Meeting in the forest - skye

De lange skridt fik kvinden hurtigt frem. og bevægede sig blidt imens hun gik
ned mod skoven.Hun kiggede kort op på himlen, de første stjerner var begyndt at glimte på himlen i et smukt mønster. Et lille pjusket egern lød op i et lille træs top og gemte sig på en gren. Dens pjuskede hale slog let op og ned imens den hoppede der op af træets stamme, og lyde der blev presset sammen under et par fødder, kom der en yndig skikkelse frem en ung kvinde kom gående. Lyden irriterede hende ikke så meget mere, hun var blevet vant til det. Nu havde hun snart hørt den ene lyd mange gange, så den virkede ikke så indtrængende mere. Den lune brise viftede i Kvindens mørke brune hår, var faldet ned af hendes ryg og slog let imod den når hun tog nogle skridt. Kvinden, hvis navn var Megan, iført en stram sort top, hvide shorts til midt på lårene, og en skjorte i hvid uden over den hvide top inden under. Megan gik for sig selv denne lille tur, hun lignede ikke en luder?, eller en poptøs? men det var skam dyre mærker, men os hendes ene dyreste mærke. Megan elsket alt slags feminint tøj og især skjorter der var figursyet og med knapper foran, hvor hun altid knappet den to gange, under brysteren, og rundt om livet over hofterne. Hun så sig kort omkring hvor hun begynde høre nogen fnise og snakke i skoven hun gik lidt længer derind, og fik øje på et telt. Megan gik der hen og så to piger sidde der inde. Hun undrede da sig over hvorfor de besluttede at have en telte ture her i en skov hvor der var en risiko med at der kunne ske dem noget, men de var yngre ind hende nok omkrig der ved 13 teenager alderen. Hun sate sig på knæ og kiggede på den med et smil på læben"Hey piger..ehmm, det begynder være meget mørkt synes i at det er en god ide at have en telte ture lige her på skoven, der kunne ske noget"sagde hun venligt, og håbede på de forstod det. De kiggede undrende på hende"Hvis det ikke er et godt sted hvad laver du så her?".Hun sukkede det var endelig et godt spørgsmål. Hun vidste at dette her sted var farligt, men Megan har aldrig været bange for noget, og det tror hun heller ikke hun vil gør når der kommer et eller andet væsen frem."Vi er store nok til at vide hvilket sted er godt". Megan smilede og kiggede på dem"Jeg sagde det kun for jeres bedste, men ha' en hyggelig telte ture"sagde hun smilende. Det var altid svært at

Klokken var mange, men til alt held, slap han da for at rende rundt i sin løve form, netop for der ikke ville komme en eller anden lyshåret elver der forlangte at han skulle gøre det hun nu bad om, hvilket bestemt ikke var det han ville. Han følte sig konstant som en eller anden huskat når han så endelig var fanget i hans løve krop, som bestemt ikke var en ting han kunne løbe fra. Et dybt suk gled igennem hans læber imens han traskede afsted i denne hersens lune nat, der fik det for ham til at virke som en eller anden hede. Hvilket også bare fik sulten i ham til at voks… hvis det ikke var fordi han allerede havde ædt det sidste stykke lår fra den kvinde han havde haft fat i tidligere, så ville han havde haft noget nu.. men nu måtte han jo bare tage konsekvenserne af at være sulten, og lede efter noget nyt at spise. Faktisk var det længe siden han sidst havde smagt ungt kød, ikke bare en kvinde på de 17 år, men ungt kød, det kød som de ny udklækkede hormoner begav sig rundt i blandt de mange blodlegemer. Når kødet så endelig var ædt op, havde han altid nogle gode kød ben, men godt knoglemarv i som altid var godt at tykke på.
Nogle stemmer kunne høres nogle kilometer borte, hvordan han kunne høre dette, var mest af alt på grund af de tre slægts gener han havde i sin spinkle krop, dog var den en smule veltrænet, alligevel var det ikke noget han gik op i. Han kom nærmere og nærmere til det han regnede for at udgøre en tøseudflugt siden der var så mange stemmer der blev ved med at snakke i munden på hinanden. Måske ville det ikke være så tosset at få noget ungmø kød, ned igennem hans bug. Faktisk ganske forfriskende. Men nu måtte han først finde vejen frem til denne lille spejder udflugt, der udgjorde den lille floks teltplads.
Der gik dog ikke længe før end at han var kommet frem til pladsen, og slikkede sig ganske let hen over underlæben, hvor han imens dette skete, tog en lille dolk frem, og betragtede de hunkønsvæsner der havde slået sig ned i skovens undergrund. Dette skulle nok blive interessant. Hurtigt kantede han sig hen imod den ene af pigerne der stod et godt stykke væk, og ikke syntes at være under særligt meget opsyn. Han greb fat omkring hende bagfra med hånden hen over hendes mund, og trak hende ind i mørket, for så at skærer hendes strube over. Det var en kold og kort død, ingen smerte overhovedet.

