Sex og fest - Aiden/Tristan

Så var det igen blevet aften, en aften med spas og mag, en aften med sex, druk, og mord. Man kunne mærke det i luften, hvordan at den tryggede over en, at noget slemt ville ske i aften, men alligevel valgte man at vifte følelsen væk, da man havde så meget andet at tænke på i hverdagen. Nu var det weekend, og folk ville feste de mange sorger man havde væk. Men for hvad? Nogle få timer, hvor man ville vågne op igen, og ligge mærke til den verden man levede i, en verden fyldt af sorg, og had. Hvordan Di Morga dog efterhånden havde forandret sig, det var underligt. En røgsky gled langsomt ud fra skyggerene af bygningen, ikke så langt væk fra Salles de banquets, hvor musikken kunne høres næsten tre blokke væk. Hvilket forstyrrede naboerne, men hvem gad dog at tage notis af dette, politiet kunne alligevel ikke rigtig gøre noget, eftersom at dette diskotek kunne spille lige så høj musik, som de nu ønskede. En kvinde var lige til at skimte, da hendes ansigt, rykkede let på sig, og lyset fra en vejlampe kastede sit lys hen over det fine kantede ansigt, med høje kindben, en fin lille næse. For slet ikke at tale om de grønne krystal øjne, der skinnede som krystaller i sollys. Tristan., som denne kvinde hed, brummede let, mens at hendes fingre gled igennem det tygge røde hår, som der lagde sig i bølger hen over stropperne på den sorte kjole. Men hun ville kun være der for en stund, før at Aiden ville kæmpe sig tilbage, og overtage kroppen, det oprindelige sind. Men denne viden, så dog ikke til at gøre noget for Tristan, som der tog endnu et sug af den cigarret som der var placeret imellem de marmor hvide slanke fingre, og gløden lyste dens røde farve, kort op. Da røgen havde passeret ud igennem hendes næsebor, smed hun smøgen fra sig, og trådte let på den rygende lille fakkel, med de sorte højhælede sko, der kun lukkede rundt omkring siden af foden, og spidsen, resten af den lige så hvide hud, kunne skimtes. Kjolen der var lige så sort som natten, sad stramt omkring den kvindelige krop, og gik lige til op over knæet. - Hendes skridt tog hurtigt sin gang imod døren ind til diskoteket, hvad aftenen ville bringe på i dag, havde hun ingen anelse om, bare det ville være spændende, kunne den ikke gå helt galt. Hun betragtede den blonde mand, der stadig havde en diskussion med dørmændene om at komme ind, og smilede sødt til den ene af de store pumpede mænd, der ikke tøvede et sekund med at lukke hende ind. Et let grin banede sig vej igennem struben, da hun gik ned af trappen til danse gulvet. Dog på halvvejen ned, stoppede hun kort op, og kiggede rundt, bare lige for at se om der var nogle interessante mennesker, da hun ikke rigtig fik øje på noget, styrede hun bevidst rundt omkring de dansende mennesker, og gik direkte over mod baren. "En Pina Colatta" sagde hun, og lagde hoved let på skrå, og blinkede forførende med sine øjenbryn, til bartenderen. Mange gange gjorde hun disse ting, uden at tænke over det. Men hun fik da sin drink gratis, hvilket jo hellere ikke skadet på det. De grønne øjne, gled ud over de dansende mennesker, mens hun sukkede stille. Var der virkelig ingen interessante mennesker i dag? Men da disse tanker var tænkt, vente hun langsomt hoved, og kiggede over mod en vampyr, der ikke sad så langt væk, et stille skævt smil, bredte sig hen over de fyldige læber, inden øjnene vente sig væk fra ham.

