En tyv på flugt? Korah(privat)

Tid< 21:00 ca.
Sted< gågaden
Omgivelser< de mange nu lukke butikker samt et par nattens væsner
Vejr< mørkt og letter køligt
Tøj/påklædning< en hvid lårkort kjole med et sort bælte om samt et par sorte stiletter med meget høj hæl samt en hvid skuldertaske med masser af plads

Mørket var faldet på faktisk var det sket allerede klokken 20:00 men det var først nu nattens væsner bevægede sig ud samt at nogle af byens unge fyre var på vej mod et lille diskotek for at feste natten lang, luften var kølig og natten rat stille de folk de var her snakke kun lavmælt igen råb eller skrig, et par betjente vandre ned af gaden stille og roligt uden rigtigt at han spor og lave, den ene var høj samt muskuløs med mørkebrunt hår og grønne øjne den anden var lille men butte dog så denne mand stærk ud, hans hår var lidt langt samt blondt og sat i en hestehale dog dække lidt pandehår hans blå øjne, udover dem var der en stor gruppe af unge drenge som stod og hang ud over ved en gydes indgang, på jorden imellem dem stod en ramme øl og de fleste stod og røg samt drak imens de snakke sammen, her var også en hjemløs man, han var gammel samt lille og spinkel hans lille krop lå krøbet sammen på en bænk med et tæppe over sig og en tom ølflaske i favnen. Butikkernes vinduer var mørke og tillukke da butikkerne var ´lukket for i dag, kun en lille kro samt en pølsevogn og et diskotek havde åbent denne nat som lignede alle andre nætter, dog sket der noget der fik brudt stilheden nemlig lyden af stilethæle der ramte jorden i en fart så det gav en klikkende lyd, den person der bar skoene var en høj spinkel kvinde som dog havde en utrolig smuk krop som var klædt i en hvid kjole som fremhævede hendes mellem barm og hendes smukke talje samt at den viste hende lange smukke let brune ben. Denne kvindens hår var klippet i en hel kort frisurer som passe fint til hendes smukke ansigt som var utrolig feminint, hendes brune øjne bar et forførende skær dog var der lidt snu hed i dem lige nu, bag hende kom en høj muskuløs mand løbne efter hende"Kom så her tyve tøs!! og gi mig mit ur"råbte han vredt imens han løb. Kvindens navn var Shilla og ja en så smuk kvinde som hende sku man ikke tro stjal men det gjorde hun og hun var endda dygtig dog var der gået noget galt denne nat og var derfor blevet opdaget, dog havde betjentene ikke set hende endnu, hun stoppe hurtigt op og smed skoene af hvorefter hun samlede dem op og løb så videre igen da manden kom, tætter på, dog ku hu nu løbe hurtigere selv om kulden lag sig om hendes krop som et tæppe. Hun ku ikke ignorere kulden for hun var blot menneske dog var hun anderledes det var tydeligt

Mellem de mange skygger, man ikke kunne undgå i gågaderne, stod der en ung dreng. Ud fra mørket, kunne man kun se små glimt når gadelamperne blinkende kom til live, for så at dø hen og henlægge ham i mørket.
De hastige glimt viste Korah. Hans simple sorte tøj: T-shirt, åben læderjakke, sorte bukser og 2 tykke bælter lå over kryds, som holdte hans langsværd fast. Ansigtstrækkene var lettere eksotiske og viste tydeligt at hans familie ikke var fra omegnen. Det sorte hår stod lettere strittende ud i luften, men ret pænt til ham. Men det allerstørste træk, som man straks lagde mærke til, var de lysende græsgrønne øjne i hovedet på ham... Alt i alt en rimelig pæn dreng.
Korah trådte ganske stille frem fra skyggerne, da kvinden blev jagtet ned ad gaden. Korah var måske kun 16 år, men han var allerede blevet blandet ind i ting som nogen på hans alder ikke burde kende til.
*Gad vide om fyren bare er fuld og skyder skylden på alt og alle* tænkte han mens han kiggede efter kvinden... Hun var faktisk meget smuk... Selvom hun var menneskelig. Korah lagde hovedet på skrå og kunne ikke lade være med at lige tro at at han havde sagt det... Var han nu også blevet en af ”Dem” som så mennesker som mindreværdige? Nej... Han var jo trods alt kun halvt Dæmon.
Korah besluttede sig for at følge kvinden... I det tilfælde hun måske skulle bruge en hånd... Det var jo ikke til at vide om hun kunne klare sig selv... Og så ville hun måske bare blive sur over at han hjalp til.

