Villaen i skoven

T: 22:00
O: 13 børne
V: fuldmåne
S: villa i skoven



Malika hade endlig over taget hendes morfar villa efter han og Malika fætter død. Så her bode Malika med sine 13 børn 6 af dem var 5 år 4 af dem var 4 år, 1 på 3 år og de yngste var knap 3 månder, det var ved at være jul og Malika og hendes børne pynte op til jul i mens de mindste sov. Malika kunne godt klar det sidste selv nu " okey børne sengetid af sted 2 sagde Malika, børne gik op i seng og malika putte dem Suki og Lala sov ind hos de mindste mens Buller og Bølle. Hade er fælledes være lige som Key,Kay og Kiy og Jos,Jes,Joy og jasper hader et sammen, og Malika hade et selv da alle 13 børne sov order Malika resten selv og sad og slappe af. bag efter med en kop the og en god bog og julemad

Nifi kom svævendene hen over villaen og lugtede med det samme at det var her.
hun landede elegant på taget uden en lyd og lod de smukke store sorte vinger vokse ind i ryggen på hende selv ... det ville ha været pinefuldt hvis en almindelig person skulle føle den snærte der kom når vingerne voksede frem fra hendes ryg og ind igen dog fortrængte Nifi ikke en mine ved det da hun var van til smerten .
hun hoppede ned foran døren til huset og gik ind uden at banke på hun stod i løbet af få sekunder bag ved kvinden der hang pynt op og ganske lydløs lagde hun armen om kvindens hals "hvor er den yngste?" spurgte Nifi en smugle koldt

Ai var på vej hjem og ærlig talt var hun faret vild så hun troede det var hendes faders hytte/hus hun var kommet til... hun gik hen og bankede på døren, for det var blevet en vane nu "Er der nogen hjemme" sagde hun så og åbnede døren stille..hun gik indenfor... og det gik ikke op for hende at det ikke var hendes hjem for hun så de to kvinder stå der "ehm... jeg gik vist forkert"

Malika gispe " du få ikke nogen af mine børne skrub ud af mit hjembæst " sagde malika og rev sig fri og løben over på og gemt alle 13 børne et sikkert sted så ingen ikke en Nifi kunne finde dem maliak ville ikke lade nogen rør dem og hun viste da var Lala hun menet men lala var i live takke være Mika så ingen skule rør hendes børne mere

"ja det er du" sagde Nifi roligt og kastede en sprøjte med gift i kvindens (malika) arm hvorefter kvinden blev lammet *min herre stoler på mig og hun lider nok* tænkte Nifi og havde ikke tænkt sig at vise nogle form for medlidenhed.
nifi tog en sølvkniv frem og knappede handsken som hun havde på da de var gået op hun vidste ikke af hvad . Hendes handsker var sorte med nitter på knoerne og hun var iført en sort top som stumpede lige over hendes navle så man kunne se hendes navlepiercing som forestillede en sort rose der græd blod og et par sorte bukser fyldt med rum til alle mulige ting.
"jeg spørg lige igen hvor er den yngste" sagde hun ondt og koldt.

//ok jeg smutter bare igen herfra...undskyld men hyg jer xD//

//nejjj blivvv//

" du får ikke lov til et gøre dem noget og hvad vil du endlig med Lala i det hele taget " sagde malika som lå lammet på trappen hun kunne slet ikke rør sig ud af stedet hun viste at børne var i sikkehed et sted skóm kun hun kendt nemlig hendes eget hemmelige værles som lå i den nordlig del at huset men kun malika viste hvor trappen den var hende og næget at siger det til Nifi

"jeg har fået ordte fra min herre om at føre pigen til hendes palæ" sagde Nifi roligt og så længe på kvinden. "og jeg skuffer hende ikke ... hun lider nok" sagde Nifi trist men koldt.
hun skar et lille huld i kvindens hud så blodet piplede frem
"sig så hvor den yngste er" sagde Nifi koldt og prassede kniven længere ind i huden på hende

" aarrh men lala har ingen familie og hun bor her for her er hun glad " sage malika. hun skreg af smerte hun var kun et mennske og kunne ikke klar smerte tåren trille ned Buller og Bølle kom ned og for på nifi for at holde hende væk fra deres mennskelig mor Malika sadop af vægge ned blod piplen frem fra såret i hendes hud

Nifi slog børnendene til side så de endte ovre i den anden ende af huset. hun så ondt på dem "måske i ved hvor jeres såkaldte lillesøster er ?" spurgte Nifi koldt og kastede også gift pile på dem så de blev lammet. *det her tager al for lang tid* tænkte hun og så hen på moderen "Jeg er yderst ligeglad med om hun er glad her min herre har givet mig en ordre... hvor er den lille ?" sagde nifi koldt og kastede en kniv i kvindens arm "jeg nægter at svigte min herre da det bliver yderst pinefuldt for hende" sagde nifi trist og så derefter hen på de to drenge igen.
"hvilken mor ville la sine drenge dø?" sagde Nifi koldt og gik hen il drengene hvorpå hun trak en kniv frem og førte den hen til den ene's hals

2 nej rør dem ikke hun er over på " græde malika nu ville hun midste alle sine børn som ved tød alt for hende " suki kom ned med de ander " sagde Malika en lille men smuk pige kom ned med 7 ander dangen og 3 små piger lala var den som ikke linde Malika overhovedt Malika hade lovet at passe på hende