Lyden af hæle, der gled hen over gulvet, sko der klikkede mod det hårde gulv på dansegulvet, lyden af de hjerte der sad så tæt klinet op af hinanden, de små suk og støn, et glas der blev fyldt op, en der bande og en sød duft af mennesker. Hans blik fortsatte uden et ord videre hen over gulvet, mens han bemærkede alle de små ting som et normalt menneske ikke ville se. Han havde bemærket at den lyshåret mand stadig brokkede sig, da vagterne ikke ville lade ham komme ind, og hans hadefulde øjne, der gled efter en smuk dæmon, med langt rødt hår, og en velformet krop. Han lod hende passere ud af synsfeltet, mens hans øjne stadig var rettet mod fyren, som væltede ned af trapperne, med et solidt skub fra en af vagterne, som råbte et eller andet med at han kunne skrubbe af for han kom ikke ind, med det ildtøj på sig. Demetric ville have kunne have opfanget lyden uden problemer, men hans øre var et andet sted. Ved dæmon kvindes lette trin over gulvet, den klikkende lyd og hendes rolige åndedræt. Det var ingen kunst at se hvor denne kvinde var på vej hen, og da hun alligevel under alle omstændigheder ville ende oppe ved baren, lod han hende forsvinde i baggrundsstøjen og sine sanser gled tilbage mod døren, hvor folk nu kæmpede for at komme ind på det allerede overfyldte diskotek. Lyden af et glas der blev trukket ned fra en hylde opfangede hans opmærksomhed. Den passede med dæmon kvindes duft, som stod oppe ved baren, ved siden af alt stanken fra glassende, og de højhælede sko der ikke kom de små rytmiske klik fra. Der lød en nogle små lyde fra bartenderen, og til sidst lyden af væske der blev hældt op i et glas og blev sat på et bord. Han blev siddende med ryggen til kvinden og lyttede tavst til larmen der kom fra et par foran ham, som begyndte at diskutere politik, hvilke man da ikke gjorde sådan et sted?! Hans blik gled ned mod deres halse, men stoppede op, da der kom en køn kvinde hen mod ham. Hun havde en rød stram kjole på, samt røde stiletter. Hendes hår, var sat op i en kunstfærdig frisyre på toppen af hendes fine æggeformet hoved. Et par røde fyldige læber, og nogle klare blå øjne lyste mod ham. Han mærkede svagt varmen da hun kom helt tæt på ham, og lænede sig let op af ham. Han kiggede på hende, med sine næsten sorte øjne og målte hende med øjne. Et måltid? Hun havde en kraftig stank af alkohol omkring sig, hvilke ikke virkede tiltrækkende på ham. Der skulle ikke være alt muligt krams i hans blod. Det skulle vær økologisk som mennesker nok ville kalde det. Han lod kvinden hænge ved ham, en tid, uden at gøre noget, før hun lod en let lysebrun finger glide op af hans kæbe. Han vendte sig om og ville ikke til at snakke med hende. Hendes stank var ikke tiltalende på ham, og for ham ville hun jo blot være som de andre kvinder, der slange rundt ude på gulvet, klæbende op til de mænd der svede og stønnede svagt ved berøringen af kvindernes bryster, der gled op og ned af dem, i takt med musikken. Han drejede sig mere, og kiggede den kvindelige dæmon lige i øjne, med et roligt blik, før han lod blikket passere hende, og fæstnede sig på en dør længere væk, hvor der stod nødudgang. Han kiggede kort tilbage på dæmonen, før han vendte hoved om, mod mennesket der havde fuldt hans blik, og så aldeles skuffet ud. Hun sukkede irriteret og sendte ham et olmt blik, før hun forsvandt til den næste mand.

