Alene //Cricker.

Sted: skoven, hendes hytte
Tid: omkring 6-halv 7
Vejr: det blæser, og er skyet
Omkring: kune hende.

Mirale sad på gulvet henne ved sin kamin, hun havde ikke været uden for sin hytte i flere dage nu. hendes ene ben var bundet i gips, og hun havde hvide pludder bukser på, og en lang hvid trøje. mirale stirrede ind i ilden, og bed sig hele tiden i læben. sorte rander havde taget fast plads under hendes sorte øjne, der lige nu var plaget af en ulykkelig ekstens. hun snøftede en gang, og så hen på den gennemsigtige plastic pose, med de hvide ballarinaer. hun rystede.

Cricker var ikke så forfærdelig langt fra Mirales hytte. Han kune faktisk næsten se den derfra hvor han var, men det var egnetlig ikke derfor han var kommet, det var ikke for at besøge Mirale. Han var ude og se på om der var noget galt i skoven eller omder var problemer. Han kiggede sig omkring og så Mirales hytte. Der var lys, så han begyndte at smile og tænkte lidt på om han skulle gå derover for at se om han knne besøge hende, men han manglede jo stadig en lille del af skoven. an kiggede sig omkring. Vinden tog til og det var koldt, det var også ved at blive mørkt, så han gik hen til hendes hytte og bankede still på. "Mirale er du hjemme?" Sagde han udenfor.

Mirale tog sit tæppe om sig, og gik hen mod døren. hun kunne hører det var cricker og blev lettet over det. hurtigt forsøgte hun at få styr på sit spejlbilled så hun så nogenlunden præsentabel ud. men de blege hud, de sorte rander, og de plagede øjne kunne hun ikke gøre så meget ved. hun åbnede døren og smilede til ham. "bare kom ind" sagde hun

Han krammede hende hurtigt og kiggede på hende. Han lagde nok mærke til at hun så noget bleg ud. "Er der noget galt?" Spurgte han og gik indenfor. Han kiggede på hende, hun så jo ud af herrens til med de sorte rander og når hun var så bleg. "Du ligner en der har set et spøgelse eller sådan noget?" Sagde han lidt efter og smilede let til hende.

"jeg blev overfaldet i byen, da jeg ville købe sko." sagde hun stille, og ville ikke rigtig forklare at hun også var voldtaget. sket var jo sådan set sket. hun så ned, og lukkede døren da han var kommet ind, hun havde ikke været ude meget længe, så hun frøs en del. men turde ikke. han havde jo sagt han ville finde hende, og forsætte sin straf.

Han tog om hende med den ene hånd. "Bare rolig, jeg er her Mirale, jeg skal nok beskytte dig." Han krammede hnede igen og gik hen imod sofaen med hende i den ene arm. Han ville sætte sig ned sammen med hende og holde lidt om hende for at hun kunne føle sig en smule tryg. Han var rasende, men han ville ikke vise det overfor hende, han virkede bare meget rolig og kiggede på hende igen.

hun lænede sig op af ham og begyndte at græde, hun følte sig tryg når cricker var der, og det var hun glad for. "han sagde han kunne kende mig, duft og ville komme efter mig" sagde hun en smule klynkene. og tørrede sine tåre væk igen.

Cricker smilede. "Hvis han kommer herind så er han død" Sagde han. "Jeg har mit sværd med mig, og så har jeg jo selvfølgelig mine evner" Sagde han lidt efter og kiggede på Mirale. Han kunne godt se at hun var meget ked af det, men der var jo ikke så meget han kunne gøre ved det lige nu. "Det skal nok gå Mirale" Var det eneste han lige kunne få sagt.

hun nikkede, og lagde sit hoved ved hans skulder, hun følte sig mere rolig når cricker var her. hun holdt en pude presset mod sit skød for ligesom at beskytte sig selv.
hun var faktisk lide bange for at være alene, nu hvor cricker var her, tænk hvis han kom når cricker gik igen. hun så ind i den tomme pejs, hvor ilden var gået ud.

Han kiggede på hende. "Jeg har jo ikke travlt, så jeg kan blive lige så længe du gerne vil gave det" Han smilede til hende selvom at hun ikke kiggede på ham, han kiggede også over i pejsen "JEg kan godt gå over og tænde op hvis du godt vil have det" Tilføjede han et kort stykke tid efter. Han havde jo ikke travlt..

"men du kan jo ikke lide ild?" sagde hun, og rejste sig op, hun gik stivt med det ene ben, da det jo var indbundet i gips. hun bukkede sig ned og smed noget brænde ind i kaminen, hun rettede sig op og strekte ud i ryggen, og ledte efter noget optænings snask. og en lider.

