På eventyr i den forladte park - Hana (Privat)

Sted: Ved indgangen til forlystelsesparken
Tid: 22:13 (mørkets frembrud)
Dato: 24. Juni
Vejr: Let brise og faldende temperatur samt en smule lette skyer.
_________________________________________________________________________

For en gangs skyld var han oppe tidligt, til gengæld for hans næsten ustandselige gaben. Han havde brugt en del af tiden siden han var flyttet hertil med hans søster på at undersøge byen og det der var rundt om den. Nu var turen kommet til denne gamle forlystelsespark. Nightmare kiggede sig forsigtigt omkring da han gik op af grusvejen mod det forfaldne gitter med lågerne der næsten var knækket af de rustne hængsler. Stedet så næsten hjemsøgt ud og tanken fik ham til at smile for sig selv.

I hans hoved var han alene, men hans sanser fortalte ham at der var andre mennesker i nærheden, dog kunne han ikke direkte se dem fordi hans øjne var opsat på at studere de gamle forlystelser der stod faldefærdige tilbage imens han nærmede sig indgangen. Roligt trak han hænderne op ad de dybe lommer på den mørke frakke og rettede kraven så den passede rigtigt. Under den var han iført en mørkeblå t-shirt og jeans samt hans halvgamle sko.

Hana sad i prinsesse stilling på en af den mange faldefærdig hest i en af krusel, den var pynte med grønne blade og træer fra en skoven, mens der var malet Feer og andre overnaturlig væsner som kunne læse om i eventyr bøgerne, de bøger man altid fik læst som, der stå på den Prinsessen drøm, men den kunne ikke kører rundt mere, de mange år hvor den havde været forladt og fået lov til at rusen, kunne ses på den ellers så tidligere smukke udseende.
Hana lagde elegant hånden den tidligere malet manken, hun ledet sig frem og lagde armene omkring dens hovede som et kram, hun havde et blidt ansigt og hendes aura havde det med at berolige folk omkring hende, da den virkede så rolige og beghagelig, hun lukkede øjne sammen mens hun forstillede den tid hvor alt her var så livelig og folk kom her, som forelskede par, børn, familierne eller bare med venner, tanken fik et smil frem på hendes læber.
Pigen som var Hana duftede af menneske, men samtiden var der noget utroligt rent over den og smagfuld, da hun var jomfru og urørt på rigtigt mange punkt, hun par et stramme cowboys bukser og en store brune tøjre, men kunne ses hun bære en top inden under og håret havde hun en grå hue, mens hendes smukke hår hang frit.

Linket til hendes tøj : https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150287826476350&set=a.10150287826016350.382887.545666349&type=1&theater

Nightmare stoppede ved gitteret. Han havde lugtet en ung pige, et menneske endda, og tanken om blod fik ham til at glippe med øjnene. Han havde ikke drukket i et par dage, og selvom han var vant til det ville han helst drikke regelmæssigt. Efter et kort øjeblik tog han sig dog sammen og pressede sig fremad, mod lugten. Han vidste ikke helt hvad der drev ham mod den, men den virkede anderledes i forhold til de andre dufte han havde stødt på, mere.... sådan.... ren? Han kunne ikke helt komme på det selvom han kom nærmere.

Og da han drejede om hjørnet på en bod kunne han se ejermanden til duften. Han stod stille og observerede i et par øjeblikke hvordan den unge pige opførte sig med hesten i karusellen inden han begyndte at gå tættere på. Han ville ikke forskrække hende men hans fodtrin gav automatisk genlyd i det tydelige ekko fra den forladte forlystelsespark.

