Power is the way of life - Tayio

S: Esclaves
V: Nat, med sorte skyer hængende over himmelen
T: Ukendt hvilke tid præcist
O: Læs indlæget.

En lang gade, ligesom gågaden i diverse byer, dog med nogle få tilhørende sidegader med de samme slags butikker på hovedgaden. Faktisk var lalle butikker mere eller mindre det samme som den ved siden af. Slave handler ... Stedet var snusket, og mørkt, og de elver, engle og aspara der stod bundet til sine respektive butikker så helt malplaceret ud i det ellers så mørke sted. De så heller ikke for lykkelige ud, mens andre væsner, for det meste dæmoner, vampyr eller djævle kom og tog et mindre kig på dem. Det var ofte hurtigt afgjort hvad man ønskede sig, for der var jo ingen grund til at vælge en race man ikke ville have, og udseende talte jo en del, ved de flotte racer.
Det var faktisk letter komisk så meget denne scene ville passe til de fleste gyser eller krimi film.
Det passede derfor Demetric, en mand på over to meter, med langt sort hår, der næsten gik til hans bagdel, bleg hud og næstensorte øjne udemærket, at han ikke var så anderledes fra hans omgivelser, men det var dog mest hans tøj der normalt ville være anderledes fra alle andre i den mere menneskelige del af Di Morga. En sort lang frakke, der næsten gik ned til jorden, et par læderstøvler, der var spændt fast med diverse former for spænder og nitter, et par sorte bukser og en skjorte, selvfølgelig sort, som rasten af alt påklædning.
Hans lange skridt førte ham hurtigt ned igennem folkemængden, som diskuterede priser, eller slaver. Han havde altid selv haft et par hånlanger hvor han nu havde befundet sig i verden, men her! Her havde han ingen endnu, men hvis han da lige fandt en der sprang i øjne, ville han da gerne erhverve sig en, men det var ikke det der stød øverst på hans liste. Normalt fortrak han at være sig selv, eller bruge mennesker, for de kunne nemt udrydes hvis de ikke gjorde deres arbejde godt nok, men et væsen? Tanken var der jo selvfølgelig i hoved på ham, og han havde pengene til det, men han havde ikke fundet nogle form for slave endnu, og han var kredsen. Den skulle ikke kun kunne vise skønhed, nej, heller arbejde, finde ud af ting, for skønhed skulle han ikke have, nej, det var blot kedeligt i hans øjne, nej, et væsen der kunne slå fra sig var laaanngt bedre.
Han havde nu passeret en længere række af butikker, da han stoppe op, og kiggede på en butik, der ikke så ud til at have nogle skønheds slaver, men kun folk fra mørket, dæmoner, vampyr og alle dem i den dur. Han fnyste letter hånligt over den forulykket ild dæmon der stod bundet som et reklame skildt ud mod vejen.
Alle vidste jo at ild dæmoner normalt ikke var slaver, eller med andre ord, aldrig var, så dette var selvfølgelig et flot syn, men dæmonen måtte være svag, så der var foreløbig ingen der ønskede at købe denne dæmon.