//Sorry tiden og det korte svar... Skulle hjælpe min lillebror -.-”//

. //helt okay//

Shilla løb så hurtigt som hendes smukke lange ben ku klare hun vendte kort hovedet om for at se hvor langt manden var bag hende men han var pludselig væk*det var dog*trænkte hun undrende imens hun stoppe brat op og så søgende rundt da han måtte være her et sted han havde vel ikke opgivet, nej ikke med det dyre ur hun havde hugget fra ham måske han ikke var menneske som hun havde troet den tanke fik hende til at gyse kort, hun kendte udmærket godt til de mange andre væsner hun havde mødt mange igennem sit kort liv dog havde det ikke været de mest flinke væsner hun havde mødt men hun overlevede og det var det som talte. Nu var hun dog lidt usikker på om manden stadig var her eller om han var stukket af dog nåde hun ikke at tænke mere for ud af skyggen bagt hende trådte manden frem og greb fat i hendes skulder imens han trak hende ind til sig og vendte hende rundt så han ku betragte hende, et lumsk smil hvilede på den høje mands læber imens hans grønne øjne betragte hende, Shilla gispe højt da hun havde fået chok dog var hun hurtigt ved at komme til sig selv igen og prøvede derfor hurtigt på at slippe fri fra mandens stramme greb"SLIP MIG DIT SVIN" hvæsse hun koldt af ham måske hendes sprog var for hårdt men det tænkte hun ikke over det gjaldt bare om at slippe væk for hun ku nu tydeligt se at manden ikke var menneske, han lo koldt af hende imens han strammede sit greb i hende"hold kæft tøs og gi mig mit ur"brummede han skummelt imens han betragte hende, Shilla gjorde dog ikke mine til at gi ham hans ur igen det ku være mange penge vær vis hun fik det. Shilla var på spanden denne man var langt stækker end hende og han ville nok ikke kun ha sit ur, hun sparkede af al styrke ud efter ham dog ramte hun kun hans ben og det fik ham blot til at le”slip mig”hvæsse hun surt igen.

Korah havde gået i skyggerne efter manden der havde forfulgt kvinden. Han havde en dårlig fornemmelse omkring det, da han kunne kende den harske og lettere vamle dunst fra Dæmoner... Eller var det en Vampyr? Nej... Korah kunne godt kende forskel på Vampyrens duft eftersom de lugtede af Kirkegård... Men Korah var stadig ikke så god til at bedømme tingene han så efter duft.
Hurtigt vidste Korah, inden Kvinden gjorde, at Manden vidste hvorhenne kvinden var.
*Fuck... Det er lige meget hvor svag fyren her er, så ville han være stærkere end kvinden...* Tænkte han desperat mens han bare fulgte med.
Lige indtil hun skreg op. Det vækkede nærmest Korah op til dåd. Han havde stået og tænkt over hvad han skulle gøre godt 5 meter derfra og rundt om hjørnet. *Jeg ku redde hende... Kunne jeg ikke?* Han valgte ikke at tænke, men bare træde i handling.
Da Korah trådte frem, kunne man tydeligt se den 16-årige krop. Manden kiggede bare afvisende på ham, som om han ikke udgjorde nogen fare. ”Gå hjem og sov knægt... Det her vedrører ikke dig!” fuldkommen ligeglad med at Korah var trådt tættere på. For hvert skridt han tog, var det som om hans mod voksede yderligere og der kunne tydeligt mærkes at noget ændrede sig drastisk ved ham.
”Giv slip på hende” Sagde Korah indtrængende. Hans hænder var ikke i nærheden af sværdet, men knugede i stedet hårdt om luften, som om han kvælte den.
Manden fnyste og fortsatte. ”Jeg sagde!: Giv... Slip!” sagde han dybere end før. Manden kiggede nu overrasket på ham og gav slip i ren frygt.
Korah havde aldrig lært noget om sin dæmoniske slægt, dæmoniske kræfter, udover sin eneste kræft... Vibrationer. Derfor kunne han nogen gange ikke styre sig selv... Det var hvad der skete nu.
Luften omkring Korah vibrerede så luften så ud som om den var kraftig varme længere væk fra en. Men det mest skræmmende var hans øjne... De normale græsgrønne iris, åd i stedet pupillen og alt det hvide, så Korahs øjne så direkte... Dæmoniske ud.
Manden hoppede forskræmt væk og Korah stirrede bare på ham med vreden bølgende omkring sig.

