Changes... is that something good? - Dean

Sted; Proten - Havnen
Tid; Efter solnedgang, do stadig nogle enkelte solstråler tilbage oppe imod himlen.
Omgivelser; træer, trappen ned til metroen, de mange forskellige skibe.
Vejr; Solnedgangen sender sine sidste stråler imod himmelhvælvingen.

Natten var på vej, men den var endnu ikke over landet, som herskede i Sydfrankrigs gader. Der var ikke sket meget på det sidste, fristelsen var endnu stor, for ikke at sige meget stor, og påtrods af den uge dervar gået, var der ikke meget der var ændret. Kræfterne var end ikke kommet, men igrunden ville hun helst være fri, fri fra overhovedet at være til det hun var blevet. En dræner, morder...vampyr. Den uskyldige pige, der ellers aldrig gjorde noget forkert, havde et job, havde en hverdag at se op til, ønske, og håbe på, var faldet brat væk fra hende som nnoget kunne gøre, da hun var havnet i kløerne på en elver, på galeanstalten for nogle uger siden. Lazarus havde reddet hende, i sidste øjeblik, men det have ikke været et ønske fra hendes side af. Men verdenen var forandret, og ødelagt eller sådan da.
Hånden gled langsomt ind under jakken som hun havde på, hvor hun så fik trukket den lange hvide fjer ud. Det lignede oprindeligt en fjer fra en svanevinge, men det var den langtfra, den kom oprindeligt fra en engel.
Ned langs kahyt husende sad en kvinde, en pige, og kiggede ud i intetheden, imod de sidste stråler fra solens sørgelige lys. Aldrig mere, aldrig mere skulle hun opleve dets varme, det var forsvundet væk, som om alt havde givet bagslag. Maila kiggede ned på den lane fjer, derendnu var forbeholdt perfekt, lykke skulle den have givet hende, men det havde givet bagslag, et ufattelig stort bagslag. Men denne ting, dette som hun var blevet til, ville aldrig kunne forandres, medmindre hun sædfølgelige lagde sig på en briks, og lod videnskabsmænd studerer hendes indre, lod dem rode rundt i hendes organer som om hun ingen følelser ejede. Hvilket hun heller ikke burde, men det gjorde hun, ufattelig mange følelser som hun ikke kunne holde styr på. Nu skulle hun leve op til at være en vampyr, skulle leve efter deres regler, og deres levevis. "Hmm..." kom det langsomt fra hende, hvorefter hun kørte en blid finger hen over den bløde fjer. Men hun måtte vel være stærk, og lade sig leve ind i verdenen som endnu var ukendt. Hvordan dette så end skulle gøres havde hun ingen idé omkring. Men hun måtte forsøge.

Dean gik ned imod havnen, han havde fri idag, men eftersom hans døgnrytme i forvejen var helt ødelagt havde han svært ved at lægge sine natte tildenser fra sig. Han havde sovet det meste af eftermiddagen og var netop lige vågnet for blot en time siden, nu var han frisk og han var klar til at lave noget, men da han jo ikke havde noget job at tage til måtte han finde noget andet og det var netop derfor han var gået ned til havnen.
Imens han gik derned imod tog han stille sin hånd ind i sin inderlomme hvorfra han fremdrog en pakke cigetatter. Han udvalgte nøje en af dem og trak den stille ud af pakken. Pakken kom tiblage i inderlommen og smøgen kom i munden. Han tændte den og mærkede røgen der fløj ned i lungerne da han trak vejret ind,d et var lige det han havde haft brug for, en smøg til at slappe af på ude i det rolige og fine vejr, ihvertfald ifølge ham.
Han gik endnu et stykke tid inden han nåede ned til havnen og et lille smil kom frem på hans læber da han et godt stykke fremme så en velkendt skikkelse, håret var ikke til at tage fejl af: Det var Maila. Det var faktisk en smule skræmmende hvor meget hende og Kajika lignede hinanden, på afstand kunne man næsten tage fejl af dem eller ihvertfald tro de var tvillinger, men han genkendte hende god,t han kunne sagtens se det ikke var Kajika. Han gik med rolige skridt hen imod hende imens hans smøg endnu sad i mundvigen:"Dav" sagde han en smule flabet da han stod bag hende og kiggede ned på hende med et lille smil.

Hun kiggede forsat på fjeren, og havde endnu ikke opdaget at der var ankommet, dog måtte hun kigge lettere forskrækket op imod vedkommende der pludslig var dukket brat op uden hun havde opdaget det. Dog fandt hun ud af at det var Dean som der stod der, bag hende. Et lille halvhjertet smil kom frem på hendes læber, "Hey..." mumlede hun stille, og kiggede lidt på hans smøg, ja nu kunne man ikke lige frem sige at rygning kunne dræbe, hun var død... og nu forstod hun vel hvad han havde ment omkring at han var død. Tilgengæld var han mere levende end hende, han havde et hjerte der kunne slå, hun var bare... et omvandrende lig, med bleg hud, og røde øjne. Blikket vendte sig ned imod fjeren igen, og tog en dyb indånding inden hun vendte den lidt rundt omkring i sine fingre.
"Den gav bagslag..." sagde hun så og hentydede til den hvide svane vinge i hendes hænder. Om hun selv havde vinger vidste hun ikke, men de ville ikke være lige så pæne som dem hun havde set på Dean. Blikket kiggede op på ham med et svagt smil.
Meget havde hun da smilet, eller ikke, hun smilede næsten ikke mere, ikke efter det der var sket, langsomt rejste hun sig op, og lagde fjeren på sin plads inde under læderjakken og kiggede på Dean. Vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham, et eller andet sted havde hun vel svigtet ham. Hun var blevet til noget han burde frygte noget han burde løbe væk fra... gad vide om han vidste det? Hun anede det ikke. Hun sukkede stille, og tog cigeratten ud af munden på ham, og havde virkelig aldrig set meningen i at ryge og det havde hun heller ikke tænkt sig selv at gøre. Hun smed cigeratten ned på jorden og trådte på den, "Så... håber det var den sidste du havde på dig." sagde hun så med et skævt smil.

