Same old, same old ~~ // Dean //

To år. To år var der gået, siden Mallorie havde trådt ind i disse gader. Hun var næsten lige kommet fra USA, havde været hos sine forældre for at få en smule søvn og var nu i gang med at udforske den velkendte by. Det virkede umiddelbart ikke som om der var noget at se, noget nyt? Ikke rigtig. Som hun havde færdiggjort sin skolegang besluttede hun sig for at tage en pause fra det hele og i stedet tage ud og se verden. 2 år efter, ja. Der stod hun nu i byen igen, som om intet var sket. Byen var stadig fuld af alverdens mærkelige væsener, skumle skygger og ukendte lyde i natten. Det var ikke sent nok til, at det var bælgmørkt, men tusmørket havde lagt sig over hende, som hun traskede ned af den stille vej.

Som stilheden lagde sig over Mallorie, kunne hun lade et lille suk glide over sine læber. Det var længe siden hun blot have kunnet slappe af og ikke lave noget specielt. Det var ikke mere end 12 timer siden hun havde siddet på et fly fra den anden ende af verden og nu.. Nu var hun her igen. Et smil krøb over hendes læber. Min der var nogle der kunne huske hende? Nathan havde hun ikke snakket med længe, i hvert fald ikke siden deres forhold var gået i hundende. Hun lod sine fingerspidser køre over en af de rustikke murstens vægge og stoppede derefter op. Hun stod nu ved et hjørne med en bar på den ene side og en mørk gyde på den anden. "Same old, same old..." hviskede hun stille til sig selv, som hun lod sine øjne falde i, blot for et øjeblik.

Dean havde faktisk været væk fra Terre et godt stykke tid, han kunne ikke altid finde ud af om det var en ond drøm eller en del af virkeligheden, men han vidste at han var interesseret i om Kajika mon stadig levede, og om hun var interesseret i at se ham. Hun havde været en del af hans liv så mange år, og hun var stadig en stor del af det. Han var interesseret i hvem hun var og han ville vide hvor hun var blevet af, en kvinde så vigtig kunne jo ikke bare forsvinde med årene, og det samme med hans datter, Nicole Sanders, som nu var en stor pige fordi at hendes gener fik hende til at vokse hurtigt. Dean anede ikke hvor hun var og han vidste at han havde failet som far efter hans selvmord på taget af Desiré Noir. Han hadede sig selv for det, men på den anden side, så havde han bare ikke set nogen anden udvej.

Dean sad denne dag på en bænk midt i Terre, han så håbløs ud, hans hår var en smule pjusket og han sad med en flaske vand i hånden. Ikke ligefrem den type væske han normalt drak mest af, men Dean var en drænet man og han var en opgivende mand, han var ikke sikker på hvordan han skulle få styr på sit liv, og om han overhovedet skulle forsøge at få styr på det eller om han bare skulle opgive. Han hævede let blikket, denne kølige dag og fik øje på et ansigt han genkendte... Mallorie, var det første navn der kom til ham, var det ikk Nathan's x kæreste? Dean sagde intet til hende, men kiggede kun på hende nogen lange øjeblikke. Nathan havde Dean heller ikke kontakt til længere, og vidste ikke hvor i verden han var, men han savnede ham dog til tider. De havde bragt hinanden så meget sorg de to brødre, men også så meget glæde.

Som Mallorie lod sit blik køre til højre, fik hun øje på en skikkelse siddende på en bænk. Ved første øjekast kunne hun ikke se noget specielt ved manden, men ved nærmere eftertanke røg der et navn op i hovedet på hende. Dean? Det var godt nok længe siden de havde været i kontakt til hinanden, men det var heller ikke ligefrem fordi de havde været perlevenner. Et enkelt one night stand var det blevet til, som havde medført flere problemer for hende og Nathan. Som hun lagde mærke til han kiggede på hende, besluttede hun sig for at tage det første skridt og roligt gå over imod dem. Jo. Den var sku god nok. Det var Dean og han lignede en, katten havde slæbt med ind. Hvad skulle hun sige til ham? For nu satte hun sig på bænken ved siden af ham og vendte siden til, så hun kunne læne den ene arm op af ryglænet. 

