Play in the Night - Celéste

De lange øder gader lå stille hen. Ikke en lyd var at høre, selv ikke i de små kroer der lå spredt i den gamle bydel, der for mange år siden havde haft sin storhed, men blev sønderknus i kampene om tronen. Nu var der ikke meget tilbage ud over de øde, nøgne gader, som fik byen til at ligne en spøgelses by, hvor der blot manglede spøgelser der svævede over asfaltens hårde grund. Der var kun nogle få lamper der virkede, og de få af dem, kæmpede med at holde liv i dem selv. Glimt efter glimt, kastede de en kort lyskegle ned på jorden, som så kold og hår ud. En kraftig vind støj igennem gaden, og fik blade og aviser til flyve over jorden, danse hen af den, og lidt efter ligge sig til rette et nyt sted, blot for at vente på et nyt vindpust der skulle få dem til at drive videre, til der var nogle der smed dem ud, eller de langsomt forrådnede.

Ved en af de små lys kegler der virkede mere eller mindre stabil, stod en kvinde, med helt rødt hår. Alle hendes lokker var røde, og bølgede let ned af hendes nøgne skuldre. Hendes velformet krop var dækket af en sort kjole. Omkring den flade mave, og de runde bryster var der læder, som var snøret sammen på ryggen, med en sort læder snor. Kjolen stykket, bølgede let ned af hendes ben lår, til lige over knæene. Det halve af hendes skinneben var nøgne, mens rasten, fra foden og halvt op af skinnebenet var dækket af nogle sorte elegante støvler, hvis spænder skinnede i lyset fra lamperne.
Den venstre fod forlod let jorden, og gled igennem luften, før den var sat lidt foran den højre, med et lille smæld da hælen ramte den hårde asfalt. Hun gik ned igennem gaderne med det røde hår blæsende omkring ansigtet. Hendes lysebrune øjne var rettet stift frem af, med blikket rettet mod en mand, der stod nogle hundrede meter fremme. Han så ud til at vente på hende. Hun kom med et roligt tempo tætter på ham, og øjne lod sig falde ned af hans krop. Han havde et meget maskulint udseende, med kraftig kæbe, smalle læber, og en bred mund. Næsen var stor, og spids, ikke noget videre kønt syn, men det var ham hun skulle bruge, eller mere ham der skulle bruge hende. Hun stoppede op foran ham, med øjne rettet mod ham. ”Nå, hvem er det?” Spurgte hun med en iskold stemme, som hun brugte når hun snakkede med sine kunder. Manden var tydeligvis blevet letter nervøs, men fik sig taget sammen. Han rakte ned i den sorte frakke han havde på, og hev et bred frem, som han rakte frem mod Adara som snuppede det ud af hænderne på ham, og åbnede det. Hun lod blikket glide over billede, af en lyshåret mand, med håret strittende ud til alle sider, bleg hud, grå øjne, der så glas agtig ud. Hendes ene mundvige gled kort op i et lille smil, før hun kiggede op på manden. Hendes ansigt var igen normalt, koldt, uden syn af noget. ”Og lønnen?” Manden rakte igen ind under sin jakkelomme og fandt en check frem. Han skrev et beløb ned, skrev under og rakte det frem. ”Sagde jeg ikke kontanter? Dét der kan jeg ikke bruge til noget!” Snerrede hun lavt. Manden så undrende på hende, og skulle til at åbne munden da hun greb fat i hans krave, og trak ham med en utrolig styrke, som man ikke ville have lagt til denne kvinde, ind mod sig og kiggede ham på ham, med et vildt utryk. ”Det burde du vide …” Hendes negle, der skinnede i månes lys, blev langsomme en centimeter længere, og helt spidse som nåle. ”Dont ever play with me!” Hun snerrede mens to hugtænder i hver side langsomt gled frem. Hun blottede dem, så manden kunne se dem. Der kom et gisp fra ham, og han prøvede forgæves at gøre sig fri. Med et hurtig ryk, rev hun jakken af manden, og med den hans bluse som han bar under jakken, så han stod i rasterne af en bluse og jakke. Et så chokeret og lammet på hende da hun lod sine negle glide over hans brystkasse som var veltrænet. Hun borede let sine negle ind i huden på ham, mens hun trak til. Hun smilede hånligt da han begyndte at løbe, og lod ham få lidt forspring før hun løb efter ham, og indhentede ham på få sekunder. Hun sprang op på ryggen af ham, mens hun borede sine klør ned i hans brystkasse, så der lød et smerteskrig fra ham, og han faldt ned på knæ, da hun lænede sig ind over ham, og lod sine tænder glide ind i hans hals. Blodet løb ned af hendes mund, og kæbe, ned på hans hals. Han gispede, og stønnede mens alt hans livskraft langsomt forsvandt ud af hans krop. Det endte med at det var hende, der holdt ham oppe, for at slikke de sidste dråber i sig. Hun tørrede blodet af sig med en flig fra hans bluse, før hun skubbede til ham med støvle snuden. Et hånligt smil gled over hendes læber. Mennesker, så svage! Hun kiggede på mandens ansigt, før hun bukkede sig ned over ham, og fandt hans pung, nøgler og andre værdi ting. Da hun var færdig, tog hun hans smøger, og placerede en mellem sine læber, tændte den med en lighter og drejede om på hælen. Hun røg normalt ikke, men hun sagde da aldrig nej til en gratis smøg. Hun smed brevet fra sig så det blidt faldt ned på jorden lidt væk fra kroppen.