Dean kiggede bare på hende med et lille smil og satte sig stille ned imens han kiggede på hende."Du ser ikke helt glad ud?" bekræftede han og kiggede på hende da han havde sat sig ned og smøgen for længst var dræbt. Han valgte ikke at kommentere det, han ville tilhver en tid blive gal over folk der bare sådan slukkede hans smøg uden videre, men når det var hende accepterede han det næsten og havde det egentligt ganske fint med det, han havde en helt pakke i inderlommen, men det ville han ikke fortælle hende.
Han kiggede på hendes lyse hår og bekræftede endnu engang overfor sig selv at hun lignede Kajika ret så meget, de store flotte øjne, det lyse hår og den flotte krop.:"Bagslag?" sagde Dean og kiggede let udover vandet et stykke foran dem, han elskede den plet og lige nu havde han brug for den, det var vel næsten held og uheld at han lige havde mødt hende dernede, lige hvad han manglede. De kunne altid snakke sammen og han ville altid blive i godt humør af hende, hun var altid så positiv og så alle de gode sider ved livet:"Jeg har også fucket op igen" sagd ehan og nikkede, faktisk meget, hans liv snørrede sig ind omkring ham og han havde flere gange overvejet bare at flytte hjem til London. Han var begyndt at blive mindre og mindre overbevidst om at han rent faktisk kunne forandre sig. Han kunne jo ikke, ligemeget hvad han gjorde så ville han altid have titlen som Dean, det dumme svin. Sådan var han bare og sådan ville han nok altid være. Så hvorfor prøve at være noget man ikke var?

Hun trak lidt på skuldrende til med at hun ikke var så glad, "Blev vampyr istedet for... ja et liv hvor jeg kunne dø som gammel.." sagde hun så og tænkte lidt over det, inden hun satte sig ned på bænken igen, og fugtede læberne lidt, inden hun kløede den ene arm lige så stille inden hun kiggede op på ham igen da han sagde han havde fucked det op igen, og rynkede panden lidt, "Stoffer?" spurgte hun så og tog noget af det lyse hår imellem tommeltotten, pege- og langefingeren imens hun kørte det frem for sig, på midten af de lange halv krøllede lokker. Hun fugtede læberne inden hun trak benene op til sig og betragtede havet lidt, "Eller sket noget virkelig slemt som du skal have et vejledende råd udaf?" Drillede hun lidt, selvom det også var ret alvorligt spurgt. Hun fugtede de let fyldige læber en smule og kiggede op på ham igen med de mørkerøde øjne, som betragtede englen ved hendes side som så ud til at være godt optaget over de mange tanker der drønede igennem hans hoved, hvad han præcis tænkte anede hun ikke, om det var noget hun burde vide... anede hun heller ikke, hun var et omvandrende lig, uden nogen form for anelse omkring hvordan hendes nye tilstedeværelse skulle være. "Ligemget hvad for nogle valg du vælger at tage... har valgene altid en form for negativ effekt og positiv effekt. Og selvom druk og stoffer virker som en løsning, gør det bare selve problemet værre, især det der med at glemme..." sagde hun så med en lidt tænkende eftertone i stemmen, selvom hun mente det nok var det bedste svar hun havde kommet med længe. Men sådan kunne syns punkterne jo være så forskellige, nogen gange var der postiv respons eller negativ respons, andre gange bare neautralisitet der blev mødt.
Hun fugtede langsomt sine læber, og kiggede stille rundt imens hun overvejede hvordan hun muligvis kunne hjælpe ham med hans problemer, hun kunne vel altid lænke ham fast til en stol og frabøde ham alkohol og stoffer? Men på den anden side, ville det nok være noget Dean aldrig ville havet gået med til uanset omstændighederne.

Dean kiggede en smule chokeret på hende og smilede så let, hvorfor var alle hans venner da også vampyre. Liam, Kajika og nu også Maila. Alle vampyre og alle skønne mennesker:"Er det... godt eller skidt?" sagde han:"Og af hvem?" sagde han og frygtede lidt hun var blevet en af Lasaruas tilhængere eller hvad det nu va rhan hed ham den irriterende vampyr som på den ene eller anden måde holdte Kajika fanget, selv var han ganske tilfreds med at være engel, i hans hoved var det da ihvertfald bedre end vampyr, som om han ikke følte sig død nok i forvejen orkede han ikke også pludseligt at skulle have tænder og leve af blod, det ville bare være absurt.
Dean kunne ikke lade være med at grine let da hun talte igen, selvom hun var blevet vampyr va rhun da ikke blevet mindre engle agtig og rådede ham næsten inden at han overhoved havde sagt noget, men det var da egnetligt ganske fint med ham.
Han kiggede let ned i jorden og rystede så på hovedet."Nej det er ikke stoffer" sagde han og smilede let for sig selv, en smule var det vel altid, men det var ikke noget der var et problem og det var ikke helt det der gik ham på nerverne:"Det hele er bare forkert... Jeg har en affære med en dreng... OG en pige, en anden pige har jeg gjort gravid og hun vil beholde barnet og en tredje pige er jeg forelsket i" sagde han og lod en hånd glide igennem sit hår, det hele virkede uoverskueligt og han kunne ikke fatte hvordan det endnu engang varlykkedes ham at rode sig ud i så meget, hvoran skulle han nogensinde kunne skille tingene ad og hvad skulle han overhoved gøre.