Shilla kæmpede for at slippe fri og var ved at blive træt dog ville hun ikke give op det ville bare koste hende livet det vidste hun alt om dog var det svært denne mand var stærk desuden utrolig høj i forhold hende hende"så slip dog"hvæsse hun surt men drejede dog hovedet da hun hørte en fremmed stemme, en ung dreng kom til syne hun undre sig lidt og overvejede om hun sku advare ham om at han sku flygte imens han ku dog køds det som om han hjalp hende, dog ku hun nu hurtigt fornemme at hendes redningsmand også var et væsen og især da hans øjne skifte farve, manden slap hende, dog endte hun med at falde ned mod jorden da hun ikke havde forvendte at han vare slap, den høje dæmon forsvandt helt væk og de var nu alen, hun satte sig op hvorefter hun tog skoene på igen før hun rejste sig op og børstede lidt snavs af kjolen. Shilla var faktisk lidt flov nu det var ikke sket før at nogle havde det hende så dette var ret uvendt dog vendte hun langsomt de brune øjne mod fyren"du hjalp mig og jeg takker"sag hun kort mede en lys forførende stemme imens hun let kørte en spinkel hånd igennem håre"jeg skylder dig vel noget nu ikke ?"spurgt hun så let imens hun rette lidt på sit høj før hun begyndte at betragte ham let, han så ikke helt så slem ud desuden var han faktisk en flot fyr og det fik hende til at rødme svagt”Shilla er navn”sag hun så let imens hun rakte en hånd frem mod ham som hilsen.

Korah stirrede bare surt, mens han kiggede efter fyren. Han kunne nok ikke komme på noget være end Dæmoner som så fint viste sig fra deres værste side. Som åndssvage, hjernedøde, ondskabsfulde og direkte kriminelle... Ikke ligefrem fordi Korah brugte så meget tid samen med Dæmoner, eller selv vidste han havde Dæmonisk blod i kroppen, før for flere uger, eller var det måneder? Det var helt umuligt at holde styr på tiden, på den her måde...
Luften omkring ham holdte op med at vibrere. Øjne skrumpede ind til det normale igen og han kiggede nu på kvinden. ”øøh hva?” Spurgte han og så forundret på hende. Han kunne ikke helt få hvad hun sagde til at passe sammen med hele sammenhængen af det der skete omkring dem, men så gik det op ham hvad hun snakkede om.
Han kunne ikke holde et fnys tilbage over det hun sagde. Ja klart... Supermand bad også om betaling efter han havde reddet en... Et lille grin spillede på hans læber. *Jeg har lige sagt at Supermand og jeg er den samme* tænkte han og grinte bare lidt inden han vendte sig ordentligt imod hende.
”Nej.. Jeg vil dog havde det bedre, hvis du undgår fyren, når jeg ikke er i nærheden” Sagde han og smilte bare flovt, da han først begyndte at indse at hun var smuk... Meget mere smuk end det Korah havde set før på mennesker... Nu var hans hverdag jo snart fyldt med elvere, vampyrer og aspara... Så at se et smukt menneske, var ikke særlig tit man gjorde det.
”Øøhm... Men jeg er Korah” sagde han og rødmede svagt da han rystede hendes hånd med sin egen tykhudede hånd, efter års træning med sværd.
”Hvorfor var han overhovedet efter dig?” spurgte han, selvom det gav god mening. *Din torsk... Du ved jo allerede hvorfor han var der* Tænkte han irriteret over det. Herlig måde at ødelægge det på...

