Another night in the forest //privat=Korah//

Sted: skoven,
Klokken: Ved 23 tiden
Omgivelser: Stjerneklar himmel, ingen mennesker.
Vejr: Bidende koldt, frost grader

Der var stille, det eneste man kunne gøre var en ugles tuden. Mørket havde lagt sig som et tykt tæppe ned over skoven. Nero åbnede hans dyriske grønne øjne, og lod dem glide op på natte himlen. Det var halvmåne, og derfor på alle måder en perfekt nat for ham. Han lå op af et træ, og var sådan set lige vågnet af en lang lur. På hans jakke var der stadig blod, men man ville ikke kunne undgå at få blod på sig når man arbejde som lejemorder nej vent undskyld 'soldat' som de andre i organisationen kalde dem. Men man var ikke mere end en morder i uniform, så meget vidste han da godt.

Nero tog en dyb indånding, natte duften var meget anderledes end den om dagen som var fyldt med Røg og os fra billerne. Et smil formede sig på hans læber, gad vide hvilke overraskelser livet ville komme med imorgen? Halvmånen gjorder ham anspændt og vis han ikke havde taget hans beroligende medicin, ville han nok være meget hyperaktiv eller ende med at komme op og slås. Det var ikke fordi at Nero kunne lide vold, men varulve havde et ekstremt kort temperament, og har let ved at miste kontrollen. Han var enlig en utrolig venlig person, men når folk hørte at han var en varulv, behandlede de ham.. dårligt? Varulve havde ikke rigtig lavet det bedste indtryk i historien.

Korah åndede dybt ind. Lydløst og roligt, for ikke at afsløre sig selv for noget eller nogen. Han lå helt stille under en af de mange buske der var ude i skoven. Det var svært at se ham med sit camouflage tæppe lagt over sig.
Det sværeste for Korah var at holde hjerteslagene under kontrol mens han var ude og jage. Han sværgede at omkringstående ville kunne høre hvordan hjertet prøvede at banke ud af brystet på ham.
Han lå helt stille med hånden parat. Han kunne hverken skyde med bue og pil, bygge fælder eller kaste med knive, så han blev nød til at fange dyrene på sin egen måde.
Så nu lå han her... I komplet mørke for at holde hånden ude efter harer, eller nogle andre dyr der løb forbi.
Men i nat, høre han noget andet... Noget tungere og anderledes lugtende... Hvad var det?
Ganske langsomt, rykvis, for ikke at afsløre sig selv, kom han op og stå og spejdede efter personen.

Nero blev træt af at ligge ned, så han rejste sig op og begyndte at gå længere ind i skoven. Han havde ikke lagt mærke til Korah som tydeligvis havde gemt sig i buskene for at fange et bytte. Dog havde Nero på fornemmelsen af at der var nogen som iagttog ham og det var en virkelig ubehagelig følelse. Så han stoppede med at gå og begyndte at lytte. Få blade og kviste blev rykket så Nero vende sig i retningen. Hans dyriske grønne øjne fik øje på en ung mand, han var lidt yngre end ham selv. Han havde en lidt mærkelig lugt over sig, men det var kun fordi at duften af menneske og dæmon var blandet sammen. Denne dreng var en blanding, eller rettere en meget sjælden blanding. Et venligt smil brede sig på hans læber. "godaften" Nero tog sig sin tid til at studere drengen fra top til tå. Hvad mon han lavede i buskene? Det var sjældent at se et levende væsen i skoven på denne tid udover hare og egeren vis man er heldig. "hvad laver du her ude så sent?" spurte Nero for at bryde tavsheden.