Han tog sin hånd til hendes skulder. "Jeg kan sagtens lige tænde op, det sker der ikke noget ved" Sagde han og smilede til hende. "Bare lad mig klare det, du behøves ikke at tænke på det" Sagde han og fjernede sin hånd igen. Han blev godt nok svækket af ild, men der skete ikke noget hvis han bare var i nærheden af det, bare ikke alt for længe.

Mirale satte sig i sofaen, og holdt sine ben tæt samlet. og så ned, hun bed sig lidt i læben, og så på ham. hun kunne godt lide hans drage vinger. der var noget over dem, de fik hende til at føle sig tryg, også var de smukke samtidig. "har du nogen familie?" spurgte hun.

Han vendte sig om da hun spurgte. "Nej, ikke mere i hvert fald, jeg har haft, men det er en længere historie" Sagde han. "Det er ikke noget jeg vil kede dig med" Tilføjede han hurtigt bagefter. Det var faktisk en trist historie, men han havde da ikke noget imod at fortælle den hvis hun var nysgerrig.

hun gik ud i køkkenet og tog et glas vand, "vil du havde noget at drikke?" spurgte hun og så hen på ham, hun så lidt ned. "du må gerne fortælle den" sagde hun blidt, og gik hen til ham. hun var en smule overrasket over, at han næsten var et halvt hoved højere end hende. hun så op på ham. hendes øjne var ikke nær så plaget mere, kun af en anden lille følelse, som hun ikke ville fortælle.

"Nej tak, det går nok" Sagde han og smilede til hende. Så han måtte nok fortælle historien? Hun var åbenbart sikker på at hun ville høre den, men det gjorde jo ikke noget, han kunne sagtens fortælle den. "Lad os sidde ned i sofaen, det er lidt mere hyggeligt" Sagde han og smilede til hende da han lagde en hånd på hendes skulder igen, han kunne godt se at der var noget galt, men han ville ikke spørge ind til det.

hun satte sig ved siden af ham, "du skal ikke hvis det for slemt" sagde hun blidt. og betraktede ham. hun trak en hårlok om bag øret. hun lignede nok en der trængte til et bad. men hun havde lidt svært ved det på grund af hendes ben. hun tog en tår af sit vand og så på ham, hun rødmede lidt

"Tja, det går nok, jeg har snakket om det før så jeg kan vel godt igen" Sagde han og smilede til hende. "Altså, får omkring... Ja mange år siden blev mine forældre slået ihjel af en ild dæmon, og jeg har ikke nogen søskende eller noget" Sagde han og så lidt mere trist ud, men det forsvandt hurtigt igen da han kiggede på hende. "Det er så den korte version selvfølgelig"

hun lagde en hånd på hans kind. "det jeg ked af at hører." sagde hun og smilede lidt. hun så ned, et kort øjeblik. hun bed sig i læben. "jeg har aldrig kendt mine forældre, de blev drabt af vampyrer, og siden jeg kan huske har jeg boet her" sagde hun så i et hurtigt og så på på ham igen. hun så ind i hans øjne. og forsøgte at skule hvad hun følte. men hendes sjæl var flosset, og dette gjorde det svære for hende.

Han kiggede på hende. "Så har vi begge to mistet vores forældre" Sagde han og prøvede at smile til hende. Han kunne stadig godt se at der var noget galt, men han ville ikke spørge ind til det, da han ville have at hun selv skulle tale om det, ellers ville han nok bare føle at han havde tvunget hende til det. "Hvor gammel er det nu at du er?" Spurgte han lidt efter.

"jeg en baby i forhold til dig" sagd ehun med et lille smil, og følte sig lidt bedre tilfreds, hendes gamle chamerende drille jeg, var vidst ved at komme igen. "20" sagde hun så lidt efter, og lagde hovedet på skrå.

Han kiggede på hende. "Kun 20?" Spurgte han og så lidt overrasket ud. "Jeg troede du var ældre" Sagde han, men smilede alligevel til hende. "Du ser da i hvert fald ældre ud" Tilføjede han hurtigt. Han var faktisk overrasket over at hun ikke var ældre, som han lige sagde så lignede hun faktisk en der var ældre end det.

Hun rødmede lidt over at han var Så overrasket. "jeg går da ihvertfald udfra jeg er tyve, jeg ved ikk hvornår jeg rigtig har fødselsdag. Jeg fandt bare på en dag, og et navn til mig selv" sagde hun og smilede lidt, hun trak sin hånd til sig, og holdt sig
For maven

Han kiggede på hende. "Tja, så må vi jo bare gå ud fra at du er 20" Sagde han og smilede. "Men du ved jo at jeg er 119 år gammel" Han smilede let til hende. Han kiggede ud af vinduet og derefter hurtigt over på hende. "Så, hvad har du lyst til at lave?" Spurgte han hende lidt efter.

"så du 99 år ældre end mig" sagde hun med et smil, og lagde hovedet på skrå, hun bed sig lidt i læben og betraktede ´ham. "det ved jeg ikk, hvad har du lyst til?" spurgte hun blidt