Snow - Skye

Grønland var hvor hans snydende pokerspil havde ført ham hen, han tog sin rygsæk på ryggen da hans ben gik afsted imod den koldelandskab, han havde stået på breden, efter at have fløjet afsted i en flyvemaskine i 6 timer. Han betragtede stille omgivelserne omkring sig, og tog en dyb indånding imens han sukkede lige så stille ud af næsen, vidunderligt køligt, som det dog var for ham, han nød hvordan kulden slog imod hans varme hud men rørte ham ikke det mindste, på grund af de gener hans mor og to fædre havde givet ham. Et stille suk gled ud af hans læber imens han traskede afsted imod uanede steder som han endnu ikke kendte til. Grønland var ikke just det sted han var sig selv bekendt med. Hans gener lå flere forskellige steder henne, men han blev født i New Zeland, han mor forlod ham så snart han blev født, af grunde han kun kunne forstå, til alt hel havde der dog været nogen der havde taget sig af ham, noget af tiden self. Det var jo ikke fordi han havde været et let barn at have med at gøre, tvært imod da hans forvandlinger jo satte ind når der kom fuldmåne havde han skabt et sådan påstyr at adskillige folk havde måttet skille sig af med ham.
Et dybt brum gled igennem hans læber imens han traskede afsted, og blev enig med sig selv om at han snart måtte skaffe sig en trøje, ikke fordi han mente det var ubehageligt at rende rundt uden, men ind imellem kunne man ikke komme ind på de steder man ville ind i hvis man ikke havde noget ordentligt beklædning på sig. Han gik videre uden at ane hvor hen af han faktisk gik, verdenen var hvid omkring ham, som om han befandt sig i et rum hvor de ville udfører det hvide snit i panden på ham. En dyb indånding blev atter taget og rystede langsomt på hovedet af sin tankegang og lukkede roligt øjene inden han traskede videre, og lod sig glemme alt det der var bag ham, og bare nyde den friske frihed der var foran ham.

Fu Shan dansede stadig rundt. Ikke noget ligefremt kønt syn, hvis man sådan helt skulle beskrive det uden at dække noget over det, lignede hun en fuld pige, der bare dansede rundt som et tosse. Han smilede og lod sig dejse om i den bløde sne med et suk og kiggede op i den blå himmel, med den varme sol. Den var ikke varm i alt denne sne, men det var ligefør den varmede hende. Hun smilede og satte sig op, med bene trukket op under hagen, og sne i håret. Hun grinede lidt og kiggede rundt. Hvordan skulle hun nogensinde komme hjem igen? Hun havde jo ingen anelse om hvor i verden hun var, og sad nu bare der, og gloede ud i luften. Det virkede underligt men vidunderligt. At dø i dette landskab ville ikke gøre hende noget, men nu var det jo ikke fordi døden stod på listen over de ting hun helst ville. Hun rejste sig op, og gik igang med at danse igen, samme næsten fulde dans. Hendes ben var ikke med på hendes dans og hun endte igen nede i sneen, denne gang med hoved ned af. Hun vendte sig om og sukkede, mens hun børstede noget af sneen væk fra øjne og slikkede det omkring munden i sig med et bahageligt suk.
Hun missede op mod solen og tænkte med en let gysen på de varme lande, hun normalt ikke betrådte. Hun kiggede ned over landskabet og spærrede øjne op i overraskelse, da hun så noget langt væk, som en lille prik komme frem. Hun sprang op og kiggede igen efter, som om den person, som det måtte være, kom. Self. var der ingen der sagde det var et menneske, men på den måde prikken bevægede sig, lidt aflang og langsom, det virkede som et menneske, eller en af hendes ejen slags? Hun truttede med munden uden helt at vide hvad hun skulle gøre.

Han traskede videre som havde det været en hver anden slags form for dag, hans bilk fæstnede sig ved den iskolde og glat belagte jordgrund, som vidst ikke engang var jord neden under, men et hav af friskt vand. Han fugtede langsomt læberne, og kiggede op imod solen som slikkede sig ned af hans overkrop imens at han gik afsted, imod fjerne veje som han endnu ikke havde set. Spørgsmålet omkring hvordan han skulle komme hjem måtte han finde ud af med tiden... eller han vidste allerede hvordan processen skulle gå hvis han stødte på et fartøj der kunne bringe ham til det han skulle. En let rumlen hørtes fra hans mave da han traskede videre afsted og brummede lidt, da det ikke var meget kød han havde tilbage i sin rygsæk, og tanken omkring en ny luns kød at skulle sætte tænderne i, ville han ikke have noget imod. Blikket rettede sig op efter en tid, og kiggede rundt omkring sig for at se om der ikke snart ville komme andet en sne... sne... og atter sne. Hvis der kom et hus, et eller andet sted, havde han ikke set det, da det nærmest var som at leve i ørken, hvor klipperne næsten lignede hinanden. Blikket rettet sig imod det der kunne ligge forude, hvis der lå noget forude, det kunne han ikke helt sige, men... det så sådan ud, da en skikkelse længere ude, omkring 160 meter borte, syntes at bevæge sig, som en aflang prik i det sne hvide landskab. "Hmm.." brummede den voksne hybrid af tre forskellige racer imens han traskede videre imod dette andet væsen, måske personen kunne give noget kød som han kunne spise? Og pågrund af lige netop den tanke hævede han armen og lavede en bølgende bevægelse, ved at svinge armen frem og tilbage, lige som når folk hilste på en på afstand. Om skikkelsen overhovedet havde set ham, som han havde set den, anede han ikke, men det måtte man jo finde ud af når man kom hen omkring nærheden af hende, så man kunne se noget tydeligere end hvad man gjorde på disse 160 meter, nok 158 nu, eftersom han var gået en del siden sidst han afmålte afstanden.

