En "Venskabelig" fight... (luciel)

Sted: Creature Magique
Tid: Sen aften
Dato: Dags dato
Omgivelser: ingen andre end Kilia
Vejr: Nogenlunde men køligt.


Kilia stod og ventede. Hun anede egentlig ikke hvad hun lavede her... hun burde ligge derhjemme og læse hendes bog i stedet for at være et sted som dette... Hvofor var hun også gået med til sådan at komme her hen..? det var jo næsten så dumt så det var latterligt... hun sukkede dybt og foldede armene mens hun lænede sig op af en stor sten. Gad vide hvad der skulle ske i aften?

luciel kom hoppende ned fra et træ lige foran kilia. hun smilede et uhyggeligt smil, som asparaen tydeligt burde kunne se. hendes hvide øjne var som altid kolde, og hun havde ikke forandret sig siden sidste gang de sås.
- det er farligt at være ude om natten, kære mellemmåltid.
hendes lange hugtænder var tydelige, og viste med al ønsket tydelighed hvad hun var.

Et kuldegys løb igennem hendes krop men hun lod det ikke vise da hun så på Vampyren foran sig. Hendes blik var fast og koldt. Hun var ikke i humør til at deale med dette væsen lige nu. hun sukkede let og trak let på skuldrene...

"hva kommer det dig ved..."

Det var ikke et spørgsmål men mere et surt muk. Gid Luciel bare ville lade hende være... hvor hun dog hadede at være sammen med en vampyr... de fik det til at kriple i hele kroppen...

- det kommer mig en del ved om du bliver mit eller en andens måltid..
hun grinede og rettede sig op efter hoppet. hun havde været højt oppe i træets krone da hun havde lugtet mere end set kilia. ikke fordi hun lugtede slemt.. snarre tværtimod, den fristende lugt af hendes blod var utrolig stærk.
med en elitegymnasts smidige bevægelser bevægede hun sig tættere på kilia. hun gik om bag asparaens ryg, og kilia kunne høre hendes stemme ved sit øre.
- hvad laver du her, mellemmåltid?
hendes stemme var kold og kynisk, men der var samtidig en advarsel i den.

Hun drejede ikke hovedet men hendes øjne fulgte vampyren indtil Luciel var bag hende. hun stod lidt men flyttede sig så da hun hørte luciels stemme i sit øre. hun knurrede let og vendte sig mod Luciel med hænderne ned langs siden nu.

"jeg skulle møde en ven, men han ser ikke ud til at komme lige foreløbig!"

Hun knurrede og sitrede let. det var ikke helt normal adfærd for en Aspara som hende at blive så pirrelig og irriteret. hvert fald ikke så let.

"hvorfor kan du ikke bare lade mig være.....???"

- det er dumt at gå ud når der er vampyrer i nærheden.. og det var helt tilfældigt at jeg så dig.. jeg sad såmænd bare fredeligt og tænkte over hvem jeg skulle spise af næste gang jeg nu blev sulten.
hun løftede et øjenbryn over asparaens agressivitet, men grinede triumferende. hun elskede at gøre folk utrygge, og det var lykkedes over al forventning med asparaen her!

Hun knurrede let igen og så væk et kort øjeblik. hun vidste godt at det var dumt at reagere som hun gjorde.. men hun kunne bare ikke gøre for det.. hun var bare.... så... træt af at være sød og venlig og alt det der pjat som hørte en Aspara til! hun var træt af mennesker og gad i det hele taget ikke alt deres klagen.

hun knyttede hænderne lidt og kiggede så direkte på Luciel.

"Jeg gider ikke 'lege' med dig i dag..."

- det var dog en skam, for jeg er lige i humør til at lege med maden..
hun gik helt tæt på kilia, og asparaen ville tydeligt kunne mærke kulden fra hende. både den psygiske kulde, men frem for alt den fysiske.
iskrystaller lagde sig i hendes hår og øjenvipper og smeltede ikke. de lå der bare som en slags skrøbelige krystaller.
hendes iskolde hånd tog fat om pigens hage og tvang hendes hovede lidt til side.

