Time to have som fun, ey? - Cricker

Latteren rungede igennem den mellem store kro, og smilet var klistret på de fleste ansigter, dog ikke alle. Da en kvinde over i et hjørne, og følte sig mere eller mindre klemt mellem nogle store mænd, der bare ikke lige fattede pointen med et nej "Nå lille ven, er du sikker på at du ikke, vil gøre os selskab" Haze skubbede hånden ned fra hendes lår, og kiggede stift og meget irriteret på manden "Ja, jeg er meget sikkert" sagde hun med et sakastisk smil "og skrid så fra bordet, jeg har sagt, jeg ikke gider at have noget med jer at gøre, jeg kom her, for at have en øl, og noget ro.." brummede hun, men måtte snart indse at disse mænd, virkelig ikke tog, et nej, for et nej. "Skrid siger hun, det ser da ud til, at vi må lærer denne lille dame, nogle manere, hvad siger du Travis?" spurgte muskelbundet, med hvidt bleget hår, som var samlet i en hestehale, mens han lagde hånden på hendes hage, og tvang deres øjne til at mødes. "Jeg kan udenmærket mine manere, men det er dem, som der ikke forstår sig på at behandle en dame ordenligt, din lille ynkelige mand!" skreg hun, og stak ham en lussing. Ikke fordi det var nogen særlig god idé, men når Haza blev presset nok, mistede hun altid kontrollen over sig selv, som pumpede varulvenes virus inde i hende, og stillede hende på skrænten til at falde ned i et stort dybt hul.

Med et, hang hun en halv meter over luften, med den store hånd presset imod hendes luftrør, "slip. mig." kom der i kvalte gisp, da vejret ikke fik lov til at glide ned i hendes lunger. Resten af kroen blev dog ved med at grine, og snakken flød videre, som skete der ingen ting. "h-h-hjælp" gispede hun, og kunne mærke hvordan at øjnene begyndte at se sorte pletter, hun var næsten sikker på at dette var ende stationen for hende, da hun hørte mandens stemme hviske ind i hendes høre "En skam, du ville ellers havde været et fin lille trofæ at hygge sig med" sparken med benene, for at ramme ham i hans private ædle dele, fungere ikke, mens at at få hans hænder til at slippe hendes hals, virkede lige så svagt.
Aldrig, havde hun været så skræmt i hele hendes liv, trods for den dag varulven havde stået over for hende, og gjort sig klar til at gøre det af med hende, hvis det ikke havde været for hendes brodere, som havde skudt ham i armen, ville hun aldrig nogen sinde havde været i denne situation, skulle hans mod virkelig dø her, fordi at hun var lidt rap i kæften? Muligvis.

Cricker var taget ind på kroen, eftersom at det øs regnede og han kunne ikke nå hjem til han hytte uden at blive slask våd, og det var ikke det han havde lyst til, han havde skjult sig under en meget stor kappe, med hætte på for at folk ikke skulle se hvad han var, det var som om at når man var her på kroen så kunne folk ikke lade en være hvis man var dæmon. Vis os hvad du kan, hvad er du for en dæmon, kan du andre ting... Alle de spørgsmål drev Cricker til vanvid og han havde ikke lyst til at høre på det i aften, det havde været en hård dag.

Cricker kiggede over i et hjørne hvor der sad en pige og der stod nogle rimelig store mænd. Da den ene mand holdte hende var Cricker hurtigt derovre. "Slipper du hende ikke med det samme så flyver du ud igennem den væg derovre" Sagde Cricker. Manden der holdte pigen lo bare da han vendte sig om, stadig med hånden om hendes hals. "Først din ven, og så dig" Sagde Cricker, men manden lo igen. "Hvad kan du gøre din splejs?" Spurgte han og Cricker rystede på hovedet med et smil. Pludselig sneg der sig en lang grøn drage hale ud fra hans kappe, den bevægede sig op langs manden og greb fat om hans hals og Cricker smed kappen. Ud foldede der sig to store grønne drage vinger, hans arme og helt op til skuldrende var dækket af bark, han havde grønne militær busker på ogen lang sort jakke med en hvid t-shirt under. Cricker strammede grebet om mandens hals med halen, imens at han holdte den anden mand og smed ham ud igennem væggen på den anden side af kroen. Han kiggede derefter over på pigen. "Hvad skal jeg gøre ved ham?"

