Villaen i skoven (åbnet)

T: 15:00
O: ingen
V: sommer og dejliget varmt
S: skoven




Nano var helt alene hjemme. I villaen på sådan en varm dag kan var ved eyt blive steget der inde, men døren var alle gå i baglås og vinduren kunne han ikke når da han ikke var ret høj. Vis Aya ikke snater kom hjem ville Nano død af varmen det var så varmt at han midste, besvistehed og inde lægneg ville han udånde for sidste gang vis ikke Aya snart var hjemme

Niriona bertagtede villaen med sammenknebne øjne. Havde der ikke været en beværgelse der inde? Hun gik vagtsom over lysningen hen til huset og stille sig på tær for at kigge ind af et vindue. På gulvet lå en dreng, nok omkring de 5-7 år, han rørte sig ikke og så ud til at være faldet i søvn. Hun bankede på vinduet, men han rørte sig ikke. Hun bankede lidt hårdere, stadig ingen reaktion. Hun kunne mærke en iskold frygt røre på sig var han død?
Hun ruskede i døren men den var låst. Det var ulideligt varmt. Efter en del besvær lykkedes det hende at få åbnet vinduet hun havde kigget ind af.

Nano var ved at gå til af varmen. Han lå helst stille på sturgulvet og så næsten død ud, men han var stadig væk i live men også kun lige vis han ikke fik noget luft. ville han gå helt til af varmen da det var så udlidet varm i dag og han hade, længe ligge på gulvet i den her kvælden varme og ikke kunne får luft ag varmen

Et vingesus hørtes over trærende, og lidt efter landet Phoenix lidt fra huset. Han orkede ikke at flyve mere, og håbede at huset stod tomt. Han gik hen mod hoveddøren, og greb i håndtaget, men døren var låst. Var der nogle? Han gik rundt om huset, men der så meget indelukket ud, og virkede ikke som om der var nogle inde i huset. Han begyndte at gå tilbage til hoveddøren, da han så en kvinde der stod og hamrede på vinduet. "Hvad laver du?"

Hun vendte sig brat om da en engel kom gående hen over græsset mod hende. Hun tøvede et øjeblik, men kastede så al forsigtighed over bord "Du må hjælpe mig! drengen er blevet låst inde og i den her hede dør han altså hvis han ikke snart kommer ud" Der var et anstrøg af panik i hendes stemme og hun pegede ind gennem vinduet "Jeg synes jeg kan se han stadig trækker vejret...." Hun så bønfaldende på englen der var, bogstaveligt talt, dukket op af den blå luft.

Han kiggede ind af vinduet, og så på den lille dreng. Han nikkede, og kiggede rundt. "Slå en sten igennem ruden." forslog han, og fandt en større sten der kunne bruges. "Her." Han rakte den frem mod hende med stenen. Han kiggede ind af vinduet. "Men lad være med at remme drengen."

Hun tog tøvende mod stenen og slog den gentagende gang hårdt mod ruden. Da det virkede ganske nytteløst stoppede hun op og bed sig i læben mens hun så fra stenen til ruden "Hvis den skal slå ruden itu skal jeg kaste den... Men hvis jeg kaster den kan den ricikere at ramme ham når den fortsætter efter at have knust ruden..." Hun sukkede og rakte stenen tilbage til den mørkhårede engel.
"Du må hellere, jeg har ikke kræfter nok" hun rødmede lidt over at måtte indrømme det, men styrke var ikke ligefrem en af hendes kendetegn.

nano trak svaget vejet. Han hade det alt for varm til at han overhovedt kunne rør sig, han var dehydreter meget alvorlige da han ikke hade får noget at drikke. Siden i morges ved morgen maden og han var godt nok svaget og hade det , så utolihg varmt at han lige var ved at får et alvorlig hedeslag af varmen

Han tog imod stenen, og vendte den lidt og kiggede så op. Han lukkede øjne og og koncentrede luften omkring dem mod ruden og stødte hårdt imod ruden, så den blev blæst ind. Inden for havde han lavet en væg af varm luft, så glasskårende kun fløj en halv meter ind i rummet. Han brugte stenen til at fjerne de skarpe kanter så han komme hoppe ind igennem vindueskammen og gik hen mod drengen.

Nano lå på maven. Han så ikke ud til at trække vejet mere men det var svaget han gjore det, og der med ar han alt for svaget til at blive flytte nogen steder hen. Da det ville være for fareliget for ham at blive løfte på i hans svække tilstand

Smidigt svang Niriona sig over det smadrede vindue og var på et splitsekundt henne ved drengen. Forsigtigt vendte hun ham om "Hey, er der nogen hjemme?" hun så bekymret ned på hans glasagtige øjne og klappede hem på kinden for at få ham til at reagere. "Han skal have kølig luft, men jeg tror ikke det er tilrådeligt at flytte ham... kunne du ikke..." Hun lavede en sigende håndbevægelse som noget magi-halløj og så op på englen "kalde på en vind eller noget?" hun havde set hvordan han havde brugt luften til at knuse ruden og efterfølgende sørge for skårene ikke ramte drengen, men havde ingen idé om hvordan hans kraft var skruet sammen.
Hun kiggede igen ned på drengen ved hvis side hun knælede "Kan du hører mig?" hun holdt hans hoved i sine hænder og strøg ham over panden.

Han kiggede på hende, mens hun kastede sig over drengen og prøve at få liv på ham. Han kiggede på hende med og nikkede til hendes anmodning. Han fik noget luft ind igennem vinduet og kiggede spørgende på hende. "Er det nok?"

Nano begyndte at hoste. Det var tegen på at han var ved at kommetil bevisthed igen efter så længe, som han hade laget der på gulvet alene uden vand og kold luft. Vis de ikke var komme i tide var Nano sikke død af hedeslag som hade hade, det var alt for varmt for ham lige nu han svedte for meget til at kunne komme. På ben lige med det smamen men han var heldigvis vånger i tide