Kilia slog hendes hånd væk i samme øjeblik som hun rakte ud efter hendes hage! Hun ville ikke have at den.. den.. ting! rørte ved hende! bare det at slå hendes kolde døde hånd væk fik det til at gyse i Kilia!

"rør mig ikke!!"

hun bakkede lidt væk. Hendes vrede voksede langsomt. hvem troede hun at hun var!? sådan ligefrem at prøve på at røre hende?! Kilia var vred, men dybt nede under vreden lå frygten og lurrede. Hun kunne dø... det væsen kunne dræbe hende!

et grumt smil spillede om luciels læber og hun gik hurtigt hen mod asparaen. hun morede sig kosteligt, og en bizar morskab kom frem i hendes øjne. hun nød pigens vrede.. og hendes frygt! hun vidste at frygten var der selvom kilia ikke gav udtryk for den. kilia vidste hvad luciel kunne gøre ved hende.. dræbe hende.. drikke hendes blod.. så mange ubehagelige ting..og det var luciel også meget bevidst om selv.
hun vidste at hun havde alle fordelene her.

// skal logge :( kan vi fortsætte imorgen?:) //

Kilia blev ved med at bakke væk fra Luciel.. vente ikke ryggen til hende men bakkede bare væk. hun faldt ikke eller snublede, for hun vidste godt hvor hun kunne sætte sine fødder og ikke. Hun skulede til Luciel mens hun holdt sig parat.

Smilet på vampyrens ansigt fik hendes mave til at slå knuder på sig selv. og havde hun ikke været så meget i balance med sig selv som hun var, så havde hun fået gåsehud af det blik som Luciel sendte hende. Hvor hun dog hadede vampyre... hvordan skulle hun dog kunne få denne tingest til at lade hende være? Kilia havde ingen ide om hvad hun skulle gøre men hun vidste at det ikke nyttede noget at løbe...

- hvorfor er du bange for mig, lille aspara.. jeg gør dig jo intet..
saekasmen i hendes stemme var tydelig, og det var tydeligt at kilia havde god grund til at være bange.
hun satte farten op til vampyrfart, og stod pludslig bag kilia, og tvang uden problemer pigens arm om på ryggen. hun var stærk, og vidste at det ville gøre ondt på kilia, men lagde alligevel ikke nok kræfter i til at brække hendes arm.
igen lød luciels stemme i kilias øre.. den var iskold, og hendes hvide øjne glimtede fornøjet
- hvad vil du nu gøre, middagsmad?

// logger snart.. skal i bio ^^ skriver hurtigst muligt igen.//

Kilia nåede knapt nok at registrere at Luciel havde flyttet sig før hun mærkede et stramt greb omkring hendes ene arm da den blev tvunget om på ryggen af hende. hun gispede forskrækket og gibbede let.

Lidt efter Luciel hviskede i hendes øre knurrede hun vredt. Det her skulle ikke være så nemt som den vampyr håbede på!

I samme nu blev Kilia nærmest.. gennemsigtig?! Hun gik ind i sin 'Åndeform' som tillod hende at glide let og problemløst ud af Luciels greb, hun vente sig hurtigt om og hvæste af hende igen.

"troede du virkelig at det ville være så nemt?!"

hun havde gjordt præcis som luciel havde håbet på.. vist noget af hvad hun kunne. hun lo stille, og så hånligt på kilia.
- jeg havde ikke regnet med det blev nemt.. men heller ikke umuligt..
hendes øjne glimtede af noget ubestemmeligt..

//sry har ikke så meget krea.. har siddet og lavet matematik -.-'

Kilia gyste lavmælt.
Hvorfor var denne vampyr så irriterende meget ude efter hende?
Hun havde ingen anelse..
Hun skulede af Vampyren og snerrede ad hende..

"hvorfor går du ikke bare ud og leger lidt med menneskene og lader mig være i fred?!"