En manden i 40'erne kom inden i rummet fra den eneste udgangen, en slidt døren som ville være nem at ødelægge og slippe fri, den så endda ud som om den var ved at rådne op begrund af bænkebillerne i træet, Manden gik over det larmende gulve som knirkende efter være af hans skridt, det lyd lige frem til at det ikke kunne bære mands vægt, Manden havde en kæmp øl-maven, fedte hår og utroligt slidt og beskidt tøj på, hans tøjre vidste endda en smule af hans maven, som var små behåret.
Rummet stod tomt udover et bur som stod inderste inden i rummet, det så godt slidt ud, med karse mærker rundt omkring, som væsnet havde kæmp en voldsomt kamp mod buret som den var blevet indlukket i, men det havde ikke hjulpet da et magiske spell var omkring buret og holdet alt inden i sig.
Manden havde voldsomme sår i ansigt fra krøller, nogle var dog blevet til ar, mens andre stadig var helt friske, han så inden gennem tæmmerne, med et skummel smil "Godmorgen min guld maskine" hans stemme var hæs og rystede dog en smule af usikkerhed, men havde tydeligt had til væsnet i buret "Se hvad de gjorder ved mit smukke ansigt" sagde manden med hadefuld tone og kastede noget maden inden til væsnet i mørket.
Væsnet sad bare med blikkede lige mod den manden, øjet lyset rødligt i mørket, mens smile var ondskabsfuldt, Manden fik et gys og vendt sig rundt og gik ude i butikken som en høj herre var kommet inden i, tydeligt at se en Vampyr.
Slavehandler havde foraksels i øjne da han kom ude fra rummet, med sit nyste fangende væsen, da han opdagede Demetric stod og kiggede på sine slaver i sin butik forsvandt foraksels fra ansigt og gik mod Demetric.
"Godaften sir, noget bestem de ledder efter" hans smilede bliv grådig, mens han stod og gnid sine hænder mod hinanden og kiggede rundt i sin butik "Ser Min ild dæmon har fandt dit blik, han var utroligt svære at fangende og dræbt mig næsten" han nikkede til sine egne ord "måske lige noget få sådan en store og magtfuld vampyr som dem sir" han stod og fedte sig inden hos Demetric.
Manden bære friske sår efter voldsomme klører angrib og han dufte småligt af våde hund, Hans fedte hår sad helt indtil hans panden som havde små sår, hans blod duftede selv af Menneske og Dæmon.
Inden i rummet som manden havde kommet udefra tidligere sad væsnet i mørket af buret, dens ene rødlige øjne sad og kiggede mod døren, med lod lidt efter det gled rundt igen, eftersøgende om rummes tilstand, der var ikke en eneste vindue, gjorder hende rummet var mørklagt og det eneste sted hvor noget lys kom fra var fra under og ved kanterne af dørene og dørkanten. Væsnet lavede et fnøs og tog en cigarte op fra sin tøjre og tændt den, og lagde den mod sine læber og indeneåbnede det første sug fra cigarten og pustede noget rug ud af muren. Væsnet dufte voldsomt af våde hund, Nemlig en Varulve.

hans blik var landet på en form for seletøj der lå hensmidt på et bord, da han hørte en mand komme ind. Stanken fra manden forklarede mere end nok, og Demetric skulle lige til at dreje om på hælen, og skride da han fangede lugten af våd hund. Hund? Det var ikke mange slavehandler der havde hunde, og slet ikke våde, med mindre at dette var en varulv? "Godaften." Svarede han køligt, stadig med blikket rettet mod bordet, og det mørke seletøj, eller hvad pokker det nu var. "Det var en skam den ikke fik dig." Han kiggede op på manden, og smilede hånligt til ham. "Det måtte være en svag dæmon." Han stønnede højt, da han hørte mandens ord, men lod det dog ligge, ingen grund til at fare op over dette, det var jo smigrende hvis det ikke lige var kommet fra dén mund. Hans blik gled ned af manden, og kom frem til det, at manden trængte til et bad, og hvis det da ikke lige var fordi han var mere optaget af stanken, hundestanken der hang ved ham havde han nok opfordret man til at få sig et bad, men han skulle ikke smutte nu, nej, han ville heller finde ud af hvorfor manden lugtede således. Det så ud til at manden havde været ude at fange væsner, siden man lignede en omvandrende slagmark. Han kiggede på manden et kort øjeblik, hvor efter hans øjne gled hen over gulvet, hen mod døren han var kommet ud fra. Han gik hen mod døren, og kunne lugte manden var kommet der fra. Han tog fat i håndtaget og skubbede døren op så han kom ind i et mørkt rum. Dog havde han ikke yderligere problemere med at se hvad der gemte sig i rummet. Et bur, og en - mand? Han slap døren, og gik med lange skridt hen til buret, og fnyste. Han vendte sig om mod døren igen og kiggede mod den ældre mand. "Hvor meget skal du have for ham?" Han pegede på det rødøjet menneske, der sad og røg. Dæmonen ville han ikke have, for der var vel ingen grund til køb af en dæmon, hvis den var så svag, at den ikke havde kunne brande den ældre mand til en mindre sodplet. Nej, denne mand, eller dreng, var langt mere interessandt end dæmon reklamen. Hans blik lå kort på den unge fyr, før det igen gik over mod den ældre mand, og afventede den ene eller anden form for svar. Han måtte vel have en pris.
Han kunne tydeligt lufte at der ikke normalt var nogle kvinde her inde, for ellers ville der klart være mere rent end det kunne lugtes og ses. Men det overraskede ikke Demetric efter det første indtryk han havde fået af den ældre mand.