"Hey..." startede hun forsigtigt ud og lagde hovedet en smule på skrå. Hans hår var pjusket og vandflasken kunne heller ikke være et godt tegn. "Længe siden" fortsatte hun med den samme rolige stemme. For at give ham tid til at svare lod hun hovedet køre op med himlen over dem. Månen har så småt ved at titte frem og stjernerne var godt på vej. Det så ud til at blive stjerneklart den aften. Tøjet hun havde på passede meget godt til et vejr som dette. Hun var iklædt et par tætsiddende jeans, støvler, en t-shirt og en jakke, så man netop ikke kunne se alle de tatoveringer hun havde erhvervet sig over de sidste to år. Det var klart at se, at hun var blevet ældre og langt mindre uskyldig, men for nu var det i hvert fald gemt lidt væk.

Dean kiggede over i mod den rødhårede pige, det så dog næsten mørkt ud efter det lys som de stod i lige nu. Dean sukkede roligt for sig selv, og gik så over i mod hende: "Hey..." sagde han, tydeligt en smule overrasket og vidste ikke helt hvordan han skulle reagerer på at være sammen med hende igen, eller bare se hende igen. Det var en smule akavet og dog så anede han jo ikke at hun også havde været væk fra Di Morga, landet var jo stort og Dean havde jo ligeledes været langt væk fra alle mennesker: "Ja det må man sige... Jeg har også været væk et stykke tid.." sagde han blot, og ja udover det så var der jo også bare sket mange ting i hans liv som han ikke helt kunne håndterer, Dean anede jo ikke engang hvor at Kajika eller Nicole var blevet af.

"Går alt godt med dig...?" spurgte han nysgerrigt og lænede sig op af den nærmeste væg imens han kiggede på hende med et overvågende blik, bare fordi at han godt kunne lide at tjekke folk en smule ud, og især hende... Hun var en køn pige og Dean var nok stadig et sted i sit liv hvor han bare godt kunne lide at udnytte kvinder og hvor han ahvde det fint med at blive jagtet. Dean havde kun en gang i sit liv været forelsket, og det var i Kajika. De havde kendt hinanden i over femten år, og alligevel så var han stadig forelsket i hende og ville ønske at hun havde det på samme måde med ham, men på en eller anden måde, endte de altid med at ødelægge livet for hinanden.

Mallorie lagde hovedet en smule på skrå. Hun kunne tydeligt se, at han ikke havde det godt, men valgte ikke at kommentere på det lige nu. Det var overraskende for dem begge to. Akavet ville hun dog ikke sige det var, eftersom det var Dean. hun havde aldrig snakket så meget med ham, men de gange hun havde mødt ham havde det ikke været noget problem at tale med ham, om det så havde været om Nathan eller noget helt andet. "Noget spændende sket?" spurgte hun, som han lænede sig op af væggen. Hun lænede sig imod ryggen på bænken overfor ham om lod blikket falde på hans, imens hun sendte ham et roligt smil.

"Det ville jeg sige" begyndte hun ud og nikkede derefter. Alt gik sådan set efter bedste velgående. "Jeg fløj fra New York i sidste uge og er nu hjemme igen, har fået lejlighed og nu mangler jeg sådan set bare et arbejde, hva med dig?" spurgte hun derefter og kiggede en enkel gang op og ned af ham. Han var ikke blevet mindre køn siden sidst og hun skulle da ikke sige, at han ikke var attraktiv at se på. Hun kunne ikke se problemet i at være sammen med ham igen, hvis det da skulle ske på et tidspunkt. For at vise, at hun bestemt ikke havde noget imod at han kiggede på hende, sendte hun ham et lille blink med det ene øje som hun krydsede sine ben.