Hun tænkte ikke længe over om det var godt eller skidt, "Det er skidt... for mig er det i hvertfald..." sagde hun så direkte, og lagde slet ikke skjul på den kuldegysning der gled igennem hende over det hun var gået hen og blevet til. Da spørgsmålet omkring hvem hun var blevet bidt af trak hun endnu engang på skuldrene, "Lazarus.. han kunne ikke bærer at lade mig dø efter en elver havde været tæt på at skærer indvolden ud af mig..." Brummede hun stille, og kunne stadig ikke forstå hvorfor han havde trodset hendes ønske, men som han havde sagt betød hun vel bare mere for ham end hvad hun lige gik og troede. Hun kiggede på ham da han begyndte at grine igen, og hævede det ene bryn imens hun ventede på at han ville snakke, og måtte nu skyde begge bryn i vejret over det han sagde, "Det vil sige... en affærer med... fire forskellige personer, og der er følelser for dem alle fire..." sagde hun så langsomt for at sætte sig ind i situationen og spidsede munden lidt imens hun gjorde store øjne, "Du har da travlt må man sige!" sagde hun så og fugtede læberne inden hun gav sig ud med at skulle tænke på hans vejne, og lod langsomt fingrende masserer sine tindinger. Dog var løsningen ikke så svær igen, "Hvem af alle disse piger, og dreng... har du følelser for, virkelig følelser for?" spurgte hun så og betragtede ham med et skævt smil, "Og her snakker jeg ikke om sex, i det her tilfælde er sex udelukket og du skal tænke med dine følelser, hvis kvinden vælger at beholde barnet, men du ikke vil være en del af det må hun accepterer det på den måde." Tilføjede hun og tog en dyb indånding og nikkede lidt imens hun mente at det måtte være det rigtige, også kunne han jo selv bestemme om han ville følge dette råd eller lade være, det var sådan set helt op til ham selv.
Hun smilede stille og kiggede derefter ud på havet og lod vinden tage fat i det lange blonde hår som det let legede med, imens hendes øjne fikserede på den lige linje ude i horizonten som var det et alt afgørende mål hun skulle nå. Luften blev suget lige så stille ind igennem hendes næse og tog endnu engang fjeren frem og lod fingrene glide hen over den ganske blidt og blødt.

Dean rystede bare let på hovedet:"Nå så nu tilhøre du også ham og skal giftes med ham og skylder ham dit liv og alt det?" sagde Dean næsten en smule irriteret og kunne allerede mærke deres venskab glide ud imellem deres fingre, han kunne ikke forstå hvorfor tingene skulle være så fustrende. Han ville gerne svare på hendes mange spørgsmål og imens hun talte tænkte han bare og han sad let for sig selv og sukkede uden helt at sige noge,t det hele var forvirrende og han vidste godt at han var et dumt svin der bare burde tage sig sammen, han havde ikke ret høje forventninger til sig selv og han var ret så ligeglad med sig selv, han skulle bare være Dean for evigt, ham den irriterende person der altid gjorde andre menensker ulykkelige.
Han tænkte sig om og ville gerne forklare hende det hele."Jeg har affære med en dreng som er super sød, men ikke nogle følelser og det samme med en anden pige... hende der er gravid vil gerne beholde barnet og vi har allerede aftalt at vi ikke skal være kærester eller noget, men at jeg selvfølgelig nok skal være der når hun nu har valgt at beholde barnet" sagde han og nikkede let for sig selv, han havde allerede en gang prøvet at løbe fra det hele og bare flygte fra alt og det ville han ikke endnu engang."Hende den sidste,v i har aldrig haft sex, vi har ikke engang kysset. Mne hun flygter pga. Lazarus.... Fordi hun mener han er hendes herre" sagde han og sukkede bare med en let hovedrysten;:"Ja som du kan høre har jeg lavet lort i den igen!" sagde han en smule fustreret og sukkede bare uden at vide hvad han skulle sige.