Slavehandler fik store øjne da Vampyr valgt at gå mod døren, hvor han havde Varulve *Dette gjorder han hadet Vampyr, de dufter alt for godt* han fnøs og så ned mod Ild dæmon, han slå med fødderne på buret og det gav stå genlyd igennem det lille rum, han stod med kryds armene og så mod vampyr "De kunne havde bedt om at se Hunden" sagde han og så inden mod rummet med foragtelse mod buret og stort had "Sir med respekt ønsker de dem ikke sådan en slave, se hvad han gjorder mod mit ansigt, med et angrib" sagde han med store had i sin stemmen " Men vis de så meget vil havde ham" Han tænkt og lagde sin hånd mod et bur, som var klisters "64.219.000 Euro " han havde sat prisen højere op end Varulve var være, men med hans ansigt og slag forvent han en bedre prins.
Døren til rummet gik op vendte Tayio sit blik mod person der kom til syne, han stink langt væk af vampyr og hans ene øjne bryne løftede sig *Han Stinker* tænkt han højt, så vis han læst hans tanker, kunne han høre det, den kolde og ondskabsfulde tone i hans tanker, han sad helt bundet faste men efter så en dag i fange skabe havde han fået hænderne fri fra de tyng kædede som lå godt ødelægt foran hans fødder, han sad bare helt roligt i buret med blikkede lige mod vampyr og pustede noget rug ud af munden og mod tremmerne.
Varulve havde et ligeglad udtryk med en aura af ondskabsfuldhed, han ene øjne var kun synlig og ny hvor lyst fra butikken lukke lyst inden i rummet, kunne du se hans øjne farve var en bladning af rød og gul, mens han enligt var ret køn af en varulve at være, han ansigt bære ikke nogle ar, men dog bære han en klap af lænder over hans venstre øje, han havde en kæde fra øret til underlæben, omkring hans hals var et lænder bånd, som han bære som halskæde, han beklædning var hulet, men ikke så det slemt, hans t-shirt var sort og var revet i toppen mens hans læderjakke sad helt fint op ham, dog lidt beskidt , hans bukser var sort med et bælte på med nidder og et døgnindhovede, hans sko var os sort og ligne militærstrøler.
Slavehandler så mod Vampyr "Så vil de havde ham eller ej" han gik hen til det bord hvor Demetric havde kiggede på seletøjet, han samle det op og så mod Varulve, Tayio vendte nu blikkede mod Slavehandler og sagde først nu "Du prøver bare, stinkdyr" han snakkede til Slavehandler og ikke Demetric