Alt hvad hun hørte var en stemme, hun anede ikke hvad der skete, eller hvorfor at hun endnu ikke var død, men pludselig mærkede hun gulvet under hendes ben igen, og sank sammen, hun gispede og brustede efter vejret, som havde hun løbet flere kilometer uden at holde en eneste gang, men tanken var der stadig, hvad var der sket? Men på grund af hendes tilstand var hun ikke i stand til virkelig at fokusere med sine øjne, det eneste hun hørte var en mandlig stemme der spurgte hvad han skulle gøre med manden "Hvilken mand, hvad sker der?" mumlede hun, og prøvede at komme op og stå igen, det hele svajede, som om hun var på en bod, i et uvejr. Hvilken irriterende følelse, var det mon sådan man havde det når man var fuld? Lige så stille kom synet tilbage igen, trods for at det stadig var som en film der ikke rigtig ville vise billede ordenligt, hun så den grønne hale, en mand hun ikke kendte, og den mand som der havde chikaneret hænge oppe i luften, var det virkelig, den ukendte som der havde løftet ham, og fået den anden at give slip på hendes hals "jeg er ligeglad.." fik hun fremstammet, "jeg har brug for noget vand..." langsomt kom hun helt op på benene, men stod usikkert og svang frem og tilbage, men greb hurtigt bordet for ikke at vælte imod gulvet igen. "tak.." fik hun så sagt, og prøvede at søge redningsmandens øjne, og lagde hoved stille på skrå "du reddet mit liv.." grinede hun hæst, og greb omkring hendes ølkrus, og drak en ordenlig slurk, hvilket bare resulterede i at hun spyttede næsten alt indholdet ud igen, på grund af smerten fra spiserøret som kunne selv flydende væske ikke passere i dette øjeblik "fandens til snæversynede mænd" mumlede hun, og rystede kort på hoved, hvor efter fingrene løb igennem det mørkebrune hår, med let lyse reflekser. Tænk, at man skulle opleve så meget, på de to korte uger hun havde været tilbage i landet, ja man måtte da give dem: Di Morga, var et sted for problemer.

//sorry jeg kun har svaret nu, troede faktisk jeg havde fået svaret .__.'//

Cricker kiggede på hende imens at hun prøvede at få balancen igen, han holdte stadig manden hængende oppe i luften og kiggede på ham. "Hmm.. Du er heldig at jeg er i godt humør" Sagde Cricker og kastede ham lidt væk. "Forsvind så før jeg eller damen skifter mening" Sagde Cricker og så hvordan manden stak af.
Cricker kiggede sig omkring i kroen og der var nu fokus på ham. Han sukkede og vidste godt hvornår han ikke var ønsket, han kiggede over på pigen igen da hun snakkede. "Det var så lidt" Sagde han og kiggede sig omkring igen.. så mange fordomme overfor en dæmon herinde, men det kunne man jo nok forstå. "Du kommer til at betale for den væg" Hørte han ejeren sagde, men Cricker rystede på hovedet og lavede nogle bevægelser med sine hænder, der kom rødder op af jorden og de dannede et stærkt lag lige der hvor hullet var. "Sådan" Sagde Cricker og rystede på hovedet. Det var klart at han var en jord dæmon. Cricker satte sig ned ved siden af pigen. "Er det i orden jeg sidder her?" Spurgte han og smilede let til hende, de andre var ved at kigge væk igen efter Cricker lavede væggen, det var som om at de nu var ligeglade, eftersom han var så flink at lave væggen.