Hun rynkede undrende brynene til det han sagde, "Hvad mener du?" spurgte hun så rystede så på hovedet over alt det med at skulle giftes og den slags, "Han skylder mig hans liv.." sagde hun så og brummede lidt imens hun blev lidt forundret over hans attitude over for hende, men kommenterede den ikke yderligere, Lazarus havde ikke lige frem forvandlet hende fordi han selv havde haft lysten til det, men mere fordi at hun nær var passet bort. "Hvis han ikke havde gjort det havde jeg ikke siddet her lige nu.." svarede hun så og rystede kort på hovedet af ham og kiggede lidt ud over havet og lænede sig tilbage imens hun lyttede til det han sagde, og sukkede langsomt ud af næsen inden hun tænkte over det, da det ikke var så svært at svarer på. "Hvis hun flygter, så flygt med hende, at hun flygter fra Lazarus ved jeg ikke... overfor mig er han venlig og rar, hjælper mig altid når jeg har behov for det, og beskytter mig om natten... Er hans 'menneskeven' vel, forstår det stadig ikke, men skal ikke giftes med ham, der er sikkert en anden der skal." sagde hun så og trak på skuldrende imens hendes toneleje var roligt, en smule lavt. "De andre er ikke et større problem.. affærer behøver ikke at indeholde følelser, kan være de er søde og alt det der, men hvis de er det, så er det også muligt bare at have et venskab uden at der behøver at være sex indblandet. Hende du gjorde gravid, er der heller ikke noget at gøre ved, bare gør som hun vil have, selv om jeg godt nok ikke selv havde tilladt det, ville have det underligt med at jeg var mor, eller far til et barn jeg ikke kendte til." Sagde hun så og sukkede langsomt, inden hun så tænkte tilbage på det med herre og så videre. "Han er os hendes herre... til en hvis grad.. han har en anden form for kontrol over hende, netop fordi hun har noget af hans blod i sig, og det kan man ikke løbe væk fra, eller jo... dø en gang til.." svarede hun så stille, og åbnede øjnene stille og kiggede hen på ham med et hævet bryn imens den fustrerede Dean var bed at komme frem, igrunden generede det hende ikke, hun tog det roligt svarede med hendes egne tanker og ord på hvad han kunne gøre, eller han kunne opsøge en eller anden psykolog og sætte sig i en sofa. Valget var sådan set hans. Hun betragtede himlen lige så stille, og vidste et eller andet sted inden i sig selv, at hun en dag ville være briste punktet til at stille sig foran solen og lade sig brænde op.

Dean kiggede ned i jorden, han orkede næsten ikke at diskuttere denne vampyr skikkelse, men Dean vidste at han hadede ham, også selvom han ikke engang kendte ham, han hadede ham så inderligt fordi at han havde taget den eneste pige han bare nogenlunde kunne lide fra ham med magt og løfter, da han mærkede Maila forsvare ham kunne han mærke hvordan den samme vrede kom op igne, nu også hende? Var hun nu også blevet en af dem der bare stolede blindt på ham og som ville adlyde hver eneste lille ordre:"Han reddede dig ikke, havde du ladet dig dø havde Gud sikkert lade dig bringe til jorden igen som engel" sagde han bare koldt og prøvede at lægge sin stemmelege som en hentydning til at han ikke helt ønskede at diskuttere det, det endte bare med at de blev uvenner eller noget i den stil og det ønskede Dean ikke, for han var meget glad for sit venskab med Maila, især fordi han ikke rigtigt kendte til det med venskaber.
Dean nikkede bare:"Well... Jeg kan jo ikke gøre noget, og for at være ærlig er jeg også bange for at jeg mister interessen for børn og graviliteter ret hurtigt... Men nu må vi se, lige nu hjælpe rjeg hende da" sagde han og rtak på skulrende, han havde tilmed lovet hende at tage med til scanning. Hun lød som om hun glædede sig, men Dean vidste ikke helt hvad han gjorde.
"Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, selv hvis hun kunne lide mig ville jeg ikke ane hvordan jeg selv ville have det, jeg ved ikke engang om jeg ville kunne være tro nok" sagde han og kiggede ned i jorden, det var tydeligt at han tvivlede på sig selv, og det gjorde han desværre ofte, også selvom han ikke altid ville indrømme det, han var altid itvivl om han var god nok, om han rent faktisk kunne finde ud af noget. Ifølge han var han kun god til stoffer, sex og alkohol. That was it.

"Han reddede mig på hans måde... og hvad så hvis jeg ikke var blevet nogen engel? hvad nu hvis jeg var blevet et spøgelse... eller en djævel?.." Spurgte hun så og sukkede stille og kunne mærke hvordan det prikkede i øjenlågene men holdte det skjult og kiggede hen på ham endnu en gang, "Det sidste han havde haft lyst til det var at forvandle mig, og hvem skulle ellers være kommet? Ville du måske have lagt et besøg forbi galeanstalten lige præcis den dag hvor en elver sprættede mig op? Det er muligt jeg ville blive en engel... men er det ikke også rart at se bare ét venligt ansigt inden man døde?" Spurgte hun så og rystede lidt på hovedet og trak sine ben op til sig og lagde hovedet på knæhaserne hvor at øjnene nu ikke længere kunne holde blodtårerne inde som langsomt gled ned langs hende kinder, og sank stille noget mundvand, imens kiggede stift ud på havet og brød sig slet ikke om snakken. Hun vidste godt der var mange ting Lazarus skjulte for hende, utrolig mange, men hun vidste også at det sidste han havde villet var at forvandle hende fordi hun havde været et menneske i hans sted, på den måde ment at hun havde levet på hans vegne, det var sådan han havde set det, og det havde kun endt på den måde fordi hun havde sagt direkte ting til ham. "Kan hun lide dig, så bliver hun også, fordi så er det noget hun gør for din skyld selv hun om hun ikke er meget for det. Ellers må du spørge hende direkte.." sagde hun så og sænkede ham ikke et blik ikke lige nu, lige nu kunne hun ikke. "Hvorfor vil du ikke kunne tro det hvis det var hun saghde det til dig? Dean, jeg er sikker på der er mange der kan lide dig." sagde hun så og fandt en klud frem som havde samme røde blodpletter som dem på hendes kinder, og tørrede langsomt tårerne væk.
Der kunne være sket så meget med hende, men hun var sikker på at hun ville gå hen og snakke med Deum, eller *Lucifer en dag og gøre en handel måske? Eller også kunne hun måske vende tilbage om mange år, i en anden skikkelse.

