En lille gadedreng Nanna(privat)

T: 12:00
O: en masse mensker og væsner
V: regen
S: Terre



på gaden løbe folk rundt. De ville alle i tørevejer kun en lille dreng gik ude i regen det var gadedrengen Luten, han gik rundt og sammen småpegen op som folk tabet eller smed på jorden. Rundt om liver han hade et bælte og i den en lille læderpung han putte alle småpengen, ned i i mens han ledet vider efter flere han hade bor på gaden sin han var 4 år gammel. Nu var hans 7 år gammel og hade hade fundet nogen gammel tøj som nogen hade smidt ud, og han hade også nogen gamle flyverbrille på hovedt dem hade han altid haft. Så længe han kunne huske det de var hsn eneste minde om hans familie og hans gammel hjem, han hade går i flere timer i regen nu og sammel småpegen op fra jorden. Han hade lige pegen nok til et enkelt brød og et flaste vand eller hade han ikke flere pngen, selv om han sammel alle dem han kunne være enetse dag i 3 år nu. Og han hade aldrig være syg før nu han gik og nøs og hoste og var meget kold og våde, nu gik hans selv i læ for regen som øste ned over byen den dag

De mørke skyer var gået i ét på himmelvævet, og lagde alt i en farveløs og dyster skygge. Regnen silede ned og sølede alt og alle til. Nanna, en tilfældig skikkelse i myldret, bandede og svovlede lavmælt for sig selv. Forbandede vejret, som åbentbart havde set sig ond på hende. Det var så typisk, at når man endelig bevægede sig ud i gaderne, blev man gennemblødt. Hendes halvlange sorte hår, klistrede sig til hendes hals. Hendes tøj klæbede sig også til hendes krop, eftersom hun ikke havde fået taget en ordenlig frakke på. Hun virrede irriteret med hovedet da hendes hår faldt ned for hendes blik. Begyndte at sno sig i slangekrøller, som følge af regnens virkning. Hun fnøs og skyndte sig videre. Hun drejede om et hjørne, og stillede sig indtil en tilfældig husmur, bare en smule i læ. Hun slog armene om sig selv, valgte lige at holde et lille hvil, inden hun skyndte sig videre. Der var faktisk overraskende mange mennesker på dette tidspunkt af døgnet, og så endnda også i dette forfærdelige vejr. Selvfølgelig ville vanddæmoner og den slags væsner, nyde dette uvejr, men Nanna så sig helst fri. Hun sukkede tungt og begyndte at rode rundt i hendes store bukselommer. Hun var iført en mørkeblå hættetrøje, og hendes vige, lavtaljede militærprintede bukser, med et par seler hængende på hver side af sig. Hun fandt en pakke cigaretter frem og forsøgte at få ild på en smøg. Hun indhalerede længselsfuldt og sukkede. Hun lænede ryggen op ad husmuren og skænkede endelig sine omgivelser en smule opmærksomhed. Hun fik øje på en lille dreng, som gik rundt og rodede ved jorden. Ledte tydligvis efter småpenge. Ja, Di Morga var ikke længere det mest imødekommende sted at opholde sig. Hun overvejede stærkt at flytte... eller rettere sagt flygte derfra, men ak.. Når tiden var inde, skulle hun nok skride og lade de psykopatiske freaks styre deres eget show. Så var hun outta here! I hvert fald hvis der ikke snart skete noget, som kunne rette op på det.

//sorry for det sene svar!//

Luten stod i læ. Han var gemme blødt til skindet så meget renge det og han nøs svaget, i mens regen bare sile ned over gaden og hans stod med en masse småpenge. Ig hænderen og lag den med i sin pung det var ikke ret meget men nok til et brød og, nogen at drikke det var ikke meget hans fik være dag når han. sammel småpenge sammen hade han kun til mad og drikke i en enkes dag, go dag efter ud efter flere småpegen på jorden endlig stillen regen af og Luten. Forsatte med at finde og sammel småpenge smamen til føde og drikke, han var kun et barn som stadig væk vokse ind til han var 18-19 år. Men han kune 7 år gammel lige nu oig måtte klar sig selv helt alene

Nanna stod, og var mere eller mindre fordybet i sin egen verden. Hun 'legede' åndsfraværende med sin piercing, som prydede siden af hendes underlæbe. Nanna var ikke typen som gik med smykker, eller i det hele taget gik særlig meget op i hendes udseende, men en enkelt piercing, var vel hverken for lidt eller for meget til hende. Hun førte hånden op til hendes læber, og placerede cigaretfilteret imellem hendes læber, og tog endnu en indånding af den forgiftede røg, som langsomt, så uendelig langsomt fordærvede hendes skrøbelige menneskekrop. Nå ja, hvad der ikke slog hende ihjel idag, gjorde det vel bare imorgen. Hun så mod den lille dreng, hun for lidt siden havde opdaget eksistensen af, og betragtede det arme menneske. Hvis han da var det. Nanna kendte godt til de 'overnaturlige' væsner, ak ja, deres tilstedeværelse var hun skam blevet oplyst om.. Hun så overvejende på barnet, men skænkede ham derudover ikke den store interesse. Hun var ikke typen som viste særlig medlidenhed, selvom hun trods alt var et menneske.

Luten gik og sammel allle småpegen op. og lag den med i sin pung han hoste svaget og nøs, han var godt forkøldet og så rey så utæder og syg ud men ingen tog sig af det. Luten var altid offer for voksen mændens brutalite de skubbe og slog ham, hele tiden og lille Luten kunne slet ikke gøre noget så lille og svage som han var. Han ønske at en eller ander ville stoppe mænden, men alle som så det stille sig bare op iog så på selv om Luten bare dem om hjælpe. Løfte de ikke en finger for den lille gadedreng Luten han måtte finde sig i at blive slog,skubbet og sprake rundt af de støre og nogen gang fik de ham ting en masse ting. Som han slet ikke ville hans var så lille og bange at han ikke ture gøre modstand