Megan betragtede den smukke omkrinvelse. Det var så smukt man blev glad af at se den smukke omgivelse om natten man kunne se næsten det hele havet himlem og byen og det smukke lyser som er tændt det kunne ikke blive beder. Hun slappede ligeså stille af i kroppen, og læner sig på en gren, men hvor øje på en skikkelse mellem grenene. Hun kigger lidt til hvad han er i gang i, men hvor hun ser han fanger en pige og holde i ved munden vidste hun ikke hvad hun skulle gør. Megan troede da ikke at det ville ske en dag som nu. Hun gik lidt i panik hun kunne ikke gå med det samme og angribe ham så var det ellers hende der blev til hans offer. Megan's hjerte bankede hurtigt det kørte slet ikke i sin egen rytme. Megan gik langsomt ned af træet og listede langsomt, og gemte hele tiden bag et træ. Hun kiggede kort på ham nu var det måske på tide at angribe ham bag fra"Gud.. jesus kristus red mig og både pige der skal ikke ske noget med ogs begge pliss.."sagde hun for sig selv og kiggede på manden.
Hun for blev stille til hun foralvor kunne gøre noget. Tog en dyb indånding for at falde til ro. Dette skulle gå hurtigt. Så rettede hun sig ordentligt op og satte af. I løb. Mod ham. Og så var det hun sprang på ham, og hev ham i håret"Lad os være og giv slip på hende dit dumme klamme væsen"Hun tog fat i hans hår og rev til og gav ham en masse lussinger.
Hun slog ham på hovedt"Din nørdet dumme væsen find dig et andet et andet sted lad os være"sagde hun, og sparkede så hårdt hun kunne.
Hun prøvede at fjerne hans hånd fra pigens mund, men slog dog stadig efter ham. Megan var nu bange for hvad han ville gør hende. Hun er dog sikker på at han ikke bare er et meneske, men måske et vampyre eller nogen andet skræmmende blodig væsen eller måske et voldtægts mand en masse ting kørte ind i hende hoved, men hun er sikker på han er meget mere stærkere ind hende.

I det samme som han ellers havde været i gang med at sætte tænderne i det dyrebare kød, mærkede han nogen slå på ham og kiggede irriteret op imod en kvinde der så ud til at være godt rasende over at han bare sådan havde taget pigen, kunne hun ikke bare blande sig uden om? Hun var jo tordsalt ikke pigens mor eller noget? Hurtigt greb han fat om hendes arm, og tog den om bag ryggen på hende, for så at kaste hende væk med en sådan styrke, der kun kunne tilhører den vampyriske del af ham. Men han var sulten, og både varulv og vampyr skulle have føde fra de levende organismer, helst dem der gik på de to ben, og ikke disse firbenede dyr som han nu engang selv var. Grådigt tog han for sig endnu engang for at slubre og tygge på det kød denne teenager nu havde i sig. Ja det havde altid været utroligt dejligt at skulle mæske sig med det som alle andre fandt ulækkert, og uforståeligt. Men han havde end ikke valgt sin egen skabelse, han havde aldrig drømt om at skulle blive dette, som alle hadede mest af alt. Men dette var ham, et koldblodigt monster der tog hvad det ville for at stilne den sult der kunne invadere på de mest irriterende tidspunkter, der end kunne komme.
Pigen havde været død i flere minutter, måske omkring et kvarter? Han havde ikke talt, for hans vedkommende var det knap nok vigtigt, så længe han fik sin mad så var det, det vigtigste. Halvdelen af pigens hals var nu gennemtygget af de skarpe tænder som ellers så så normale ud, men kunne være noget så farlige. Med en faretruende knasende lyd kom han igennem rygsøjlens sidste led, som udgjorde nakken på pigen der nu lå sten død i hans arme. I et anstrengt grynt trak han hovedet tilbage og flåede scenen af som førte op til hjernen.