Dean rystede bare på hovedet og valgte ikke at svare, det var fint for ham at hun så ham som en frelser, men ifølge Dean var han mere en vampyr der ragede alle gode mennesker til sig og manipulerede dem til at elske ham og være i deres tankespind, og så godt og fint et menneske som Maila. Han kunne slet ikke forstå hun var hoppet i fælden, at hun ikke kunne gennemskue hvem han var eller hvad han lavede. Dean havde aldrig mødt ham, men det behøvede han godt nok heller ikke, han ville aldrig nogensinde møde sådan et uhyre, det var for mærkeligt. Dean vidste godt han måske ikke havde en chance for at slå ham i en kamp, men eftersom han var engel måtte han heller ikke og ville han heller ikke angribe nogen, han kunne kun forsvare sig, og det ville han også: Med alle midler, hvis den dag skulle komme.
"NEJ!" sagde Dean og råbte næsten fustreret:"Hun bliver ikke selvom hun kan lide mig! Fordi ham den idiot som har forvandlet dig har fanget hende i sit lorte manipulerende spil! Fordi at hun besøgte mig smed han hende ud! Hun BESØGTE mig Maila! Vi drak kaffe og snakkede!" sagde han med en høj og fustereret stemme imens han kørte en hånd igennem sit hår:"Lige præcis derfor hader jeg ham..." sagde Dean i et mere stille stemmeleje og kiggede ned i jorden, nu havde han for sure ødelagt stemningen, men han kunne ikke gøre for det, de følelser der var inde i ham omkring Kajika gjorde bare at han ikke helt kunne styre sig selv og han kunne slet ikke forstå hvorfor det skulle være så svært.
Dean kiggede stille op på hende da han bemærkede den lille klud hun fandt frem:"HVorfor græder du?" sagde han og lagde en hånd på hendes knæ for at vise bare en form for omsorg, men han gjorde det nu ikke fordi han vidste det hjalp, mere fordi han havde set andre gøre det. Det var endnu en ting han ikke var god til, omsorg. Faktisk var han generelt bare ikke god til at gøre de ting som andre mennesker åbenbart var genitisk født med, for ham lå det hele så fjernt.

Hun svarede ikke var bare stille og kunne ikke sige noget, kiggede ned i jorden imens blod tårerne bare tog mere og mere til, hvordan skulle hun... hun sagde intet, kunne ikke tænke tanken omkring at Lazarus var på den måde, han havde beskyttet hende så mange gange, og han havde fejlet da elveren havde set sit snit i at forråde den gamle vampyr. "Hvis hun ikke bliver, så flygt med hende, det har du jo tænkt på så mange gange før... start et nyt liv med hende..." mumlede hun og snøftede lidt inden hun tørrede hendes kinder hvor blodet størknede sig fast til den blege hud og gav den en form for farve. Hun rystede lidt på hovedet da han sagde hvorfor han hadede ham, hun afskydede ham jo selv... men mest fordi han havde ødelagt hendes ønske om bare at dø når tiden så var der til det. Hendes egen tanke omkring når man døde så var det fordi opgaven var fuldført, og man ikke længere blev til mere. Hvis man blev genoplivet så var der endnu noget, men var der måske mere for hende at skulle gå igennem? Var der virkelig mere? "Nåh... det er ikke noget, det sker hele tiden.. sjovt nok.." sagde hun så da han spurgte indtil hvorfor hun græd, og svaret på det var sådan set ikke helt løgn, hvert et enkelt væsen hun havde dræbt havde hun taget livet fra, hun var blevet en seriemorder på livstid. "Selvom Lazarus er kold og meget mere, sikkert løgner og den slags, morder for ikke at snakke om det... så gav han og han tog noget fra mig... jeg ved det er svært at forstå, forstår det ikke selv.. men det er jo heller ikke fordi jeg nyder at være død.. eller et omvandrende lig der ikke er egnet til at føle. Men selvom jeg er sådan her så er det ikke det jeg er der gør mig til den jeg, men hvad jeg gør som fortæller andre hvem jeg er... Lazarus, har en god side, den er bare svær at se, måske findes der kun en halv procent del af ham som der faktisk er god... Jeg er også ond... har dystre tanker, sådan er vi alle sammen.." sagde hun så og tørrede den sidste blodtårer væk som der bare blev erstattet igen, men lukkede så bare øjnene for at ignorrer det. "Og vel nok var Lazarus overbeskyttende overfor hende pigen der... og var bange for at nogen skulle tage hende fra ham, jeg forstår godt dine frustretioner... men lige som forældre så gør de nogle ting, som et barn ikke kan forstå, det er det samme med venner, og fjender..." sagde hun så, og fugtede langsomt læberne. "Det er ikke fordi jeg beskytter nogen... men det er sådan det er, om man vil det eller ej. Og selv du, Dean... selv du kan være god... men derfor har du også en ond skikkelse inden i dig." Sagde hun så og snøftede endnu engang og kiggede lidt op i himlen for at tage sig lidt sammen og smilede en smule, i den ene side af mundvigen og rystede lidt på hovedet inden hun rejste sig lidt op for at løsne legmerne.
Blikket hægtede sig på vandet, og læberne skilte sig let fra hinanden og tungen gled ud for at stryge dem lige så stille inden hun kiggede over på ham endnu engang, og betragtede ham stille, "En dag kommer jeg også muligvis op til den lysende i himlen... en dag måske, hvem ved..." sagde hun så og trak lidt på skuldrende med et lille prøvende smil.