"dygtig" sagde Nifi koldt og tog den mindste der ikke lignede kvinden eller nogle af de andre børn. "og nåå ja... du får hende aldrig at se igen" sagde Nifi koldt "lammelsen går over om et kvarter's tid " grine hun og lod vingerne vokse frem igen. De var enormt flotte og børnendene kiggede barem på dem.
"jeg kommer igen og teger dem en efter en hvis du er uheldig" sagde Nifi og skulle til at gå ud af døren

2 nej du må ikke rør dem og lad lala være hun er min " sagde malika lala græde og ville ikke væk fra hendes mor og søsken " slip hende ellers bliv det værst for dig når Ligth-Angel komme hjem om lidt 2 sagde Malika hun ville ikke midste lala aller nogen af de ander børn som betød alt for hende og ville altid gøre det

"værst for mig selv ??? jeg tvivler på at der sker mig noget" grinte Nifi koldt "han er engel ikke ???" sagde Nifi og smilte. Hun ventede ikke på svar men fløj istædet ud af døren og væk med barnet.hun placerede det i ligers palæ hvor Lg nok ville gøre en ende på barnets tilværelse. Ingen kunne komme ind på dette palæ uden Lg's tilladelse. Nifi havde en kort samtale med sin herre enden hun atter fløj tilbage til villaen hvor kvinden netop kunne begynde at røre sig igen.
Nifi gik roligt ind i huset igen og så på drengene der stadig ikke kunne røre sig.
"lad mig nu se det var jer der forsøgte at gøre mig fortræd ikke ?" sagde nifi koldt og mørkt til drengene og lod sine vinger vokse ind i ryggen igen

Malika for på hende og holdt hende ned " børne løb over på i ved hvor jeg tager mog af hende her i mens 2 sagde malika og børne løb alle over på Suki med de mindset " hvad vil din herre med mine børn svar lille ven og jeg er ælder end dig så svar heller 2 sadge malika og holdt hende ned i mod gulvet

(må jeg være med)

Nifi smilte blodt "jas men jeg er dødsengel " grinte Nifi og hentydede til at kvinden lagde på hendes ryg. Nifi lod sine vinger vokse frem og skubbede kvinden af med dem. hun rejste sig og gik hen til kvinden hvorefter hun sparkede hende så kvinden endte i den anden ende af huset.
"det kommer ikke dig ved og heller ikke mig ... men din såkaldte datter lever ikke mere " grinte Nifi "eller det vil sige hun dør om præcis 4 minutter" grinte Nifi.


//jep jep //

Angel kom hjem. han havde fornemmet noget var galt. især da han havde set død englen. han havde fuldt efter og fået reddet sin pleje datter. "HEY DØD ENGEL HOLD DIG FRA MIN FAMILIE!" råbte han. han havde healet alle sår hans familie havde fået. han nægtede at nogen skadet hans familie. han blev sjælden vred. men han var rasende lige nu

" angel guskelov du kom og du har lala med kom til mor lala 2 sgde Malika og tog lala op til de ander og gik ned i gangen igen hun hade et bat i hånden og ville slog nifi vis hun ikke lod børne være i fred for de betød mere for malika og Angel end Nifi og hendes herre viset malika var rigtig god med et bat så hun skulle bare laver er fejltrin mere og så ville hun får batte i hovedt

malika jeg har lala her, ingen får lov at skade hende igen, hun er en del af vores familie, og som far vil jeg ikke tillade at der sker hende noget" sagde angel. han anså lala som en af hans døtre

nifi så koldt på englen " jo en engel. og dumme som engle er. heay engel jeg tager imod ordre fra min herre ikke dig . og den du holder er en sølle sjælekopi" grinte Nifi og så på barnet han holdte. hun viftede med hånden og straks kom kopiens sande skikkelse til syne. en rotte en ynkelig lille rotter "jeres barn er dødt " grinte hun og så på dem
Nifi rejste sig og slog kvinden bevistløs med et slag. "jeg tager ikke imod ordre fra jer" grinte hun og så ondt på englen *herre er barnet dødt * tænkte hun *ja Nifi god indsats ... gør hvad du vil med englen men kvinden vil jeg selv pine* grinte en hysterisk stemme inde i nifi's hovede

angel blev vred. meget vred. hans vinger lyste. han ville normal ikke bruge et våben, men han var nød til det. han lavede en stor lys kugle i sine hænder og smed den i hoved på død engelen. bag efter tog han hele sin familie og fløj afsted, for at redde dem. han ville ikke miste flere

Malika hade grædet den lala hun hade haft var død nu og hun selv lå bevistløs med tåren trillen ned af hendes kinder hun så lalas lille græden ansiget for sig i det hun død malika var knust hvordan kunne folk finde på at slog et lille bare ihjel når hendes familie elsker hende så højt malika lå bare græde og bevistløst på gulvet

Nifi afværgede den og smed den hen i vægen så vægen gik i stykker. Hun lettede og fløj efter dem, kort tid efter var hun ved siden af englen "lad mig se hvem skal jeg dræbe først ?" grinte hun og tog en af trillingerne hvorefter hun fløj tilbage mod villaen *han kommer om lidt* tænkte hun og smed barnet op af vægen og kastede derefter en kniv med gift i armen på ham så han båede blev lammet og sat fast til vægen med pinefulde lidelser.