Han kiggede på slavehandleren. "Hvorfor dog ændre den rigtige pris for dine vare?" Han klemte øjne let sammen, før han smilende spottene. "Jag kan se du ikke kan lide den, så hvorfor prisen så høj min fine ven?" Han vendte sig om mod fyren i buret, før han stak hånden ind under jakken, og hev en bunke sedler op. Sedlerne lå i en nydelig bunke, med den rigtige pris, 64.116.000 Euro. Han gik hen til manden, og stak ham sedlerne. "Det er det du får for ham, og jeg gider ikke diskutere det, ellers får du slet ikke noget." hans blik gled hen mod seletøjet. "Han ser ikke så farlig ud at man skal have ham i seletøj, han er jo ikke nogle hest." Demetric fortrak klart at lade fyren selv gå. Han gad ikke holde ham som en anden hund, om han så stak af, eller hvad han ville, skulle han ikke forvente at komme langt. Han drejede om og kiggede på Tayio. "Du løber ingen steder, nu slipper du for at have det på." Han pegede kort mod seletøjet. "Og sidde i det der bur, og hvis du ikke gør det, bliver det værst for dig selv." Han vendte sig om mod forhandleren igen. "Sælg din fine dæmon til en anden, og åbner du?" Hans stemme var rolig, uden antydning af vrede, eller følelser. Han var stadig ikke sikker på hvad han skulle med varulven, men nu blev det altså sådan. "Hmm, du har vel ikke været så omhyggelig at spørge hvad din fange hed?" Han vendte tilbage mod Tayio. "Så jeg må vel heller spørge dig, om hvad du hedder." Han vendte på at handleren skulle få åbnet buret, og smidt alle spells væk, så man kunne komme til. Han lænede sig op af muren, og kiggede på handleren, mens han fik ordnet hvad han nu ville. Hvis han ikke tog imod pengene blev han sendt op til vor herre. Hvis han havde bare set lidt mere anstændig ud havde han nok drukket lidt først, men hans udseende så pænt sagt klamt og ulækkert ud. Hvis han bare havde set kvart så køn ud som Tayio, som så meget køn ud i Demetrics øjne, ville han måske. Dog var Demetric ikke bøsse, hvad han selv vidste af.
Han kunne godt lide fyrens udvalg af ord. Stinkdyr, ja, for han stank. Det var ikke svært at høre hvor meget de hade hinanden, som som de hakkede på hinanden når de var sammen. Demetric glæde sig næsten som et lille barn til at komme ud igen, stanken var snart ved at blive mere end bare en stank.

//skal spise . kommer på sener//

Slavehandler vant sig mod vampyr "De er skøre, at lave en så vild som det væsen gå friet rundt" han lagde seletøjet på bordet igen så det gav et lille bump i rummet, dette rum var ikke særlig vedligeholdes og her stank af rådende skab, Slavehandler tog pengene ud af vampyrs hænder og tallet efter "Det ser fint ud" i samme sekundet hørte han Varulve sige du stinker og så mod Tayio "Glad for at handle med dem sir" han gik inden i rummet og stoppede alt magiende omkring buret og tog en gammel nøgle frem og låst op, i det sammen hans hovede nærmede sig Tayio, pustede han røg i hovedet på slavehandler og et skummel smil kom frem på Tayio læber "Få det bad, du stinker virkeligt".
Tayio rejste sig op fra sin sidde plads og gik ud af buret, han pustede Slavehandler i nakken og skubbede ham derefter inden i buret med sin ene fod men kun med halvdelen af sin styrke, men stadig flyv slavehandler helt inden i tremmerne på den anden siden og slog bliv slået ud, "de er virkelig svag", med en tone som om det kedet ham, men det bliv nu tydeligt at denne slavehandler ikke selv havde fandt Tayio og de havde nok være flere til det, han vendt sig mod vampyr og begravende sin ene hånd i lomme og tog et sug af sin cigaret og pustede det ud igen.
man kunne nu se at der var en smule blod på hans krop fra andre væsner, men ikke sit eget, ikke en eneste sår som var nye, men nogle få gammel på hans bryst og ved siden af kunne man se hans slavemærke, ny brændt inden i ham, mens han havde været slået ud "Jeg" sagde han kort og pust noget røg ud igen "Tayio og dem" sagde han kort man kunne godt hører han ikke var sat på plads og så ham som hans herre, men var heller ikke dum, Vampyr skulle man ikke lege med andet vis man ønskede dø, især en varulve.
Tayio gik hen mod Demetric "Her dine penge" han havde fra røvet slavehandler pengene ude nogle havde opdaget det og gav dem til Demetric igen "Sådan en svag stinkdyr skal ikke havde de pengene, kan du se hans ansigt , en krøl, uden forvandle , plus var fanget og sad i buret" sagde han og hævet sit ene øjne bryn