Indbegrebet af uskyldighed kom gående ned af gaden iført en marineblå parkacoat, hvis livrem var bundet i en stram simpel knude midt på den flade mave og sorte jeans der havde set bede tider end disse. De bare fusser blev sat letsindigt foran hinanden, og udover de bløde bump og enkelte skratte lyde, kom af at tæerne skubbede til småsten der hoppede hen ad grå fliser på fortovet. Mørke stjerner af øjne, så ud gennem et virvar af gyldne bølger på skikkelsen der bevægede sig rundt ude på gaden, på det her tidspunkt. En liflig skøn piben fløj over de Magenta læber, der stod klart aftegnede med den gyldne hud som baggrund for deres kurvede skønhed. Fløjtenen var noget nyt og skønt, med en glæde og festlighed der mindede om blandingen af en luftdæmons evne til påfinden af god musik, og en dværgs liflige latter og festglæde. Festlig var den i hvertifald, med tonerne fra I'm gonna getcha Good.
Bag parkaens mørkeblå folder hang noget rødt og skinnede i stjerneskæret, som blev kastet tilbage fra juvelen der hang i sølvkæden. Som om denne stjerneformede juvel blinkede op til sine navngivne brødre og søstre, for ganske som det var lignede den røde juvel en stjerne, og var af en kvalitet så fin som kun en dværg kunne eje. Smykket hoppede og dansede uden for parkaens varme indre for, mens de bare fusser fortsatte deres gang ned af gaden. En evig vind legede næsten usynligt med de gyldne hårspidser tilhørende skikkelsen der vandrede ned af gaden, på dette tidspunkt. De brun-gyldne øjne glødede af forventning og spænding. Og var rettet mod stjernehimlen, som den 1.59 høje skikkelse ikke havde set før i hele sit liv. Og bag den uskyldige facade, hvem kunne så vide at der lå et sind der ventede sprængfyldt på spænding, nye oplevelser, adrenalin-kicks og i det hele taget et sind, der længtes efter alt andet end hvad der var sikkert?
Et kort øjeblik mistede hele kroppen kontakt med jorden under sig da venstre fod satte af, i et spring gennem luften over en uge-gammel avis der kom farende mod hende - og hun landede lige så let på fødderne som hun var lettet. Midt i springet var fløjtenen stoppet meget kortvarigt, før den begyndte lidt efter da hun spadserede videre ned af gaderne imod, det sted hun kunne høre der skete noget - hun konkluderede at det måtte være omkring en gade derfra, selvom hun stadig kunne høre der var nogen dernede, manglede hun nu kun et hjørne før hun var på den gade, hvor 'de andre' befandt sig i øjeblikket.
Hun drejede om hjørnet, og først var der alt for mørkt til at hun kunne se noget men så lyste en lille glød op - meget langt væk, eller var den nu også langt væk? den var ikke bare meget lille i stedet? Hendes øjne var fæstnede på gløden der utvivlsomt llignede en lampe der hele tiden gik ud, efter den lige havde fået tændt sig selv med en anstrengelse. Og under lyset fra lampen, kunne hun skimte to skikkelser; den ene en kvinde, den anden en mand. Det var ikke til at se hvem de var, eller hvad de kunne være - venligt- eller fjendtligtsindede?