Dean syntes da det var hyggeligt at støde ind i gamle bekendskaber, og et afslappet smil formede sig på hans læber: "Hmm... Altså i mit liv sker der altid noget, men om det er spændende ved jeg ikke rigtigt..." sagde han blot i en rolig stemme, tjah nu var det jo nogen år siden han havde set hende sidst, ikke at de kendte hinanden super godt, hun var bare endnu en pige på Dean's lange liste over piger han havde været sammen med og derfor sagde han ikke så meget mere i det end som så, men det ændrede da ikke på at hun var både sød og ganske sjov, og desuden så var hun også ret så køn at se på: "Aha... Du har været ude og se den store verden eller hvad?" spurgte han i et lille grin og kiggede på hende med et muntert smil, hun var nu en ganske hyggelig pige.

"Jeg er først lige kommet tilbage for et halvt år siden, så jeg laver faktisk ikke det vilde, jeg slapper af og nyder livet som altid... Prøver at finde ud af hvad retning livet skal gå" sagde Dean i et grin og kiggede så på hende med en afslappet attitude, når Dean som nu ikke var høj på stoffer og fuld, så tog han altid tingene meget roligt og han håbede at hun gjorde det samme, nok fordi at Dean især lige nu havde brug for at være sammen med mere chillern og afslappede mennesker, især fordi det eneste han tænkte på, var det faktum at han savnede - og gerne ville finde Kajika.

Mallorie havde nu altid ment, at Dean var en meget hyggelig mand at være i nærheden af. Nathan havde i hvert fald været en del anderledes. Hun mente i hvert fald, at storebroren her var langt mere rolig i sin personlighed, selvom hun da også godt vidste, at han kunne springe i luften. "Det lyder nederen" sagde hun med et lille grin og blinkede til ham. Hun kunne mærke på ham, at han nok behøvede nogen til bare at hænge ud sammen med og hvis ikke, ja.. så måtte han jo sige det. Ganske vidst kendte hun ham ikke rigtig, men det var noget hun faktisk gerne ville. Ikke blot for at kunne komme i bukserne på ham igen, selvom det da også var på listen, men for at have en ven at snakke med. Han virkede som en man kunne det med. "Det har jeg da! Jorden rundt" sagde hun med et fnis og sendte ham et smil. Hun havde virkelig været jorden rundt på de 2 år hun havde været væk.

"Det lyder som om det er ganske roligt" sagde hun og knak nakken engang, da den var begyndt at spænde. Mallorie var nu meget som ham hvis man så sådan på det. Jo ganske vidst var hun da både flabet og højtråbende, men hun kunne sagtens være rolig når tiden var til det. Hun var nu ikke så urolig over, hvor hendes liv var på vej hen, for nu ville hun bare nyde det. Hun lod sine øjne køre hen over hans krop og stoppede ved hans maveregion. "Ser du ikke er blevet mindre køn siden sidst" sagde hun med et drillende glimt i øjet og grinede kort i håb om, at det ville bringe et lille smil til hans ellers så attraktive ansigt.

"Det er okay, jeg holder mig oppe som altid" sagde han og blinkede til hende, nu var Dean jo ikke ligefrem kendte for at give op, og det havde han bestemt heller ikke tænkt sig. Han skulle ud og finde Kajika og han skulle finde ud af hvordan hun ahvde det med ham. Han var bare taknemmelig for at Venus havde hjulpet ham op den dag han var faldet tilbage i Di morga og han var utroligt glad for at livet var så godt, at han endnu engang kunne gøre alt der stod i hans magt, for bare at prøve at overleve og finde ud af hvorfor Gud altid gjorde disse ting i mod ham. Dean sukkede og kiggede så igen i mod Mallorie, som han blev afbrudt af sin tankestrøm: "Det lyder spændende... Og alligevel vil du helst bo her, blandt væsner?" spurgte han blot, hvis Dean fik muligheden af Gud til at rejse jorden rundt, så ville han nok aldrig komme tilbage igen.