Han kiggede på imens slavehandleren tog imod pengene, og låste op. Han vidste ikke helt hvad han havde forventet der ville ske når buret ville blive åbent, men han var da glad for at fyren ikke blev en varulv, og sprang i hoved på dem. Han små smilede da Tayio smed slavehandleren ind i buret. Han tog imod pengene som Tayio gav ham, og nikkede kort. "Demetric ... og tak." Nå, så herren kunne vel også stjæle - ikke dårlig evne. Han vendte sig om, og gik hen, og åbnede døren, som gav sig en smugle, da han åbnede den og lod den stå open. Han gik hurtigt igennem rummet hen mod døren og stoppede kort op, før han åbnede døren ud til gaden. Han trak vejret dybt, selvom det ikke nødvendigt. En frisk brise kom belejligt ind mod ham. Det var godt at komme ud fra det ildelugtende lokale. Han gik ned af gaden, med sine lage skridt, og forventede halv om halvt at Tayio var fulgte efter. "Hvem fangede dig egentligt, ham der inde?" Han lavede et lille hoved kast mod butikken. "Jeg vil ikke tro han ville kunne fange dig." Han skred videre ned af gaden, med håret let flagrende bag sig. "Og hvordan kan du være så uheldig ..." Han afventede ikke rigtigt et svar på det sidste, selvom det havde lydt som et spørgsmål. Det var mest som et spørgsmål til ham selv. Han syntes bestemt ikke at hans ny erhvervet slave virkede som en svag person, men det var vel godt for Demetric? Og hans lidt magtglade personlighed. Han kiggede op i luften, og vendte sig halvt om mod Tayio igen. "Hvor bor, eller boede du henne før?" Han kunne vel ligeså godt lære ham at kende, nu som før, de kom vel jo nok til at tilbringe masser af år sammen, så de kunne vel lige så godt starte. Han kom til at smile lidt, for fyren virkede jo ikke til at være den der bare lod sig styre, men han var ikke noget problem endnu, ellers skulle Demetric nok vise ham hvem der bestemte.

"Du behøver ikke takke, ham manden havde ikke fortjernet de penge" sagde han og flugte efter demetric.
Tayio gik med tydelige skridt på stenen som var lagt som vej, han lagde ikke skyld i han var her, hans blik var lige ud og inden i mellem flyttende hans øjne til siden og så mod nogle slidte mennesker og andre slags væsener som sad på kantsten rundt omkring i gaderne, ikke af nygerrighed mere, som et dyre sans.
Han lyttede til "jeg vil ikke tro han ville kunne fange dig" fra demetric, vente Tayio blikkede og ansigt mod ham og træk på skulder "Nej ikke sådan en svag menneske........ dæmon" sagde han og forvente enligt lidt endnu et spørgsmål vil komme, men vis denne vampyr skulle tro han vil følge hans ord og se ham som sin herre skulle han tro om, det ville han aldrig, Tayio vidste nemlig godt at han var som et vilddyr og de lod sig ikke bare blive træmeste af nogle.
"Uheldig siger du" han tænkt lidt over ordene og pustede noget røg ud så det lavede nogle ringen efter hinanden "Tja, alt kan ske ik" sagde han og lod sin ene fod ramme en sten så den flyv lidt væk fra dem igen, "I mit skov område, jeg er en Varulve, som du nok kan lufte " sagde han med rolige orde, han havde dog ikke været det ligne 2 år tid efterhånden og han havde oplevet lidt af været efterhånden.
Han så sig omkring da mindre og mindre folk var omkring dem gjorder han sig klar til at smutte væk, med et pludselig sprang, eller nemmer han lod fødderne ramme stene hårdt så han kunne sprang op på et af tagen og begyndte at løb væk i sin hurtige fart, han løb lige så hurtigt som en vampyr ville måske en smule hurtigere, mens inden i mellem sprang han fra tag til tag, han skulle ikke være slave

