Bogbålet..- Aiden

Sted: Fransk lokalet (Var ved at skrive dansk :P)
Omgivelser: Ret tomt faktisk..
Tid: Frikvarter
Vejr: Solen.


Godt og vel var første time slut. Det fleste aber var skruppet godt ud så kun en skikkelse var tilbage. Arthur. En djævel der aldrig havde lært at læse med andre ord. Han sukkede bare ned i den opgave bog som af og til sparkede hans hjerne i smadre. Hvorfor lært man ikke at læse? Tog de ikke hensyn til væsener som ikke havde lært at læse? Han bankede næven i bordet. Vreden dunkede i hans hoved og han havde mest af alt lyst til at splitte læren ad. Han greb sig bog og mærkede den nivene sitren i fingrene da bogen brød i flammer. Hans hænder gjorde skide ondt og det samme gjorde hans hoved da han koncentraede sig om at bide smerten i sig. Imens ilden var i høj brænde tid krøllede Arthur bogen sammen. Da bogen var en stor papirs kugle smed han den på tavlen. Bogen faldt ned fra tavlen og landede i en metal parpir kurv. Der gik et øjeblik og så brændte parpirs kuglerne i kurven også. Resultat var; en høj flamme sig op fra skralde spanden. Et skævt smil bredte sig på Arthurs læber og greb fat om en fantasi roman på et bord. Med et underhånds kast landede bogen i papirskurven og flammerne blussede igen op. Arthur nød det. Hvorfor også have bøger nogle elever ikke kunne læse. Med nogle hastige skridt gik han over til læreren bord og tog alt der var af opgaver og produkoler. Krøllede dem sammen og smed den i papir kurven. Ilden brændte lystigt videre og Arthur begyndte at nynne en lejrbåls sang efter fuld af en djævelsk latter. Tanken om at være pyroman var ikke lige ham men han nød at brænde opgaver af. Det var han vel også god til. Måske kunne han også eksperimentere lidt. Med et snup tag tog han en kuglepen og smed i skralderen. En lav knitren lød og nogle gnister skød op i luften. Alt dette morede ham frygteligt.

En rød manke af hår, bølgede igennem luften, som en kvinde, næsten æstetisk gled igennem den lange gang imod lærerværelset. De højhælede sko gav en meget høj klang imod det kolde og bare vægge, hvis maling var så perfekt, at det næsten skabte en ulækker smag i Tristans mund. Hvad hun lavede her, vidste hun i grunden ikke rigtig selv, hun havde overtaget kroppen fra Aiden, som havde siddet og rettet en masse af børnenes lektier i et tomt klasselokale, og så 'spændende' det havde været, følte Tristan bare ikke at det var noget som hun havde lyst til at spilde sin tid på.

Hun stoppede dog op ved et klasselokale, hvor hun syndes at høre en svag nynnen der inde fra. Lige så stille puffede hun døren op, og kiggede på djævlen som der sad der og morede sig med ild. Hun hævede det ene bryn, og lagde armene over kors, lille møg unge. Hvis der var en ting som Tristan havde respekt for, så var det ild, da det var hendes eget element, som den ild dæmon som hun nu en gang var.

Hendes øjne rettede sig imod ilden der blafrede lystigt fra skralde spanden, mens hun næsten kunne føle hvordan at Isabel prøvede at tvinge sig vej frem, så hun kunne give den stupide lille unge en legestreg, men dette var Tristans krig.
"Hvad har du gang i?..." sagde hun med en iskold stemme, som næsten lød som Isabel's, men dette huede hende i hvert fald ikke, og det var ikke det at det var skolensbøger han brændte, eller kuglepenne. Nej, det var det at han faktisk at han brugte sin energi på at brænde boger. Hvad fanden gik det ud på?

Han blev et smule forskrækket da en ung kvinde, lidt ældre end ham selv trådte ind. Selvfølgelig havde han et flappet svar på tungen. "Hvad laver du i grunden selv rødlok?" sagde Arthur og mandede sig lidt op. Hurtigt rankede han sin 2 meter høje krop op for at se lidt mere frygtlig ud. Så forsatte han med at smide opgaver på bålet. Lystligt forsatte han også med at eksperimentere. Madpakkerene fløj ned i skraldern og gnistrede til alle sider. "Som du kan se er alt i den skønneste orden." sagde han med en ironisk kommentar. I bund og grund havde han også en trang til at håne og irritere denne dame. Om det var en god ide vidste han ikke. Arthur gik over til et tilfældigt bord og fiskede et penalhus frem fra en grå converse taske. Arthur tog en blyant op og smed resten i skralde spanden. På bagsiden af en opgave tegnede han en tændstiks udgave af kvinden. Så rakte han tegningen frem og viste hende den og krøllede den sammen og smed ind i ilden. "Vi har lejrbål her! Mellem tynde trær! På hvor egen ø! Ved hvor egen sø!" den falske sang rungede i lokalet og lød som djævle der sang. Men det var også en djævel der sang så det er vel ikke særlig mærkeligt.
//Nu er jeg tvunget til at gå i bad. Sorrry.//