"Tak og i lige måde... Det er fordelen ved ikke at ældes" sagde han i et smil, nu var Dean jo efterhånden tæt på de hundrede år, men i udseende lignede han jo stadig en ung mand i midten var tyverne, og det følte han sig skam også som, han håbede aldrig at han ville blive gammel, hverken af krop eller sind: "Så... Sjovere sager?" spurgte han og tog hånden ind i sin inderlomme, for at trække en lille pos emed nogen hvide piller ud, han ville altid gerne sætte lidt mere gang i festen, og hvis han huskede rigtig, så plejede Mallorie ikke at være så kedelig: "Hvad med dig, knepper du stadig min bror?" spurgte han i en afslappet mine, han havde nu altid været meget direkte.

"Selvfølgelig" sagde hun med et lille grin og smilede til ham. Han var ikke en der gav op hurtigt, så meget havde hun efterhånden fundet ud af. Hans tanker var på et andet sted, så måske skulle de finde på noget, så tankerne kunne komme lidt væk? "Tja..." sagde hun og rykkede en enkel gang på skulderne, imens hun lod blikket køre rundt omkring sig. Ikke fordi der var meget specielt at se lige i den del af byen, men alligevel var hun faldet for den. "Der er væsener over det hele Dean, det burde du af alle personer vide. Jeg er nu faldet for stedet her. Der er dejlige mennesker og ja... mine forældre bor her jo også." Meget kunne man sige om den "nye" Mallorie, men hun elskede jo stadig de gamle tosser og havde savnet dem. "Så for nu bliver jeg her."

"Det kan jeg jo ikke prale med" sagde hun med et grin og kiggede over den kønne engel. Hun havde i hvert fald ikke nogen planer om at skifte race lige nu, eller nogensinde. De væsener hun havde mødt havde ikke ligefrem givet hende lyst til det, selvom det da var kommet på banen. "Ohh hell yes!" sagde hun med det samme og lyste op i et smil, imens hun tog skridtet tættere på ham, så hun kunne se posen ordentligt. "Hvad har du med?" Spørgsmålet han kom med var en smule overraskende for hende og slog hende ud af koncentration for et øjeblik. "Ehm.. Nej. Vi har ikke snakket sammen siden jeg rejste."

Et lille grin kom frem over hans læber: "Ja... Men her er bedst plads..." sagde han: "Jeg tror ikke du bliver populær hvis du bare sådan viser dine kræfter midt på et menneskeligt sted" sagde han roligt, og vidste jo godt at det ikke var ret mange mennesker der kunne lide at være i Di Morga, men Dean havde det nu hyggeligt med piger som Mallorie der nu alligevel var endt med at tage dertil. Han var glad for at være et sted hvor at han blev accepteret og hvor han kunne bande alt det af Gud som han overhovedet havde lyst til, uden at folk kiggede underligt på ham, for han vidste nu bestemt godt at han ikke var helt normal, og for at være ærlig så savnede han nok bare tingene som de var i gamle dage.

"Lidt fantasy.. Er det ikke fint nok?" spurgte han roligt, han havde ikke så meget lige nu, nok fordi at mafiaen var som den var, og han havde ikke lyst til at gøre sig selv eller andre ondt på den bekostning længere. Dean var gået ud af mafiaen og han havde bestemt ikke tænkt sig at tage tilbage til den igen, der var sket så mange ting i hans liv, og der var så mange grimme ting som Mafiaen havde gjort i mod ham og hans familie og han kunne ikke gøre så meget andet end bare at være sammen med de folk han kunne lide og håbe på at han engang igen ville finde Kajika og Nicole: "Arh... Jeg har nemlig heller ikke hørt fra ham, jeg søgte på Desiré Noir, men de har ikke set ham i snart et år... Og det bekymre mig" sagde Dean i en ærlig stemme, og anede faktisk ikke helt hvad han skulle stille op. Han ville bare gerne finde Kajika, Nicole og Nathan... Han ville bare gerne finde dem som han engang delte livet med.