Hun kiggede overrasket frem, da hun så noget vifte over personens hoved. Det var et menneske, eller en isbjørn der var kommet på afveje. Hun blef stående med blikket rettet mod den nørkommende person. Hun smilede da hun langsomt kunne se persons krops bygning. En mand. Ingen isbjørn. sort hår, en bred mund. Han så virkelig nuttet ud i det outfit han var iklæt. Hun prøvede at beregne afstanden, men det gik i kaos inde i hendes hoved, så hun droppede det, og undrede sig over hvorfor et menneske var ude på disse kanter af naturen. Måske ... måske han slet ikke var et menneske? Måske en fra Di morga, som han ikke havde set? hun stillede sig let på tær, så hun nu lige nåde op på de 170 cm.
Uf hvor gik han langsomt! hun havde lyst til at løbe hen mod ham, men der var noget der stoppede hede. Tanken om at løbe frem mod en vildt fremmede skræmte hende. hun anede jo ikke hvem herren var, og hvad han var. Det var jo ikke ligesom med mennesker, der tog det forgivet at folk var mennesker. Hun stillede sig ned på flad fod igen og ventede på at manden skulle komme tætter på så hun kunne få et bedre indtyg af ham.

Han kom langsomt nærmere, eller faktisk gik de sidste metere rimelig hurtigt, hvordan det kunne lade sig gøre anede han ikke men det gjorde de. Langsomt fugtede han sine læber imens han kiggede på det der lignede en kvinde i blå kjole, da der så endelig var omkring de to og en halv meter imellem dem stoppede han, ganske enkelt pågrund af den privaterum folk kunne have når de var blandt andre, så hvorfor skulle det ikke være det samme ved hende?
Han fugtede langsomt sine læber imens et skævt smil lige så stille kom frem på den ene mundvige af hans, imens han betragtede den yndefulde pige der stod foran denne mand, hvad hun rent havde i sinde, side hun tydeligvis så en smule irriteret ud over hans langsomme færd hen imod hendes postitions stilling her på denne øde is mark der folede sig ud i lange arme rundt omkring dem. "Hey stranger.." sagde han så og betragtede stadig den unge kvinde foran ham. Grim var hun bestemt ikke, men kjolen fik ham til at undre sig, var hun ligesom ham selv? En der ikke mærkede den alt ædende kulde som kunne få andre til at klapre med tænderne så man skulle tro det var løgn? Han vidste det ikke, men noget tydede på det, men det måtte tiden vise ham. Måske meget hurtigt. Langsomt lod han den ene hånd glide op til den strop som sad ved skulderen, som holdte tasken oppe, et lille ryk så den kom på plads og ikke gnavede så meget i huden på ham. Yup, han måtte se at skaffe sig en trøje, selvom han fandt det meget upraktisk når han så endelig forvandlede sig, og ikke nåede at tage tøjet af inden forvandlingen, da det jo selvfølgelig var for småt til den løve skikkelse han formede sig i så snart fuldmånen ville være oppe.

Han kuggede på ham med åbenlys interesse da han var kommet helt tæt på. Hun gav ham et godt gammeldags elevator blik og smilede. "Goddag ..." Hun gav ham et lille nik som hilsen og besluttede sig for at det ville være nok. Han behøvede ikke alt det der kys og kram. Hun kunne heller ikke forestilel sig at hun gjorde det. De ville være vildt pinligt hvis det skete. Han trak vejret dybt og børstede håret væk fra ansigtet. "Nå ... hmmm, hvad bringer dig ud på disse ... kanter?" det var ikke tit hun mødte folk her ude, og ud fra hans tøj, hvilke der ikke var meget af, var han enten som ham selv en dæmon, men nok ikke ligefrem ild, eller så ... et andet slags væsen der havde fået forvildet sig ud på nogle vilde våver. Hendes smil blev langsomt breder. "Du ligner en på vandring, hvor skal du hen?" Hun var tydeligvis interesseret i denne herre der stod foran hende, og så ganske køn ud i hans valgte outfit.
//Beklager længden//