Han lyttede tavst til svarene fra Tayio, og bemærkede tydeligt at manden bag ham, begyndte at stramme musklerne. Han smilede svagt for sig selv, og ventede på en reaktion fra Tayio. Han lod ham ikke flygte, han skulle ikke tro han bare kunne slippe fri. Da han satte af fulgte han hurtigt efter ham, op på taget, hvor han fulgte efter ham, uden større besvær. Hans ben fløj let over taget, og sprang så op og forsvandt i luften - og dukkede pludselig op over Tayio hvor han lande ovenpå ham, med et højt bump. Han låste sine ben hårdt fast om ham, og pressede ham ned. "Det der kan du godt glemme." Vislede han og pressede ham hårde ned. Han blev siddende på ryggen af ham, med håret dækkende hans ansigt, og hans højre hånd var presset ned mellem Tayios skuldreblade. Hvis han ville prøve at kæmpe imod, kunne han nemt knække ryg søjlen selvom det ikke var det han helst ville. "Lad være med at prøve det igen, du får ikke noget ud af det." Han fjernede lidt presset fra skuldrene. "Ellers skal jeg nok gøre dette til din sidste nat." Han rettede sig op, stadig med blikket rettet mod Tayio. egentligt var det ikke så meget hans slave han ville have, men mere forklare at han ikke var en der kunne løbes om hjørne med.
//Beklager længden//

//det okay , Men sejt gjordet, men smutter . svare i morgen //

Tayio så lige mod hans ansigt da han kom foran sig, han prøvede dog at spring til siden, men var ikke hurtigt nok da han mærkede en tung vægt på sin ryg og noget pressende mod sin rygsøjle "Cheater" sagde ham med en giftigt stemmen, men forbliv længende stille, han vidste han kunne miste modeligheden for at kunne gå og det var ikke det værste, man kunne dø af det vis man virkelig var uheldig og med hvad han vidste omkring Vampyr styrke så var der store mulighed, men Tayio var i det heletaged uheldig, han er blevet en Varulve og nu en slave,han lave et suk og vendte ansigt lidt mod ham så han kunne se den mandlige vampyr ansigt "Okay jeg vil være deres slave, men vis der kommer en mulighed for at undgå det, tager jeg muligheden forståets" hans blik var ondskabsfuld og med masser af vanvittig, men Demetic, blev hermed den eneste som kunne styre ham, man så hans slavemærke lyst op og der kom en slags magi omkring ham, nu kunne Tayio aldrig modsiger Sin nye herrens ord, lige meget hvad, selv hans Varulve form kunne ikke modsiger.
Man kunne nu se at under mærket stod Demetic fyldnavn selvom Tayio ikke havde hørte, det brændt for Tayio og han skær ansigt, da være bogstav var som en kniv som skær ham i huden og kødet