Hvad mon de snakkede om? Forretninger? Familie? penge? Hobbier? Køer? Det var aldrig til at vide hvad e snakkede om, for hun kunne kun fange brudstykker af deres samtale. ´´ hvem er det?..´´ lød det iskoldt fra kvindens strube, hvorefter manden tog noget ud fra en lomme i sin sorte lange frakke. ´´...ikke kontanter? Dét der kan jeg ikke bruge til noget!..´´ sagde kvinden igen, det lod til at kvinden var den der sagde mest, der plaprede af sig som en sladdertante, og det næste der skete kunne Celéste knapt fatte. For hvad der efterfølgende skete, fra hendes synsvinkel var; Kvinden greb fat om mandens krave, og nogle hvidt voksede ud fra hendes mund. *Vampyr, gætter jeg på* tænkte Celéste i det samme. Hun rev jakken og skjorten af manden som nu stod i forrevne stumper af klude, lige efter han havde gispet ved synet af hvad der kom frem fra hendes mund. Manden prøvede at flygte i retning af Celéste - *har han set mig stå her? Er det derfor? Tror han jeg kan hjælpe ham, mod hende?* - men hun stod stivnet af skræk, og så på. Så på, da mandens ansigts udtryk ændrede sig fra desperat frygt, hvoraf hans øjne var vidtåbne og næseborende vibrerede samtidigt med at han løb - til at hans kollapsede på fortovet, med de sidste følelse afmalet i hans øjne, og ansigts træk: sårbarhed og frygt. Og så slukkedes hans øjne som en lampe, eller et stearinlys der bliver pustet ud, midt i en mørk stue og mørket omsluger alle sine omgivelser.
Celéste var lammet, fuldstændig lammet af det livløse stykke kød der faldt om på fortovet og derefter blev berøvet for sine materielle værdier, af denne vampyr-kvinde. Celéste følte ikke andet end den smule adrenalin der var skudt op igennem hende ved synet af kvindens tænder - spidse som knivbladet på en nysleben økse, og små og diskrete som en sy-nål. Hendes hjerne blev ved med at sige, at hun skulle komme ud af kvindens synsvidde for lige nu stod hun frit tilgængelig midt på fortovet - i bare fødder. Men kroppen adlød ikke, og hun følte stadig hvordan adrenalin-resterne ebbede ud, og efterlod et sig et hul-rum i hende, der blev opfyldt af ingenting og derfor stod hun stille. Kunne ikke bevæge sig væk fra faren, af den tomhed der lå i hendes bryst - følelsen af at havde misset noget, skyllede igennem hende, af at have mistet en værdifuld oplevelse.
Hun stirrede på kvinden med blodet løbende ned af sin blege hage, og med det røde hår som et bål der gnistrede omkring hendes sknne ansigtstræk, med de lysebrune øjne. Men fordi hun bar sort kjole, var hendes krop svær at se i det svindende flakkende gadelygte-lys lamperne kastede over hendes skikkelse.

Hun placerede cigaretten mellem sine læber, sugede let, før hun tog fat i den, mellem pege- og langefinger, mens hun pustede en lille røg sky ud. Hun spankulerede ned af gaden med et veltilfreds drag om munden. Hendes sko smælde mod jorden under hende, som næsten gav genlyd igennem gaderne som var tomme som månen – eller ikke helt. Hun kunne dufte noget, men var ikke sikker på hvad det var. Hun stoppede lidt efter op, og kiggede rundt, til hun fik øje på en lav pige? Der stod længere væk, nogle meter fra kroppen som stadig lå uberørt. Tilskuer? Det var lang tid siden hun havde haft tilskuer til sin middag. Hun drejede om på hælen og gik nu mod pigen, med cigaretten mellem sine fingre som sendte små tønde, næsten usynlige røgskyer op i luften. Hun passerede lyskeglen mens hendes øjne gled op af pigen, som så meget chokeret ud. Hun gik i et rolig tempo, og da hun så at det ville tage noget tid at komme frem til kroppen, slog hun op i mandens kørekort, hvor der stod en masse vigtig information. F.eks. hvor han boede, navn og alt muligt andet. Hun placerede cigaretten mellem læberne igen, mens hun holdt øjne mod kortet, og kig med sine spankulerende skridt hen mod pigen, og kiggede først op, da hun havde passeret liget. Hun så meget – køn ud? Hun smilede halvt for sig selv, og formindsket afstanden med et smæld. Hun fejede sit røde hår væk fra ansigtet, mens hendes øjne lå på pigen, som så enormt lille ud! Hun kunne ikke helt komme frem til hvad hun var, men dæmon var hun, hvilke mere hun var, var hun ikke sikker på.