Shilla betragte ham hun ku ikke helt gætte hvad han var for hun ku hverken lugte ham eller noget i den stil desværre det vil ha været meget nemmer vis hun var et væsen faktisk ville hun gerne blive stækker og ikke blot være et svagt menneske men sådan var hun født, hun betragte ham let imens hun afvendte hans ord og da de enlig kom lytte hun nøje efter imens hun igen rette lidt på sit tøj"øhh oki det vil jeg gøre for din skyld"sag hun så let hvorefter hun sendte ham et prøvende smil for at være lidt flik dog så hendes smil mere forførende ud men sådan var hun blot, hendes mor havde også været en utrolig smuk kvinde og det havde Shilla arvet heldigvis hun var glad for sin krop og ku li alt ved den, hun så kort rundt før hun lo svagt"hmm kan vi ikke finde en bænk?"spurgt hun let da hun gerne ville hvile bene lidt, hun rømmede svag da han sagde sit navn" hyggeligt at møde dig og tak igen"sag hun hurtigt hvorefter hun kort så mod himlen for så af fange hans øjne igen, dog blev hun lidt i tvivl ved næste spørgsmål sku hun sige sandheden det budte hun nu hvor han havde redet hende men hvad vis han fik fat på betjentene som roligt kom gående ned af gaden i retning mod dem, hun sukke så svagt"jeg stjal noget fra ham og ja han ville ha det tilbage dog var han ret voldelig "svarede hun let hvorefter hun kort så mod betjentene med et nervøst blik ikke fordi hun frygte dem de var nu flinke nok, dog ku hun tydeligt huske en episode hvor de havde slået hende lidt for hårdt dog ryste hun svagt på hovedet af sig selv imens hun igen så å den kønne fyr. Ja smuk var hun helt tydeligt, hendes hud var letter brun samt at den igen urenheder eje udover hendes krop var spinkel var hun også ret smidig det ku nu også tydeligt ses når hun gik.

/Skal lige logge... Lillebror skal bruge nettet -.-*//

//husk emnet//

Shilla var smuk... Ja... Ikke på en overnaturlig og usammenhængende måde, som Korah tit forbandt med Vampyr, Dæmoner og Aspara... Lige meget hvordan de var bygget op, kunne Korah altid se at de så ”forkerte” ud, men alligevel var de smukke.
Da hun snakkede om en bænk, vendte Korah tilbage til Jorden. ”Øøøøh...” Han tænkte desperat, mens han trak den stavelse ud i langt længere tid, end nødvendigt. Korah kendte ikke området så godt, at han bare kunne slynge ud om hvor henne der var en bænk, så i stedet skyndte han sig at ende sin forlængelse af ordet. ”Kender du et sted?” spurgte han så hurtigt for at tænke på noget andet.
Da hun sagde hvorfor det var at han havde jagtet hende, forstod Korah det jo, for det passede også sammen med det fyren havde råbt efter hende. ”Havde du stjålet hans fine ur?” Spurgte han hende, mens han lavede en flydende armbevægelse imod udgangen af gyden, for at vise at hun bare skulle føre afsted.
Han var nysgerrig... Nu var det jo ikke fordi Shilla var et væsen, men alligevel... Så var der bare noget over hende, som fik Korah til at tænke en ekstra gang om hvad hun kunne være... Kunne hun være et væsen som bare skjulte sin duft? Han havde hørt om dem, men aldrig mødt nogen... Det ville forklare skønheden.
”Har du været her i lang tid?” spurgte han hende og lavede et underforstået spørgsmål: Vidste hun overhovedet noget om byen, herskeren og anarkiet det havde fået ført med sig?

//Sorry at jeg ikke har svarede før nu xD Glemte lige det hele... Må du meget undskylde//

Shilla smilede let da han vidst blev flov eller usikker det ku hun ikke helt finde ud af dog ku hun bare se han ikke ku finde de rette ord frem mund han troede hun blev sur vis han sagde noget dumt? sådan fyre var der jo mange af"hvad er de enligt hr.? er de dæmon?"spurgt hun ærligt da hun gerne ville vide hvad han enligt er nu hvor hun ikke kan lugte noget, hun trak så svagt å skuldren"nej jeg er ret ny"svarede hun let hvorefter hun kort så rundt men så på ham igen imens hun sendte ham et let smil og nikkede så meget svagt"ja det gjord jeg"svarede hun kort for at lade det emne ligge hvorefter hun let kørte en hånd igennem det korte hår. Mange folk troede hun var et væsen fordi hun besad en skønhed som ikke ku ses så tit hun var speciel det var tydeligt men man ku også se på hende at hun vidste at hun var smuk desuden elske hun alt ved sin krop og følte sig selvstikker selvom hun kun var menneske. Shilla begyndte let at gå mod gydens udgang imens hun lytte til ham"nej er næsten lige kommet til landet ved ik så meget"svarede hun let og sendte ham et forførende blik som nok ville få ham til at tvivle mere på om hun nu også var menneske eller om hun bare skjulte sit sande jeg dog var hun blot menneske, men var født forførende samt så smuk, hun tænkte lidt tilbage i tiden dog rystede hun svagt på hovedet hendes fortid sku igen vide noget om den måtte hun skjule.