tjente resturanterne også godt på det, når de sultne "shoppere" skulle have en pause. De fleste folk sad inde på de allerede overfyldte resturanter og spiste i netop dette øjeblik.

Evangeline selv gik rundt ude på gaden, og kiggede på de butiksvinduer, som hun passerede. De vinduer, der tilhørte de butikker, som solgte det tøj, hun vidste, hun aldrig nogensinde ville få råd til. Med det lavlønnede job hun havde, skulle der en halv månedsløn til at betale en af de der designerkjoler, som hun med glæde ville gå med, hvis blot hun havde pengene. Men det havde hun ikke. Hendes økonomi løb knapt nok rundt, og hun havde været nødt til at arbejde en masse over i denne måned, for blot at kunne betale så meget, at hun kunne blive boende i sin lejlighed. Et let suk gled over hendes læber, da hun passerede endnu et vindue med en kjole, hun næsten ikke havde råd til at drømme om.

Evangeline havde idag valgt at være iført et par hullede cowboyshorts, som selvfølgelig var lårkorte, en sort top - nedringet -, med et bandnavn på, som sted henover hendes bryst, og for at sætte prikken over i'et, havde hun sin elskede læderjakke på. Den var slidt, men den klædte hende alligevel. På hendes fødder, var de sædvanlige hullede Converse, som hun altid havde på. Hendes lange, lyse hår, krøllede blødt ned af hendes ryg og indrammede hendes ansigt på en forførende måde.
Hun havde store grønne øjne, indrammet af et par sorte, lange øjenvipper. En perfekt hud, en lille næse og en velformet mund, med fyldige læber. Ikke en eneste fejl var til at se, i hendes smukke ansigt. Hun havde ingen make-up på. Hun havde ikke brug for at skjule noget i sit ansigt. Der var ingen fejl at skjule.
Hendes krop var tynd, uden at være sygeligt tynd. Hun havde et par lange ben, og kunne sagtens gå for at være model. Men hendes skønhed var overnaturlig. Ikke en eneste fejl noget sted. Men hun var heller ikke et menneske. En elver derimod, var hvad hun var.

Evangeline slog sig ned på en bænk, efter at have passeret et utal af vinduer, der skimtede med dyre kjoler, dyre smykker, dyre solbriller.. dyre alting, som hun så gerne ville eje, men som hun nok aldrig kom til så meget som at røre. Hun lod ubevidst en hånd glide igennem sit hår, imens hun sad og kiggede på de forbipasserende. Bevægelsen virkede i den grad forførende, skønt det slet ikke var meningen. Hendes bevægelser var yndefulde og elegante, uanset hvordan og hvornår hun bevægede sig. I sådan en høj grad, at selv verdens bedste ballerina, ville blive jaloux.
Hankønsvæsener der passerede hende, gav hende et ekstra blik. Hun værdigede dem ikke et eneste. Hun vidste godt, hun var køn, men hun ville ikke sidde der og flirte med hvem som helst..

Evangeline sad på bænken i sine egne tanker. Dog, kunne hun ikke undgå at opdage den store sorte kat, som var på størrelse med en schæferhund. Ikke et sekund, var hun i tvivl om, at katten ikke på nogen måde kunne være en rigtig kat. En formskifter af en slags, måtte være forklaringen. Dem havde hun ikke mødt mange af her på det sidste. Dog havde hun hørt en masse rygter om, at nogle af dem var penge værd. Mange penge. Dog ville Evangeline aldrig selv kunne finde på, at fange en anden, ødelægge personens liv, blot for egen vindings skyld. Det passede slet ikke til hende. Hun var sød, betænksom, hjælpsom og ganske vidst en anelse naiv. Men hun ville kun sine medmennesker det bedste. Dog ville en mere korret omtale af hendes såkaldte "medmennesker" være "medvæsener", da det efterhånden var sjældent hun stødte ind på et menneske. Hun havde indtryk af, at de holdt sig væk fra steder, hvor de på forhånd vidste, at mange magiske væsener opholdt sig. Hun vidste naturligvis ikke, om hun havde ret, eller ej. Men hvis hun selv, var et ynkeligt, skrøbeligt menneske, ville hun nok helst være et sted, hvor der var flere af hendes slags. Flere som hende, så hun ikke ville føle sig helt så ynkelig og skrøbelig i forhold til alle andre væsener.
Evangeline smilede for sig selv. Lykkelig over, at hun var en elver - ikke et menneske.

Evangelines gæt, blev bekræftet i sin korrekthed, da schæferhunds-katten forvandlede sig til et menneske. Og en speciel en af slagsen. Han skilte sig ud blandt mængden. Han lignede ikke de andre, og det var i den grad med vilje. Det der fangede hendes opmærksomhed mest, var hans hår. Så vidt hun kunne se, var det skaldet i siderne. En tot foran hang ned, og en lang tot i nakken. I princippet kunne han vel sætte det op i en lang hanekam, hvilket han dog ikke havde gjort idag. Det ville dog ikke havde undret hende, hvis han havde gjort det. Han virkede som typen, der var ligeglad med, hvad folk mente om hans stil. Hun beundrede det, og havde dyb respekt for, at nogen turde skille sig sådan ud.
I det samme faldt Evangelines blik på hans tøj. Efter at have studeret hans ansigt og hår, kom turen nu til kroppen og tøjet. En skjorte og et slips. Dette var der ikke så meget anderledes ved. Hun løftede først det ene perfekt formede øjenbryn i overraskelse, da hun så hans dyre bukser. Hun havde ganske vidst ikke selv råd, til at købe noget lignende. Men hun kendte alle de dyre mærker alligevel, og disse bukser var i den grad dyre. Meget endda. De var sorte, og passede slet ikke sammen med de slidte sko. De lignede at han havde brugt alle sine penge på bukserne, og så bare ladet resten af tøjet stå til. Dette var sikkert ikke rigtigt, men det var ikke desto mindre det, det lignede.

Evangeline måtte endnu engang hæve et af de perfekt velformede øjenbryn i overraskelse, da den fremmede, som hun havde studeret sådan, satte sig ved hendes side. Først, så det ikke ud som om, han havde bemærket, hvem han sad ved siden af. Hun blev bekræftet i sin tanke, da han næsten faldt ned af bænken, da han rigtigt fik øje på hende. Hun vendte sit smukke og fejlfri ansigt mod hans. Hun lod sine grønne øjne møde hans, imens hun blinkede et par gange, så de to hold lange, sorte øjenvipper blidt rørte hinanden. Langsomt, og forførende. Hun vidste godt, hvad hans reaktion skyldtes. Han kunne lide hvad han så. Det var smigrende og fik et smil til at forme sig på hendes fyldige læber. Et sødt og charmerende smil. Han stirrede på hende. Hun kiggede blot tilbage i hans øjne, uden at blinke. Lod ham rive sig fri.. det gjorde han vel før eller siden.
Et lille fnis gled over Evangelines fyldige læber, da han undskyldte sin stirren og kaldte hende smuk. Normalt sagde mennesker ikke sådanne ting ligeud. Men en formskifter var vel heller ikke et menneske?
"Tak, du er nu også ganske pæn", sagde hun med en stemme, var mindst lige så forførende og charmerende som resten af hende.