Hana sad dybt i sine egne tanker mens hun forstille sig dengang her havde været liv, endnu engang breddete der et smil på hendes læber og gjorder hendes ansigt blidt, ved tanken om alt det liv som havde været.
Hana lignede en udskyldig menneske og især at hun krammende hesten hun sad på, men lyden fra nogle som gik tættere og tættere på hende, lod hun sig åbnede øjne mod person i mørket, Hana var oplyst fra lyset af karrusellen, hendes øjne var helt klar blå, hun var nok en blanding af Japaner og Englænder med de øjne, hun så undersøgende på den nyankommen.
Hendes øjne gled ned og op af person *Overnaturlig skønhed ah* tænkt hun og kom uden at vide det til at tanken *Vampyr* det gav hende et chok over tanken om hun lige havde tank den fremmende som en vampyr, hun var dog selv menneske og men vidste de var i verden, efter sit møde med.... hun rødmende nu pludselig foran ham, Hana rystede tanken fra hovedet og kom til at grin lidt "Velkommen til mit lille parridse" sagde hun og smilede blidt til den fremmende.

Nightmare stoppede op lidt fra hende og nikkede. Hun var ikke nødvendigvis en af de smukkeste, men hun var stadig en køn pige i hans øjne. "Mange tak." Svarede han med en mild og rolig stemme. Han havde intet at frygte fra et menneske der ikke opførte sig truende overfor ham. "Det er minsandten et interessant sted." Tilføjede han efter lidt tid imens han gik tættere på hende, det var tydeligt, selv i det svage lys, at han lignede en ung mand, selvom han var vampyr. Han lagde hurtigt mærke til hendes tøj, hans dybe, røde øjne var opmærksomme for at kunne huske så meget af stedet som muligt når han nu engang forlod det.

Han stoppede foran karusellen og lagde mærke til at den ikke virkede, blidt bed han sig selv i læben, en næsten utydelig gestus imens han ventede på at hun skulle sige noget mere.

hun vendte blikkede mod ham "Kan man vel godt sige, stille er her og fred" sagde hun og hoppede ned fra hesten, for et menneske var hun elegant på fødderne "Åh så jeg havde ret" hun smilede til ham og gik over mod ham "En vampyr" Hana strakt kroppen og gik ned på stien og var godt forvokset.
hun gik hen til sin taske eller det ligne mere en violin kasse, hun sætte sig på hug foran den med en rolige bevægelse *Vampyr som ham... men stadig så anderledes* tænkt hun og lavede et suk, hun tog en utrolig smuk violin frem, den var rødbrune og passede til hendes størrelse, den var nok specialt lavet til hende, der var skæret et blad over den ene siden, hun tog den op til sig "Kunne den unge vampyr tænke sig et stykke musik i natten" spurgte hun, hun var ikke bange af sig eller noget, faktisk var hun helt rolige og vidste ikke tegn på frygt fra ham, hun smilede til ham mens hun ventede på hans svar

Nightmare lagde mærke til hver bevægelse hun kom med, selvom han ikke altid havde øjnene på hende. Han drejede roligt rundt da han så hende gå ned mod hendes taske. Med et let smil fulgte han efter et par skridt indtil hun vendte sig mod han med violinen klar. "Jeg kan se jeg er gennemskuet allerede." Grinte han mildt inden han lod hænderne glide ned i lommerne på frakken. "Det vil være mig en ære, specielt hvis du vil vise mig rundt i dit paradis bagefter." Sagde han med sit rolige smil og lod den ene hånd glide op ad lommen for at knappe frakken op så den kunne hænge frit på hans skuldre i den blide brise.

hun smilede blidt og pegede mod hans røde øjne "Deres øjne og din overnaturlig skønhed afsløre dem " sagde hun og rejste sig op og lagde sin violin på sin plads "Tja, dette er mit fri sted, så kender det godt Herre Vampyr" sagde hun og lagde den mod sine kinden, hun lukkede sin øjne blidt i "Håber den vil passe din smag" sagde hun og begyndte at spillede på sin violin.
Hana udstråling bliv anderledes mere forførende og smuk, ikke som om hun vil forføre ham men mere at hun lod sig fanges af den smukke musik hun spille, at den var hendes alt og at den var hendes hjerte, den varm lyd, om kærlighed og den forgudelse men samtiden den fortabelse og smerte den kunne give.
hun virkede hun så sårbare og åbnede man vil kunne mærke at hun bliv for fange, at du vil kunne overfalde hende, vis du kunne overfalde den aura af udskyldighed hun udgave nu