Mallorie nikkede og lod et lille grin slippe over sine læber igen. "Det kan du have ret i, men ja.. Jeg syntes nu her er meget sjovt. Man keder sig i hvert fald ikke!" Det var nu rigtig nok. Hun havde aldrig rigtig kedet sig i byen og hvis hun skulle komme til det, så var det hendes egen skyld. Der var altid et eller andet at lave, hvis man bare ville afprøve lidt grænser. At være et af de få mennesker i byen gjorde hende mere... eftertragtet. Væsener af alle slags havde da i hvert fald været i nærheden af hende. Hun klagede bestemt ikke. "Og har jo også mødt dig" sagde hun og blinkede derefter til ham, imens hun tog endnu et skridt frem imod ham. Som han stod lænet op af væggen lænede hun sig en smule imod ham med et sødt smil på læben. Lidt sjov skulle man jo have.

"Selvfølgelig er det det" sagde hun blot og sendte ham et smil. Fantasy, LSD, Coke, Hash. Hun havde efterhånden prøvet det hele. Fantasy var en af de sjovere, hvor hun som regel IKKE fik et blackout bagefter. Hun plejede i hvert fald at være i nogenlunde kontrol, ud over at hun pludselig syntes alt var sjovt og blev utrolig let tændt.. Tja. Lad os bare sige at hun i hvert fald ikke ville holde sig væk fra ham, hvis hun poppede den pille i munden. "Jeg kan sagtens skaffe noget andet sjov til en anden gang, hvis det skulle være" kommenterede hun med et smil. Ikke fordi det ikke var godt nok. Det var i den grad noget der kunne bruges. Hendes smil faldt dog, som han snakkede omkring Nathan. "Jeg har ikke kunnet få fat i ham, men nu var det ikke fordi vi var de bedste venner da jeg rejste.." sagde hun med et suk og kiggede lidt væk fra ham, som hun bed sig i læben. Hun ville gerne se ham igen, bare for at se hvordan han havde det. Meget kunne man sige, men hun havde elsket ham...

Dean var en ret selvsikker person, især når han havde fået lidt af drikke som nu, og han var ikke bange for at sige sin mening eller være ærlig omkring hvad han tænkte eller følte: "Jeg ville ihvertfald ikke mene at mit selskab er kedeligt..." sagde han i et charmerende grin, det var nok ingen hemmelighed at Dean's liv primært handlede om fire ting... Sex, Stoffer, Alkohol og familie. Han havde jo en familie, som han ikke kunne finde og som han for alt i verden ønskede gode ting for. Han blinkede kort til Mallorie, nu var hun jo heldigvis ikke en kedelig pige og de havde jo haft det sjovt sammen, også selvom det sidste gang havde betydet at han havde fået tæv af sin bror Nathan, hun havde jo været hans kæreste dengang, men som altid havde Dean været ligeglad. Det var jo folks eget ansvar at holde styr på deres kærester, Dean fulgte bare sine lyster.

"Jamen så skål..." sagde han og rakte hende en af de små piller, Dean vidste skam godt at han var ganske besværlig til tider, og når han først begyndte at blive høj så var det på eget ansvar at være omkring ham, men han regnede med at hun var klar på at tage risikoen, og heldigvis var hun jo ret så frisk, så der ville nok ikke ske så fantastisk meget: "Altså jeg kan ikke engang få fat i min egen datter... Så jeg er nok bare ikke typen folk søger" sagde han i et suk, og puttede så pillen ind i sin mund for at sluge den, han kunne lige så godt komme videre i kapitlerne.

Mallorie havde bestemt ikke noget imod hans selvsikre attitude, da hun selv havde selv den samme. Da de havde mødtes sidst havde den ikke været nær så stor, men det var den nu. Der var ikke nogen tvivl om, at hun havde vokset sig mere attraktiv og mere selvsikker i løbet af de små 2 år. "Det er det bestemt ikke" svarede hun igen og sendte ham et smørret grin. Hun lagde med det samme mærke til, at han blinkede til hende. Score... Tænkte hun med et indvendigt grin. Dette skulle nok blive sjovt. Eller i så fald skulle hun nok få det til at være det. Selvom det havde været på bekostning af Nathan og hendes i forvejen skrøbelige forhold, så havde hun bestemt ikke fortrudt hun havde været sammen med ham.