Dean rystede bare på hovedet da hun talte:"Det er for sent, hun hader mig... Sådan virkeligt" sagde han og sukkede imens han kiggede ned i jorden, han aned eikke hvad han skulle gøre, han havde ingen idé om hvordan tingene var gået til eller hvordan han pludseligt var sluttet af med at blive forelsket i hende, men han vidste det var forkert:"Jeg er bare ikke god til sådan noget, jeg kan ikke lide at være såbar og jeg kan ikke lide at have folk så tæt på mig" sagde han, Maila var faktisk det eneste menneske han bare havde åbnet sig nogenlunde overfor, han vidste ikke hvorfor, men han havde ikke rigtigt nogle følelser på hende som han ellers ofte havde for piger, hun var rent faktisk bare en god ven, men tilgengæl muligvis den bedste han havde lige nu og han var meget glad for hendes venskab selvom han igen nok ikke at så god til at indrømme det, netop fordi han ikke kunne lide at føle sig såbar.
"Hallo lad det være til mig at være et omvandrende lig" smilede han let til hende og huskede godt deres første samtale hvor Dean havde betegnet sig selv sådan, dog var han glad for at være engel og ikke vampyr, han følte sig alligevle en smule mere menneske end han ville hvis han havde været en vampyr, men han valgte ikke at sige det til Maila, ikke lige nu ihvertfald;"Men du er her jo endnu" drillede han og lod som om han også kunne finde ud af at komme med vise ord, selvom det ikke lige var hans stærke side.
Dean nikkede bare imens hun talte, han vidst eikke hvad han skulle sig,e han prøvede at forstå hende også alligevel kunne han slet ikke. Alt hvad der havde noget med følelser, sårbarhed eller taknemmelighed at gøre var ikke noget han var god til, logik og fakta, det var han god til. Tal, numre, videnskab. Sådan nogle ting, det han kunne se og føle på, det var det han var god til, han var ikke god til store filosofiske tanker om livet og om kærlighed, selvom han af og til ville ønske han var det:"Almost dying doesn't change anything, dying changes everything" sagde han bare med et lille smil.

Hun rynkede brynene lidt, og kiggede forvirret på ham, "Hvorfor hader hun dig?" spurgte hun så og lagde hovedet lidt på skrå. Tankerne begyndte nu at snurrer rundt om det med sårbar, når folk var for tæt på en havde man det vel som man var en åben bog. Hun fugtede langsomt læberne, og knækkede kort fingrende, "Føler du dig utryg over at jeg ved noget om dig?" spurgte hun så og kiggede på ham imens hun overvejede hvad han ville svarer hende, om det overhovedet var muligt for ham at føle sig tryg i andres selskaber, og bare slippe alle tøjlerne og nyde denne frihed der var mellem to elskende som kunne have muligheden for at være dem selv, ville han så også føle sig utryg? Utilpas med at folk vidste noget om ham? At han ikke havde et sted at skjule sig, og intet rigtig var som det plejede. Hun fugtede læberne stille, og tog en dyb indånding. "Er du bange for forandringer?" spurgte hun så og hun snakkede ikke om de der små forandringer men store ting, hvor man pludselig også kunne tage holdning til en anden person.
Hun grinede lidt af ham og rystede lidt på hovedet af ham, "Du kan umuligt være mere lig end mig, du har natten og dagen, mens jeg er nød til at leve som en muldvarp og rende rundt i mine mørke gange som var jeg et eller andet misforstår..." brummede hun så og trak lidt på skuldrende til hun stadig var her, og havde nu også et svar på hvorfor hun var det, et ganske simpelt et; "Finder det svagt at begå selvmord, derfor har jeg endnu ikke gjort det." sagde hun så med et stille smil.
Et stille suk gled ud igennem hendes næse imens hun kiggede på omverdenen og lod dets udsyn blive suget til hende, hun skulle snart til at vende sig til at nat var hendes nye dag og dag var blevet hendes nye nat. Et stille nik kom fra hende over det han sagde, "Det kan jeg kun give dig ret i.." sagde hun så og satte sig ned ved siden af ham og smilede stille inden hun godt purrede op i hans hår, "Se selv, du har jo noget godt i dig.." sagde hun så med et lille grin, og tog hånden til sig igen og kiggede lidt på ham inden hun kiggede ud imod havet endnu engang.