Hun slog stadig på ham, og hvor hun blev nemt kastet ned på Jorn vidste hun ikke hvad hun skulle gør. Hun kiggede kort på pigen i hans arme. Hun kan da se Det nu er forsent hun var nu nok død. Megan fik næsten tår i øjnene hun var ikk en mor eller nogen af hendes familie medlemmer. Hun var bare en fremmed lille pige på 13år ca. Hun ville jo ikke lad de små dø som det skete for hendes lillebror. Hun havde et stort had for dem. Hvor han flåede noget af pigen til hjernen var megan næsten ved at kaste op det var så forfærdeligt og klamt"vampyre er sku beder en dig. Du er så klam og onskabsfuld har aldrig set sådan et væsen som dig. Selvom et vampyre er kold har det for det midste et hjerte for tænke over selv nogen ting, men du er en idiot uden nogle følser bare fordi en idiot som dig er sulten skal det så gå ud over ander folk, okay glem det har du kort tænkt på hendes alder??"spurgte hun og kiggede på ham. Megan var fuldstændig rasende, men hun var sikker på han var ligeglad med det, og hun det dog ikke sikker han lyttede til den hun sagde, mén hvis han lyttede og var en rigtig mand så ville han svare på det alt hun havde sagt om ham.

Han smaskede det sidste af halsen over så hendes knogle var til syne, og sukkede roligt ud igennem munden, inden han kiggede hen på hende med nogle vilde øjne, og blodig mund, hals, og mave. Hænderne var næsten lige så blodige som resten af ham. Langsomt rejste han sig op, og tørrede sin hage ren med et hævet bryn over hendes så sikre tale, og kom med et lille grynt af et kort grin. ”Vampyrer er sq ikke bedre… Varulve er ikke bedre… dit syn på racerne er sq helt forkert kvindemenneske…” Sagde han så og spyttede ned foran hendes fødder, og kiggede på hende med et roligt, men alvorligt og advarende blik. Inden han trådte et skridt nærmere på hende imens han kiggede på hende, som talte han for sit ramme alvor.
Med et hurtigt og hårdt tag greb han fat om hendes hoved, så hendes hage vendte ned imod mellemstykket imellem tommel og pegefinger. Roligt løftede han hende nogle femten centimeter op i luften, med et indtrængende blik. ”Er du overhovedet klar over hvordan vampyrer og varulve er? Hva’ køddåse?” Spurgte han hende med et godt irriteret udtryk, over hendes adfærd overfor ham, irriteret over at hun ikke bare kunne lade ham æde det han ville, når han nu ville.
Stille kneb han øjnene let sammen og imens han bedømte hendes alder og race, men der kom ikke ligefrem nogle former for viberationer fra hendes adfærd eller fysiske tilstedeværelse, så han gik sådan ud fra at hun var en lige så stor kød dåse som hende han lige havde smasket sine skarpe tænder i.

Hun kiggede irriteret på ham, og skulle lige åbne sin mund og sige imod de ting han fik sagt, men sagde ikke noget aligevel hvorfor skulle hun dog diskuter med en hjernedød og følsesløs væsen, og bruge sin tid. Megann så koldt på ham. Hun viste sig ikke bange udvendigt, men indvendigt bankede hendes hjerte voldsomt.hun fjernede hurtig sine fødder hvor han spyttede" din klamme ......"sagde hun og fik ikke det sidste ord sagt færdig. Hun kiggede på ham og tog fat i hans hånd fra hendes hage. Hun gav han hånd et hårdt klem og kiggede ham i øjnene" du skal ikk rør mig forstået!!" sagde hun og gav slip på hans hånd.