Syv meter tilbage, som stadig blev formindsket, hvis ikke pigen var løbet bort eller flyttet sig. Hun tog cigaretten mellem fingrene igen, mens hun klappede kørekortet sammen med den andet, og holdt kortet sammen med pung og nøgler. Hun stoppede op, med en skrabende lyd da hendes højre støvle lavede det sidste skridt mod hende, så der nu var en meter imellem dem. Hendes øjne lå stadig på kvinden, i en heftig søgen efter hvad denne kvinde kunne være, ud over at være dæmon. Hun rejste sig lidt på tåspidserne, før hun med et høj smæld, lod sin hæle slå mod jorden. ”Godaften …” Valgte hun at sige, mens hun med en hurtig bevægelse fjernede blodet som hun var kommet i tanke om. Hun lage sit hoved på sned, og smilede kort. Et køligt, men ikke direkte ondt smil. Det var blot hvad hun evnede at mønstre nu. Hvem mon denne pige var, med en vel formet krop, overraskende meget. Hun kunne godt gå for en kvinde, hvis man brugte lidt fantasy. Hun slog et smæld med tungen, og lod de lysebrune øjne glide kort omkring dem, da hendes blik lande på en bil lidt længere henne. Mon det kunne være mandens? Hun lavede en lille kort bevægelse, og fik fat i bil nøglerne. Hun trykkede på den lille knap der var på den lille dims, der sad på nøglerne. Alle lygter på bilen blinkede op, som et mindre lysshow. Hun sukkede, og kiggede på pigen igen. ”Skal du have et lift eller er du ude på en gå tur?” Hun lage hoved let på skrå. ”Nå ja, lad mig da præsentere mig selv, Adara.” Hun nikkede kort, og tænkte ikke på at give hende hånden, da hun ikke var typen der gjorde denne yderst menneskelige ting. Den havde hun, som så mange andre ting, langt fra sig, da hun blev til det hun nu var. En vampyr. Hendes tunge gled kort over hendes hugtænder, som hun trak ind, og gav hende et lille tandsmil. Hun havde ingen grund til at gøre pigen noget endnu, men det kom jo an på hvad hun gjorde. Hun kastede igen et kort blik på bilen, som pludselig startede, med et let blød brummen, dog uden at starte sit lysshow. Den begyndte langsomt at trille hen mod dem.
Hun smed cigaretten ned på jorden, og placerede sin støvle på den, og drejede lidt rundt, så den lille glød blev slukket. ”Hvis du vil have et lift hopper du bare ind.” Hun tog hurtig et par skridt mod bildøren og åbnede til førersædet. Hun kiggede over bilens tag, ned på pigen. ”Der sker ikke noget, bare hop ind.” Hun smilede kort, denne gang mere venligt end før. Hun kiggede lidt på bilen, før hun satte nøglen i tændingen og drejede nøglen rundt, så der kom lys i instrumentbrættet. Et køligt blåt lys, der virkede koldt og næsten uvenligt. Dette bemærkede Adara ikke, men startede blot motoren, og lage foden på speederen, mens hendes højre hånd satte bilen i gear og blikket gled ud af bilen. ”Kommer du ind? Du skal ikke være bange, jeg gør ikke noget.” Løj hun med et sukkersødt smil. Hvis pigen var klog nok, kunne hun godt se at det var en stor løgn, men hvis ikke, så var det blot en skam. Adara forventede ikke at gøre andet med pigen, end at give hende et lift ind til byen, men det kom jo an på hvordan køreturen udartede sig. Det var op til pigen selv. Hvis hun valgte rigtigt kunne hun holde sig levende hele turen igennem, hvis hun ej magtede dette, ville hun ende sit liv, som manden før. Det var op til hende, hendes valg. Livet bestod af valg, hun kunne gøre det ene, og en handling som ville give hende en nyt valg ville komme derefter, eller hun kunne vælge det andet, og andre valg kom, eller måske døden?