Whats wrong with you ( Angelie - Privat)

"Misser!!" Hendes stemme skar igennem stilheden, da hendes blik faldt på katten, der var kommet frem fra skyggerne, og stadig legede med snoren. Stemmen bar det samme barnlige præg, som enhver børnestemme ville gøre, inden hun lod sig falde ned på knæ, efter at have sluppet sit greb i Aaron, for at lade albuerne hvile mod jorden, og derefter lade hagen falde ned i den halvmåneformede skål.
De blå øjne var vendt intens mod katten, der nu opdagede, at den ikke var alene i lokalet. Dens øjne vendtes mod Angelie og Aaron, mens en svag mjiawen kunne høres fra den. Den nærmede sig ikke, men stak heller ikke af. Imens smilede hun bredt, og et kort øjeblik lød en klingende, lavmælt latter fra Angelie, inden hun lod sig glide forover, for at ende med at ligge på maven, mens hun bøjede benene, så de svingede som et pendul i vejret.
Hun hørte hans ord højt og tydeligt, mens de ekkoede igennem hendes hoved. Hvad tænkte han dog på!? Hun ville da ikke hjem.. Havde hun overhovedet et hjem, udover teatret selvfølgelig. Men de var jo lige kommet. "Nej!" svarede hun bestemt, og rystede voldsomt på hovedet, så det røde, filtrede hår, kastede sig omkring hendes ansigt. "Vil.. ikke.. hjem.. nu!"
Hun nægtede at kigge på ham, men stirrede bare tomt mod katten. Hvis han ville forsøge at trække hende ud af kirken, ville børnemodet tage overhånd i hende, og skrigende ville hun nægte at følge med, mens hun ville slå efter ham med flad hånd. Det var da også uretfærdigt, at han ville trække hende ud af disse omgivelser.. For fanden.. Katten var kommet, de var sluppet væk fra de rødøjede. Hvad var der så tilbage at flygte fra?
Selv havde hun ikke taget sig at noget af det, han havde snakket med sin far, tågen om. Alligevel gled en tanke kort igennem hendes hoved, en tanke der rent faktisk gav mening. "Du ligner ham ikke" mumlede hun langsomt. Angelie mente selvfølgelig ikke personlighedsmæssigt, men udseendemæssigt. Aaron lignede et menneske, og hans far havde været en tåge.. Var det overhovedet muligt, at få børn med en tåge? Alt var muligt, og derfor nikkede hun diskret til sig selv, som svar, inden blikket igen fokuserede på katten, der nu bevægede sig hen mod Andrew, og spindende smøg sig omkring hans skinneben.

Aaron sukkede. Han vidste det ville være svært at få hende til at flytte sig hvis hun ikke ville. Han stod lidt og tænkte over hvad han skulle gøre. Efter lidt tid nikkede han. Det var kun en måde at gøre det på. Han måtte lokke hende med sig. Aaron satte sig på knæ foran Angelie og sagde med sin blide stemme ’’ Hvis du tager med mig.. Så synger jeg for dig igen.. Og du får også en.. Erm.. Is ’’. Aaron var ikke sikker på hvad han skulle gøre for at lokke hende. Sandheden var at Aaron ikke rigtigt havde forstand på hvordan man skulle passe et barn. Han var på bar bund. Aaron kløede sig lidt i nakken. Han kiggede lidt rundt. Han var ikke sikker på det var klogt at blive her for lang tid. Han kunne ikke være helt sikker på ingen havde set dem. Aaron rejste sig og gik ført nu lidt rund og kiggede efter nogen der eventuelt gemte sig. Nogen der holdt øje med dem. Han kunne ikke få øje på nogen ved første øjekast. Aaron gik tilbage til Angelie og satte sig på hug foran hende. Han betragtede hende lidt før han rakte sin hånd frem til hende. Aaron gav hende et beroligende smil ’’ Kom så.. A tager sig af dig ’’. Aaron vidste det ville blive svært at komme ud herfra hvis der var for mange fjender. Han vidste der måtte være en måde at lokke Angelie med sig. Han skulle bare finde den først. Han måtte håbe han fandt den i tide. Aaron slikkede sig på sin underlæbe og kiggede rundt igen. Han følte det som skyggerne kom nærmere. Det var sikkert noget han forestillede sig men han var overvågen nu. Han holdt øje med ting. Han var klar i hovedet igen.

Hun blev liggende på maven, og lod tænkende en finger glide rundt i cirkler henover stengulvet. Egentlig tænkte hun ikke, men sådan ville det se ud. Egentlig var hun igen i sin egen verden, hvor lillae træer slyngede sig omkring hende, og blå heste hoppede rundt på marken. Det var vel som at være på engleblod.. Et syretrip uden lige, som hun kunne indtage hvorend hun lystede det.
På nuværende tidspunkt kunne han bede og lokke ligeså meget han ville, og hun ville stadig ikke flytte sig, eftersom hun praktisk talt ikke hørte et eneste ord af hvad han sagde. Hun hørte tonerne, og vidste hun burde høre efter, men tankerne var et andet sted, og to ting på en gang, var hun ikke i stand til at klare.
Da han igen satte sig på hug foran hende, havde hendes indre verden forandret sig. Den var mørk, dyster og fuld af flammer.. Hendes underbevidsthed havde revet et billede frem fra helvede itself. Dette fik hende til at hyle uden nogen egentlig grund. Stemmen skar igennem kirken og skabte et ekko, mens hun kneb øjnene sammen, og krøllede sig ind til en lille kugle, liggende på siden, mens hun kradsede ivrigt mod de lukkede øjne, for at få billedet til at forsvinde.
Neglene borede sig ind igennem huden, og trak røde streger langs denne, mens hun vred sig på gulvet i smerte, fordi bevægelserne fik såret i maven til at gøre ondt.

Aaron kiggede nu rundt omkring. Dette var ikke godt. Hvis der virkelig var nogen så havde hendes hyl helt sikkert lokket dem nærmere. Aaron løftede Angelie op uden at tænke over om hun ville skade ham. Han kom med en beroligende tshh lyd. Aaron løb mod udgangen og da de nåede den satte han op i luften via hans Telepath evne. Han havde tænkt sig at føre hende hjem til ham selv. Der kunne han sikre sig at hun havde det godt. Han kunne også tilse hendes sår. Det så ikke for godt ud. Han måtte hellere lappe det ordentligt sammen. Aaron fløj igen højt oppe i skyerne. Så ingen kunne se dem eller høre Angelie skrige. Han ombestemte sig på vejen. Det ville ikke være klogt at lande i Terra. Han ændrede kurs mod bjergene. Han vidste der var nogle urter der han kunne bruge som havde nogle gode egenskaber. Det ville kunne lindre hendes smerter. Han måtte også finde noget andet at binde hendes mave sammen med. Hår var ikke det bedste til sådan en opgave. Aaron havde fået en del træning i hvordan han skulle lukke og behandle sår af Asma. Mest af alt fordi han ikke selv kunne regenerere i nu. Men det ville sikkert komme med tiden. Aaron landede efter noget af en rejse på et mere roligt sted i en lille fordybning med en smule skov. Han ledte efter et sted at lægge Angelie.