"Skål!" Hun tog pillen med det samme og slugte den uden tøven. Nu var det vel bare at vente på den ville virke. Efter hendes erfaring tog det alligevel en 15-20 minutter før sjov rigtig begyndte. Hun var ikke bange for nogen risiko ved at være omkring ham. Selvom hun udmærket godt vidste, at han kunne være farlig for sine omgivelser, så var det ikke nok til at skræmme hende væk. Det var der utrolig få ting der gjorde. "Kan vi ikke gemme de deprimerende samtaler til en anden gang?" spurgte hun ligeud og lænede sig op af hans brystkasse, imens hun kiggede op på ham og blinkede. Den genforening havde varet længe nok.

Dean grinede kort, han syntes selv at han var en ganske sjov fyr og når han nu var i så fint selskab, så følte han sig faktisk også utroligt afslappet. Livet kørte ikke rigtigt for ham for tiden og han kunne jo lige så godt forsøge at kæmpe sig fremad: "Såh, har du nogen vilde planer her til aften? spurgte Dean i en rolig kommentar, og sukkede så kort, han var ved at være ret så fuld og nu hvor han også havde leget lidt for meget med stoffer, så vidste han at tingene meget snart ville blive langt sjovere. Dean var ikke altid en nem fyr at være omkring, men han var alligevel ret sikker på at denne her aften ville blive helt utrolig god, han var jo trods alt i smukt kvindeligt selskab.

Som hun lænede sig op af hans brystkasse, smilede han kort, inden han lod sine hænder glide ned af hendes ryg og ned i mod hendes baller, som han klemte fast omkring, Dean var bestemt ikke en genert fyr og han vidste nu engang alle dage hvad han gerne ville have ud af mødet med en smuk pige, han havde aldrig været sart og især ikke når han nu i forvejen kendte hende. Dean kiggede roligt ned i mod hende, uden at sige mere, men mærkede bare sit halvdøde hjerte slå en smule hurtigere, som han kyssede hendes hårbund nu hvor hendes hoved var lænet i mod hans brystkasse.

Mallorie lænede sig imod ham og lod hænderne glide omkring hans nakke, som han havde hænderne omkring hende. Hun havde endnu ikke fået noget at drikke, men hun kunne se på ham, at han i hvert fald havde. Ikke fordi det var noget stort problem, men hun kunne se det. "Mhm... En nat sammen med dig ville jeg da bestemt ikke klage over..." sagde hun i en ligeså rolig tone og smilede kort, da han kyssede hendes hårbund. En varm, genkendelig følelse af omsorg røg ind over hende. Sidste gang de havde været sammen havde det ikke ligefrem været blidt, men hans afslappede personlighed lige nu var noget hun bestemt kunne lide.

Han var tiltrækkende, ingen tvivl om det, overhovedet, så som hun kunne høre hans hjerte imod sit øre, lod hun et tilfreds suk ryge over sine læber, før hun lænede sig op på tærer og lod sine læber møde hans. Selvom der var sjove ting i hendes blod, behøvede aftenen jo ikke blive helt blæst. Faktisk, så var hun underligt ok med at det bare blev de to og noget god alkohol, måske en smule sjov. Det kunne blive en ganske god aften. "Hvad siger du til det?" spurgte hun, som hun langsomt slap hans læber igen og mødte hans øjne med et kærligt smil.

Der var kun en kvinde i denne verden som Dean nogensinde havde elsket, og det var Kajika, han var ikke sikker på at det nogensinde ville ændre sig og Dean kunne derfor nu ikke gøre meget andet end at nyde livet, Kajika var ikke i hans liv mere, og han var bange for at hun måske heller aldrig ville komme det: "Det lyder jo næsten tiltalende" sagde Dean i et roligt smil og blinkede så til hende, nu hvor de stod tæt var det jo svært at sige nej til en smuk kvinde som hende, og nu var Dean jo også generelt dårlig til at sige nej til sådan nogen ting: "Men nu hvor du står og ser dejlig ud, så kan jeg nok overtales" sagde han i et smil og lod sine hænder klemme omkring hendes baller, hun var nu engang en helt utrolig lækker pige.

