i skoven//ÅBNET EMNE//

tid: lige nu
Dato: lige nu
Sted: skoven
Omgivelser: skov, lidt vådt

Mekeyla gik rundt i skoven, hun var ikke ude for at træne, hun var ude på en lille gå tur helt for sig selv, hun nød den rene luft det havde næsten lige regnet så alt var stadigvæk vådt, hun kiggede på de mange træer og blomster, hun nød den dejlige friske og rene luft i skoven, hun tog en dyb ind åndning

Mikala lå oppe i et træ det hade hun lagt i flere dage alene hun hade ikke været ved bevisthed eller noget hun tabet sit armbånd så det gav en klingkling lyd hun hade slet ikke opdaget det eller laget mærke til det og den lille stykke guld som hang i den det stod Mikalas naven og fødelsedato og hendes mor og fars navne

Omme bag et træ kunne man se en smule bevægelse, det lignede skikkelsen af en mand der var i gang med et eller andet, men det var svært at sige hvad.
Manden var iført et engelsk jakkesæt (http://www.swanshadow.com/images/ViggoMortensen_SAG2008.jpg
Men jakken var mere eller mindre åben, skjorten sad uf for bukserne, dog var vesten stadig spændt, og hans rapir hang stadigt elegant ved hans side.
Manden var persisk i udseende men havde dog også franske træk, hans halv lange mørke brune hår var sat tilbage med en blanding af voks, og regnen fra natten, da man kun kunne se hans nakke, form og hænder vil man lægge mærke til at han var en meget atletisk bygget person, med tattooveringer ud fra hver en krog. Specielt to tattooveringer på hans håndled var mystiske, især hvis man kendte til fransk historie.
hans håndled var tattooveret med ordene Jus Primae Noctis på hans ene hånd og på den anden to indskrifter den ene oven den anden. med الحب والأسرة for oven og Diligo quod Prosapia neden under.

hun gik bare rundt, hun hørte en klingkling lyd og gik der hen, hun samlede et armbånd op og kiggede på det, hun kiggede op i træet hvor det nok var kommet fra, hun så en person der, hun hoppede op i træet, og tog peronen ned og lagde personen stille på jorden, hun så at det var en kvinde"hallo er du okay?"spurgte hun, hun holdte armbåndet i hånden

Mikala var bevistløs i mens hendes hår glinte af dråbet men hun så ikke ud til at rør på sig over hovedt hun lå bare stille og i græsste neden under sig lå hendes meget værdifuld armbånd som hendes forælder hade får lavet til hende da hun bliv født den lyste i de svaget lys som var i skoven

Zal kiggede op og tørte sveden af hans pande "Sådan skal jobbet sgu klares" Sagde han fornøjet til sig selv og smed skovlen væk fra. Han havde for længst hørt andre lyde i skoven men først u blev han opmærksom på hvor tæt de var. Han kig langsomt gennem skoven mod lydene, og stod i baggrunden og kiggede på de to piger, han sniffede. *Dæmon... Og menneske...*
Zal gik forsigtigt fremad, men lod dem vide at han var i deres tilstedeværelse.
Han prøvede ikke at skræmme nogen af dem, men kiggede blot til mens han langsomt kig fremad.

Mikala lå bare stille i græsset hun hade mærke efter en slagsmål hun hade vært med i forleden dag men efter det tog hun her ud for at slappe af da bliv hun overfaldt at hendes fætter men hun slap af med de og hade gemt sig i træet i en time hade hun være træt og der efter hade hun midste bevistheden

hun prøvede at vække kvinden"slagsmål"sagde hun stille til sig selv, hun undersøgte kvinden for sår og blå mærker, men hun fandt ikke rigtigt nogle, ud over nogle små sår på hendes hals*vampyrer*tænkte hun vredt, hun kendte dem alt fr godt, hun kendte den vampyr som bestemte over alle vampyre i frankrig, han havde været hendes ven, hun viste bare ikke om han stadigvæk var det

Mikala hoste og begyndte at rør på sig igen efter flere dage hun åben svaget øjne og så på Mekeyla " tak for at du fik mig ned af træet 2 sagde Mikala svaget hun fik sig sat op hun ryste en smule da hun var gemmer blødt at rengen

hun tog sin jakke af og lagde den om kvinden"du må hundefryse"sagde hun, hun havde glemt at tage bindet for sine øjne"forresten er det dit armbånd?"spurgte hun og viste hende armbåndet fra jorden, hun kiggede lidt på kvinden"nogle eller en vampyr har angrebet dig ikk"sagde hun og hentydet til de små sår på hendes hals.

Zal kiggede på de to piger og sukkede.
"Hey piger... I burde ikke være her i skoven... Man ved aldrig hvem man møder" Sagde han højt mens han smilte venligt til dem begge, og knælede ned ved siden af Mikala.
"Skoven er ikke et trygt sted mere, i burde vide det" Zal var i sit jakkesæt men så ud til at skjule noget under jakken.