//sorry længden ^^//

Han blev siddende på ham lidt endnu, før han rejste sig op. Han havde bemærket hans fine mærke og skar kort en grimasse, som Tayio ikke ville kunne se, med mindre han var unaturlig hurtig på bene, og var klar til at beglo Demetric. "Fint ..." han stod lidt og vippede frem og tilbage. Han kiggede på ham igen, og smilede kort. "Du er da velkommen til at prøve." Det ville være sjovt at se ham flygte men han ville ikke opfordre ham til det så han holdt sin mund lukket, og kiggede blot på ham, før han kiggede rundt. Demetric havde normalt været ego nok til aldrig rigtig ville have hjælp, så Tayio ville nok få det nemt, for der var ikke mange krav til ham hvis der var nogle. Han lod en hånd glide igennem det sorte hår og kiggede på ham. "Hvordan havde du tænkt dig at undgå det?" Han pegede kort på mærket. "Brande dét der af?" Han lage hoved let på skrå. Det ville han også gerne se, men han lod igen være med at sige noget om det, da det jo ikke ligefrem ville være passende. Han sprang let ned fra taget, så hans sko lavede et højt smæld da de ramte jorden. Han rettede sig op, og deres rettede lidt på tøjet, hvor efter han kiggede op på taget igen, og delvist ventede han ville flygte, komme ned til ham eller forblive oppe på taget.

Tayio sad på kanten af taget ikke fordi han vil gjorder noget mere i han ikke lyst at følge denne vampyr, men hans krop vil gerne, mens hans tanker noget andet. han vendt blikkede mod himlen "Som om det hjælper at brænde noget som er helt indtil kødet" sagde han med en kold tone, selvom han vil prøv på et tidspunkt, vidste han ikke om hans krop vil lad ham, han sprang ned og det gav et smule larm imellem bygning, han var ikke lige så let på tå som Demetic var, men mere end et menneske, Han kunne dog godt være lydløs, vis han ønskede "Magt er en del af livet" sagde han og så mod Demetic "Jeg vil altid prøv at få min frihed" han så mod ham med sine røde øjne, den anden havde en klap få, du kunne ikke se det.
"bliv nu ikke få store i munden, kan godt være jeg er din slave, men betyder ikke jeg er svagere end dem" han lavede et skummelt smil, hans øjne var tome men dog så dybe og uhyggeligt, "Omkring mig, kan alt ske, jeg ikke nogle normal Varulve" han lagde en hånd ned i sin ene lomme og tog en cigaret i munden og tændt den, han lagde derefter sin hænder dybt i sine lommerne

Han kiggede på ham, med et let løftet øjenbryn. "Nå, jamen hvad gør da at du er anderledes?" Han kiggede kort op i luften før blikket igen lande på ham. Han var helt enige i hans ord. 'Magt er en del af livet' han ville nok bare selv bruge nogle andre ord, den stærkeste overlever, ligesom Dawin eller hvad pokker han hed havde sagt: 'survival of the fittest'. Et godt citat til at fortælle hvordan han selv så på verden.
En evig kamp om at vinde over andre. Kort sagt, overlevelse, det var jo det mennesker havde gjort. De havde kæmpet sig op, og vundet den fulde magt. Mere var der vel ikke sige om dette emne. Hans øjne gled rundt, før han begyndte at gå, et eller andet sted, han var ikke sikker på hvad der skulle ske. Han kiggede lidt på pinden der stod vandret ud af munden på ham med et mindre smil. Folk og de hersens cigaretter! Hvem mon havde opfundet sådan noget, så banalt som en pind at suge i, men alligevel blev folk dybt afhænge af dem, som om det var deres ilt, den eneste måde de kunne overleve. Han var selvfølgelig ikke sikker på at Tayio var stor ryger, men der var jo ikke den store forskæl på det. Han lage mageligt sine hænder ned i jakkelommerne og stoppede så op. "Noget du har lyst til at lave?" Han vippede frem og tilbage på tå og hæl lidt, før han fortsatte sin vandring som han fandt letter kedelig, men at stå at glo ville være endnu mere spild af tid, for selvom man havde et godt og langt liv foran sig, eller det håbede man jo, så var det jo langt fra sikkert, og tid, det kunne man for det meste altid bruge noget af, uanset hvor længe man levede, for en ting blev jo ikke ved med at ske, og nu han kom dybere ned i sine filosofiske tanke gang kom han frem til at der jo var intet der levede evigt, ej heller rummet. Verden.