Som hun kyssede ham, kyssede ham hende roligt igen, og skubbede så igen hendes krop ind i mod hans ved at klemme omkring hendes baller, så hun kunne mærke hans voksende erektion: "Jeg tror det er en deal" sagde han flabet og blinkede så til hende, desuden var Dean ikek sjov at sige nej til når han var både fuld og påvirket, så manglede han bare en god omgang sex så skulle alt nok blive godt. Dean kunne jo trods alt til tider godt være en helt utroligt krævende mand.

Mallorie kunne ikke lade være med at le, som han blinkede til hende. Hun vidste udmærket godt, at han ville sige ja før eller siden, men det med at lege lidt sagde hun ALDRIG nej til. Han klemte omkring hendes baller, som fik hende til at presse sig tættere på ham. Hun mærkede noget i hans bukser og sendte ham et smørret smil. Jackpot. Hun lod hænderne køre op i hans hår, så hun kunne lade fingerne køre omkring der og sætte sig fast, så hun følte hun havde bare en smule kontrol. Det var vidst noget der hurtigt ville blive taget fra hende, men det havde hun intet imod når det var Dean.

Krævende? Oh jo. Det vidste hun godt han var, men det var hun nu også. "Jeg er så god til at overtale folk, syntes du ikke?" spurgte hun med et flabet smil og lænede sig op for at nappe i hans underlæbe. Nu var det jo sådanset bare at komme hjem. "You place or mine?" spurgte hun med et smil og lænede sig tilbage, så hun kunne se hans ansigt. Hendes var stoppet med flyttekasser, men det var da til at komme ind til sengen. Dog ville hun foretrække, hvis det blev hos ham.

Hendes kunne ikke helt lade være med at grine over hendes ord: "Hvem siger det ikke er mig der er god til at overtale?" sagde han i et flabet smil, og kiggede så på hende. Dean var ikke en fyr der gik specielt meget op i følelser, han gik dog utroligt meget op i fysiske ting, i magt og han gik meget op i bare at have det sjovt og flygte fra de forfærdelige ting han nogengange følte, for Dean var bestemt ikke altid nem at arbejde med, heldigvis havde Mallorie de samme tanker i hovedet som ham, og det gjorde nu engang tingene en del nemmere. Han var bare glad for at han kunne have en aften uden forpligtelser og frem for alt uden at tænke, for Dean havde brug for ikke at tænke, bare slå hjernen fra og slå sig løs.

"Dit... Der roder ved mig" sagde han i et grin, det var ikke helt derfor, for jo der rodede jo altid, men det var lige så meget fordi at han havde sendt flere breve ud til Kajika og Nicole, og skulle de ende med at dukke op på hans dørtrin en dag, så ville han bare have det så utroligt dårligt med at han lå sammen med Mallorie en elelr anden morgen, det ville ikke ligefrem være drømme scenariet.

"Shhh..." sagde hun med et flabet smil og en drillende tone i sin stemme, hvorefter hun lod et lille grin ryge over sine læber. "Det er mig, bare giv mig ret" fortsatte hun sin joke og blinkede til ham. Hun skulle nok få det sjovt sammen med ham. Det gjorde for en gangs skyld ikke noget, at de kendte hinanden i forvejen. Ikke fordi det var så meget de havde snakket sammen, men de havde jo Nathan til fælles. "Så må du overleve et flytterod" sagde hun og trak på skulderne, hvorefter hun rykkede sig ud af hans greb og vendte sig en halv omgang.

Hun forventede, at han ville følge med af sig selv. "Kommer du?" spurgte hun med et løftet øjenbryn og blinkede til ham, som hun vendte sig om imod ham og gik baglæns et par skridt, før hun igen vendte sig om og satte kurs mod sin lejlighed. Hun havde intet imod han skulle komme og se den, men der var på daværende tidspunkt ikke meget andet end flyttekasser.