Hun nippede lidt til drinken, men gjorde ikke lige som de fleste andre, og bællede den ned, på et hug. I grunden drak hun ikke så meget alkohol, hun holde sig mere til, at kunne huske hvad hun faktisk lavede om aftenen, da de var de eneste minder hun havde for sig selv, og ikke rigtig delte med nogen andre. Dog gættede Aiden for det meste hvad der var hent, men det gjorde jo ikke så meget, alting måtte jo komme frem i lyset på et eller andet tidspunkt. Hun bemærkede kvinden der begyndte at ligge an på denne mystiske vampyr, og kunne ikke dy sig med et lille smil, over at det allerede var tydeligt i vampyrens øjne, at han ingen interesse havde i hende. Der var nu noget over ham, noget som fortalte hende, at det var ham, der i aften ville være der hvor det sjove skete. Hun ville dog vente og se tiden an, hvis hun nu tog fejl. Drinken blev stillet til side, mens hun stod lidt og svingede til musikken. Normalt plejede hun at være meget mere katteagtig i sine bevægelser, svævende, og utrolig flydende. I dag, følte hun bare ikke for det, man havde vel sine nedturer. Måske skulle stemningen også bare piftes lidt op, før at hun faktisk gad at gå hen og gøre noget selv. Dog fandt hun det utrolig underholdende at kigge på hvordan kvinden virkelig troede hun havde en chance, og måtte holde et lille grin inde, da hun til sidst skuffende måtte se sit nederlag, og gå sin vej. Men kiggede dog lettere forvirrende hen mod en mand, som der stod og smilede fjoget til hende, og spurgte om hun ikke ville med ud og danse. "Get lost" sagde hun, med et hævet bryn, og lod langsomt sit blik glide ned af ham; Han kunne jo ikke en gang stå lige, det var da også utroligt, hvorfor fandt mennesker det så underholdende at drikke, så meget at de ikke en gang kunne holde på deres sind. Det var jo direkte ulækkert at kigge på. Hun vente blikket væk, og hen på sin drink, da hun mærkede hans hånd på hendes røv. Hurtigt som et lyn, havde hun grebet hans kæbe, og slynget ham ned i bordet. Et stille slæsk smil dannede sig hen over hendes læber, da Tristan kunne mærke hvordan at Isabel gerne ville overtage nu, "Forsvind Isabel" mumlede hun, og pressede tommeltotten mod hans strube "Når jeg siger, 'get lost', betyder det ikke 'grab my ass'. Forstået?" sagde Tristan, mens at de lynene øjne tvang ham til at kigge ind i hendes. Dog slap hun, inden at hun begyndte på sin magi "Smut." brummede hun. Men da manden begyndte at løbe, kunne hun ikke lade være med at smile, jo, det ville jo nok blive en, hvad skulle man sige. Fantastisk nat.

Han havde vendt sig om, og kiggede på de dansende kroppe på gulvet, da han hørte dæmonen noget, med en fin, flyende stemme, der næsten smøg sig op af ham, og ind i hans øregange. Ligesom hendes duft, som skar igennem stanken af alkohol var som at komme udenfor i den friste natur, og dufte den køligenat, og mærke den op af huden, som silke igennem fingrene, som sød musik i ørene. Det Demetric elskede allermest når han var ude i nattens mørke tomrum, fri for alle og alt. Intet der tvang ham til noget, eller styre hans krop ud over ham selv, der ofte bare stod stille og nød disse øjeblikke der kom fra tid til anden. Han sukkede uhørtligt og vendte tilbage til dæmonkvinden, som pludselig var blevet sur, og der lød et højt brag, da den uheldige herre blev slynget ned i bordet. Han smilede svagt for sig selv, ved tanken om kvinden, der uden videre slyngede denne herre i bordet, som om han intet var. Hans øre kom dog på spidserne da han hørte hende sige noget ... som om der hun hade en veninde med sig, men som han ikke kunne se, og denne veninde var ikke inviteret til denne festlige lejlighed? Han lyttede til kvindens stemme, der fortalte manden hun mente. Han rejste sig op op, i en elegant bevægelse og gik over mod kvinden som havde et lille smil på sine fine læber. Han stille sig ved siden af hende, og kiggede på hende. "Kan gøre tilnærmelser uden at blive slynget rundt med?" Spurgte han roligt, med en drilsk undertone. Han lænede sig op af bordet, og kiggede på hende med et godt gammeldags elevator blik. Han afmålte hende med øjne, og prøvede at gætte hvad der forgik bag de røde lokker. Han kunne svagt høre manden, der gik fortumlet afsted. "Jeg håber ikke de giver sådan en tur til alle." Hans blik lå stadig på manden, før det gled rundt i rummet, og stoppede ved en af højtalerne som nu var tavse en stund, før der pludselig blæste musik ud bag baren, som var ved at få Demetric til at springe højt i vejret af forskrækkelse. Der var skruet kraftigt op for lyden, som dunrede afsted ud af højtaleren, som næsten hoppede på den blande den stod på. Han pressede sine læber sammen, og kiggede på højtaleren, men lod den overleve denne gang. Han vendte blikket tilbage mod kvinden og kiggede hende kort i øjne, før han smilede køligt, og greb far i en barstol og satte sig op. Lyden af barstolen der skrabede hen af gulvet, blev blandet sammen med lyden af en dør der smækkede, kyssende læber, støn, et skrig og nogle slæbende sko, et eller andet sted.