Nightmare nikkede som svar. Hun havde selvfølgelig ret, han lagde aldrig mærke til det selv men han vidste godt at han ville stå ud i en samling mennesker. Det var nok derfor han havde det bedst ved at være alene om natten. Da lyden af musikken ramte ham frembragte det en behagelig følelse i hans krop, selvom det var en uvant følelse, gjorde det ham ikke spor.

Han gik over til en bænk ved siden at og observerede hende imponeret imens hun spillede. Han kunne tydeligt mærke hendes energi og lugte hendes blod, men han kunne holde sig selv tilbage når det var nødvendigt. Og lige nu var han ikke i humør til at drikke. Han ville meget hellere nyde det bekendtskab han havde fået med en ukendt pige han knap kendte.

Hana spillede som om at musikene var hendes hjerte, hun havde nogle blide tonere. Da den sidste tonen var spillet åbnede hun sine øjne op og vendte det mod vampyren og havde sat jeg på en bænk , hun flyttede den fra sin plads og nejede elegant for ham "Håber du nyd min melodi " sagde hun og rettede sig op igen.
Hun små grinede og gik hen til sin taske igen, hun lagde den elegant, der lå også en fløjte i hendes taske, den var lavet af sølv, hun strakt kroppen godt igennem og lagde tasken over den ene skulder "Ahhh det var rart, hader at være så spændt i kroppen" hun smilede blidt, hun virkede enligt som et rart venligt menneske og på nogle punkter naive.
hun gik hen til ham rolige skridt og bukkede sig lidt frem mod ham "Nåh skulle jeg vise dig rundt i midt paradis" sagde hun og lagde et rar smil ende sin sætning, tog fast i hans hånd og trækkede ham med, selvfølgelig var hun ikke stærk så han kunne blive sidden og så vil hun ligne et barn som vil havde sin vilje over noget, men vis han gik med, vil hun starte med at vise ham rundt

Nightmare lyttede til den behagelige musik med et smil indtil hun var færdig. "Det var smukt." Sagde han selvom han blev siddende. Han nikkede som svar til hende da hun nævnte en rundvisning og da hun tog hans hånd, rejste han sig og følte hende rundt. "Jeg hedder forresten Nightmare, men du kan kalde mig Night." Sagde han blidt og skævede let til hende.

Han havde lagt mærke til da hun strak sig foran ham og han var imponeret over synet, sweateren gemte hende godt, men for hans forøgede sanser var det ikke godt nok og han smilte stille ved tanken da de gik rundt i forlystelsesparken, hånd i hånd.

// Jeg kommer nok til at smutte i seng nu, skal tidligt op imorgen //

"Det passer til dig , altså dit navn" sagde hun og lagde mærke til hans øjne over hende krop "Ahmm, der en grund til jeg skylder den Night" sagde hun og små grinede over at han havde opdaget hendes figur, hun slap derefter hans hånd og sukkede "Tja nu hvor du har set den så sker der igen skade vel" hun tog sin store tøjre af som dækkede hendes figur og former, hun så mod ham og skære ansigt inden hun lagde sin tøjre i tasken.
Hana havde en ret smuk figur, hun ligne en fuldvoksents kvinden selvom hun ikke bare, hun bære en Bh nok omkring C-skål tæt på D "Og dine hud, den er kolde" hun stavet næsten kold, hendes hud var helt hvid men så utrolig blød ud.
"Nåh lad mig vis dig rundt" hun begyndte at gå mod en del af området, det var en sø og en masse smukke svanebåde der, hun stoppede op og løftede armene "Velkommen til Svane søen " hun små grinede,"lad os tag en tur" hun tog igen hans hånd og hiv ham over mod en bygning, hun gik inden i bygning med ham i hånden , hun slap da de skulle hoppede over indgangen som var to jernstrengen som var i højten med hendes hofter, hun kravlede over og så mod Night "Kommer du Night" hun gik hen til et rum og trykkede op den røde knap og alt lys her tændt sig omkring dem, her kom var smukke figur af skoven, et slot og selvfølgelig en svane som bliv til en prinsesse, hun gik hen mod en anden udgang hvor der stod små romansite både, forme som svaner, "Lad os tag en tur" hun smilede blidt og sætte sin taske på gulvet