"Jeg aner det ikke" indrømmede Dean, denne gang talte han faktisk sandheden, han havde en eller anden fornemmelse af at han var ude i en af de der situationer hvor en pige mente at en dreng havde gjort noget galt også skulle de næsten lege gætteleg om hvad det var han havde gjort:"Faktisk startede det med at hun ville søge job ned på stripbaren som afryder, og da jeg så var dernede var der en mand der var ved at antaste hende, også slog jeg ham" sagde Dean:"Også har det gået ned af bakke lige siden" sagde Dean, han havde ellers troet at han havde gjort noget godt ved at redde hende eller nok nærmere hjælpe hende, men det skulle han åbenbart ikke have gjort.
Dean nikkede, han forstod hende godt og han havde vel måske også et eller andet sted inde i sit ellers så kolde hjerte bare en lille smule ondt af hende."Well... Ja..." sagde han og nikkede let, han var glad for bare at være engel så, i det mindste kunne han også stadig spise normal mad og have et nogenlunde normalt liv med et arbejde, lejlighed og alt det der.
Dean smilede bare let:"Altså hvis jeg kunne bide dig og du så blev engel havde jeg gjort det, men desværre fungere det jo ikke helt sådan" nikkede hn stille, man kunne jo desværre ikke bare lige sådan forvandle mennesker til spøgelser eller engle, det var ham den store mand langt oppe over alle der valgte det, han kunne sikkert heller ikke lide vampyre specielt godt, de slog jo af og til folk ihjel bare for at få blod.
Dean kiggede let ned i jorden over hendes ros og smilede bare:"Yeah" sagde han bare en smule mistrorisk og næsten ironsik uden at ville sige noget nærmere:"Men nu må du jo bare vende dig til dit nye jeg" smilede han let og kiggede på hende, så længe hun ikke bed ham ville han være ret så ligeglad med hvad race hun var.

Hun rynkede brynene lidt til det og kløede sig lidt i nakken, da det faktsik lød underligt. "Hun lyder ikke helt for kvik..." sagde hun så og rystede lidt på hovedet inden hun så trak på skuldrende, "Men det kan vel være pågrund af at hun kunne miste arbejdet eller noget? Hvad ved jeg?... jeg synes nu bare generalt det er utrolig dumt af unge kvinder at udstille sig selv på den måde." sagde hun så og trak lidt på skuldrende, hvor efter hun kiggede hen imod ham med et stille smil, "Men selv hvis hun var den rette i et øjeblik, så kommer der sikkert en anden... man skal bare være åben for det.." sagde hun så og forstod nu i grunden ikke selv hvorfor hun vidste sådan noget, det var jo ikke noget hun havde oplevet som sådan, hun var jo selv ih så hellig, at hun ikke havde været gået i seng med nogen, eller ladet sig falde i armene på en endnu. Langsomt fugtede hun sine læber, og kiggede lidt ned i jorden inden hun kiggede på ham igen.
Et skævt smil kom fra hende og rystede lidt på hovedet, "Det ville virke underligt hvis en engel kunne bide... eller idet heletaget have en påvirkning med dets blod, når hverken engle eller vampyrer er blodsbeslægtede..." sagde hun så og fugtede læberne lige så stille, inden hun satte sig hen ved siden af ham og tog benene op i en skræderstilling. "Så længe du bare holder dit blod i dig... sker der ikke noget... kan ikke kontrollerer det når det så kommer til det der med blod.." sagde hun så lettere skamfuldt og tog endnu engang noget hår imellem sine fingre og kørte dem hen langs det halv krøllede hår.
Hun trak langsomt på skuldrende til det med at hun nok bare skulle vende sig til sit nye jeg, og fugtede læberne lidt, "Mit jeg er ikke mig... det er en modsætning af det jeg er..." sagde hun så men trak så på skuldrende lidt, og kiggede hen på ham med et skævt smil inden hun så atter slap sit hår, og tog en dyb ind ånding, "Men fred være med det..." sagde hun så og kløede sig lidt i håret, inden hun førte emnet over på noget andet, "Når sket noget godt så?" spurgte hun med et skævt smil, da alting ikke kunne være fyldt med mug og ukrudt.

Dean smilede bare og trak på skuldrende over det hun sagde, om hun ikke var for kvik vidste Dean nu ikke, måske var hun netop for kvik og det var derfor hun ikke ville have noet med ham at gøre, måske hun bare på forhånd vidste at han var dårligt bekendtskab. han var jo ikke ligefrem den normalt søde og romantiske fyr der ville gå tur ved strandne og holde hånd og hånd, tværdimod.
"Har du en kæreste?" sagde han og kiggede op på hende, sådan som hun talte lød hun næsten som en der havde et langt forhold med en eller anden go snart skulle giftes, ikke at det var dårligt, Dean var nok bare ikke kæreste typen, han var mere bare en dum møgunge typen. Han rystede let på hovedet og lod en hånd glide igenem sit mørke og halvkorte hår, der var jo ikke så meget at gøre, han var jo som han var og han kunne ikke helt ældre på det, ihvertfald var han ikke sikker på om han ønskede det.
"Det ved jeg" smilede han og huskede godt vampyre der gik amok når man kom til at bløde lidt:"Man skal bare passe på med et bide i mig" sagde han med et lille smil uden at fortsætte sætningen om hvorfor, dt var nemlig ikke noget han sagde til så mange mennesker, men det var lige så farligt at bide i ham som det var for ham at de bed i ham. Dean smilede bare til hende."Næ der sker ikke så meget spændene for tiden, jeg tøffer bare rundt, arbejder og alt det der" smilede han let for sig selv:"Hvad med dig? hvad bruger du dagen på?" sagde han og kiggede på hende med et let løftet øjnbryn.