" ja en smule og tak ja det er mit " sadge mikala og tog sit armbånd hun så på Zal " det ved jeg godt men jeg er ikke så bange mere som jeg var en geng og ja det har været efter mig men kun mine fætter " sagde mikala stille

hun kiggede på kvinden"jeg ved ikke om Anhgel har nogle magt her, men han er det man kalder Alfahan eller sådan noget"sagde hun, hun kiggede hen på Zal"jeg er ikke bange"sagde hun, hun hjalp kvinden op og stå"hvis de kommer igen, får de et lag bank de sent vil glemme, jeg mestere næsten alt kampsport og net kan slippe ud af deres greb hvis de skulle fange mig og jeg kan osse få dig fri hvis det skulle være det"sagde hun til kvinden

Zal kiggede venligt på dem.
"I er stadig uviden, vampyre... Ingen trudsel... Jeg ville mere frygte alt andet... Skyggerne..." Sagde han med et lille grin, han rettede hurtigt på håret og man kunne se inde under hans jakke at hans skjorte var mere eller mindre badet i blod, man havde dog ikke lagt mærke til det her før på grund af hans røde vest.
Zal smilte til dem og satte sig ned, og lænte sig op ad et træ.

" Ahngel ham kende jeg også fra min skoletid men har bare ikke set ham læng og nej det kan du ikke du ved slet ikke hvor farlig de kan være men det gøre jeg da jeg er opvokset sammen med dem sine jeg var 3 år gammel ikke en gang Ahngle kan kalr dem kun en kan men han er ikke mere i blandet os " sagde Mikala

"jeg mødte ham for ikke så længe siden, jeg var arbejde på det tidspunnkt"sagde hun, hun støttede kvinden"du skal ikke være bange for dem, de angriber dig kun fordi de ved de kan gøre dig bange"sagde hun til hende, hun kiggede hende i øjne med sin krystal farvet øjne som var hvidblåe, hun kunne ikke lide dem, men hun havde ikke bindet med så hun måtte klare sig uden

Zal kiggede på dem begge.
"Jooo jeg kender ham skam også... En af de eneste vampyrer jeg ikke har slagtet, men det er en anden historie" Sagde han med et smil.
"Mit navn er Zal... Har et længere navn og title men vil ikke kede jer med det" sagde han og lænte sig helt tilbage og tog et græs strå i munden.

" de skræmer mig ikke de bider mig bare som altid de 2 er de værste vampyr jeg kenden men de er mine fætter og jeg kan slet ikke undevære dem over hovedt " sagde Mikala hun sukke en smule og falde på knæ hun var udmatte og rundt på gulvet

"du skal slappe af"sagde hun og tog hende med hen til et træ og satte hende der"hvil dig lidt"sagde hun, hun gik hen til Zal"hvad mener du med det du lige sagde"sagde hun lidt surt, hun kiggede vredt på ham"du skal ikke prøve af slå mine venner ihjel har du fattet det!"sagde hun vrdt, hun gik hn til kvinden igen, som hun ikke havde fået navnet på endnu

"Jeg siger jeg er en... Hmmm hvad kalder man det... Vigilante? jeg slår ikke bare ihjel, jeg forsvare mig kun, lad venligst vær med at misforstå mig unge pige" Sagde han venligt og med et smil, han virkede ikke til at være sur eller ond på nogen måde, bare som en glad ung mand.
"Jeg ville ikke fornærme dem Frøkken, Undskyld hvis jeg gjorde mademoiselle"

" ja nemlig Ahngel gøre ikke nogen ondt for jeg kende ham bede en du gøre Zal han er min ven " sagde mikala hun hade det underliget hun ryste ikke at kulde men af fryget for at Zal var ude på noget ondt

"arrêt de votre chien"sagde hun vredt til ham, hun kiggede vredt på ham"vous empêcher de le revoir ou vous aurez avec moi à l'ordre"sagde hun så, hun viste ikke om han forstod fransk, hun var osse ligeglad med det, hun forstod hvad hun sagde det var det vigtigtste for hende*bare Ahngel havde hørt det og havde hørt jeg har lært fransk*tænkte hun


//vous empêcher de le revoir ou vous aurez avec moi à l'ordre = du holder dig fra ham igen ellers får du med mig at bestille

arrêt de votre chien = hold din mund din hund//

Ailince lå på gren og så deres samtale og kom nu til at små grinede , hun havde set det hele og deres samtale endte på Ahngel , kunne hun ikke lad være med at grinede "Yaya, Mikala pas på hvad du siger, min lille DremaQueen" hun kløede sin kinden og så på dem med sine røde øjne, en vampyr så på dem , ikke med et blik som om hun vil spise dem , men mere beskyttende over for Mikala , hun var altid i nærheden af mikala og især når hun ryddede sig ud i ting.. hun lagde hovedet på skrå

//kommer inden XD//

Mikala fik sig rejst hun så rundt hun snuste en smule rundt " hmme tænket det nok de komme nu og åh nej siger ikke at de har ham med sig " sage Mikala og bakke bag ud og faldt hun lå på ryggen hun ryste

Zal kiggede på hende med et smil.
"Jeune femme, je pense qu'ils me comprenne bien. Je n'ai aucune envie de nuire à perdre Ahngel, en aucune façon, s'ils avaient entendu après je lui ai dit que je le respectais."
Derefter nikkede han og tog et til hiv af sin smøg.

//Oversat: Unge frøkken, jeg tror de misforstår mig. jeg har ingen lyst til at skade mister Ahngel, på nogen måde, Hvis de havde hørt efter så sagde jeg er jeg respekterede ham.//