Nightmare nikkede og smilte da hun snakkede om hans navn men han svarede hende ikke på det lige med det samme. Til gengæld blev han overrasket da hun slap hans hånd og tog hendes trøje af. Selvom han havde luret nogle af hendes kurver, havde han ikke set dem helt endnu og han blev positivt overrasket da han så hende. Formen var rigtig selvom hendes ansigt tydede på at hun var yngre end hendes krop viste og det fik ham til at smile skævt til hende.

Han fulgte hende da hun begyndte at gå rundt. "Selvfølgelig." Sagde han venligt imens han lagde mærke til hvor de gik indtil de kom til søen. Han nikkede og grinte mildt med hende da hun foreslog de skulle tage en tur. "Okay." Svarede han hurtigt inden hun hev ham med. Han var hurtigt over jernstrengen ligesom hun inden hun trykkede på knappen. Det blev kun endnu bedre da han kunne se det hele og han smilte stort. "Ja, kom, den her." Sagde han og foreslog en båd i lettere lyserød farve selvom en del af malingen var skallet af og den nogle steder var rusten. Han holdt den stille så hun kunne komme i først.

Hana smilede blidt til ham og gik hentil den svane som han havde peget ud for dem, hun gik hen til kanten og så smilede på den "Lyserød, ah" sagde hun og sætte sig ned i den, den vippede ikke at hun sætte sig, vidste bare hun var let og ikke særlig tung, hun lagde blikkede falde mod huset og lidt efter begyndte at spille en melodi, den var sød og elegant, dog var den ikke kendt eller havde ikke noget navn.
Hun så mod Night og smilede "Lad se vores eventyr" sagde hun og små grinede lidt, hun lagde hånden for munden mens hun grinede, da han havde sæt sig lagde Hana fødderne på pedalerne og begyndte at drejede dem rundt, Night sad på pladsen som styret den, men hans skulle dog over hjælpe til med at drejede rundt ellers drejede de rundt om sig selv.
De kom ud fra bygning og en smuk natte himlen bliv synlig for dem, rundt omkring var der små lamper sat op som lyset smukt og fortryllende, planterne havde fået plads og tid til at gry så de var store og smukke, de det virkede til de var i en verden for dem selv.
Hana vendt blikkede mod Night "Hvad synes de om Svane søen eller også kaldt Forelskelsen Sø" hun små grinede, hendes stemmen var klar og som en der fortalt en historie til en nær.

Nightmare var lige bag hende efter hun var kommet ud i svanebåden. Han satte sig roligt uden den gyngede alt for meget. Han kiggede på hende imens han hørte musikken begynde inden han satte fødderne til rette på pedalerne og greb roret i den ene hånd. "Det er jo lige det." Svarede han med et mildt grin imens de forlod det lille bådhus.

Han kunne mærke den friske nattebrise igen og da han kiggede op lagde han tydeligt mærke til stjernerne inden hun begyndte at snakke igen. Han kiggede på hende og lyttede til hendes stemme inden han smilte. "Det er et smukt sted." Svarede han roligt og fangede hendes øjne. Hans hoved var fuldstændig klart, han nød hende selskab og vidste at natten næsten kun kunne blive bedre imens de sejlede gennem søen og deres eventyr.