Lad Militærdiktaturet begynde //Ny mand på magten///

//Dether er mit indlæg der fortæller om hvordan Alexander bestiger Di Morgas trone, jeg har snakket med vores kære Admin og er blevet godkendt som den nye hersker, så bøj jer nu i støvet eller i vil blive tvunget i støvet//


kl 00:15 på sletten udenfor Abbadon..

De fem store lastbiler rullede hurtigt ned af vejen der gik gennem ødemarken der lå udenfor Abbadons mure, synet var intet mindre end skræmmende for alle andre en Alexander som sad på passager sædet i den første lastbil, som altid havde han den sorte tanktop på, håret lagt tilbage med brylcrem og et par militærbukser i bedste Urban-camo stil. Alexander kunne høre den stille og urolige mumlen der kom fra hans mænd på lastbilens lad, de få af dem der havde haft den udsøgte fornøjelse at udspionere fæstningen kunne allesammen fortælle om de modbydelige skabninger der levede indenfor murene og de skrig der kunne høres fra fangekælderen, en enkelt hævdede enda højlydt at der var en port til helvede i tronsalen selvom han aldrig havde været inde på selve slottet. Alt dette fik Alexander til at smile grumt, magten var for hans fødder og alt han skulle gøre var at række ud og tage den med sine kolde blege fingre, han kom med en lav latter der syntes at gøre chaufføren mere bange end selve det landskab de kørte igennem. Som lastbilerne en efter en standsede udenfor portene kom der hyl og skrig fra dækkene og Alexander var som altid den første på jorden, i den ene hånd holdt han en desert eagel, den var ladt med patroner der var specielt designet til at uskadeliggøre de spektre og ånder som Malakel havde ladt tilbage da han var forsvundet, da beskeden var nået Alexander kunne han ikke tro sine øre og han var lige ved at løbe afsted mod slottet i frygt for at andre ville tænke på samme måde som ham og tage tronen nu den stod fri, men hans mænd havde alt ham til ro og mindet ham om at det var vigtigt at være sikker på at der ikke var noget farligt tilbage, til alt held havde Alexander trods sin iver lyttet til dem og ånderne var blevet opdaget inden andre eller hanselv var kommet til skade. Han tunge militærstøvler lavede nogen dybe bump mens han marcherede op til porten hvor han blev standset af to af Malakels ånder som kom ud af selve vindebroen, det var som om al glæde og varme forsvandt fra Alexander, men hans ansigt forblev en stenhård mine der afslørede hans indtensioner allerede inden han begyndte at kommandere med ånderne, "Fjern jer eller bliv udslettet", ånderne virkede overraskede over hans fremfærd, men de lod på samme måde ikke deres stikkende røde øjne afsløre dette, "Og hvem er de som kommer og gør krav på hvor herre Malakels hjem", lugten af død og ødelæggelse var det der bedst beskrev lugten der kom fra deres ånde og Alexander havde svært ved at skjule en lyst til at brække sig, "Jeg er Alexander Lazarow... Di Morgas ny konge eller hvad pokker i nu vil kalde det... FJERN JER SÅ!", Alexanders råb gjorde tydeligt ånderne endnu mere irritable end de plejede at være og de trak deres sværd fra skæfterne, men Alexander var hurtigere og skød dem begge i brystet inden de kunne nå at gøre noget. Ånderne stod der lidt og virkede overraskede, men eftersom der ikke skete noget fortsatte de mod Alexander, men et øjeblik senere begyndte de at lyse fra brystet inden de forsvandt i et skarpt lys og Alexander klappede sin pistol som var den et levende dyr, *Geoder, sjælesten, man kan kalde det hvad man vil, de virker*. Snart efter lød der brag og enkelte skrig rundt om på hele slottet, inde fra byen måtte det se ud som om der foregik et festfyrværkeri på slottet og de færreste måtte have en anelse om at det var deres nye herre der var igang med at slette sporene fra den gamle, et helt nyt system med kontrol og undertryggelse der var værre end før ville se dagens lys så snart solen stod op på himlen. Med et brag der fik hele bygningen til at runge blev døren til tronsalen sprængt op og en ånd kom flyvende igennem luften inden den sprang i en kaskade af farver og lysende pletter, bag den kom Alexander fulgt at ti af hans velbevæbnede og nært psykotiske elitesoldater som alle adlød ham som veldressede hunde, de stormede ind i rummet og sikrede det mod at der skulle være flere af Malakels ånder, imens satte Alexander hans pistol i hylsteret og gik med lange næsten højtidelige skridt mod tronen i midten af rummet, det var uvirkeligt for ham at han stod så tæt på det mål han havde udset sig allerede første dag han havde sat benene på Di Morgas jord, men ikke destro mindre var han der nu, ved vejs ende langt om længe. Han kunne hørte læderet fra hans egne støvler knirke mens han bevægede sig tættere og tættere på tronen, da han trådte op af de første trin der gik op til den lille forhøjning hvor tronen sad på kunne han næsten mærke magten og han begyndte at smile manisk *det er altsammen mit nu, alt ligger for mine fødder*, han greb fat i armlænet og satte sig langsomt og højtideligt på tronen mens hans mænd samlede sig og gjorde honnør, de begyndte derefter at juble og grine men blev standset af Alexander da han holdt en arm oppe i luften, "Vi er ikke færdige endnu... se at få ryddet op på mit slot", han viftede med hånden og soldaterne forsvandt mens de mumlede og en enkelt kom med et stolt udråb rettet mod Alexander som han ikke fangede, hans tanker var nu på helt andre ting, alt skulle planlægges for hans nye rige og den bedste start var at neutralisere alle han så som fjender.