Hun sukkede stille, og fugtede læberne, mens at hun drak noget mere af den drink hun havde bestilt for snart tyve minutter siden, utroligt sådan som tyden kunne gå hurtigt, når man var ude og feste. Hendes hoved gled langsomt tilbage, og betragtede loftet, mens tankerne fuldstændig forsvandt fra hendes hoved, og øjnene blev mere eller mindre direkte følelses løse. "Just maybe I'm Crazy.. Dont you know Im going under in a world of wonder" mumlede hun stille til sig selv, inden hun vente et tågede blik imod vampyren som der kom over til hende, efter at han tydeligvis havde set det hun havde gjort imod den meget påtrængende mand. "Det kommer an på om du kan lide at blive slynget rundt med?" sagde hun indsmigrende, og et hemmelighedsfuldt smil bredte sig langsomt hen over hendes læber. Og kiggede atter op på løftet, og betragtede de mange mønstre der bredte sig hen over det. "Utroligt, sådan så smukt som et loft dog kan være. Men hvorfor udsmykke det, når det eneste folk kigger på, er deres fødder når de går, og aldrig op i luften, på den smukke himmel, og det smukke loft" sagde hun i et lettere gådefuldt, og vente igen de tomme øjne imod ham, og vente sig om, så at hendes underarme, fra hænderne op til albuen, var placeret på baren, og lagde hoved på skrå, lidt lige som en kat, der ville forstå bedre, hvor efter en latter slå op "Nej, kun dem som der fortjener det.. fortjener du det?" kom der lidt spørgerne efter, hvor hendes hånd blev lagt på det sted hvor hjertet skulle hamre lås, for at få kroppen til at leve videre, men der var ikke noget. Derfor, en vampyr, så hendes antagelse havde været rigtigt. Der gik ikke længe før at hånden var blevet flyttet, og fjernet tilbage til den kolde bordplade. Med disse ord, opstod der en tavshed omkring hende, som kunne en knappenål falde lige det sted hvor de stod, og de ville kunne høre det. Men så igen, de ville sikkert kunne høre det, om de så stod ved siden af højtalerne, i forhold til de så underdanige mennesker, der troede de kunne så meget, men så igen, kunne de så lidt. Et stille brum gled igennem struben på den rødhåret kvinde, mens hun fik drukket det sidste, som hun havde haft i glasset.

Han trommede let fingerene på bar disken. Han smilede tørt og nikkede. Ja, det kom det vel an på. Han kunne, hvis han ville, informere hende om at han ikke var så glad for denne form for forlystelse, men han lod ikke til at åbne munden. Han kiggede op i loftet, da hun benævnte det. Han trak let på skuldrene og vidste ikke helt hvad han skulle sige til det. Det var ganske rigtigt et kønt loft. Han kiggede tilbage på hende, da hun spurgte ham om det. Igen kom der et lille skuldre træk. "Det er vel op til dig ..." Han ville dog ikke bare lade hende være, og gå hvis hun gjorde det, det lå ikke til ham at blot lade en gå ustraffet forbi ham, hvis de gjorde ham noget.
han lænede sig tilbage, og kiggede på hende. Hun virkede ikke til at der ville komme mere ud af hendes fine læber. Han vidste ikke om det var et tegn på at han ikke ønskede at snakke med ham, eller om det var fordi hun ikke havde mere at snakke om. Han vendte sig halvt om, og lod de mørke øjne glide hen over disken, over flaskerne, og ud på dansegulvet. Hans øjne gled derefter tilbage mod den rødhåret kvinde, som var kommet med en lille brummende lyd fra halsen. Han lage hoved let på skrå, for at spørge hende. Han lod en hånd glide igennem det blanke sorte hår, som løsnede sig fra sin plads bag øret.
//Beklager det blev kort ...