Hun trak selv lidt på skuldrende og kiggede ud mod havet fugtede læberne stille imens hun kiggede ud i havet og betragtede det stille, sagde ikke noget, betragtede bare verdenen foran hende, hvordan hun skulle begribe den. Så meget smerte fra alle og en hver, nogen gange ville det være godt hvis smerten holdte op... men i al evighed...? Nej det ville hun slet ikke kunne leve med, hun brummede stille og kiggede på Dean da han spurgte om hun havde en kæreste, hun rystede lidt på hovedet til det, "Tror ikke jeg er egnet til den slags, jeg mener... har ikke engang være forelsket så muligheden for en kæreste.. nah det er ikke rigtig mig.." sagde hun så og kunne ikke selv forstille sig sammen med nogle lige i øjeblikket, "Men måske... en dag, hvem ved, menninger skifter og det kan være svært at holde dem forevigt.. desuden så fryder forandringer jo.." grinede hun og lod foden kradse lidt imod brostenene og kiggede ned på det stenbelagte fortov som der var under bænken. Hun tog en dyb indånding igennem næsen og lukkede øjnene stille, hvorefter hun sank en klump, mere pågrund af alle de dufte der strømmede imod hende, som hun godt kunne have undværet. Hun nikkede stille til det med at han godt vidste det der angående blod, og kiggede så direkte på ham, "Dean ... jeg vil aldrig nogensinde bide dig... eller nogen anden som jeg sikkert kender..." brummede hun så, hun vidste godt hvordan hun var når hun så endelig gik amok.. ustyrlig var hun faktisk, drænede hvert eneste lig hun havde haft i tænderne fordi hun ikke kunne modstå, kunne virkelig ikke holde sig tilbage, og Lazarus der bare havde sagt at hun skulle accepterer hvad hun var blevet til, men hvordan kunne hun det? Hun sukkede stille opgivende imens hænderne gled rundt omkring hendes overkrop, og åbnede langsomt øjnene og kiggede så på Dean.

Dean nikkede let og smilede en smule over hvad hun sagde:"Det kan jeg godt forstå, jeg kan af og til ikke lade være med at tvivle på om det jeg oplever virkelig er forelskelse eller bare facination... jeg er aldrig sikker, jeg tror måske bare ikke jeg er så følsom en person, eller ihvertfald en person der er så god til at holde styr på dem" sagde han og trak let på skuldrende imens han smilede skævt og egentligt en smule akavet. Han kunne ikke helt finde ud af hvordan han nemmest kunne forkalre det, men der var bare så meget foreskelligt som altid forvirrede ham, han kunne ikke finde rundt i sine følelser og især ikke hvis hanskulle forklare andre omkring dem, så blev han ofte bare endnu mere forvirret.
Dean kiggede bare ned i jorden, han kunne ikke sætte sig ind i hvad han mente som sådan, empati var endnu en ting han ikke var så god til, men alligevel forstod han hende godt, han ville heller ikke have været så glad hvis han var blevet vampyr, det virkede bare så klamt og underligt, at skulle drikke blod fra folk? Det var bestemt ikke noget han ville kunne lide og han blev et øjeblik helt glad for at være engel selvom han altid havde brokket sig over det.
Han smilede let til hende og pillede en smule ved sit ene ærme hvor der sad et par små fnuk:"Men hvad vil du så nu? Bare acceptere at du skal rende rundt om natten og bare lave ingenting om dagen? Hele dit liv handler om mad og søvn nu" sagde han og kunne godt høre han ikke var så opmundrende, men som sagt var empati ikke en af hans stærke sider og han kunne ikke helt lade være med at trække på skuldrende, måske han bare burde tie stille fra nu af.

Hun smilede skævt til det han sagde, og nikkede, "Præcis... de to følelser ligger tæt på hinanden og man forveksler dem hurtigt..." svarede hun så hvor hun så nikkede endnu en gang, og kiggede lidt på ham med et skævt smil, "for det meste er det facination, men man håber vel et eller andet på at det er forelskelse..." sagde hun så og trak endnu en gang på skuldrene og tog en dyb indånding imens hun kort tænkte over det endnu engang, men lagde det å til side, da det var typiskvis noget som hun kunne tænke længe over, og tidspunktet til det lige nu var der ikke ligefrem.
Men her sad de... engel og vampyr, to racer der burde være ærkefjender, lige som med englene og djævlene, som begge var udsprunget fra samme blomst. Hun burde dræne ham for blod, men gjorde det ikke... tiltalelsen til det var der ikke, og hun havde heller ikke lyst. Så hellere lade være og nyde det døde liv man havde, selvom hun ikke engang kunne kalde det et liv. Hun var blevet til det om hun havde kaldt den første vampyr hun havde mødt... en zombie. Hun brummede lidt og pillede lidt ved en løs trød i sit ærme og sukkede så inden hun kiggede hen på ham da han spurgte hvad hun ville nu, "Der er ingen mulighed for at jeg vil kunne acceptere skæbnens valg, men jeg må acceptere at jeg blev grebet af uheld, og kommet til den her nuværende skikkelse... andet er der ikke at gøre..." mumlede hun og kiggede letterer såret på ham, og noget sigende, omkring at han ikke havde behøvet at påminde hende om den evige byrde i dette liv som hun nu skulle afvende sig til, og lærer dets levevilkår og regler, selvom hun nok aldrig nogensinde ville gå hen og blive vant til denne form for fremtid imøde, det der var sket var det sidste hun ville have til at ske. Men ... vejene måtte have nogle klippe spalter ind i mellem, så de kunne få ens liv til at styrtdykke, hvor man så var nød til at klatre op imod det der havde været en lige sti.